Sande fortællinger: overlevelse efter misbrug og uretfærdighed

Ein Tatsachenbericht der sich mit der Thematik der Eltern-Kind-Entfremdung (EKE) nach einer Scheidung befasst. Dargestellt aus der Sicht eines Vaters, der sieben Jahre versuchte, den Kontakt zu seinem Kind aufrecht zu erhalten und dramatisch beschreibt, wie kaum sozialpädagogische und rechtliche Möglichkeiten bestehen, dieser entgegenzuwirken.

With a foreword by Shirin Ebadi, Nobel Peace Prize winner 'A must-read for anyone concerned with human rights in Iran. A gripping, moving and utterly shocking account.' Kylie Moore-Gilbert New introductions written by Shannon Woodcock and Nayereh Tohidi Extended solitary confinement has been condemned as a severe violation of human rights. Yet it is still widely used in Iranian prisons. In White Torture, thirteen women, including Nazanin Zaghari-Ratcliffe, share their experiences of imprisonment: harassment and beatings by guards, total blindfolding and denial of medical treatment. Angry interrogators threaten their families and lie about their whereabouts. One prisoner is even told she is dead. None of the women have committed crimes they are prisoners of conscience or held hostage as bargaining chips. Through psychological torture, the Iranian state hopes to remake their souls. These interviews, carried out while each woman was in prison or facing charges, are astounding documents of resistance and integrity. White Torture unveils the rot at the heart of the Iranian legal system and calls on us to act for change.

Wer an einer wahren Lebensgeschichte interessiert ist über eine Scheidung und Kindesentfremdung, die stellenweise beinahe wie ein etwas zu billig geratener Groschenroman erscheinen könnte, liegt mit dem Lesen dieses Buches genau richtig. Es ist erstaunlich, wie nahe beieinander Fakten, nüchterne Betrachtungen, irrwitzige Wendungen und abstruse Verhaltensweisen liegen können."Meine Wahrheit über mein Leben: Die ungeschminkte Geschichte über den Diebstahl meiner Kinder durch meine narzisstische Exfrau und ihrem Ehemann, dem manipulierten Familiendieb. Und wie ich dabei der Fels in der Brandung geblieben bin, der ich schon immer war."Aus der Sicht des geschiedenen Vaters gibt das Buch die erlebte und subjektiv empfundene Geschichte über den Diebstahl seiner drei Kinder wieder. Es illustriert beispielhaft, wie weit eine Frau gehen kann, die als einzigen Lebensinhalt die Zerstörung ihres Exmannes sieht. Interessanterweise verlief die Scheidung nach neun Ehejahren einvernehmlich und auch einigermassen vernünftig und friedlich. Der Horror begann erst später, als die Exfrau sich ihren neuen (zukünftigen) Ehemann angelacht hatte, den Sie als Instrument mit einsetzen konnte.Das Buch zeigt aus Sicht des betroffenen, ausgebooteten Vaters die Dynamik der Entwicklungen und die Dramatik der Ereignisse auf. Das Ganze in einem Plauderton enthalten, nicht ohne bissigem Sarkasmus. Und es zeigt auf, wie der Autor immer sich selbst geblieben ist, der Fels in der Brandung, wie man ihn schon immer gekannt hat.Das Buch ist ein Signal an alle Opfer von entfremdeten Kindern, manipulativen Ex-Ehegattinnen (und Ehegatten), Familiendieben, Narzisstinnen: Ihr seid nicht alleine, solches ereignet sich täglich, überall. Die Geschichte spannt sich über den Zeitraum von zwei Jahrzehnten. Gibt es ein Happy End, kann es eines geben?

Ist die Bundesrepublik Deutschland noch ein Rechtsstaat? Gila Seidl hat einen über zwanzig Jahre andauernden Zivilprozess durch alle Instanzen der deutschen Justiz geführt. Schließlich hat sie gegen die Bundesrepublik Deutschland vor dem Europäischen Gerichtshof für Menschenrechte in Straßburg ohne anwaltliche Hilfe eine Menschenrechtsbeschwerde eingelegt und gewonnen, trotz unwahrer Behauptungen der Bundesregierung.Der Bericht von Gila Seidl über ihre Erfahrungen mit den deutschen Gerichten gibt einen detaillierten Einblick in die tägliche Praxis und Wirklichkeit der deutschen Justiz. Und diese Praxis ist im Falle von Gila Seidl pures Unrecht. Gila Seidl schildert die Schikane, die gezielte Entrechtung, die kalte Enteignung und die Entwürdigung, die sie durch die Justiz, durch Anwälte aber auch durch die Politik erfährt.Je länger der Leser dem Erfahrungsbericht von Gila Seidl folgt, desto mehr ernste Zweifel und unbequeme Fragen stellen sich dem Leser.

