Udvidet returret til d. 31. januar 2024
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Dolly Alderton
    107,95 kr.

    At blive voksen i medgang og modgang – det er noget, journalist og forfatter Dolly Alderton kender til. Igennem sine klummer i Sunday Times, Daily Telegraph og Marie Claire, og hitpodcastet The High Low, har hun kastet sig hovedkulds ud i datingkulturen i en digital tidsalder, venskaber som de ser ud i starten af voksenlivet, kampen for at få sig en karriere og en plads i verden. I denne bog fortæller hun levende og sjovt om at blive forelsket, om ikke at være forelsket nok i sig selv, om katastrofale fester med Rod Steward-tema, om at blive droppet og om at opdage, hvor vigtige venskaber er, når man skal finde vej i tilværelsen. Alt hvad jeg ved om kærlighed er en underholdende og indsigtsfuld, feministisk og hjertevarm debut fra en britisk stemme, der ifølge flere anmeldere er Englands nye Caitlin Moran, en Norah Ephron for det 21. århundrede. Hun væver personlige fortællinger, skarpe observationer, lister, opskrifter og vignetter sammen til en historie, der vækker genklang hos kvinder i alle aldre om en tid i livet, hvor alt stadig er udefineret og åbent. Dolly Alderton er en britisk prisvindende journalist og skriver for flere af landets største dagblade, heriblandt Sunday Times og Daily Telegraph. Hun er derudover vært for The High Low, en podcast som ugentligt dækker nyheder og popkultur, og som igen og igen topper de europæiske hitlister.

  • af Johnny Hansen & Søren Dahl
    117,95 - 242,95 kr.

    Musikeren og mennesket Johnny Hansen – kendt fra popgruppen Kandis og fra Dansk-toppen – fortæller i denne bog åbenhjertigt om sit liv og sin musik.I mere end 40 år har Johnny Hansen spillet og sunget over hele landet – hvilket har gjort ham foragtet i visse kredse og forgudet i andre. Hans fans elsker ham og stiller op igen og igen, mens den danske popbranche har set på hans musik med en vis overbærenhed.Dokumentarfilmen ”Kandis for livet” satte imidlertid Johnny Hansens musik og hans store engagement i sit publikum i et nyt lys. I bogen reflekterer Johnny Hansen selv over filmen, og hvad den har betydet for hans popularitet, og om statsminister Mette Frederiksens anerkendelse af hans betydning for rigtig mange danskere.Men først og fremmest er bogen et portræt af et usædvanligt varmt og engageret menneske. Om sit arbejde fortæller han blandt andet: ”Vi spillede fra klokken 22 til klokken 5 om morgenen, 7 gange 45 minutter. Det var fandme hårdt, men det var også en god læretid. Altså du holder ikke til det der, hvis ikke du kan lide det.” Og det kan han fortsat.Johnny Hansen løfter også sløret for det private menneske, og det, der betyder noget for ham. Han fortæller om kærligheden til sin hustru, Gitte, hende, der har lært ham at sætte ord på sine følelser og at passe bedre på sig selv. Om kærligheden til børn og børnebørn og om at finde tid med dem i erkendelsen af, at der sikkert ikke er al den tid efter karrieren, som han i mange år har troet. Om en barndom og nogle teenageår med rastløshed og mange drømme, om det første kys, om at ville være landmand, senere politibetjent og at ville leve af at spille musik. Fotografen Mingo bidrager med helt enestående stemningsmættede billeder fra Johnny Hansens koncerter og møder med publikum.

  • af Arnold Schwarzenegger
    172,95 kr.

    The seven rules to follow to realize your true purpose in life-distilled by Arnold Schwarzenegger from his own journey of ceaseless reinvention and extraordinary achievement, and available for absolutely anyone.

  • - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ...
    af Pernille Skipper
    157,95 - 192,95 kr.

    Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

  • - Frontfortælling om storhed og fald i en gadebande
    af Peter Graae
    195,95 - 235,95 kr.

