Sande fortællinger: overlevelse efter misbrug og uretfærdighed

It may well be that what is described in the book turned out to be a bit hearty, but everything happened as it is stated there. Sure there are a lot of memoirs and maybe these are the ones where you could say it's a normal life, but that's also the view of how I experienced my existence. But that doesn't mean that I blame anyone around me or anything like that, it's all based on my own decisions.

Ben pode ser que o que se describe no libro resultase un pouco contundente, pero todo pasou tal e como alí se indica. Seguro que hai moitas memorias e quizais estas son as que se pode dicir que é unha vida normal, pero esa é tamén a visión de como vivín a miña existencia. Pero iso non significa que culpe a ninguén ao meu redor nin nada diso, todo está baseado nas miñas propias decisións. Non fun capaz de xulgar se estaban ben ou mal naquel momento, só despois. Tamén foi o 95% a miña decisión de facelo así. Se me deixaría dicir algo ou non é outra cuestión. Pero o que sen dúbida me acompañará ata o final da miña vida, sexa como for, é que unha persoa pense no asasinato de personaxes para talvez darlle un impulso á súa carreira. Se os feitos e non as estimacións foran transmitidos das finanzas ao poder xudicial daquela, a miña vida probablemente tería un rumbo diferente. Aínda que por esta causa se determinou que fun culpable dalgunhas infraccións legais, estou convencido de que son inocente ata o final da miña vida. Decidín que protexería ao meu fillo co meu enfoque. Pense o que pense agora, decidín que estou no camiño correcto, se non, o meu fillo podería non estar vivo hoxe.

Ernst Ellesøe Hansen og Poul Draaby Jensen var venner og begge aktive i modstands-bevægelsen under Danmarks besættelse 1940-45. De blev taget af tyskerne i oktober 1944 og indsat i Vestre Fængsel. I december 1944 blev de overført til Frøslevlejren og umiddelbart herefter til KZ-lejren Neuengamme i Tyskland, hvor de blev udkommanderet til hårdt tvangsarbejde. De kom hjem med ”De hvide busser” i foråret 1945. Denne bog er baseret på en række kassettebånd, hvor Ernst Ellesøe Hansen i 1990 fortalte sin kone om fængslingen i Vestre Fængsel og de frygtelige vilkår, de levede under i KZ-lejren Neuengamme med tvangsarbejde i de såkaldte KZ Aussenlager. Ernst Ellesøe Hansen var ”en gudbenået fortæller”, som de tre børn skriver i deres forord, med et skarpt og helt igennem usentimentalt blik for detaljerne i det frygtelige fangeskab, ofte med en humoristisk vinkel.

Elsa blev arresteret og deporteret til Auschwitz i 1943, og hun overlevede kun, fordi hun fik ’muligheden’ for at blive en del kvindeorkesteret. Men Elsa holdt sin historie hemmelig, selv for sin familie. Først mange år senere fandt hendes søn ud af, hvad der skete, da han efter hendes død gradvist afdækkede hendes historie. Jean-Jacques Felstein var fast besluttet på at rekonstruere Elsas liv i Birkenau og begyndte derfor at lede efter orkestrets andre overlevende i Tyskland, Belgien, Polen, Israel og USA. Førsteviolinisten Hélène, tredjeviolinen Violette, cellisten Anita og andre musikere hjalp ham til at afdække sin 20-årige mor midt i det værste helvede. Historien er fortalt i to spor: Det ene, i nutiden, handler om undersøgelserne, det andet om Auschwitz og den ubegribelige hverdag, som musikerne beretter om. De fortæller om koncerterne, som deres liv afhang af, de endeløse prøver, slavearbejdere, der gik til arbejdet ledsaget af instrumenternes rytme, søndagskoncerterne, og om hvordan Mengele udvalgte de stykker i repertoiret, som han ville lytte til i pauserne mellem ’udvælgelserne’.I denne bemærkelsesværdige bog følger Jean-Jacques Felstein i sin mors fodspor, og ved at fortælle hendes historie søger han at frigøre både hende og sig selv fra den smerte, der har ligget skjult i familien så længe.Uddrag af bogenDa en af mine onkler, familiemusikeren, fortalte mig, at min mor havde været en del af kvindeorkestret i Birkenau, var det, som om han sagde: ”Hvordan kunne du ikke vide det?” Lettere oprørt og lidt angerfuld bekræftede han, hvad jeg tænkte, og fortalte mig, at jeg sandsynligvis var det sidste medlem af familien, der hørte om det. Selvom det var sent – jeg var 35 år gammel – og Elsa var død næsten et kvart århundrede før, så var det min onkels ord i forening med det personlige arbejde, jeg havde påtaget mig, der på mange måder sendte mig på vej mod forløsning.Om forfatterenJean-Jacques Felstein (1948-2015) arbejde 23 år i undervisningssektoren, indtil han blev leder for en kommunal afdeling, der arbejdede med beskyttelse af børn. Han spillede guitar i en hard rock-gruppe og gav talrige koncerter.