”Ser I Det Nu?” er 3. og sidste bind i trilogien om Monica.I bind 1. hører vi om de svære traumer hun går igennem, det er næsten uudholdeligt at læse om. Bind 2 bærer os ind i en helingsproces hvor Monica langsomt rejser sig og begynder at se sit eget potentiale, begynder at forstå og mærke sin værdi som menneske, hun begynder at få øje på hvad det er hun kan bidrage med i denne verden. I Bind 3 følger vi Monica på hendes videre færd i selvransagelse og indsigt, ind i og gennem alle de relationelle udfordringer livet stadig byder på, om end i en helt anden målestok. Læsere og anmeldere om bind 2, ”Det Som Ingen Hørte””Har du læst den barske etter; - “Og Ingen Taler Om Det” - SKAL du læse denne formidable to’er. Man kan ikke lade etteren ligge hen og ikke vide hvad der sker, for den er så barsk. Læs dem!”booksandfamily, instagram”SÅ gribende bog som jeg slugte - ligesom jeg gjorde med bind 1. Jeg kan virkelig mærke at forfatteren lever og ånder for at få budskabet om traumatiserede børn bragt ud til alle. Og det giver god mening da bogen er skrevet på baggrund af eget liv. Jeg græd nogle tårer undervejs. Alt bliver formidlet råt og autentisk. Supergodt skrevet i et letlæseligt sprog.”annemorsbogblog, instagram”I det indre sorte hul hun kendte så godt, dannedes der et bankede hjerte. Et hjerte der slog for håbet og forkærligheden.” Den her bog skal du bare læse, hvis du har læst første bog. Den danner en fin sløjfe om fortællingen og erfaringerne - hvordan fortiden kan forfølge én, hvor vanskeligt det kan være at flytte sig, udvikle sig, og ændre mønstre - men samtidig en fortælling om, hvordan håb, vilje, tilgivelse, kærlighed og indsigt kan blive afgørende. En bog om senfølger af overgreb, emotionelt svigt, seksuelle overgreb og omsorgssvigt. Om livsvilkår, erfaringer og udvikling. Barsk og rørende. Tragisk og håbefuld.”Himmelspejl, instagram

In dieser wahren Geschichte geht es um häusliche Gewalt, die im Außen kaum jemand mitbekommen hat. Dabei ist das ein gesellschaftliches Problem, das alle Altersgruppen betrifft, was durch dieses Buch zudem unterstrichen wird. Nur wenige Nachbarn konnten dabei etwas merken. Dabei haben die Menschen, die es im Alltag mitbekommen haben, entweder geschwiegen, weggesehen oder ignoriert. Da diejenigen, die etwas getan hätten, ausgegrenzt wurden, konnte Helga nicht geholfen werden. Aber wer vermutet bei zwei Menschen über 80 auch Gewalt, Unterdrückung und Isolierung. Dieses Buch zeigt aber auch deutlich, was Menschen bewegt, ihre Selbstständigkeit aufzugeben und sich sogar unterdrücken und isolieren zu lassen.Besonders deutlich wird, dass und warum Helga ihren Lebenswillen zu früh verloren hat und der mutmaßliche Täter hat es einfach verlacht. Lügen, die die Wahrheit für die meisten Menschen verstecken, und nur für wenige Menschen deutlich werden, die schweigend wegschauen oder ignorieren, werden nicht selten hinter Lachen versteckt. Die Gesellschaft muss handeln. Nicht mehr wegschauen, weghören und ignorieren, damit die Einzelnen, die etwas tun könnten, um den Opfern zu helfen, unterstützt werden können.