    Man må ændre sit liv, hvis man har taget en andens.Hovedpersonen i denne bog blev i 2018 dømt for drab efter et drive by-skyderi, som var kulminationen på en blodig konflikt om 500.000 euro. Under sin afsoning gik han i exit, uden at gå til politiet, og i denne bog fortæller han sin egen historie. Om en rodløs barndom med kriminel debut som 14-årig. Om rødderne fra Ydre Nørrebro, der printede navnet Brothas på deres T-shirts, blev kvarterets førende gadebande og gik i krig mod resten af det kriminelle København – i en uendelig konflikt om underverdenen, udkæmpet af unge mænd, der kaldte sig brødre, indtil de vendte pistolerne mod hinanden.BRØDRE er en brutal og øjenåbnende fortælling om uløselige kriminelle regnskaber, der først går op, når den ene part ender i en kiste, og den anden sidder i en fængselscelle. Bogen er dokumentarisk, baseret på sagsakter og journalistisk research. Men også dybt personlig, baseret på over 100 timers samtaler med en mand fra miljøet, der levede femten år som fuldtidskriminel og betaler prisen, nu hvor hver dag er en kamp for ikke at falde tilbage til gamle vaner. Han har mistet venner og folk, som han kaldte brødre. Nogle er døde, andre blev fjender. Han har kappet båndene for at leve et liv uden kriminalitet. Bogen viser, at kampen er lang og ensom, men at exit er den eneste udvej for en gammel gangster.

  • - Danskeren der afgjorde Anden Verdenskrig
    af Ole Sønnichsen
    197,95 kr.

    Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.

  • - Erobringen af Paris
    af Nando Boers
    230,95 kr.

    Forfatteren Nando Boers er med det hollandske cykelhold i Frankrig under Jonas Vingegaards triumf i sommeren 2022. Som en flue på væggen er han vidne til rytternes sammenhold samt udformningen af de taktiske løbsplaner og udførelsen. Inden Tour de France følger forfatteren Jumbo-Visma på nærmeste hold i tre år. Han fører indgående samtaler med ryttere og trænere under løb og på træningslejre. Han overværer vindtunneltesten og er på medhør til onlinemøder. Han er med, når vejledere, trænere og videnskabelige medarbejdere diskuterer taktik, holdånd, ernæring, træningsmetoder og talentudvikling. Han er med, da holdet taler om fremskridt og udfordringer for topryttere som Primoz Roglic, Wout van Aert og Jonas Vingegaard. Planen giver læseren et enestående blik bag kulisserne hos et af verdens bedste cykelhold før og under Erobringen af Paris.

  • - erindringer
    af Tove Ditlevsen
    130,95 kr.

    I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.

  • af Claus Elgaard
    203,95 kr.

    10 mænd, der er vant til at vinde verdensmesterskaber, tv-priser, Michelinstjerner, hæder og ære, fortæller om deres kollaps, deres største personlige krise, og hvordan de fik vendt nedturen til livslyst.For selvom udsigten fra kulkælderen var nærmest sort og uoverskuelig, så var der nogen eller noget, der gjorde, at de fandt nøglen til livet igen. Claus Elgaard, der selv har stået i lort til halsen og fundet en vej videre, taler med ni andre mænd om de vendepunkter, der har været afgørende for dem. Vendepunkter, der gjorde, at derouten ikke fortsatte og blev slutningen på livet, men i stedet gav plads til forandring og gradvist fik dem tilbage på sporet af et liv med nye perspektiver og en anderledes mental styrke. Thomas Herman, Jens Veggerby, Marco Evaristti, Manu Sareen, Jes Dorph-Petersen, Jonathan Richter, Rasmus Kragh, Michael Andersen, Lars Elstrup og Claus Elgaard.Med disse åbne og ærlige fortællinger fra mænd, danskerne kender fra både deres storhed og fald, får læseren et sjældent, ærligt indblik i deres mest sårbare øjeblikke, hvor alt styrter sammen, men også i det, der giver dem håb og styrke til at rejse sig igen.10 mænd, der tør sætte ord på. Forventningspres, dom, skilsmisse, ADHD, anklager, ulykke, PTSD, fyring, angst og for meget på tallerkenen.

  • af Lea Korsgaard
    43,94 - 167,95 kr.

