Sande fortællinger: krigshistorier og kamphistorier

Det kan give mening at tage skæbnen alvorligt, mener psykolog og professor Svend Brinkmann, der i sin nye bog fortæller om livstrådens betydning for vores liv.En sommerdag i 2018 modtager Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to bliver pennevenner og begynder siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Her fortæller Lili sin livshistorie: Om forelskelser i tyske soldater under krigen, om angst, sorg, glæde og en stræben efter værdighed gennem hele 33 år i psykoanalyse.Lilis fortælling sætter tanker i gang hos Svend Brinkmann: Har vi glemt skæbnens betydning for vores liv? Er det langt mindre, der er op til os selv og vores frie valg, end vi har lært at tro? Hvad betyder dannelse og værdighed for et menneskes liv – og hvordan kan man forsone sig med sin fortid?Denne bog er på en gang en fortælling om Lilis lange liv og Svend Brinkmanns bud på en psykologi, der tager skæbnen alvorligt. Budskabet er, at vi ikke er enevældige herskere i vores liv. Vi er det liv, vi lever, og som Lilis fortælling illustrerer, får det liv en stor del af sit indhold fra andre menneskers livstråde og fra historiske betingelser og begivenheder.Bogen er således også en kritik af nutidens ideer om det autonome menneske, der kan, hvad det vil. En dosis skæbnetro kan være opbyggelig og dannende – også for moderne mennesker.

Thomas Dinesen (Tommy) indgår som 14-årig en pagt med sin syv år ældre søster: De skal finde ’Faders Gud, det store i livet’. Faderen er Wilhelm Dinesen, død ved selvmord i 1895, søsteren er Karen Blixen, i familien kaldet Tanne. Søskendeparret glemmer aldrig det fælles løfte. Tanne bosætter sig i Afrika som storvildtsjæger og kaffefarmer, og Tommy melder sig under 1. Verdenskrig som soldat på allieret side og sendes til Vestfronten. Finder han så ’Faders Gud’? Svaret, han giver sin søster, da han ved krigsafslutningen gør status, er højst overrumplende. Bogens hovedspor er skildringen af de makabre triumfer, uhyrlige rædsler og altopslugende kærlighedseventyr, som Tommy oplever i krigens sidste år, men Tanne er konstant nærværende i den biografiske fortælling. Tom Buk-Swienty har fået adgang til et aldrig tidligere offentliggjort familieejet kildemateriale, herunder en omfattende korrespondance, som gør det muligt at kaste nyt lys over en af Danmarkshistoriens store slægter.

Hvor lang er en forsyningslinje? Hvad er en black hat?Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2021 har søofficer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen slået sit navn fast i den danske offentlighed. Med stor erfaring, konkret viden og særlige formidlingsegenskaber klæder han dagligt danskerne på til at forstå en ny, kompleks virkelighed, der indbefatter ufred i Europa – og en fremtid, hvor ingen længere kan lade, som om kunsten at føre krig hører til i en en anden tidsalder.I denne veloplagte bog, der er skrevet i samarbejde med forsvarsjournalist og tidligere overkonstabel Kasper Wester, giver Anders Puck Nielsen en introduktion til krig anno 2022, hvor alle kan være med. Gennem konkrete eksempler får læseren indblik i krigens domæner – til lands, vil vands, i luften, i rummet og på nettet. Læseren bliver også klogere på moderne begreber som oprørskrig, informationskrig og atomkrig. Og ikke mindst den krig, alle frygter, nemlig en 3. verdenskrig.Uden at være dommedagsprofet forsøger Anders Puck Nielsen med sin bog at udbrede menigmands kendskab til krig. Som Anders Puck Nielsen slår fast i bogen: Det stærkeste våben mod krig er viden.

I februar 1945 blev Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over byen, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Flammerne nåede efterhånden mere end en kilometer op i luften. DRESDEN 1945 er baseret på et væld af nyt arkivmateriale såvel som førstehåndsberetninger fra indbyggere, flygtninge, børn, piloter og krigsfanger. Sinclair McKay fortæller også om byens historie og livet før angrebet - og om det enorme genopbygningsarbejde i årene efter.

KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.Indlæst af Henrik Jandorf i 2014. 