Mellanie Villefrance vil allerhelst være almindelig og leve et nogenlunde velfungerende liv på midtbanen. Hun drømmer om at kunne tage en uddannelse, kunne finde ro, kunne læse og skrive, kunne færdes hjemmevant og selvsikkert i sociale sammenhænge. Med andre ord, at kunne det samme som alle de andre, der kan så meget. Men Mellanie er født med autisme og ADHD, hun er ordblind, og hun har det meste af sit liv kæmpet med anoreksi. Og så har hun brugt hovedparten af sin tilværelse på at hade sig selv for, at det er sådan – hadet den indre og medfølgende fjende, der fucker det op, hver gang hun forsøger at slå til. Og der er rigtig meget i Mellanies liv, der fucker op og går skævt. Det meste faktisk. Men hun er her endnu, hun står på benene. Let svajende, men mere fast end nogensinde.Fjenden i mig selv er Mellanies fortælling om et anderledes liv, et liv på kanten – om opvækst, mobning, kærlighed, indlæggelser, institutionsophold og alt det, der har bøvlet for hende. En historie, man ikke hører hver dag, fortalt af en stemme, der normalt ikke finder vej til den store offentlighed. Ærlig, hudløs og hjerteskærende, men også hjertevarm – og underligt livsbekræftende.

"Hurt people hurt people. But those who have been called by grace become new creations." Emotional and raw, Sean DeMars tells his story of a life turned around. It is a tale of two families: one scarred by brokenness, another renewed by grace. In his storytelling, the tragedy and horror of his early years are punctuated with the beauty of restoration evident in the life he now leads. Abandoned by a father and abused by a mother, his search for a father finds a home with the King of heaven who graces him with love and sonship. Follow his journey through abuse, drugs and prison, across the battlefield and mission field and into marriage, family and ministry in this personal, engaging and honest testament to God's grace. As his life and his church are turned around, their stories become a platform to display how God chooses the nothings of the world. His story is the story of every sinner saved by grace: once a victim and rebel, now redeemed and reconciled.

Vi har alle en skæbne, en historie, et liv, vi kan se tilbage på godt eller ondt. Min skæbne er ikke værre eller bedre end som mange andres. Men tit sidder vi fast i fortiden, hvor vi godt kunne tænke os noget bedre, vi parkerer vores håb i fortiden, men der kommer ingen og hjælper. Hvor tit har jeg ikke tænkt, hvad nu hvis det kunne ændres, det, der gjorde ondt, det, der smertede. Men fører man tanken til ende, så ser man at alt det, man gerne ville have også bliver ændret, livet hænger heldigvis sammen på godt og ondt. Uddrag af bogen Hvor min mor blev begravet ved jeg ikke, og jeg var ikke med til begravelsen. Først mange år senere fik jeg at vide, at min storebror var med, og at han havde fået en standerlampe af messing. Jeg havde fået en lille kamfertræskiste med udskæringer som arv. Dengang skulle man ikke være så sentimental overfor børn, de begyndte bare at græde, og det mente man åbenbart var skadeligt. Kamfertræskisten havde stået i stuen, der var udlejet, den havde jeg ikke noget nært forhold til, så jeg forærede den til nogen, der synets den var pæn.Om forfatteren Anna-Mette Skovgaard Pedersen er født 1952 i København og efter en turbulent barndom flyttet til Nordjylland. Sprang ud som lesbisk i 60-årsalderen. Politisk engageret i Socialistisk Folkeparti på grund af sin barndom og opvækst. Er uddannet lærer og gartner.

"How to recognize the tactics of spiritual abuse-and save your faith Are you questioning the church of your upbringing but want to maintain your faith? Do you want to cut ties with your denomination, but fear abandonment by God? Are you struggling with spiritual anxiety-fear of hell, obsessive religious ritual, or feelings of never measuring up? Tiffany Yecke Brooks first explored reconstructing faith in Gaslighted by God. In this much needed follow-up, she equips readers to understand and name tactics of spiritual abuse and manipulation. Each chapter covers a different method of control found in toxic religious communities--including legalism, indoctrination, praise, and fear--and how to identify and respond to it in a healthy way. Brooks also reframes scriptural passages commonly weaponized by those in power. Weaving together interviews with diverse Christians and her own experience, Brooks offers a voice to those feeling isolated by spiritual anxiety. Empowered by this guide, readers will learn to trust their intuition, seek truth fearlessly, and love God and neighbor without restraint or fear"--

