Sande fortællinger: overlevelse efter misbrug og uretfærdighed

'Through her courageous resistance, she has, for a moment, drawn global attention to the ongoing struggle of Saudi women. The striking image of a young woman, wielding nothing but a cellphone, facing down the force of an oppressive government is an apt metaphor for this fraught moment in Saudi Arabia's history.'THE WASHINGTON POSTA gripping true story of bravery and sacrifice by a young woman whose escape from Saudi Arabia captivated the world.In early 2019, after more than a year of careful planning, Rahaf Mohammed boarded a plane and finally escaped from Saudi Arabia. If caught, she was sure she would be killed, like other rebel women who had tried to flee her country's oppressive regime.But the eighteen-year-old only made it as far as Bangkok before her passport was taken away. It was a trick, and soon she found herself trapped, barricaded in a hotel room. As men pounded on her door, the teenager decided to reach out to the world on Twitter - and the world answered. Her account gained forty-five thousand followers overnight and offered her a vital lifeline. This was Rahaf's chance at a new life, the one she had dreamed of.Now Rahaf tells her remarkable story for the first time and reveals the dystopian reality of what life is like for women within Saudi Arabia. From the guardianship system, which places unmarried women under the full control of their male relatives, to the secretive online underground network of Saudi runaways plotting their escape, Rebel is a gripping memoir of resistance and bravery by a woman determined to tell the truth about life in the closed kingdom.

Da Maya møder Tom er hun sikker på, at det er ham hun ønsker at blive gammel med. Snart erfarer hun at Tom har to sider. En side Maya elsker og er tryg ved, og en side der får hende til føle sig forkert og uelsket. Den side af Tom der gør Maya bange og usikker, træder oftere og oftere frem og ægteskabet bliver et mareridt af psykisk og fysisk vold, hvilket Maya nægter at erkende. Først mange år efter at Maya får samlet kræfter til at forlade Tom, erkender hun at der er tale om psykisk vold. Endnu senere indser hun, at der også er fysisk vold i ægteskabet, hvilket Maya altid har nægtet. Bogen handler om de udfordringer Maya har i ægteskabet og hvordan hun samler mod til at gå sin vej, og komme videre med sit liv i en positiv retning.

Det er varmt og lyst den sommeraften i 2005, hvor politiet banker på døren til et hus i Solderup lidt uden for Tønder. Indenfor sidder Zandra, som er 11 år, og halvsover nøgen op ad sin far, der ligger halvfuld i sofaen. Om lidt tager politiet hende og hendes søster med ud af huset. Hendes far kommer i fængsel, og deres fælles historie bliver forsidestof. De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag? Zandra Alex Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

This illustrated nonfiction picture book tells the true story of how a resilient group of girls at a residential school sewed secret pockets into their clothes to hide food.

Sasja Kaldan står bag denne poetiske julekalender-bog, som byder dig velkommen til hver dag i december, med en skønt stykke poesi. Håbet er at du får et lille smil, noget at tænke over eller får en følelse med på vejen.

Det er en barsk bog, Mona Kjærulff Hansen har skrevet, om nærmest systematisk mishandling af et menneske. En mishandling, der begynder i barndommen og varer ved langt hen i livet, beskrevet, så vi andre er tæt på at kunne mærke det. Derfor er bogens titel så rammende, også hver gang den dukker op i teksten: OG INGEN TALER OM DET. For disse ting må ikke blive tabu, og da allermindst for behandlere i sundheds- og socialvæsenet. Somme tider skal vi spørge – ikke pågående, men nænsomt og med ægte interesse. For ofte er det umuligt at fortælle om overgreb af alle slags, hvis ikke man bliver spurgt. Hvordan kan man blive et helt menneske efter disse oplevelser? Og ikke mindst: Hvordan kan hendes lille datter helbredes for de frygtelige oplevelser? Det synes knap muligt. Dette er første bind i en trilogi om Monica.