Ifølge en sejlivet myte gjorde Harald Blåtand danskerne kristne. Alligevel overlevede den hedenske tro i århundreder.SORT HEDDER EN STEN opsporer den dramatiske historie om det fortrængte hedenskab. Langt op i tiden blev Odin dyrket i afsides egne. I 1325 blev en vis Ragnhild idømt syv års pilgrimsrejse for at have gjort sin utro elsker impotent med hedensk magi. De ikke-integrerede blev forfulgt og som afvigere udsat for kristen tankekontrol og spionage.En biskop raser i 1700-tallet over dem, der beder til afguden Tor eller har en hedensk altertavle hængende i stuen. Og digteren Johannes Ewald klager over nordsjællandske bønder, der ved mindre om kristendom end deres forfædre før Harald Blåtand.Men kan et land være på vej mod afkristning, hvis det aldrig for alvor har været kristnet?

KAPTAJN DINESEN – ILD OG BLOD er en stor biografisk fortælling i to bind om den aristokratiske eventyrer, kriger, jæger, politiker og forfatter Wilhelm Dinesen (1845-95). Dinesen var i sin samtid kendt som ”Kaptajn Dinesen”. I dag er han måske bedst kendt som Karen Blixens far. Men kaptajnen fortjener i den grad sin egen plads i historien. Det var ikke fra fremmede, at hans verdensberømte datter fik sin eventyrlyst og fortælleglæde. Kaptajn Dinesens eget liv havde, som det fremgår af Tom Buk-Swientys nye værk, selv karakter af én lang, fantastisk fortælling. Lydbogen er indlæst af Henrik Jandorf.

Få ved, at en af de første og største modstandsmænd var en kvinde. Jutta Graae er ret anonym i Danmarksmodstands- og efterretningshistorie. For hun overholdt nøje sin tavshedspligt:” Hun vidste det meste, men tav med det hele,” sagde man.Jutta Graae var en uhyre vigtig modstandskvinde i Danmark og hos de Allierede. I den hemmelige spionverden havde hun tre dæknavne: i Danmark var hun Storfyrstinden, i England Haddock og i Sverige Den Röda Neljika.Hvordan lykkedes hun? Hvor og hvordan spillede hun en rolle og ændrede historiens gang? Hvad drev hende? Hvad følte hun?I Storfyrstinden graver Trine Engholm Michelsen sig igennem glemt og ukendt arkivmateriale og tegner et levende portræt af en af modstandskampens allerstørste helte, en kvinde med et stort mod og et stort hjerte. Den fortæller om de seks dramatiske år 1939-1945 oplevet fra Storfyrstindens synsvinkel.

Dette er historien om, hvordan opfindsomhed, kløgt og en smule held reddede et gidsel ud fra et faretruende og kaotisk Irak. Samtidig er det også en fortælling om at kunne bevare håbet og troen på fremtiden på trods.I sommeren 1990 befalede diktatoren Saddam Hussein sine tropper til at erobre oliestaten Kuwait - hvad, der skulle vise sig at blive starten på Golfkrigen. Dette fik katastrofale følger for en stor gruppe danskere, der endte som gidsler i Kuwait og senere Bagdad. Alt imens USA planlagde at gribe militært ind i landet. I Kuwait valgte nogle danskere dog at blive tilbage, for at bekæmpe det nye styre. Det galt blandt andet den 39-årige Liselotte Hertz, der besluttede at blive en del af undergrundsbevægelsen, imens samlede en gruppe sig på et hotel i Bagdad. For at hjælpe denne gruppe af landsmænd sendte den daværende, danske udenrigsminister en specialtrænet agent dertil. Danskerne fik undervisning i, hvordan de kunne overleve og gemme sig i ørkenen eller flygte helt. De fleste gidsler slap dog ud af Irak inden jul - ikke mindst takket være den daværende statsminister Anker Jørgensens indsats. Anker Jørgensen rejste selv til Irak og ved hjælp af gode forhandlingsevner fik han hele 16 af de danske gidsler befriet. Befrielsen af de øvrige gidsler fulgte derefter, men én måtte dog blive tilbage. Det Sidste Gidsel var Mogens Pedersen, der var ansat ved den danske ambassade. Danmark søgte påny at hjælpe den nu sidste landsmand fanget i ørkenstaten. Specialagenten Mads Sandau-Jensen blev endnu engang sendt afsted sammen med kommunikationsekspert Tine Aastrupgaard. De to skulle i fællesskab få skabt en plan, der kunne få smuglet Mogens Pedersen ud, inden de amerikanske tropper landede - og Irak blev forvandlet til en krigszone. I bogen kan du læse, hvordan en omsyet postsæk, en hvid stationcar og en hundehvalp kaldet Saddam blev deres redning. 

Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere. De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig. Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden. Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker. Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten. Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft. Om forfatteren Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), samt bestsellerne Hvor solen græder (2014) og Ser du månen, Daniel (2015). For sidstnævnte modtog hun blandt andet dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015 samt Dansk Institut mod Torturs Dignity pris 2016. Hun har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris 2015. Ser du månen, Daniel er indtil solgt til 18 lande og er udkommet i blandt andet USA, Sverige, Japan og Holland.

Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien. For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt. Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995. Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning. Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN. Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud. OM FORFATTERENChristian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud. Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.

I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen. Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.Hvad ser de? Hvad så vi?

I 1953 udkom De fordømtes legion, en krigsknaldroman om skyttegravslivet i et strafferegiment, baseret på forfatterens egne oplevelser som frivillig soldat i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Gennem de næste ti år blev Sven Hazel et af Danmarks mest berømte forfatternavne. Hans romaner solgte millioner af eksemplarer og udkom på 25 sprog.Men det hele blev afsløret som en løgn.I virkeligheden var Sven Hazel identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, en hipomand og storstikker, som efter befrielsen havde siddet fængslet og var straffet for landsforræderi. Forfatterskabet blev udråbt som et fupnummer, og Hazels navn har siden været skandaliseret som dansk litteraturs svar på Baron von Münchhausen.Men nu tager Hazel-affæren endnu en drejning.En arkivkasse dukker op på Rigsarkivet i 2017 efter et tyveri omgærdet af stor mystik. I kassen ligger en adoptionssag, Werner Bests mentalerklæring, straffesagen mod barnemordersken Dagmar Overby – og en 734 sider lang krigsdagbog, skrevet af Børge Willy Redsted Pedersen, samt en omfattende straffesag mod samme mand, inklusive underliggende bilag fra dansk politi og nazityske militærmyndigheder.I denne bog dykker tidligere politimand og forfatter MARTIN Q. MAGNUSSEN som den første ned i arkivkassen. Ud kommer en af de mest utrolige – og uhyggelige – historier, du har læst om Anden Verdenskrig.

Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.

Siden 2003 har Rasmus Tantholdt som korrespondent for TV 2 kompromisløst flyttet sig selv hen i begivenhedernes centrum – han er rejst ind, når alle andre er rejst ud. Undervejs har han sendt historier hjem om Boko Haram, Al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, om landkrige og luftkrige, om soldaterliv og flygtningelejre, om revolutioner og terrorisme, og om oversvømmelser, udbrud af ebola og orkaner. I denne bog fortæller han om alt det, han har oplevet. Især beretter han om krigene i Irak og Afghanistan og om Det Arabiske Forår – og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på de konflikter er efterladt i et kaos. Det er hans fokus: Det menneskelige. At krigen altid er konkret for den enkelte. Også for ham selv, for det her er oveni historien om en mand, der har måttet stille sig selv et svært spørgsmål: Hvor mange gange kan man stå midt i en katastrofe uden at gribe ind?

Oberst Møllers personlige gennemgang af soldatens vilkår i krig, teoretisk og praktisk, suppleret med hans egne erfaringer fra det tidlige Jugoslavien, hvor han og hans "svende" var i ildkamp som de første danske soldater siden 2. verdenskrig."Uanset, hvor mange gange andre har gjort en fremragende indsats, så kan det ikke skjule, at de danske soldater, der deltog i Bøllebank, har frelst tusindvis af mennesker ved Tuzla, hævet nationens anseelse og skabt nye normer for væbnet indsats under FN."- fra generalløjtnant K.G.H. Hillingsøs introduktion"en særdeles læseværdig bog ... Lars Møller har en fin måde, kontant, lun og underspillet, at beskrive også alvorlige, ja livsfarlige situationer på."- Bent Jensen, Jyllands-Posten

Milano, 1944. Under anden verdenskrig hjælper teenageren Pino jøder med at flygte i bjergene. Kort efter bliver han spion for modstandsbevægelsen, da Hitlers højre hånd i Italien ansætter ham som sin chauffør. Pino bliver førstehåndsvidne til en lang række historiske og brutale begivenheder, og midt i vanviddet oplever han en stormende forelskelse. Trekvart århundrede er gået siden da, og først nu fortælles Pinos fantastiske historie. En historie så brutal, dramatisk og utrolig, at det kan være svært at forstå, at romanen er baseret på virkelige begivenheder. Med sin blanding af historie, drama og kærlighed er denne bog oplagt for læsere af bøger som Alt det lys vi ikke ser, Nattergalen, Ukuelig og To brødre.