"Cait West's memoir shares her upbringing as a stay-at-home daughter and her eventual escape from Christian patriarchy"--

Die letzte "intakte" Lebensphase war diePubertät, mein Jugendalter. Punk-Rock,Skateboard und Alkoholkonsum.Statt glücklicher zu werden, zog ich michzurück. Der Rückzug brachte mich in dieWelt der Bücher und Philosophien. Ichfand mich in einer neuen Welt, ohne jehinein gewollt zu haben.Die Kapitulation zeigte sich in meinerBereitschaft, mir professionelle Hilfe zuholen. Der Weg aus diesem Albtraumführte mich durch Scham, Schuld undPeinlichkeit. Einen Ausweg, wie ich ihn mirvorgestellt hätte, gab es nicht. Bevor ich darauskam, gab es noch einiges zu erleben.

A Uyghur poet's piercing memoir of life under the most coercive surveillance regime in history***LITHUB'S #1 BEST-REVIEWED NON-FICTION BOOK OF THE YEAR 2023*****A FINANCIAL TIMES BOOK OF THE YEAR 2023****AN ECONOMIST BOOK OF THE YEAR 2023***WINNER OF THE NATIONAL BOOK CRITICS CIRCLE'S JOHN LEONARD PRIZE FOR BEST FIRST BOOK*'Essential reading' AI WEIWEI, author of 1000 Years of Joys and Sorrows'Deserves to be read widely... Beautiful' FINANCIAL TIMESIf you took an Uber in Washington DC a few years ago, there's a chance your driver was one of the greatest living Uyghur poets, and one of only a handful from his minority Muslim community to escape the genocide being visited upon his homeland in western China.A successful filmmaker, innovative poet and prominent intellectual, Tahir Hamut Izgil had long been acquainted with state surveillance and violence, having spent three years in a labour camp on fabricated charges.But in 2017, the Chinese government's repression of its Uyghur citizens assumed a terrifying new intensity: critics were silenced; conversations became hushed; passports were confiscated; and Uyghurs were forced to provide DNA samples and biometric data.As Izgil's friends disappeared one by one, it became clear that fleeing the country was his family's only hope.Escape to America spared Izgil's family the internment camps that have swallowed over a million Uyghurs. It also allowed this rare personal testimony of the Xinjiang genocide to reach the wider world.Waiting to Be Arrested at Night charts the ongoing destruction of a community and a way of life. It is a call for the world to awaken to a humanitarian catastrophe, an unforgettable story of courage, escape and survival, and a moving tribute to Izgil's friends and fellow Uyghurs whose voices have been silenced.

PREORDER THE HEART-STOPPING BOOK EVERYONE WILL BE TALKING ABOUT IN 2024The extraordinary story that united the nation to bring a mother homeOn 3 April 2016 Nazanin Zaghari-Ratcliffe was at the airport in Tehran, getting ready to board her flight with her baby daughter. They'd been visiting family in Iran, and were looking forward to getting home and seeing Richard, who would be there to meet them.When a man suddenly appeared and marched Nazanin away, they couldn't know their family was about to be changed forever. That moment would test their love, confront five foreign secretaries and take an ordinary family behind the curtain of international hostage diplomacy and secret debts. Their story galvanised a campaign of hope for millions, which would eventually free Nazanin and bring her home.Six years later, almost to the day, Nazanin landed back in the UK. This is the full account of that long journey, told by Nazanin and Richard for the very first time.