    Gennem mere end et halvt århundrede har Ghita Nørby givet liv til nogle af de mest markante figurer i danskernes fælles historiefortælling – fra benzintankens baronesse over Ingeborg i Matador til Misantropens forføriske Célimène. Men hvad kræver det at blive landets førende skuespillerinde? Og hvad koster det?  Ghita Nørby er – siger hun selv – et både »dybt rasende og meget elskværdigt menneske«. I denne usædvanlige biografi fortæller hun og en række af hendes venner, eksmænd, kollegaer, chefer og instruktører om hendes bemærkelsesværdige liv både på og uden for scenen. Om vejen fra konfektsøde roller i solbeskinnede folkekomedier til afgrundsdybe kvindeskikkelser i scenekunstens klassikere. Om heftige forelskelser og hårdhændede læremestre. Om gennembrud og sammenbrud. Om oprør og disciplin. Om hjemmerørt majonæse. Og om – som seksoghalvfjerdsårig – at befinde sig midt i sin anden  kræftsygdom og på vej ud af sit fjerde ægteskab.   Lydbogen er indlæst af skuespiller Tammi Øst, som har medvirket i utallige teaterforestillinger, senest Misantropen på Det Kongelige Teater som hun fik en Reumertpris for i 2011. Desuden er hun kendt for sine roller i tv-serier som fx Rejseholdet og Anna Pihl.     LEA KORSGAARD, f. 1979, er journalist og medejer af bureauet Syndikat. Korsgaard er tidligere ansat på Politiken og Berlingske Tidende som kultur- og featureskribent, medforfatter til bogen Det store bogtyveri (2005) og samme år modtager af De Berlingske Journalisters Pris.

  • - Gensyn med en selvbiografi
    af Vladimir Nabokov
    43,94 - 205,95 kr.

    SIG FREM, ERINDRING er Vladimir Nabokovs selvbiografi fra 1966. Det er en betagende og varm fortælling, som begynder i det trygge, velhavende Sankt Petersborg-aristokrati. Beskrivelsen af en lykkelig barndom og privilegeret ungdom i zartidens Rusland er fyldt med forelskede, klartskuende portrætter af forældrene, søskende, guvernanter og huslærere, rammende iagttagelser og indlevede skildringer af alt fra fødselsdagsselskaber til sommerfuglejagt, fra barnekærester til skak. Som tyveårig kom Nabokov til Cambridge, som han forlod tre triste år senere med eksamen. Ved revolutionen i 1917 var familien blevet ludfattige emigranter, og han sluttede sig nu til dem i Berlin. Her levede han af at skrive og af at videregive sin barndoms færdigheder i engelsk og tennis. Fra 1937 blev eksilet henlagt til Paris, og selvbiografi en slutter, da Nabokov i 1940 flyttede til USA med kone og barn. SIG FREM, ERINDRING er et klart og levende selvportræt af en ung mands liv og tanker i nogle af Europas mest turbulente år. Et klassisk erindringsværk, som regnes blandt det 20. århundredes bedste selvbiografier.

  • af Karl Ove Knausgård
    252,95 kr.

    I romanværket Min kamp udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og tidligere kærester, kone og børn og forældre. Det er et værk, hvor livet beskrives i alle dets nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdagslivets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og de mennesker, der beskrives. I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne i forbindelse med dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.Karl Ove Knausgårds roman er en af de seneste års mest omdiskuterede bøger. Den har fået flere prestigefyldte priser og skabt debat langt uden for hjemlandet Norges grænser.

  • - Om kærlighedens natur
    af Lone Frank
    180,95 - 207,95 kr.

    Lydbog indlæst af Lone Frank selv.I sin nye bog sammenstykker Lone Frank brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning til at kortlægge kærlighedens natur.Hvad er kærlighed? Ja, hvad er kærlighed egentlig?Spørgsmålet rammer Lone Frank hårdt, da hun pludselig mister den, kærligheden. Hendes kæreste er død, familien er for længst borte, og vennerne er ikke så tæt på, som hun troede. Midt i livet går det op for hende, at hun har taget kærligheden for givet og forstået meget lidt af dens væsen og store betydning. Sædvanligvis retter vi de store spørgs- mål om kærligheden til digtere, kunstnere og filosoffer, men i sin åbne søgen efter svar vælger Lone Frank at gå nye veje. Sammen med en psykolog gransker hun sit ophav, og deres samtaler sender hende ud på en anderledes rejse – en videnskabelig undersøgelse af kærlighedens natur.Kærlighedens videnskab er en ny disciplin. Den afdækker en historie, som strækker sig fra de evolutionære kræfter, der har sat rammerne for arten, til den spidsfindige hjerneaktivitet, der i sidste ende former det enkelte menneskes kærlighedsliv.Størst af alt – Om kærlighedens natur er en mosaik, hvor Lone Frank sammenstykker brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning til at kortlægge kærlighedens natur, og samtidig en personlig opdagelsesrejse, der fører hende til et nyt sted i livet.