I bogen her fortæller Victoria om et liv præget af mobning, svigt, overgreb og misbrug. Og om en næsten livslang trættende vals med et system-Danmark, der aldrig rigtigt har prøvet at forstå. Victorias personlige fortælling løfter sløret for en ung kvindes søgen og længsel efter kærlighed og forståelse. En søgen, der har ført hende i armene på afmagt, alkohol og stoffer, et hårdt liv på gaden, hvor kun den stærkeste overlever, og et samarbejde med nogle af landets mest kriminelle typer. Heldigvis er der håb for enden af desperationen, og Victoria viser med sin bog, at der er en vej ud af kaos – en vej ud af skyggernes mørke.

Autofiktiv roman om hovedpersonens børne- og ungdomsliv efter faderens død og moderens ændrede psyke.Romanen foregår i tresserne med det begyndende generationsoprør fra USA. Hun vælger ikke at flytte med moren og lillesøsteren til København, da hun lige er startet som pigelærling i et mandsdomineret håndværkerfag.Mester og svendene hjælper hende, på hver deres måde, med at finde nye livsværdier.Hun kæmper mod sorgen over faderens død samt ensomhed og omsorg fra andre mennesker, på sin egen måde. ”Mor har igen prøvet at begå selvmord. Jeg er led ved mig selv, i to dage har jeg løjet og pyntet på sandheden overfor fars familie.Hvorfor ikke fortælle, hvor forfærdelige disse 8 år havde været.Om lussingerne, sulten, truslerne, ensomheden, altid at blive svigtet og det værste, ikke at blive set.” Men hun oplever også den første forelskelse og troen på venskaber og andre mennesker.

Nu fortæller Josefine Frankner den sande historie om, hvad der virkelig skete, da den kontroversielle pinsemenighed, kendt som Knutbysekten, mistede sin uskyld.Allerede som teenager flyttede Josefine Frankner hjemmefra til Knutby og Philadelphia-menigheden. Hun trådte ind i sekten, som i begyndelsen fremstod som et idyllisk og utopisk fællesskab, men efterhånden begyndte alt at krakelere.Frankner var offer for både fysisk og psykisk vold og hjernevask. I de 25 år, hvor hun opholdt sig i menigheden, blev hun forvandlet fra en selvsikker teenagepige til en robot, hvis eneste frygt var at falde i unåde. Hun blev frataget retten til at være mor for sine to børn, retten til samliv med sin mand og retten til at kontakte sine forældre. Hun mistede sin værdighed og sin identitet. Først da det blev afsløret, at hendes datter var blevet udsat for seksuelle overgreb, lykkedes det hende og familien at bryde fri.Josefine Frankner var nærmeste tjener for Knutbysektens ultimative leder, Åsa Waldau. Hun havde ansvaret for alt, også når det gjaldt sektlederens kropspleje og hendes husholdning. Nu fortæller hun for allerførste gang den hudløst ærlige historie om sit liv i Knutbysektens hjerte.