Den uhyggelige historie om den kaotiske første fase af Holocaust, hvor tyske soldater og politifolk likviderede over en million civile ved nedskydninger bag Østfronten."Da den første lastbil ankom, rystede min hånd en smule. Men mens jeg skød, blev jeg vant til det. Efter den tiende lastbil sigtede jeg roligt og skød med præcision på de mange kvinder og børn – ja endda spædbørn. Jeg huskede mig selv på, at jeg også har to børn derhjemme, og at disse horder ville behandle dem på præcis samme måde – måske ti gange værre."Walter Mattner, politisoldat og familiefar på 36 år, skrev disse linjer hjem til sin kone i Tyskland den 5. oktober 1941. Han var havnet ved en muddergrøft i Hviderusland, midt i nedskydningen af 2.208 jøder. Med blod på hænderne skrev han om sin dagligdag. Om indkvartering og feltrationer. Om rusen under et massemord. Kan ondskab på én gang være så banal og brutal?Gennem øjenvidneberetninger og skæbneskildringer introducerer denne bog patronernes Holocaust – den første kaotiske fase af folkedrabet bag Hitlers Østfront, hvor skrig og skud lød i afsides slugter og skove, og hvor over en million ofre forsvandt i den løse jord mellem Karelske Næs i nord og Krimhalvøen i syd. Journalist og historiker Simon Schultz van Engeland skildrer fem berygtede enheder i den 35.000 mand store hær af dødsgrupper, som udryddelsesarkitekten Heinrich Himmler sendte mod øst, i hælene på det nazistiske felttog mod Sovjet. Det er nådesløs historieskrivning om et barbarisk blodbad af ubegribelige dimensioner – og et absolut lavpunkt i den menneskelige moral.

Bogen beskriver et stykke dramatisk krigshistorie, som udspillede sig i danske farvande for 80 år siden – i maj 1940.Forfatteren Jens Andersen fra Museum Thy fortæller levende og indsigtsfuldt om tyskernes erobring af den britiske ubåd HMS Seal den 5. maj 1940 ud for Göteborg. Episoden har en dansk forbindelse, fordi ubåden blev bugseret til Frederikshavn, hvor den lå et par dage, inden tyskerne fragtede deres krigsbytte til Tyskland.Selvom det var dramatiske hændelser, som fandt sted i farvandene lige udenfor de danske kyster, er der i dag kun få danskere, som kender til historien, og den har kun i begrænset omfang været omtalt i dansk litteratur.Forfatteren har i de sidste år arbejdet med historien om ubådskrigen i Kattegat og Skagerrak i 1940, herunder bl.a. HMS Seal’s skæbne. I den forbindelse har han besøgt både britiske, tyske og svenske arkiver og fundet mange ”nye”kilder til historien, som aldrig tidligere har været brugt, så hele forløbet kan beskrives langt mere sikkert og detaljeret end tidligere.Bogen er rigt illustreret, da nazisterne bragte den engelske ubåd hjem under stor ståhej. Erobringen af ubåden blev beskrevet i et utal af illustrerede artikler i tyske magasiner og blade. Forfatteren har fundet mange af disse fotos og illustrationer frem, så bogen står frem som en visuel og flot historisk fortælling.