  • - En bog om Hans Christian Ørsted og elektromagnetismen
    af Johan Olsen
    Stream i AppenFysisk bog

    ”Om morgenen ringer vækkeuret på min telefon. Jeg står op, tænder lyset på badeværelset, børster tænder, tager tøj på, varmer vand i el-kedlen til kaffe, rister lidt brød, finder noget syltetøj i køleskabet. Jeg hører måske lidt radio, før jeg tager metroen hen på arbejde, fordi min cykel er punkteret. Før jeg går, tjekker jeg lige rejseplanen, så jeg er sikker på at tage den hurtigste rute til laboratoriet.Ud over tandbørstning og det med at tage tøj på, kunne ingen af de ting lade sig gøre, hvis ikke ham, denne her bog er skrevet om, havde fået en idé og lavet et bestemt eksperiment for 200 år siden. Et eksperiment, ingen før han havde haft fantasi til at lave. Alle andre var nemlig enige om, at det, han ledte efter, ikke fandtes. Men det gjorde det, og han fandt det. Eksperimentet ændrede verden og måden man opfattede den på radikalt. Lærebøgerne i fysik skulle skrives om. Et gammelt verdensbillede forsvandt, og et nyt dukkede frem.Før Ørsted gjorde sin opdagelse, så morgenen snarere sådan her ud: Om morgenen vågner jeg ved, at hanen galer. Jeg står op og tager tøj på, tænder olielampen og henter brænde til komfuret. Jeg henter vand i kedlen og varmer det over ilden. Jeg finder syltetøjet ude i fadeburet, rister og kværner kaffe, hælder vand hen over og drikker det, før jeg skal afsted. Min hest er punkteret, så jeg må gå hele vejen hen til arbejde. Før jeg går, vækker jeg lige Åge for at høre, hvilken vej jeg skal gå for at undgå at få for meget mudder på skoene.”Sådan begynder Johan Olsens bog, der udkommer i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.Bogen er illustreret delvis af faktuelle billeder og modeller, delvis af Thomas Hjorthaabs humoristiske streg, der også har akkompagneret Johans kloge ord i både Bogen om verden og Hvad er et æg?.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Rikke Hyldgaard & Phillip Faber
    86,00 - 187,95 kr.

    Den Danske Sang har i de senere år oplevet en sand renæssance, og coronakrisen har for alvor fået danskerne til at synge med - selv på landsdækkende tv. Sangene har en helt særlig evne til at samle os og skabe glæde i en ellers trist og udfordrende tid. De bygger på en fælles kulturarv samtidig med, at de er konstant forandring. En af dem, der for alvor har fået Danmark til at synge med, er komponist og chefdirigent for DR Pigekoret Phillip Faber. Phillip Faber har en enorm viden om, indsigt i og ikke mindst kærlighed til den danske sangskat, som han i bogen deler ud af. Han ved alt om sanghistorie, tekster, melodier, og hvad hemmeligheden er bag en velskrevet sang. Hans talent for at komponere har senest udmøntet sig i sangen “Og Gud Sang”, der har fået den ære, at være blandt de udvalgte sange i den nyeste udgave af Højskolesangbogen. Når man læser bogen kan man virkelig mærke, at det er et emne, der ligger Phillip Fabers hjerte nær, og glæden ved den danske sangskat smitter af på læseren. I bogen søger han også at undersøge, hvad det er, der gør netop den danske sang så særlig, og hvorfor den betyder så meget for os. Hvis du får lyst til at bryde ud i sang, når du læser bogen, indeholder bogen tekst og melodi på nogle af de mest elskede sange, så du nemt kan synge med. Rigtig god fornøjelse med at synge Den Danske Sang. 

  • af Tonny Gulløv
    148,95 kr.

    4. bind i vikingesagen om Danmarks fødsel. Ulv Palnatoke er ikke en mand, der ret gerne bøjer nakken for nogen – hverken Danmarks konge, Harald Blåtand, eller den blodtørstige Otto den Store, der ikke har glemt sit ydmygende nederlag til Palnatoke. Året er 960, og Otto den Store står nu ved Dannevirke med sin enorme hær. Han vil endnu en gang forsøge at kristne danerne eller dø i forsøget – hvilket Palnatoke rigtig gerne vil hjælpe ham med! Harald Blåtand skyr ingen midler i sin indædte kamp for at beholde kongestolen i Jelling og tilkalder Palnatoke for at stå imod Otto den Stores kristne erobringstogt. Er Palnatokes kampgejst, viljestyrke og legendariske temperament nok til at stoppe Ottos korstog og endnu en gang forhindre kristendommen i at krydse Dannevirke? Ja, det må guderne vide!Jernbyrd er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

  • af Peter Schmeichel
    86,00 - 197,95 kr.

