Urban skønlitteratur

Trippet er baseret på autentiske begivenheder i forfatterens liv som ung i 1970’ernes Farum. Det er en bog om et usædvanligt venskab og er et tidstypisk portræt af tiden med ungdomsoprør og hippieliv. Vi følger en gruppe unge flipperes tragiske liv og skæbne, da de bevæger sig ud i et stadig hårdere stofmisbrug.Martin Riel fortæller om baggrunden for sin roman: "Jeg blev som ganske ung bedste ven med Kim – søn af Benny Andersen – Vi var ikke bare venner, jeg flyttede også ind hos familien på Kastanie Alle i Farum.De efterfølgende år var både farverige og farlige. Vi blev en del af en gruppe unge, der over 3 år mistede os selv og hinanden. Det var en tid, der efterlod os med ar på krop og sjæl.For Kims vedkommende sluttede det i en leverkoma på Bispebjerg hospital.Jeg lovede ham at sige noget pænt til hans begravelse, og det gjorde jeg. Men jeg ville gerne sige noget mere, så jeg har skrevet bogen Trippet.Det er en beretning, der indeholder de rigtige navne på alle i bogen. Alle hændelserne er også autentiske. Men fortællingen er lagt ned i en romans form. Det er både 'Rich kid, poor kid'-historien og en beskrivelse af tiden i en (dengang) lille by.Historien 'krydsklipper' mellem 1970-1973 og 2010-2013 i et mix af optagede samtaler mellem Kim og undertegnede og hovedpersonens egen fortælling." – Martin Riel"Lev stærkt, dø ung: 'Trippet' er barsk autofiktion om rodløse danske skolebørn på stoffer. Bagsiden af 1970’ernes berømmede frisind var unge, der drak, røg og junkede sig ihjel, uden at nogen greb ind. Herregud, børn skal da have lov at udfolde sig, ikke sandt?" – Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten ****Martin Riel (f. 1957) har arbejdet inden for musikbranchen i England og Danmark som presseagent for pladeselskaber og lydstudier. Siden 1980 har han skrevet tekster til en lang række danske musikgrupper. Han debuterede som romanforfatter med ÷ G i 1985 og har i 2019-2020 udgivet de første tre sci-fi-romaner i en planlagt serie på fire. Riel stiftede i 1994 Serious Radio Business med studier, hvor han stadig producerer podcast og lydbøger, når han ikke er optaget af at skrive sine romaner.

"Nedslag er en undersøgelse af mennesket, når det falder. Allan Lilllund undersøger mennesket i ekstremerne. Før og efter de fatale valg, der vender verden på hovedet. De valg, der ødelægger det hele, eller som måske bliver slutningen før en ny begyndelse. Og det hele er prydet med en god del absurd humor, men hele tiden med en psykologisk, skarp realisme og råhed, der står tilbage efter sidste linje. Allan Lillelund er født 1980 i Videbæk. Foruden forfatter er han oversætter af romanfiktion fra norsk til dansk. Og han ejer mikroforlaget Silkefyret. I 2009 blev han uddannet fra Aarhus Universitet, hvor han har en kandidat i Nordisk Sprog og Litteratur og Begivenhedskultur. Han har udgivet samlingerne Tegn en verden på Løvens forlag og novellesamlingen Efter på Silkefyret."

Olumide Popoolas skønne og usædvanlige debutroman om køn, venskab og livet som ungt menneske i en kompleks verden.Karl og Abu er 17 år gamle. De bor i Kings Cross. Året er 2011, og i London er racespændingerne ved at eksplodere efter politimordet på Mark Duggan, en ung, sort mand. Da Karl finder ud af, at den far, han troede var død, faktisk bor i Nigeria, og han hovedkulds rejser derned, også for at finde sig selv, sættes Karl og Abus venskab på en udfordrende prøve.Johannesburg Review of Books kaldte det “En superb debut … måske ikke en ny historie, men en helt ny måde at fortælle den på.”

Mennesker mod nord er en forunderlig kærlighedshistorie og samtidig en fortælling, der tegner et fascinerende billede af livet i et land af is og ild. Handlingen udspiller sig i Island, i en fjern afkrog af det barske fjordlandskab, hvor en usædvanlig pige fortæller om, hvad der er tilbage, efter at hun har mistet sin tvillingesøster.