"Theresienstadt" er et erindringsværk af den danske overrabbiner og forfatter Max Friediger om perioden under besættelsen. I 1943 blev Friediger sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og herfra blev de overført til koncentrationslejren Theresienstadt. I bogen fortæller han om tiden i Horserød, om transporten til Theresienstadt, om livet i barakkerne, om Theresienstadt som arbejdslejr, men også om det åndelige liv i ghettoen og om befrielsen af lejren med De hvide bussers ankomst. "Theresienstadt" er et vigtigt og uforglemmeligt vidnesbyrd fra det 20. århundredes mørkeste kapitel. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMax Friediger (1884 - 1947) var en dansk overrabbiner og forfatter. I 1920 blev han valgt til overrabbiner ved Mosaisk Trossamfund i København, men under anden verdenskrig blev han sammen med sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og senere deporteret til Theresienstadt. I Theresienstadt førte Friediger ministerialbog over de danske jøder i lejren, hvor han registrerede fødsler, navngivning og dødsfald. Sammen med de overlevende danske jødiske fanger blev Friediger i 1945 hentet af de De hvide busser.Friediger var stor fortaler for et større fællesskab med den kristne verden samtidig med at han gik ind for et jødisk genopbygningsarbejde i Palæstina. Gennem sit liv udgav han flere bøger om jødedommen, herunder "Lærebog i den jødiske religion" (1922) og "Jødernes historie" (1934) samt erindringerne "Theresienstadt" (1946) om sin tid i koncentrationslejren.

Emma fortæller i denne bog sin grusomme historie om et år som udvekslingsstudent i Michigan, USA. Om hvordan hun i stedet for at opleve, endte med at overleve, mens hun måtte gennemgå sit liv værste og hårdeste måneder, tusinder af kilometer væk hjemmefra.Oplevelser der blandt andet inkluderer videokameraer der filmede hende døgnet rundt, en værtsfar med forvrængede fantasier, som udnyttede og manipulerede hende, samt en organisation hvis mål var at få sendt hende hjem.Læseren bliver en del af Emmas rejse fra 14. august 2019 til d. 27. marts 2020. I bogen er der episoder som aldrig tidligere er blevet fortalt til nogen.Med denne bog håber og tror Emma på, at det vil hjælpe både hende selv med at komme videre, men også hjælpe andre, ved at hun fortæller om sin oplevelse i USA uden noget filter overhovedet.

Selvstændig opfølger til den internationale bestseller Uortodoks, bogen bag hitserien på NetflixDeborah Feldman fortalte i sin første erindringsbog, Uortodoks, den uafrystelige historie om at vokse op i et hasidisk miljø i Williamsburg, New York. De sekteriske traditioner og skikke var dybt forankret i en gren af ultraortodoks jødedom, som voksede ud af asken efter holocaust. Alle hensyn angik slægtens overlevelse på bekostning af det enkelte individ. Som 23-årig brød Deborah ud af et dysfunktionelt ægteskab for at forfølge drømmen om at læse på universitetet og kunne leve som et frit menneske. Exodus fortæller om de berusende og dilemmafyldte første år efter hovedpersonens exit fra sekten. Hun kan endelig folde sig ud som den mor, hun gerne vil være, samtidig med at hun skal falde ind i billedet som studerende med et intellekt og en ung kvinde med en krop. For at forstå sin familiehistorie og lede efter en gyldig identitet rejser hun til det Østeuropa, hendes bedsteforældre på mirakuløs vis slap ud af under Anden Verdenskrig. Videre i blandt andet Frankrig og Berlin møder hun jævnaldrende unge med helt andre fortællinger, der inspirerer hende til at finde en vis ro i sit nye liv. Opvæksten slipper ikke sit tag i hende, men udgør heller ikke længere hele fortællingen om Deborah Feldman. Deborah Feldman, født 1986, voksede op i en ultraortodoks jødisk sekt i New York. Bøgerne Uortodoks og Exodus er baseret på egne oplevelser og erfaringer. Forfatteren bor og arbejder i Berlin.