    Verdens bedste målmand ser i en moden og ærlig selvbiografi tilbage på sit livs triumfer og fejltagelser.Peter Schmeichel er et af fodboldens helt store ikoner og leverede en legendarisk indsats som målmand for bl.a. det danske landshold og Manchester United.I denne selvbiografi fortæller han om sin tidlige succes i Brøndby og om de mange år i engelsk fodbold, der indledtes med, at Sir Alex Ferguson kaprede ham til Manchester United og hyldede ham som 'århundredets handel'. Han beretter om at være en nøgleperson i Uniteds succeser igennem et årti – kulminerende med den utrolige sejr i Champions League-finalen i 1999. Et tiår hvor han blandt mange andre spillede sammen med stjerner som Eric Cantona og David Beckham. Han fortæller naturligvis også den fulde historie om det danske landsholds bemærkelsesværdige triumf ved EM i fodbold i 1992.Men Peter Schmeichels historie er ikke blot et væld af triumfer. Han fortæller i bogen også personlige ting – heriblandt hvordan han blev alvorligt syg som 15-årig og om et turbulent forhold til sin far, en dygtig musiker oprindeligt fra Polen med hemmeligheder i bagagen. Han udforsker sit liv, efter målmandshandskerne blev lagt på hylden, med en forbløffende ærlighed, og han retter blikket mod arvtageren i målet: sønnen Kasper Schmeichel.Peter Schmeichel fortæller selv:“Et spørgsmål, jeg har stillet mig selv i årevis, er: Hvorfor mig? Hvorfor kunne jeg i en alder af otte år sige: 'Jeg vil spille for Danmark, og jeg vil vinde FA Cup på Wembley med Manchester United' og så få det til at ske? I arbejdet med denne bog fandt jeg nogle af svarene – og jeg håber, historien om hvordan en lille dreng fra København opnåede alt dette, kan inspirere andre, der drømmer stort.Jeg fortryder ikke noget i min fodboldkarriere. Hvorfor skulle jeg det? Men på min rejse fra deltidsfodboldspiller i den danske liga til Champions League-vindende anfører var der op- og nedture og mange følelser. Også et par fejltagelser. Normalt er jeg ikke en, der ser tilbage på fortiden, men det var tid til at se tilbage og være ærlig omkring det, jeg så.”

  • af Jens Andersen
    152,00 - 307,95 kr.

    Nyt biografisk værk om en unik dansk slægts-, erhvervs- og kulturhistorie.For første gang nogensinde udkommer en bog om LEGO Koncernens og slægten Kirk Kristiansens fascinerende historie gennem 100 år, som familien selv medvirker i.Et liv med LEGO er skrevet af Jens Andersen, kendt for sine biografier om bl.a. Kim Larsen, Kronprins Frederik og Astrid Lindgren, og er en eventyrlig fortælling om verdens største legetøjsproducent. Den begynder i 1916, da Ole Kirk Christiansen slår sig ned som snedker i Billund på den jyske hede, og følger slægten og virksomheden i et til tider dramatisk forløb frem til i dag, hvor LEGO brandet er et af de mest elskede på kloden.Jens Andersens bog er samtidig en kulturhistorie om skiftende generationers syn på børn og barndom og forskellige epokers opfattelse af legens betydning.Værket bygger på halvandet års studier i LEGO Koncernens historiske samling og arkiv i Billund. Som fortælling er den også blevet til på grundlag af månedlige møder og samtaler gennem halvandet år med Kjeld Kirk Kristiansen, der gennem hele bogen uddyber og kommenterer sit eget og sin slægts liv med LEGO.

  • - Vi vandt en krig
    af Per Mortensen
    127,95 kr.

    Per Mortensen var ung smedelærling under besættelsen. I 1943 begyndte han sammen med andre unge at sabotere danske produktionsanlæg, der bidrog til den tyske krigsindustri. Per Mortensen og hans venner blev en del af BOPA og stod for nogle af de mest spektakulære aktioner mod danske fabrikker: Burmeister og Wain, Always, Cheminova, Globe, Globus, Riffelsyndikatet m.fl. Per Mortensen fortæller her sin historie uden filter.

  • - Mine unge år
    af Jens Andersen
    187,95 - 267,95 kr.

    Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

  • af Barack Obama
    147,95 - 197,95 kr.