Fredag aften. Jeg står i en cirkel af lys udenfor akutafdelingen på Råby ungdomshjem og ser ned i jorden. I hånden holder jeg en plastikpose. På trappetrinet foran døren står to mænd. Den ene er stor og har busket hår. Han ser rar ud. Som en bjørn. Den anden er tyndere og har kort hår og briller. Han ligner en lærer. Og så alligevel ikke.Du skal tage tøjet af.Jeg er gået ind ad tre døre. Elektronisk lås med nøglebrik og kode udenfor, hulnøgler indenfor. Jeg befinder mig i et lille rum med nogle grå klædeskabe. På et bord ved væggen står et hvidt riflet plastikglas. Ved siden af ligger to plastikhandsker. En sød lugt af vaskemiddel. Det var den tynde, der sagde det. Hans tonefald var hverken truende eller ikke-truende. Han er dygtig. Men han ser meget træt ud. Som om dørene har tappet ham for al energi. Jeg gør mig klar til endnu en gang at tage tøjet af og stå nøgen foran et fremmed menneske.Peter Høeg om Vildhund Det har været en glæde at læse din bog. Selv om jeg tøver ved ordet glæde, for det er jo også et meget mørkt univers, bogen rejser. Og så er der samtidig en dyb medfølelse i teksten.
Så hjertelig tak.Per Ole Persson blev født i 1975 og er vokset op på landet syd for Malmø. I 2007 udkom romanen Veteran. Forfatter Peter Høeg beskriver Veteran med ordene: “intens, fortættet og fængslende”.I 2012 udkom romanen Jaco på Albert Bonniers forlag via Nordin Agency. Jaco fik en strålende modtagelse
af pressen og blev nomineret til Entertainment Guide’s Malmø / Lund Award. I 2013 blev Jaco udgivet af det danske forlag Batzer & Co og det finske forlag Werner Söderström Oy.

I denne prisvindende og surrealistiske roman følger man Domingo Zárate Vega, der ser sig selv som en reinkarnation af Jesus Kristus, da han som barn bl.a. formåede at forudsige små katastrofer. Efter at have erfaret, at der eftersigende skulle sidde en prostitueret og tilbede Jomfruen af Carmen et sted i den chilenske ørken, starter han sin søgen efter hende. Han ønsker, at hun skal blive hans discipel samt elskerinde, og at de sammen skal drage ud i verden og sprede buskabet om verdens undergang, som de mener snart vil indtræffe.

En spændende og nervepirrende roman, hvor man følger en kvindelige fortæller i sin søgen efter svar på, hvem Cecilia Balaguer var, hvad hun lavede i Portbou og hvorfor hun pludselig forsvandt.

Erik og Britt er gift og bor i kolonihaven. Hun samler på sommerfugle, han er nedriver, og om vinteren deler de generator med Stanley. En dag bliver Erik mistænkt for at fede sin kone op, og nu er hele Amager på sagen for at undersøge, hvad det her drejer sig om. Imens tumler Erik fra sted til sted som en rejse ned i tiden. Er Erik på flugt eller bare på vej hjem, og er Britt ved at blive stripper?Nedriverne foregår på en Christianacykel, på Amagerbrogade, i Vinkelhusene, i Christianshavns Beboerhus og på Hovedbanegården. Erik maler sig vej igennem byen, men hvor længe kan en blå fugl overleve på Amager?Nedriverne er en roman om sammenhold og adskillelse, om at lede efter 90’erne og om at være menneske med forvrængede følelser. Bogen er en del af Stinus Olesens romanserie om Københavns skæve eksistenser. Serien tæller desuden bøgerne Voksenværk og Amager elsker os ikke længere.

En herlig lille perle blandt historiefortællingerne i den latinamerikanske litteratur. Forholdet mellem tobak og litteratur.

Dette er historien om Colombias glemte ø, San Andrés, set og fortalt fra en ung kvindes synspunkt. Efter sine forældres død og flere år på fastlandet vender den unge Victoria Baruq tilbage til familiens forladte hus på øen San Andrés i Det Caribiske Hav.