Asia Bibi er på mange måder en typisk pakistansk kvinde fra landet. Hun er gift og mor til tre børn. En dag under hårdt markarbejde i brændende sol kom hun ved en fejl til at drikke vand af samme glas som en muslimsk kvinde. Det udløste et ramaskrig, for Asia Bibi er kristen – en minoritet, som ofte udsættes for forfølgelse i den islamiske republik.I 2010 blev Asia Bibi dømt til hængning. Anklagen lød på blasfemi. Asia Bibis usædvanligt hårde skæbne vakte international opsigt blandt politikere, journalister, hjælpeorganisationer og andre sympatisører, som kæmpede for hendes frihed. Efter ni år i en ussel dødscelle, hvor hovedpersonen ingen kontakt havde med sine børn, blev hun endelig frigivet.Dødsdømt er en nøgtern, men gribende fortælling om Asia Bibis lange vej til frihed. Hun er nu genforenet med sin familie i Canada og kan aldrig vende tilbage til Pakistan.Bibis personlige historie involverer en kamp for især pigers og kvinders ret til skolegang, selvbestemmelse over eget liv – herunder religionsfrihed.Asia Bibi har fortalt sin historie til journalist og forfatter Anne-Isabelle Tollet. Tollet arbejdede i mange år som korrespondent i Pakistan og var fra 2010 frontkæmper for Asia Bibi.

Livet på et børnehjem set indefra. Jan Vogel og halvsøsteren blev anbragt på børnehjemmet ”Skovlyst” under Kong Frederik den 7.’s Stiftelse på Jægerspris Slot. Jan er politisk aktiv, EU-modstander, radiovært og har to voksne sønner. Læs, hvordan livet formede sig for Jan, halvsøsteren og de andre anbragte børn. Bogen skriver sig direkte ind i hjertet på læseren med beskrivelser af medarbejderes svigt og tvang, ikke mindst i forhold til forældre, som muligvis havde kunnet beholde børnene med en smule hjælp. Det løber læseren koldt ned ad ryggen, når man hører om den forsvundne pige fra et af de andre børnehjem, hvorfor blev den leder ikke stoppet tidligere? Bogen er højaktuel i dagens Danmark, da vi har omkring 30.000 anbragte børn. Uddrag af bogen De stod over for hinanden inde i legestuen som to kamphaner. Jeg fulgte med inde fra kontoret, hvor døren ind til legestuen stod åben. ”Hun er jo døbt Helle, og det er hendes navn,” fastslog Gudrun. ”Det er muligt, men hun skal ikke hedde Helle. Hun minder os om en pige, der desværre ikke er her mere, der hed Bodil. Hun døde som toårig,” sagde Inga. ”Det skal Helle da ikke lide under,” prøvede Gudrun. ”Hun skal altså hedde Bodil og dermed basta,” afsluttede Inga diskussionen. Selvom Gudrun var den biologiske mor, så var det alligevel Inga og Svend, der havde forældreretten på deres side, og Gudrun måtte underordne sig deres regler, så længe vi boede på ”Skovlyst”. Om forfatteren Jan Vogel er børnehjemsbarn, politisk aktiv, skakspiller, tidligere misbruger, svagtseende; har tidligere arbejdet i et skånejob i 25 år som receptionist og radiostudievært i Folkebevægelsen mod EU. Han har undervist i skoleskak. Han er desuden far til to sønner og, takket være sin samlever gennem 44 år, mønsterbryder.