    "Der er ikke noget, der kan sammenlignes med at skrive en bog færdig, og jeg er meget stolt af denne. Jeg har brugt de sidste par år på at reflektere over min præsidenttid, og i ET FORJÆTTET LAND har jeg prøvet at give en ærlig beskrivelse af min præsidentkampagne og mine år i embedet, de nøglebegivenheder og -personer, der var med til at forme det; min vurdering af hvad jeg gjorde rigtigt, og hvilke fejltagelser jeg begik; og de politiske, økonomiske og kulturelle kræfter, som jeg dengang måtte håndtere sammen med mit team - og som vi stadig kæmper med som land. Jeg har også prøvet at give læserne en fornemmelse af den personlige rejse, som Michelle og jeg var på i de år med både utrolige højdepunkter og nedture. Og endelig, på et tidspunkt hvor USA gennemgår enorme omvæltninger, byder bogen også på nogle af mine mere overordnede tanker omkring, hvordan vi kan mindske splittelserne i vores land fremover og få vores demokrati til at fungere for alle - en opgave, som ikke hænger på en enkelt præsident, men på os alle som engagerede borgere. Jeg håber ikke kun, det er en sjov og underholdende læseoplevelse, men endnu mere at bogen kan inspirere unge mennesker over hele landet - og i hele verden - til at tage handsken op, tage ordet og tage del i arbejdet med at gøre verden til et bedre sted." - Barack Obama

  • - Et portræt af Kronprins Frederik
    af Jens Andersen
    117,95 - 269,95 kr.

    I otte kapitler - Dreng, Teenager, Akademiker, Frømand, Erobrer, Familiefar, Sportsmenneske og Konge - fortæller Jens Andersen om Kronprins Frederiks liv. Fra fødslen på Rigshospitalet midt under ungdomsoprøret i 1968 til det moderne familiefællesskab i Frederik 8.s Palæ i vore dage, hvor et modent og stærkt kronprinspar er klar til den store opgave, der i mange år var et åg for Kronprinsen. Under bjælken - et portræt af Kronprins Frederik er en usædvanlig bog om et usædvanligt menneske i en usædvanlig livssituation. Den er baseret på samtaler og rejser med Danmarks kommende konge igennem halvandet år samt en lang række interviews med hans hustru, bror, forældre, private vennekreds, tidligere hofchef, samt Kronprins Haakon af Norge og Kronprinsesse Victoria af Sverige. Bogen går tæt på Kronprins Frederiks viljestærke kamp for at forlige sig med sin skæbne og rolle, skildrer hans mange opgør med sig selv og sine omgivelser og følger den personlige rejse fra rebelsk drengebarn og genert ungt menneske til fandenivoldsk frømand og lykkelig far til fire.

  • af Rune Skyum-Nielsen
    180,95 - 207,95 kr.

    I et nært samarbejde med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen udgiver fodboldspiller Nicklas Bendtner i år sin selvbiografi, hvor han med en bemærkelsesværdig ærlighed fortæller om sit livs lyse og mørke sider. Biografien handler blandt andet om at være Amagerdreng med ære og stolthed. Om at kæmpe sig til toppen i verdens hårdeste liga. Om at blæse på hierarkiet og score de første vigtige mål for landsholdet. Om venskaber og rivalisering med en række af fodboldens største stjerner. Om stormfulde forhold. Om at blive far til en højt elsket søn, som han ikke altid har fået lov at se. Om at blive svigtet af sine nærmeste. Om hvad penge kan gøre ved folk. Om at være så talentfuld, at man mister jordforbindelsen. Om mirakuløst at overleve en motorvejsulykke, som alligevel skulle få skæbnesvangre konsekvenser.Om balladen i medierne og skandalerne i nattelivet.Siden midten af nullerne har millioner af danskere haft en holdning til Nicklas Bendtner. Han har været mere beundret, mere forkætret og mere forhånet end stort set alle andre danske helte og skurke i sportens verden. Selv har han i reglen valgt at tie. Indtil nu.Efter halvandet årti – skiftevis på toppen og bunden – er Nicklas Bendtner klar til at fortælle sin historie. Vel at mærke hele historien. Råt for usødet. Uden at skåne nogen som helst. Allermindst sig selv.Nicklas Bendtner (f. 1988) er professionel fodboldspiller. Voksede op på Amager og spillede som dreng for Tårnby Boldklub og KB. Har som professionel spillet for Arsenal, Birmingham, Sunderland, Juventus, Wolfsburg, Nottingham Forest, Rosenborg og FCK. Fik debut på landsholdet som 18-årig og er nummer otte på alle tiders danske målscorerliste med 30 mål i 81 landskampe. Bl.a. italiensk mester 2013, norsk mester 2017 og 2018 og årets spiller i Danmark 2009. Rune Skyum-Nielsen (f. 1978) er uddannet journalist og har bl.a. været ansat på Dagen, Information, Jyllands-Posten og Ud & Se. Freelancer med speciale i magasinportrættet. Forfatter til Nr. 1 (2006) – om hiphophistorien, Alt går efter planen (2009), Medina har slået sig (2014), Jakob var her (2016) og Vi ved jo hvordan det er at være menneske (2019) – om og med skuespilleren Thure Lindhardt.