Han var den allersidste. Den danske generalmajor Dewitz stod for enden af skibsbroen og kiggede ind i tågen, som skjulte Helsingborg. For fem dage siden havde han og den danske hær lidt et knusende nederlag uden for byen. Alting var ellers begyndt så lovende, da de gik i land i Skåne for fire måneder siden for at erobre den tabte provins tilbage. Selve slaget havde vel kun varet et par timer, men tabene var frygtelige. Snart ville stanken af døde heste forpeste den forladte by, for han havde givet ordre til, at alle hærens heste skulle slås ned. Generalmajoren sukkede og steg ombord på den sidste båd. Mandag den 10. marts 1710 stod et stort feltslag lige uden for Helsingborg. Danmark havde forsøgt at erobre Skåne tilbage, men nu blev drømmen knust i et inferno af ild, stål og bly, hvorunder tusinder blev dræbt. De to hære var nogenlunde lige store med hver 14.000 mand, men den danske var på papiret den mest rutinerede, den bedst udrustede, og den stod ved slagets begyndelse i en god defensiv stilling. Hvordan kunne det gå så galt? De overlevende stillede sig selv dette spørgsmål, og det samme gjorde kongen i København. De overlevende generaler og deres adjudanter blev tvunget til at skrive en redegørelse, og det er grundlaget for Karsten Skjold Petersens dramatiske og blodige fortælling om det sidste dansk-svenske slag i Skåne.

Da Taliban indtager Kabul i august 2021, og reportere og indbyggere flygter ud af landet, vælger Simi Jan at rejse den modsatte vej. Hun er drevet af dyb kærlighed til et land og dets folk, hvis historie er vævet sammen med hendes egen. Simi Jan er øjenvidne til et historisk øjeblik, da de første talibankrigere kører ind i Kabuls gader. Efter tyve års krig har de sejret over Vesten. De følgende dage bliver Simi Jan udfordret som menneske og reporter. Desperationen, hun er vidne til, sætter dybe og varige spor, længe e er hun er kommet hjem.

Danmarks sejr over svenskerne – og konsolidering som nationalstatStore Nordiske Krig blev udkæmpet i over 20 år, 1700-1721, og involverede mange europæiske stormagter. I år er det 300 år siden, krigen sluttede, hvilket denne udgivelse markerer.Hovedformålet for en alliance mellem Danmark-Norge, Sachsen-Polen og Rusland var at knuse den svenske nordeuropæiske dominans. Det blev en langstrakt og blodig affære. For Danmarks vedkommende var deltagelsen i krigen udtryk for en drøm om at blive en stærk og mægtig nation igen efter nederlaget til Sverige i Svenskekrigene i 1600-tallet. Skåne, Halland og Blekinge vendte ikke retur til Danmark, men alligevel må krigen betegnes som en dansk sejr. Sverige mistede sit overherredømme, og det lykkedes Rusland at markere sig som ny europæisk supermagt.Det er denne store nordeuropæiske styrkeprøve, som Den danske drøm om revanche handler om. Synsvinklen er dansk, men samtidig inddrages det internationale perspektiv hvor relevant. Fortællingen drives frem af de store personligheder, der deltog i krigen: krigerkongen Karl 12. af Sverige, zar Peter den Store af Rusland, der ville knytte Rusland til Europa, livstykket August den Stærke af Sachsen-Polen og den flittige administrator, Frederik 4. af Danmark – samt ikke mindst den legendariske dansk-norske søhelt Tordenskiold.Store Nordiske Krig har haft afgørende betydning for, hvordan vi betragter Danmark og vores plads i europæisk sammenhæng i dag. Forholdet til svenskerne er ikke længere præget af had, men nationerne er stadig hinandens ærkefjender på sportsarenaen. Ph.d., historiker og forfatter Lars Christensen skriver levende og vidende om Store Nordiske Krig, som er et vigtigt, men underbelyst kapitel af dansk og europæisk historie.Lars Christensen (f. 1970), ph.d. i historie og forfatter. Han har tidligere blandt andet udgivet de anmelderroste historiske storværker Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse (2018) og Hannibal Sehested. Krig, magtkamp og enevælde i 1600-tallet (2019).

Martin Q. Magnussen er tidligere politimand og forfatter til flere opsigtsvækkende bøger om besættelsestiden – senest bestselleren Den Falske Løjtnant. Nu sætter han modstandsbevægelsens mest kendte sabotør under lup. Dette er den ufortalte historie om Bent Faurschou Hviid. Manden, der blev kaldt Flammen og var besættelsesmagtens fjende nummer ét – frygtet, elsket og savnet.Gennem nyopdagede kilder i Tyskland, Sverige og Danmark går Martin Q. Magnussen på jagt efter sandheden om Flammen. Bogen afdækker en ung mands farefulde og korte liv. Det hele begyndte på familiehotellet i Asserbo og fortsatte med tysklandsarbejde, bombesprængninger, koldblodige likvideringer og en desperat flugt fra Gestapo. Efter måneders jagt endte Flammen med at tage en giftpille den 18. oktober 1944. Med sin bog kommer Martin Q. Magnussen også med en løsning på et 80 år gammelt mysterium: Hvem stak Flammen til Gestapo? Tiden er kommet til at fortælle den hemmelige historie og gøre op med myterne.