En tankevækkende bog, som giver et fint billede af et barns udvikling, men også fortæller positivt, hvad et godt børnehjem med kompetent og kærligt personale kan udrette. Bogen kan læses af dem, der kan lide socialrealistiske bøger.Anbefales!- LektørudtalelsenTRUE STORIES er lavet i samarbejde med UNGDOMMENS RØDE KORSFor nogle børn og unge er det svært at vokse op og stå ansigt til ansigt med livets overgange. Nogle børn og unge mangler positive rollemodeller i deres liv. De føler ikke, de har mulighed for at træffe sunde valg for deres egen fremtid, og de har ikke noget netværk, der kan fange dem, når de slår sig på voksenlivet.....Bogen om Kasper er blevet til i samarbejde med virkelighedens KASPER, som slet ikke hedder KASPER. Han har i bogen fortalt sin historie til bogens forfatter for at fortælle hans historie videre til andre unge.En rørende barsk, men også positiv historie fra det virkelige liv:Kasper er børnehjemsbarn. Men hvorfor har han boet på børnehjem, siden han var lille, og hvordan er det egentlig at bo sådan et sted?De voksne i Kaspers liv drikker for meget, og hans mor bliver med jævne mellemrum indlagt med problemer med hjertet og psyken. Der sker så mange ting derhjemme, at det er svært at koncentrere sig, så Kasper kommer bagud i skolen, hvor han også synes, at det er svært at passe ind.Hans forældre og en socialrådgiver bliver enige om, at han skal på Orøstrand, som er en slags børnehjem.Tre måneder. Så længe siger de, at han skal være der, og han har bestemt ikke tænkt sig at blive der et sekund længere …

En hudløs ungdomsbog der gennem sine korte kapitler tager dig med helt ind i Milles liv. Mille tumler med svigt fra de voksne og med meget dårligt selvværd. Hun har ingen positive rollemodeller eller voksne i sit liv, der kunne hjælpe hende og tage ansvar for at hun kommer ud af sit misbrug. Først da Mille er blevet 17 år, får hun hjælp, og kæmper sig ud af det betændte miljø. Det er en barsk historie med stærke rødder i virkeligheden.En ungdomsbog med et stærkt budskab!- LektørudtalelsenTRUE STORIES er lavet i samarbejde med UNGDOMMENS RØDE KORSFor nogle børn og unge er det svært at vokse op og stå ansigt til ansigt med livets overgange. Nogle børn og unge mangler positive rollemodeller i deres liv. De føler ikke, de har mulighed for at træffe sunde valg for deres egen fremtid, og de har ikke noget netværk, der kan fange dem, når de slår sig på voksenlivet.....Bogen om Mille er blevet til i samarbejde med virkelighedens MILLE, som slet ikke hedder MILLE. Hun har i bogen fortalt sin historie til bogens forfatter for at fortælle hendes historie videre til andre unge.En rørende og barsk historie fra det virkelig liv:MILLE har det svært med pigerne i klassen og har det nemmere med drengene. MILLEs fætter, RASMUS, er nogle år ældre, men hun trives meget bedre med ham og hans venner. De ryger cigaretter, men snart er det ikke længere bare cigaretter de ryger, men også hash - og hurtigt andre hårdere stoffer.Det griber hurtigt om sig, og inden MILLE når at fylde 15 år, stikker hun jævnligt af hjemmefra om natten for at feste, drikke og tage stoffer, MASSER AF STOFFER........

Sidsel, født Blegvad, gift Orthmann, møder sit livs Karsten på universitetet.Hun tror, at hun snor ham om sin lillefinger med sin dristige seksualitet, som hun gavmildt deler ud af over en bred kam. Men en hvid villa, to børn og et markant statusspring senere, er hun viklet ind i et spind, hun ikke forstår.Karsten er forelsket, men ikke i Sidsel, og Sidsels tilværelse styrter sammen. I sin nye overkommelige treværelseslejlighed beslutter hun at kæmpe sig tilbage til Karsten i den hvide villa. Med alle våben, og det vil især sige det bedste våben hun har. Stadigt mere desperat.Romanen undersøger, hvad kærlighed er, når den hverken er ny eller nem. Den forholder sig til de flydende magtforhold mellem kønnene og til, hvad man stiller op med den grundlæggende utryghed i tilværelsen.Om forfatterenH. K. Møller er journalist og kommunikationsrådgiver og har arbejdet med branding, presse, kampagne og politik hele sit voksne liv.H.K. Møller har skrevet to bøger til virksomheder. Hun Falder er hendes første roman.