  • - 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror
    af Hans Rosling, Ola Rosling & Anna Rosling Rönnlund
    92,95 - 235,95 kr.

    FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates

  • af Renée Toft Simonsen
    157,95 - 207,95 kr.

    I bogen " Jeg er f*ucking hot" beskriver Renée Toft Simonsen både humoristisk og helt råt for usødet, den store forandring det er for kvinder at gå i overgangsalderen. René Toft Simonsen fortæller ærligt om hvordan hun oplevede og oplever netop de år hvor hormonproduktionen falder, hvor følelsesmæssige rutsjeture er hverdag, hvor hedeturerne giver varme og urolige nætter og dage og hvor alt opleves lige så intenst og forvirrende, som da teenagelivet gjorde sit indtog. Yderligere giver René, som både er psykolog, fotomodel og børnebogsfatter, fantastiske visdomsord og erkendelser omkring den situation der indtræffer når man er fyldt de 50. Den tid hvor overgangsalderen er sat ind, børnene er fløjet fra reden og man tager sig selv I at stå og kigge på hjemmets tomme og tidligere børneværelser. For hvem er man - når ens eksistens ikke længere kun er indbefattet af det, at være en andens mor?

  • af Thomas Skov
    157,95 - 187,95 kr.

    En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far. Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet … Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ” Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre. I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres. Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.

  • - Opskrifter til en travl hverdag med børn
    af Camilla Framnes
    247,95 kr.

    Den populære blogger og 'De unge mødre'- deltager, Camilla Framnes, viser hvordan hun smed 77 kilo og i dag har en sund BMI. Hemmeligheden bag det imponerende vægttab er blandt andet, at Camilla har lagt sit liv om, ændret synet på sig selv og lært at planlægge. Og det er disse tips, tricks og opskrifter, som Camilla øser ud af i ”Mit gale køkken”, der er en selvstændig fortsættelse af bestselleren fra 2011 ”Hvis jeg kan, kan du også”. Camilla fortæller uden omsvøb hvordan hun håndterer tilværelsens op- og nedture, travlhed med dine, mine og vores børn og inspirerer til, hvordan læseren også kan tabe sig, blive sund og glad ved at følge hendes gode råd og erfaringer. ”Framnes' GALE Køkken” er en nem og brugbar kogebog for alle – uanset pengepung. Alle ingredienser i opskrifterne kan købes i almindelige butikker og alle retter og gode råd er nemme og velsmagende, så hele familien kan være med og blive mæt. Med denne bog behøver du ikke flere kure. Camilla har erfaret, at det handler om at spise sundt og godt – ikke bare for en periode, men resten af livet. God fornøjelse og velbekomme.

  • - Fra vild teenager til businesskvinde og mor
    af Katrine Memborg & Stephanie Karma Salvarli
    157,95 - 187,95 kr.

    En fantastisk selvbiografi om en af landets største influencers Stephanie Karma, bedst kendt som Geggo. Geggo som er datter til Linse kessler og niece til Mikkel Kessler, er nærmest vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Udadtil ser det ud til at Stephanie har levet det perfekte liv, men det har ikke altid været uden problemer. I bogen fortæller hun ærligt ud om den hårde barndom med en mor i fængsel, om de vilde og udfordrende teenageår, hvad det har betydet at være mor for første gang, og hvorfor Cengiz er den rette mand for hende. I bogen beretter Stephanie også om, hvordan det har været at blive et så kendt ansigt i så tidlig en alder, og hvilke udfordringer det har medført, ved at have arbejdet så tæt sammen med hendes familie på åbent tv hele livet. Hvordan hun har skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer, hvordan hun har skulle forholde sig til pressen, haters og fans og hvordan hun har måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe og udfordringer Stephanie har stået over for som teenager er blevet vendt til noget positivt, og har i dag udviklet sig til en inspirationskilde for mange unge kvinder, er underholdende og utrolig spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.  