DET SOM INGEN HØRTE er andet bind i trilogien om Monica.I bind et hører vi om alle de udfordringer, der følger med at vokse op i en familie, hvor kærligheden ikke har noget sprog, hvor det vilkår gør, at døren til en krænker står åben, og siden hører vi om, hvilke senfølger det har for Monicas liv, og for de valg hun træffer. I bind to følger vi Monicas rejse videre i livet, vi ser og mærker, at huntager kampen op, oplever hvordan hun tager livtag med det, som præsenterer sig på den vej, hun vælger, da det går op for hende, at hun faktisk har et valg. Monica er stærk og målrettet. Utrætteligt fortsætter hun mod et bedre hele. Og stadig byder livet hende udfordringer, stadig er der så meget, hun skal lære om sig selv.

Med en opvækst, der i dag ville trække store overskrifter i medierne på grund af den ekstreme vold og omsorgssvigt i hjemmet, fik jeg det dårligst mulige afsæt i livet. Denne selvbiografi tager dig gennem mit omskiftelige og spændende livs rutsjebaneture.Jeg var godt på vej ind i en kriminel løbebane.Den eneste form for omsorg fra mine forældres side var, når de valgte ikke at straffe mig. Min far var alkoholiker, min mors alkoholforbrug var jeg mere i tvivl om. Fælles for dem begge var dog, at hænderne sad meget løst.En enkelt begivenhed ændrede mit liv. Det var, da jeg mødte min kone og hendes forældre. Her fandt jeg den støtte og omsorg, jeg manglede.Efter mange år med mange spændende karriereskift, daglige udfordringer, glæder og nedture endte jeg i endnu et helvede – denne gang i et psykisk helvede.

Amanda Wright was just four years old when she witnessed her mother's brutal murder. This is the sad yet beautiful and inspiring story about a girl who lost everything yet found the strength inside herself to make her mother proud.

This nonfiction book for middle-grade readers, illustrated with photographs, tells the story of the making of the Witness Blanket, a work by Indigenous artist Carey Newman that includes items from every residential school in Canada and stories from the Survivors who donated them.

Despite suffering terrible heartache, loss and pain growing up in communist China, Anhua Gao found courage, hope and - eventually - love. This is her remarkable story.

Det kan godt være at det som er beskrevet i boka viste seg å være litt hjertelig, men alt skjedde som det står der. Klart det er mange memoarer og kanskje det er disse der man kan si at det er et normalt liv, men det er også synet på hvordan jeg opplevde min tilværelse. Men det betyr ikke at jeg skylder på noen rundt meg eller noe sånt, alt er basert på mine egne avgjørelser. Jeg var ikke i stand til å bedømme om de hadde rett eller galt den gangen, bare etterpå. Det var også 95% min avgjørelse å gjøre det på den måten. Om jeg ville ha latt meg fortelle noe eller ikke er et annet spørsmål. Men det som helt sikkert vil følge meg til slutten av livet mitt, uansett form, er at en person tenker på karaktermord for kanskje å sette fart på karrieren. Hvis fakta og ikke estimater hadde blitt videreført fra økonomi til rettsvesenet den gang, ville nok livet mitt tatt en annen kurs. Selv om det ble fastslått av denne årsaken at jeg var skyldig i noen juridiske brudd, er jeg overbevist om at jeg er uskyldig til slutten av livet mitt. Jeg hadde bestemt meg for at jeg skulle beskytte sønnen min med min tilnærming. Uansett hva du synes om det nå, har jeg bestemt meg for at jeg er på rett vei, ellers er kanskje ikke sønnen min i live i dag.

Det kan mycket väl vara så att det som beskrivs i boken visade sig vara lite rejält, men allt hände som det står där. Visst finns det många memoarer och det kanske är de där man kan säga att det är ett normalt liv, men det är också synen på hur jag upplevde min tillvaro. Men det betyder inte att jag skyller på någon i min omgivning eller något liknande, allt är baserat på mina egna beslut. Jag kunde inte bedöma om de hade rätt eller fel vid den tiden, bara efteråt. Det var också 95% mitt beslut att göra på det sättet. Om jag skulle ha låtit mig säga något eller inte är en annan fråga. Men vad som säkerligen kommer att följa med mig till slutet av mitt liv, oavsett form, är att en person tänker på karaktärsmord för att kanske ge en impuls till sin karriär. Om fakta och inte uppskattningar hade förts vidare från ekonomin till rättsväsendet då, hade förmodligen mitt liv tagit en annan kurs. Även om det av denna orsak fastställdes att jag var skyldig till vissa lagöverträdelser, är jag övertygad om att jag är oskyldig till mitt liv. Jag hade bestämt att jag skulle skydda min son med mitt förhållningssätt. Vad du än tycker om det nu så har jag bestämt mig för att jag är på rätt väg, annars kanske min son inte lever idag.