I første bog, Aldrig som mor, fulgte vi fortælleren som barn og som tidlig teenager, hvor hun alt for ung kom til at stå alene med ansvar for sig selv. I bog nr. 2 er vi i slutningen af 1960’erne, hvor myndighedsalderen er 21. Hun er i sidste læreår som maler og er i slutningen af teenageårene. Hun oplever den gengældte forelskelse, hun bor alene på lejet værelse og skal lære at klare sig for en lærlingeløn. Gradvist føres vi gennem en ung piges første gang i mange af livets faser. Man spørger sig selv, om en bog, hvor handlingen foregår for over 50 år siden, har noget at sige unge i dag?Ja, det har den! Der er temaer, som er universelle, og der er egenskaber, som til enhver tid kræves for at træde sikkert ind og gennem ungdommen. Mod er et af dem: at turde elske. At turde tro på, man selv er værd at elske, at tage sig mod til at spørge, at lære at få mod til at sige til og fra. Alle unge har behov for at have en troværdig voksen at spejle sig i under dannelsen af sin egen karakter. Det dejlige er, at det ikke behøver at være en forælder …Den er desuden også en hyldest til faglærepladser med mester, svende, lærlinge og kunder. Fortælleren får meget af sin livslæring og introduktion til det sociale liv via disse kolleger – foruden sin faglige stolthed og uddannelse. Bogen er for unge og for folk, der arbejder med unge på egne ben. Køb den også til lærepladser, fagskoler, ungdomsklubber, og drøft med hinanden. (Birthe Stahmer Humlum)

I Panseren & tøsen fortæller begge deres historie. Erik Hauervig, der også er forfatter til fem kriminalromaner, beretter om sin karriere som politimand med speciale i prostitution, og så giver han sin skarpe mening til kende om, hvorfor købesex bør forbydes i Danmark, og fortæller om sit virke i NGO-organisationen NEWLIVES, der arbejder for at hjælpe kvinder til at starte en ny tilværelse. Marlene Simoni fortæller gribende og stærkt om, hvordan hun – og mange kvinder som hende – er endt i prostitution, og hvad man oplever i en verden, som de færreste af os kender til. Marlene beskriver desuden sin vej ud af prostitution til et almindeligt liv, hvor al mad ikke længere har en bismag af latex.Panseren & tøsen er en bog, der gerne må skabe debat og dialog. Erik Hauervig og Marlene Simoni tager selv hul på debatten i bogens tredje del, hvor de diskuterer lystigt med hinanden. De er ikke enige om, hvad der er vigtigst: et forbud mod købesex eller en styrket indsats med handleplaner og forebyggende indsatser for de enkelte kvinder. Eller hvordan de to ting skal kombineres. Men de er enige om, at noget må der gøres.Uddrag af bogenEn dag ringede min telefon. Det var den vagthavende: ”Hauervig, jeg har en hastende sag til dig. Du har jo alt det med de prostituerede, kig over.”Jeg hastede hen til vagthavendes kontor sammen med min medhjælper Susanne, og da vi trådte ind på hans kontor, sad han med et smørret grin og sagde: ”Hauervig, der er netop sendt en ambulance med læge til en massageklinik i Eskildsgade. De har fundet en bevidstløs, nøgen kvinde, vil du kigge på sagen?”Susanne og jeg fik fat i en patruljevogn og kørte hurtigt til stedet. Vi ankom lige efter ambulancen og lægebilen. De to ambulancefolk fik straks lagt et tæppe omkring den nøgne kvinde, mens lægen gik i gang med at behandle hende. Han var hurtig til at konstatere, at der var tale om en overdosis medicin eller narkotika, hvorfor han gav hende en gang modgift. Lægen oplyste, at han ville have hende omkring hospitalet for at undersøge hende nærmere, men at hun var uden for livsfare.Om forfatterne Erik Hauervig er tidligere panser. Marlene Simoni er tidligere prostitueret.Begge har de arbejdet over 35 år i en branche, der ikke kan undlade at efterlade ar på krop og sjæl, uanset om man er lovens lange arm eller spreder sine ben mod betaling fra liderlige mænd.

V13 er kodebetegnelsen for retssagskomplekset efter attentaterne i Paris den 13. november 2015 og indskriver sig som en 365 sider skønlitterær retsreportage, der på en og samme tid er yderst fransk i stil og kontekst og universel. 130 mennesker mistede livet primært på spillestedet Bataclan. Retssagen samler 14 anklagede, 1800 sagsøgere/vidner og 350 advokater. Processen løber i 9 måneder og Carrère følger alle retsmøderne fra tilhørerbænken og aflægger en ugentlig reportage til L'Obs. Nu foreligger hele reportagen som værk med titlen V13 og som et uundgåeligt dokument om terrorismen og dens ofre. Med en ambition om at kunne forklare uden at undskylde. Carrère viser her sit suveræne overblik, stilsikre fortællestil og unikke sans for detaljer og menneskelige følelser. Og ikke mindst et uovertruffent talent for at skrive selv de mest tekniske detaljer frem som stor litteratur.Emmanuel Carrère er en prisvindende fransk forfatter og journalist, der i en årrække har gjort den forkætrede autofiktion til sit varemærke, men på et uhørt højt og yderst interessant niveau. I 2000 udgav han "Modstanderen", den ’virkelige’ historie om Jean-Claude Roman. Roman havde bildt sin familie ind, at han var læge og levede af det, og i stedet for at blive afsløret som svindler foretrak han at slå dem alle ihjel: konen, børnene og sine forældre. Carrère slog for alvor igennem med "Andre liv end mit". Senere fulgte "Limonov".