Julen 1971Kære ansatteJeg opfordrer dig til at tage p-piller. Hvis du ikke gør det, så følg den sikre metode. Undgå at have sex med mænd. Jeg ønsker ikke at have kvinder ansat, der skal på barsel.God julKærlig hilsenDin chefEt julekort fra chefen i 1971 satte gang i skrivningen af denne bog. Bogen tager dig med på en rejse tilbage til 1970erne og frem til i dag.Om bogenBogen er en efterfølger til erindringsromanen Den forbandede ø, der fortæller om forfatterens opvækst i en isoleret familie og et afsides øsamfund. Fortællingerne i Halvguderne handler om at arbejde i en verden af skøre chefer, krænkelser og forfatterens søgen efter indre frihed. Undervejs mødte jeg halvguderne, magt og afmagt, styrke, mod og vedholdenhed. Det er min fortælling om at arbejde sig til et bedre liv ved at arbejde med personlig udvikling og arbejde for mental sundhed. Det betaler sig. Vi har kun det ene liv. Vi må passe godt på livet, jorden og hinanden.Om forfatterenBodil Johanne Jørgensen er forfatter, foredragsholder og eventyrer. Hun er en af de mest berejste kvinder i Danmark og har rejst i 116 lande og 16 territorier. Denne bog er forfatterens femte.

Mandag den 7. februar 1966 om eftermiddagen stiller en ung kvinde sin blå barnevogn fra sig i Odenses bymidte. To timer senere vrimler det med politi og presse.“Basse” er tilsyneladende blevet bortført fra sin barnevogn, og jagten går ind for at genfinde den lille dreng hurtigst muligt.“I dag er du Basse – min bror” er en digtsamling om at forsøge at finde svar i en hidtil uopklaret sag.Om journalisten, der sætter spørgsmålstegn ved morens uskyld, men alligevel er det bedste bud på en samarbejdspartner, hvis “Basse-sagen” endelig skal opklares.Om svimlende dilemmaer, dramatiske opdagelser og til tider morbid humor.Om at savne og forstå baglæns.Med denne digtsamling er det første gang i over 50 år, at et familiemedlem tager bladet fra munden.“Jeg trøster mig med, at uden min indblanding i dit liv, så havde denne rørende og modige digtsamling aldrig set dagens lys.”Peer Kaae, journalist og forfatter.

Digte fra (ud)kanten, digte om misbrug, om overgreb, om hverdag, genrejsning - og lykke.Efter at jubelidioten har overlevet et alkoholmisbrug af de store, en indlæggelse på en lukket afdeling og kampen med kommunale støttepersoner og abstinenser, har dagligdagen nu indfundet sig. Jubelidiot tager livtag med hverdagen i betonblokken og med barndommens tyranniske far. Det handler om at få samling på verden og finde et nyt ståsted som jubelidiot. "Undskyld / at jeg pissede og sked / på din nye sofa / lallede som en bjørn med hjerneblødning / på dit gulv / det var helt sort". Mikael Josephsen beskriver livet på kanten af samfundet prunkløst ærligt, men også med humor, sprogligt overskud og tilstedeværelse. Han modtog i år Danske Skønlitterære Forfatteres Hæderspris, netop for sin evne til at ”beskrive livet på bunden og i de højere luftlag, hvor drømmene bor – og bevægelsen mellem drøm og bratte fald”, som Ida Jessen sagde i motiveringen.