It may well be that what is described in the book turned out to be a bit hearty, but everything happened as it is stated there. Sure there are a lot of memoirs and maybe these are the ones where you could say it's a normal life, but that's also the view of how I experienced my existence. But that doesn't mean that I blame anyone around me or anything like that, it's all based on my own decisions. I wasn't able to judge whether they were right or wrong at the time, only afterwards. It was also 95% my decision to do it that way. Whether I would have let myself be told something or not is another question. But what will certainly accompany me to the end of my life, in whatever form, is that a person thinks of character assassination in order to perhaps give an impetus to his career. If facts and not estimates had been passed on from finance to the judiciary back then, my life would probably have taken a different course. Even if it was determined from this cause that I was guilty of some legal violations, I am convinced that I am innocent until the end of my life. I had decided that I would protect my son with my approach. Whatever you think of it now, I have decided that I am on the right path, otherwise my son might not be alive today.

Zyc lub po prostu istniec 4 Czy jestem zadowolony?

Il se peut bien que ce qui est décrit dans le livre se soit avéré un peu copieux, mais tout s'est passé comme il y est dit. Bien sûr, il y a beaucoup de mémoires et peut-être que ce sont celles où l'on pourrait dire que c'est une vie normale, mais c'est aussi la façon dont j'ai vécu mon existence. Mais cela ne veut pas dire que je blâme quiconque autour de moi ou quelque chose comme ça, tout est basé sur mes propres décisions. Je n'ai pas pu juger s'ils avaient raison ou tort sur le moment, seulement après. C'était aussi 95% ma décision de le faire de cette façon. Que je me sois laissé dire quelque chose ou non, c'est une autre question. Mais ce qui m'accompagnera certainement jusqu'à la fin de ma vie, sous quelque forme que ce soit, c'est qu'une personne pense à la diffamation pour peut-être donner une impulsion à sa carrière. Si des faits et non des estimations avaient été transmis des finances à la justice à l'époque, ma vie aurait probablement pris un cours différent. Même s'il a été déterminé à partir de cette cause que j'étais coupable de certaines violations de la loi, je suis convaincu que je suis innocent jusqu'à la fin de ma vie. J'avais décidé que je protégerais mon fils avec mon approche. Quoi que vous en pensiez maintenant, j'ai décidé que je suis sur la bonne voie, sinon mon fils pourrait ne pas être en vie aujourd'hui.

Om te leven of gewoon te bestaan 4 Ben tevreden?

Pot ser que el que es descriu al llibre hagi resultat una mica contundent, però tot va passar tal com s'hi diu. Segur que hi ha moltes memòries i potser aquestes són les on es podria dir que és una vida normal, però aquesta també és la visió de com vaig viure la meva existència. Però això no vol dir que culpi a ningú al meu voltant ni res semblant, tot es basa en les meves pròpies decisions. No vaig poder jutjar si estaven bé o equivocats en aquell moment, només després. També va ser en un 95% la meva decisió de fer-ho així. Si m'hauria deixat dir alguna cosa o no és una altra qüestió. Però el que sens dubte m'acompanyarà fins al final de la meva vida, sigui la forma que sigui, és que una persona pensi en l'assassinat de personatges per tal de donar, potser, un impuls a la seva carrera. Si aleshores els fets i no les estimacions s'haguessin passat de les finances al poder judicial, probablement la meva vida hauria pres un altre curs. Encara que per aquesta causa es determinés que era culpable d'algunes infraccions legals, estic convençut que sóc innocent fins al final de la meva vida. Havia decidit que protegiria el meu fill amb el meu enfocament. Penseu el que en penseu ara, he decidit que estic pel bon camí, en cas contrari el meu fill podria no estar viu avui.