Jeg blev hentet hjem af et familiemedlem med få ord om, at jeg skulle med hjem. På vejen hjem så jeg en masse biler med forskellige blink på og tænkte blot: Hold da op, hvad er der sket i byen?Mit liv tog en uventet drejning tilbage i mine tidlige teenageår, hvor alt simpelthen blev vendt op og ned på vores liv som familie.Jeg ved, at der mange ting, jeg havde gjort anderledes, hvis jeg kendte opskriften på forhånd, ting, jeg i dag stadigvæk fortryder, jeg gjorde, men desværre handlede jeg ikke ud fra, hvad hjernen sagde, men ud fra følelser og styring, som jeg desværre ikke selv havde magt til at håndtere korrekt og konstruktivt.Denne bog er om ulykken, der vendte min familie på hovedet, der ændrede mig som person og gjorde, jeg røg ud i et misbrug, som havde store konsekvenser for mit videre liv.

En roman fra 1860’erne om de vilkår, man bød mennesker, der var udviklingshæmmede eller bare anderledes. Velkommen til Tossedalen, som er baseret på virkelige begivenheder. Da Erik og Signe får deres tredje barn i 1865, kan de straks se, at der er noget ved den lille dreng, der er anderledes. Faktisk så anderledes, at det ikke varer længe, før alle kalder ham for djævlebarnet. Og hvad stiller man op med djævlebørn? Man sender dem til Tossedalen.

Børnehjem i 1950’erne kunne også være vidunderlige! Tibberup Børnehjem i Espergærde var et ret fantastisk sted i 50’erne, hvor jeg voksede op. Vi havde en plejemor med overskud og varme, som tog sig kærligt af os børn, og som sørgede for, at personalet delte hendes værdier. Hjemmets beliggenhed var i top, og selve huset lå på linje med de bedste palæer langs Øresund. Vi unger, omkring 20 i skolealderen, var hinandens støtter og læremestre i alle livets spørgsmål. Vi manglede ikke noget – joh, vi manglede måske nok det vigtigste i et barns liv – nemlig en mor og en far. Men når disse personer nu enten ikke kunne eller ville stille op, så var Tibberup et rigtig godt alternativ. Jeg mindes mine syv år på Hjemmet med glæde og milde våde øjne.

Der er skrevet for lidt om drankere.Sjus Andersen er "dykket" ned i emnet, og genfortæller nogle af de komiske historier, han er stødt på i sin utallige række af behandlingsforløb. Opture, nedture, tankespind - krydret med en god portion smil og optimisme. For som forfatteren selv skriver: "Uden humor kommer man sku ikke langt".

"This is a true story of Tadek, a young farm boy living an ordinary yet happy life filled with family, friends, and hopes and dreams for a future. When war comes to Eastern Europe, his fate and that of his family takes a horrible turn, and they rely on their strength and will to carry them through oppression, brutality, and loss. Tadek is faced with his ensuing struggle to survive in slavery and an uncertain fate. The evil he encounters thrusts him into deep despair and hopelessness as he grows from a youth into a man, with a tenuous hold on his very existence. But when Tadek finds himself resurrected from the hell he has endured, he reclaims his lost freedom and pursues the building of a new life. Between Tyranny and Freedom demonstrates the evil that authoritarian and totalitarian governments inflict upon real families, real people; it also shows how living in freedom is the natural state for which man is intended, and to which man naturally gravitates. This true story, while occurring in a previous generation, has overtones to today's situation in Ukraine and elsewhere, including our own society"--