  • af Tina Dickow
    157,95 - 236,95 kr.

    TÆL TIL TINA Tina Dickow er en af Danmarks største og mest folkekære sangerinder, der med sin musik og sine tekster har tryllebundet sit publikum igennem næsten 20 år. 'Tæl til Tina' er en personlig fortælling om Tina Dickows liv med og midt i musikken indtil nu; fra den spæde start ved klaveret i Åbyhøj til de store internationale scener. Fra kunstnerlivet i London til familielivet på Island. Det er historien om "Pigen fra Åbyhøj" med et søgende og rastløst sind, på jagt efter lykken ude i den store verden med en akustisk guitar på ryggen.Med sine sange som rød tråd fortæller hun om sangskrivning, turnéliv og rampelys, tvivl og svære stunder i studiet og på scenen, om angst og fristelser og om hendes higen efter række ud efter og røre sit publikum. Og ikke mindst om den store kærlighed ... 'Tæl til Tina' er en fortælling i to spor: et nutidsspor, hvor Tina er alene på turné i Tyskland og beskriver turnélivet i alle dets facetter, og et retrospektivt spor, der fortæller om hendes karriere med ekstra fokus på tiden omkring hendes gennembrudsalbum 'Count To Ten', der har 10-års jubilæum i år.

  • - Erindringer 1940-1972
    af Tom Buk-Swienty
    175,00 - 197,95 kr.

    En historie fortalt af Dronning Margrethe, med forfatteren Tom Buk-Swienty.  Bogen er et glimrende erindringsværk, hvor vi får enestående blik ind i Dronning Margrethes formative år. En veloplyst og finurlig fortælling. Undervejs - Dronning Margrethe fortæller til Tom Buk-Swienty, udgives af politikens forlag.Bogens handlingsforløb er i tiden, før Margrethe blev dronning. På en kold dag i januar 1972, var der en ung kvinde, som tråde ud i det frysende vejr på balkonen på Christiansborg Slot og blev udråbt til Danmarks næste regent. Vi får gennem bogens række af historier, fortalt forløbet op til denne dag. Mange spørgsmål rejses i ‘Undervejs’. Spørgsmål som former sig ind til 14 rørende samtaler mellem hendes Hendes Majestæt Dronning Margrethe og forfatteren af bogen, Tom Buk-Swienty. Det er et værk som udgives i forbindelse med Dronningens 50-års regeringsjubilæum.Den unge Margrethe levede i en tidsalder hvor alt var anderledes i forhold til i dag. Hun voksede op under Besættelsen, i en familie som er forbundet med Gorm den Gamle og mange af Europas store kongehuse. Hun voksede op i en verden af barnepiger, adjudanter, kabinetssekrætere, hofchefer og kammerherrer. For ikke at snakke om familiens tre slotte, jagthus, Kongeskibet af Danmark, en pigeskole i København og en kostskole i England. Hun havde en rig opvækst med utrolig mange forskellige omgivelser. ‘Undervejs’ tager os gennem det unge liv af Dronning Margrethe, som viser hende i et sansende og videbegærligt perspektiv. Hun er en person som går til livet med åbent og nysgerrigt sind. I hendes unge dage, studerede hun på universiteter i København, Aarhus, London og Paris. Hun faldt hurtigt over arkæologi, som hun forelskede sig i, hvor hun tog på udgravninger i eksotiske lande. En utrolig dannet person i en ung alder, som allerede dengang havde oplevet mere end de fleste personer, oplever i hele deres liv. Hun tog på mange dannelsesrejser rundt omkring i verdenen, og det åbnede hendes sind op. Under hendes rejser blev der skrevet breve frem og tilbage mellem menneskene i hendes liv, og rejsebrevene offentliggøres her i ‘Undervejs’. Et unikt syn på en karismatisk person med et blik ind i kærlighedslivet. Som prinsesse mødte hun en fransk diplomat ved grev Henri de Monpezat i London, og det udspillede sig til en kærlighedshistorie. Tom Buk-Swienty gør et glimrende job i, at stille spørgsmål undervejs, der giver Dronningen et dybere kig ind i sig selv, og mulighed for en større samtale. Humor, selvironi og fortælleglæde er hendes glimrende træk. Hun er ærlig og får en gang imellem tårer i øjne som giver bogen dens hudløs ærlige udtryk.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.