It may well be that what is described in the book turned out to be a bit hearty, but everything happened as it is stated there. Sure there are a lot of memoirs and maybe these are the ones where you could say it's a normal life, but that's also the view of how I experienced my existence. But that doesn't mean that I blame anyone around me or anything like that, it's all based on my own decisions. I wasn't able to judge whether they were right or wrong at the time, only afterwards. It was also 95% my decision to do it that way. Whether I would have let myself be told something or not is another question. But what will certainly accompany me to the end of my life, in whatever form, is that a person thinks of character assassination in order to perhaps give an impetus to his career. If facts and not estimates had been passed on from finance to the judiciary back then, my life would probably have taken a different course. Even if it was determined from this cause that I was guilty of some legal violations, I am convinced that I am innocent until the end of my life. I had decided that I would protect my son with my approach. Whatever you think of it now, I have decided that I am on the right path, otherwise my son might not be alive today.

'A remarkable tale of survival, in which Jewish life in pre-war Poland and the atrocities of the Holocaust appear through an almost dreamlike lens of childhood memory' Jeremy Dronfield, bestselling author of The Boy Who Followed His Father into Auschwitz'Mala's Cat is fresh, unsentimental and utterly unpredictable... This memoir, rescued from obscurity by the efforts of Mala Kacenberg's five children, should be read and cherished as a new, vital document of a history that must never be allowed to vanish' Julie Orringer for the New York Times__________Alone in a forest with only a cat for company - this is the deeply moving true story of one little girl's remarkable survival in the shadow of the HolocaustGrowing up in the Polish village of Tarnogrod, on the fringes of a deep pine forest, Mala has the happiest childhood anyone could hope for.But, when the Nazis invade, her beloved village becomes a ghetto and family and friends are reduced to starvation. Taking matters into her own hands, she bravely removes her yellow star, and sneaks out to the surrounding villages for food.On her way back she receives a smuggled letter from her sister warning her to stay away: her loved ones have been rounded up for deportation. With only her cat, Malach, and the strength of the stories taught by her family, she must flee into the forest.Malach becomes her family, her only respite from loneliness, a guide and reminder to stay hopeful even in the darkness.With her guardian angel by her side, Mala must find a way to navigate the dangerous forests, outwit German soldiers and hostile villagers, to survive, against all the odds.

Bien puede ser que lo que se describe en el libro resulte un poco abundante, pero todo sucedió como allí se dice. Seguro que hay un montón de memorias y tal vez estas son en las que se podría decir que es una vida normal, pero esa es también la visión de cómo experimenté mi existencia. Pero eso no significa que culpe a nadie a mi alrededor ni nada por el estilo, todo se basa en mis propias decisiones. No pude juzgar si estaban bien o mal en ese momento, solo después. También fue 95% mi decisión hacerlo de esa manera. Si me hubiera dejado que me dijeran algo o no, es otra cuestión. Pero lo que sin duda me acompañará hasta el final de mi vida, en cualquiera de sus formas, es que una persona piensa en el asesinato de personajes para quizás dar un impulso a su carrera. Si los hechos y no las estimaciones hubieran pasado de las finanzas al poder judicial en aquel entonces, mi vida probablemente habría tomado un rumbo diferente. Incluso si se determinara por esta causa que yo era culpable de algunas violaciones legales, estoy convencido de que soy inocente hasta el final de mi vida. Había decidido que protegería a mi hijo con mi enfoque. Independientemente de lo que pienses ahora, he decidido que estoy en el camino correcto, de lo contrario, mi hijo podría no estar vivo hoy.