En ung genert og uskyldsren piges møde med livet - mistede sin frie vilje - 17 års mareridt med overgreb og ufrivillig sex. Denne roman er bygget på autentiske begivenheder i bankverdenen i Danmark og på Grønland. Citater fra bogen – Haze Brown: ”Det har været utroligt skamfuldt for mig at skulle indrømme, at jeg faktisk har været voldtaget hver uge i 17 år! Det er ikke ligefrem noget, man går og skilter med og er stolt af! Jeg har ikke fortalt det til nogen før nu, hvor jeg fortæller det til dig. Jeg har holdt det hemmeligt af frygt for at blive afvist. Da jeg blev syg, fik familien fortalt historien efter tre års psykologbehandlinger, men det var kun meget overordnet. Alle i familien har formentligt troet, at det var ulykkelig kærlighed, jeg blev syg af. Nogle var endda glade for at få at vide, at jeg havde haft et forhold og dermed et liv! Men de har ingen anelse om, hvordan det forhold var!” ♦♦♦ Haze: ”Ja, men sådan var det altså dengang. Jeg så det som ufrivillig sex, det vidste jeg, hvad var. Og psykologen kan ikke tvinge en til at tale om noget, man ikke er parat til at tale om. Men nu siger jeg det gerne højt. Han var en satyroman. Han kunne ikke styre sine seksuelle lyster, for han var parat til at begå voldtægt for at få dem udlevet! Sådan så han det jo selvfølgelig ikke selv som, for det foregik jo på den pæne måde. Nemlig uden fysisk vold! Det var det, som var så problematisk. Han var så venlig, høflig og galant på samme tid, så jeg registrerede ikke, at det faktisk var voldtægt, selvom hele mit nervesystem prøvede at fortælle mig, at det var det!” ♦♦♦ ”Hvis der ikke er nogen som forsøger at ændre kutyme og praksis og dermed præcedens, så sker der jo ingen udvikling på området! Det er også et af mine formål med at skrive min bog. Det er at få bragt ting frem i lyset vedrørende det psykiske arbejdsmiljø på arbejdsmarkedet, så vi kan få fokus på at behandle hinanden mere respektfuldt. At sætte mennesket højere end mammon, penge! At nogen påtager sig deres ansvar og siger, at nu vil vi ikke finde os i det længere, at vores ansatte bliver syge af at gå på arbejde!” ♦♦♦ Haze: ”Jeg håber virkelig, at alle mulige fagfolk inden for fagforeninger, psykiatrien, læger, det offentlige og private sygehusvæsen, topfolk i erhvervslivet og i folketinget vil sætte mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Så vi kan få skabt en præcedens for at få anerkendt psykiske arbejdsskader på lige fod med fysiske arbejdsskader. Vores samfund er bygget op på basis af knowhow, og det er en af Danmarks forcer. Knowhow er vores grundstof. Danmark er blevet eksportør af knowhow inden for det sociale område. Det er mit ønske, at vi også kan blive foregangsland ved at kunne fremvise lavt sygefravær, fordi vi har evnet at opdyrke en virksomhedskultur, som sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø!” ♦♦♦ ”Og som en lykkelig slutning på alt det hun skulle igennem, så stod prinsen på den hvide hest lige pludselig foran hende og ville giftes. Det havde hun aldrig i sit liv forestillet sig, at det skulle ske for hende. Det var noget af en omvæltning lige pludselig at være to, når hun ellers altid havde været single. Men det var det, som skulle til, for at hun kunne sætte sig selv fri. At møde kærligheden og blive taget ubetinget ind og accepteret 100 procent. Det var det trygge fundament, som gjorde hende modig nok til at dykke ned i fortiden og ind i alt det ubehagelige og pinefulde. Det gjorde hende modig nok til at skrive en bog om det og endda udgive bogen med håb om, at andre kan drage nytte af hendes historie. Sygemeldte som ikke sygemeldte. Virksomheder og fagforeninger. Hele behandlersystemet såvel i den konventionelle verden i det offentlige system som i den alternative behandler verden.” ♦♦♦ ”Jeg har givet folk det tilbage, som er