Kåret til årets historiske bog 2009. (se interview på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=KFzWH_z13Nk) Nomineret til læsernes bogpris 2010, der udeles af Danmarks biblioteksforening og Berlingske Tidende. Stem på http://www.berlingske.dk/bogpris Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side. Det er historien om livet i skyttegravene. Om mulighederne for at overleve. Og om hvordan den moderne krigsførelse blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og maskingeværer. Danskerne var med fra de første til de sidste skud lød. På baggrund af deres breve og dagbøger tages læseren med på en blodig tour de force rundt i verdenskrigens på samme tid skrækkeligste og mest betydningsfulde kampe. Første Verdenskrig var ”den store krig”, men blev i Danmark til ”den glemte krig”. Nu fortælles for første gang historien om de mange danskere, der kæmpede på Vestfronten. Hør interview på P1: http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2009/12/04/094511.htm Har fået Sven Henningsen-prisen for 2009. Prisen gives hvert år til den bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik. I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen: Bogen er den første samlede beskrivelse af de dansksindede soldater i den tyske hær under 1. Verdenskrig. Krigens overordnede forløb, de enkelte slag og skyttegravskrigen ses dels med militærhistorikernes og generalernes øjne, dels gennem breve og dagbøger fra de deltagende soldater. Spændende og bevægende fortælles om de dansksindede soldaters oplevelser i en krig, hvor de dårligt kunne have sympati for den stat, i hvis tjeneste de var. (…) Bogen er veldokumenteret til gavn for forskerne og letlæst til glæde for et bredere publikum. Den opfylder derfor på bedste vis Sven Henningsen-prisens formål. Prisen er delt med Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori (2009)

Han ser aldrig kampvognen åbne ild. Granaten pulveriserer huset under hans fødder. Alt sortner.Den danske soldat Mike har kæmpet i de ukrainske specialstyrker siden bykampene i Kiev mod russiske faldskærmstropper i marts 2022. Krigen igennem har den 32-årige dansker været midt i det, der rammer mediernes overskrifter verden over.Mike er blandt de første soldater, der befrier Butja og med egne øjne ser russernes overgreb på civile. Som teamleder deltager han i generobringen af Kharkiv, de hårde kampe i Bakhmut og evakueringen af civile efter sprængningen af Nova Khakova-dæmningen i Kherson.Politiets efterretningstjeneste advarer Mike, fordi han er på de russiske myndigheders dødsliste. Magtfulde militærbloggere har også udlovet en dusør for billeder af hans lig. I kampgruppen dør flere af kollegerne, og en dag er det Mike selv, som bliver indhentet af krigens konsekvenser.Kriger er en rå fortælling fra hverdagen ved fronten. Det er en unik førstehåndsskildring fra civilisationens yderste grænseland. Hvor verdenshistorien skrives med blod. Og hvor du slår ihjel eller dør.

Den danske admiral Niels Juels motto, nec temere, nec timide (“hverken ubesindig ellerfrygtsom”), har siden 1700-tallet stået som ledetråd for søofficererne i den danske flåde. Som skibschef har søofficeren ansvaret for skib og besætning, og mangt en skibschef har igennem tiden måtte træffe beslutninger, der kunne betyde liv eller død for dem selv og deres besætning.Hverken ubesindig eller frygtsom fortæller 11 dramatiske beretninger fra Flådens virke. Fra kampen mod algeriske korsarer i 1700-tallet over krigene i 1848-51 og 1864 til 2. Verdenskrig og vor tids indsatser mod pirater ved Afrikas Horn. Det er beretningen om de søofficerer og orlogsgaster, der ofte fjernt fra Danmark gennem tiderne har gjort deres bedste for at udføre ordrer fra kongen eller Danmarks regering. Med deres egne ord fortæller de, hvordan de oplevede kampene på kanondækket, på broen, i riggen og i maskinrummet.Bogen er illustreret med over 200 billeder, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort.