Baliteke liburuan azaltzen dena goxo samarra izatea, baina dena bertan esaten den bezala gertatu zen. Ziur memoria asko daudela eta agian hauek dira bizitza normala dela esan litekeena, baina hori da nire existentzia nola bizi izan nuenaren ikuspegia ere. Baina horrek ez du esan nahi nire inguruko inori edo horrelako ezer leporatzen diodanik, nire erabakietan oinarritzen da guztia. Ezin izan nuen garai hartan zuzen ala oker zeuden epaitu, gero bakarrik. Era berean, %95ean nire erabakia izan zen horrela egitea. Zerbait kontatzen utziko niokeen ala ez beste galdera bat da. Baina, zalantzarik gabe, nire bizitzaren amaieraraino lagunduko nauena, edozein formatan, pertsona batek pertsonaien hilketaz pentsatzea da, agian bere ibilbideari bultzada bat emateko. Orduan gertakariak eta ez kalkuluak finantzatik botere judizialera pasatu izan balira, ziurrenik nire bizitzak beste bide bat hartuko luke. Lege-hauste batzuen errudun nintzela arrazoi horretatik erabaki bazen ere, nire bizitzaren amaiera arte errugabea naizela sinetsita nago. Nire planteamenduarekin semea babestuko nuela erabaki nuen. Orain pentsatzen duzuna edozein dela ere, bide onean nagoela erabaki dut, bestela, baliteke nire semea gaur bizirik ez egotea.

Zít nebo jen existovat 4 jsem spokojen? Zít nebo jen existovat 4 jsem spokojen?

Yasamak ya da sadece var olmak 4 memnun muyum? memnun muyum?

Può darsi che ciò che è descritto nel libro si sia rivelato un po' caloroso, ma tutto è successo come è affermato lì. Certo ci sono molte memorie e forse queste sono quelle in cui si potrebbe dire che è una vita normale, ma questa è anche la visione di come ho vissuto la mia esistenza. Ma questo non significa che incolpo qualcuno intorno a me o qualcosa del genere, è tutto basato sulle mie decisioni. Non sono stato in grado di giudicare se avessero ragione o torto in quel momento, solo dopo. È stata anche una mia decisione al 95% di farlo in quel modo. Se mi sarei lasciato dire qualcosa o meno è un'altra questione. Ma quello che sicuramente mi accompagnerà fino alla fine della mia vita, in qualsiasi forma, è che una persona pensi all'assassinio di un personaggio per dare forse uno slancio alla sua carriera. Se i fatti e non le stime fossero stati trasferiti dalla finanza alla magistratura di allora, la mia vita avrebbe probabilmente preso un corso diverso. Anche se da questa causa è stato determinato che ero colpevole di alcune violazioni legali, sono convinto di essere innocente fino alla fine della mia vita. Avevo deciso che avrei protetto mio figlio con il mio approccio. Qualunque cosa tu ne pensi ora, ho deciso di essere sulla strada giusta, altrimenti mio figlio potrebbe non essere vivo oggi.

Saattaa hyvinkin olla, että kirjassa kuvattu osoittautui hieman ytimekkääksi, mutta kaikki tapahtui niin kuin siellä on kerrottu. Toki muistelmia on paljon, ja ehkä näissä voisi sanoa, että se on normaalia elämää, mutta se on myös näkemys siitä, miten koin olemassaoloni. Mutta se ei tarkoita, että syytän ketään ympärilläni tai mitään sellaista, kaikki perustuu omiin päätöksiini. En kyennyt tuolloin arvioimaan, olivatko he oikeassa vai väärässä, vasta jälkikäteen. Se oli myös 95-prosenttisesti minun päätökseni tehdä se näin. Toinen kysymys on, olisinko antanut itselleni kertoa jotain vai en. Mutta se, mikä varmasti seuraa minua elämäni loppuun, missä muodossa tahansa, on se, että ihminen ajattelee hahmomurhaa saadakseen ehkä vauhtia uralleen. Jos tosiasiat, ei arvioita, olisi siirretty rahoituksesta oikeuslaitokseen tuolloin, elämäni olisi luultavasti mennyt eri tavalla. Vaikka tästä syystä päätettäisiin syyllistyneeni joihinkin lakirikkomuksiin, olen vakuuttunut siitä, että olen syytön elämäni loppuun asti. Olin päättänyt, että suojelen poikaani lähestymistapallani. Mitä ikinä ajatteletkaan, olen päättänyt, että olen oikealla tiellä, muuten poikani ei ehkä ole elossa tänään.