En personlig, journalistisk beretning i 81 kapitler om de voldsomme borgerkrige, der hærgede i Tjetjenien i 1990’erne, hvor russerne invaderede landet for at nedkæmpe dets forsøg på løsrivelse. Bombardementer, snigskytter, overgreb, tortur, deportationer, lig i gaderne, flugt, tab af familiemedlemmer – som privatperson og journalist var Magazieva førstehåndsvidne.

Lars R. Møller giver et portræt af krigens ensomme ulve: snigskytterne Møllers egne erfaringer med snigskytter stammer fra "den anden side af sigtekornet" – han er mere end én gang blevet beskudt af disse spøgelseskrigere. I bogen har han vendt sin frygt til nysgerrighed og beskriver snigskytternes metoder, den psykologi, der ligger bag det overlagte drab, den teknologiskeudvikling fra middelalderens langbuer til den moderne verdens computerstyrede kikkertsigter. Møller gennemgår snigskytternes historie, fra pelsjægerne i Louisianas sumpe over vinterkrigen i Finland, hvor en lille gruppe jægere på ski kæmpede imod den røde hær, til Vietnams jungle og vore dages ørkenkrige.LARS R. MØLLER, oberst i Forsvarskommandoen, er forfatter til bl.a. Operation bøllebank (2001) og Vi slår ihjel og lever med det (2010). Møller har et stort publikum blandt de danske soldater og er kendt i de danske medier som en kontroversiel debattør. Hans bøger er blevet rost for deres rå fortællestil og skarpe indsigt, der tør tage fat om emner, som andre viger tilbage for. Han er blevet tildelt fl ere dekorationer og udmærkelser, bl.a. Kommandørkorset og Ebbe Muncks mindemedalje.

En medrivende historie om en gruppe modige, unge danske mænd, der – ofte ad omveje, der førte dem kloden rundt – kom til at flyve Spitfires i allieret tjeneste. Det er krigens år fortalt gennem en personlig historie – om flugt fra Danmark, lejrliv og kampmissioner. Det er viljen til (og kampen for) at gøre en forskel og kæmpe for friheden, ofte med livet som indsats.

I Vesten har vi for vane at sige, at Anden Verdenskrig begyndte i 1939 med Hitlers overfald på Polen. I Østasien ved de bedre: De første skud faldt allerede to år tidligere. Kina var blevet offer for japansk aggression og kæmpede en desperat kamp for overlevelse. Allerblodigst gik det for sig i Shanghai, hvor op imod en million kinesiske og japanske soldater i efteråret 1937 tørnede sammen i et tre måneder langt opgør, som i omfang og brutalitet kan måle sig med de største slag i Europa få år senere. Slaget om Shanghai i 1937 var på mange måder et varsel om den altødelæggende verdenskrig, der var under opsejling. Det var et slag, hvor moderne teknologi i form af kampvogne, hangarskibe og landgangsfartøjer spillede en afgørende rolle, og hvor bombefly viste deres evne til at sprede død fra luften. Imens rapporterede de internationale korrespondenter hjem til et sultent publikum i Europa og Nordamerika. Det var en forbavsende moderne krig. I Døden ved Yangtze-floden beskriver den danske Asienkorrespondent Peter Harmsen begivenhederne i alle detaljer og med journalistisk tæft. Vi lærer, hvordan krigen tog sig ud for den menige japanske marineinfanterist i Shanghais ruiner og for den idealistiske, unge kinesiske pilot, der med bare et par måneders uddannelse i bagagen skulle tage kampen op mod en overmægtig fjende. Vi ser også slaget fra andre synsvinkler: ikke bare generalernes, men også de civiles. Tusindvis af udlændinge boede i Shanghai i 1937, inklusiv mange danskere. Harmsens bog er oprindelig udkommet på engelsk som Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze. Den er blevet en salgssucces i USA og Storbritannien og har været på New York Times’ eftertragtede bestsellerliste. Den er oversat til kinesisk og rumænsk, og den er grundlaget for en dokumentar i spillefilmslængde, som den amerikanske instruktør og tredobbelte Emmy-prisvinder Bill Einreinhofer netop har færdiggjort.