"Finsk mesterværk" Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten"Fuldstændig fænomenalt" Thomas Bredsdorff, PolitikenFortabelsens fortæller er eneste ansatte på byens hittegodskontor, hvortil der efter en byfest i august er indleveret 14 genstande, lige fra en silhuetklippers saks til et menneskelangt slangeskind ...Fortabelsen er fortalt med Leena Krohns typiske mosaik-struktur kendt fra bl.a. Bipavillonen og Hotel Sapiens. Bedst præsenteres romanen med anmeldelsen fra Helsingin Sanomat, Finlands (og Nordens) største avis:"[Fortabelsen] rummer flere omhyggeligt gennemarbejdede ideer end mange forfatteres samlede værk. Sideløbende med spørgsmålet om virkeligheds-opfattelsen, behandler den betydningen af tid og kunst, selvet, pengenes og matematikkens magt, menneskelige relationers kompleksitet og en række andre fascinerende temaer. Under det hele pulserer en frygt for, hvad fremtiden bringer. Fremskridt der skrotter humanitet til fordel for en kirkegård af selfie sticks og endeløs junk. En kirkegård som, ved altings afslutning, vil afsløre menneskehedens sandhed og skæbne."

Dette er historien om en utilgivelig indtrængen i en anden persons liv. Ved en tilfældighed får fortælleren adgang til de håndskrevne romanstumper, som naboen, tidligere romanforfatter Davanzati, løbende smider ud i affaldsskakten. Fra første færd bliver fortælleren en hemmelig læser, besat af de manuskriptsider, der blandet med ejendommens affald udgør et galleri af de stilarter, som den fallerede forfatter i det skjulte opfinder, men som ikke er beregnet for nogen læser. En besynderlig eksistens, som ikke er nem at gennemskue, synes at træde frem i disse afbrudte fortællinger. Forbindelserne mellem skrift og læsning og mellem liv og litteratur er her set gennem en ny prisme: de friheder og fordrejninger, enhver emsig læser gør sig skyldig i. Denne roman modtog i 2000 den spanske pris Casa de América de Narrativa Innovadora, tildelt af jurymedlemmerne Roberto Bolaño, Enrique Vila-Matas og Cristina Peri Rossi.

Stegende hede sommerdage flyder ud i ét, Niclas registrerer sløvt døde hunde og folks optagethed af seriemorderen Blæksprutten. Eksamenerne vifter Niclas væk som fluer, mens hans venner snakker om en tur til Nepal, detox, Chanel, sprut og stoffer. Når man rammer bunden, kan man så tage toget tilbage?Kun døde fisk er Dennis Glintborgs debut; en genreeksperimenterende YA-roman, der i sin form spejler den boble, hovedpersonen Niclas befinder sig i. Han er i gang med sidste del af gymnasiet. Men kæresten er skredet efter det-dér-i-Prag, de forløjede forældres ambitioner er tårnhøje og livet efter gymnasiet forekommer meningsløst. Så mens alle andre lægger store planer for fremtiden, og Niclas' mor gør klar til et brag af en studenterfest, trækker Niclas stikket.

Cykeltrafik, alkohol og demokrati. Økokultur og mangfoldighed. Vi er på tur gennem en lille storby i EU. København midt i frygt for terror, flygtningestrømme og os selv. En grå himmel af normalitet sætter en dæmper på tydelige spor af en voksende underklasse, mens håbet om en bedre verden kæmper for at overleve. Vi befinder os imellem undergang og forløsning i en hverdag med øget behov for kontrol, alt imens en spirende tendens til at give slip finder vej gennem brosten. Vibeke Pilar Carstensen, f. 1977.

"Med et suk slap Alias Haborym rattet og lænede sig tilbage i sædet, der stadig brændte lystigt. Flammerne dansede over hans hud. Vognen fortsatte frem. Tyngdekraften, der indtil nu havde været knockoutet af loven om inerti, kom atter på benene og krævede sin ret. Tiden, der havde lidt samme skæbne som tyngdekraften, opdagede, hvad der var i gang med at ske, og satte farten op for at nå frem til nu. Med et ryk tippede bilen forover, så vi stirrede lige ned i den flækkede jord."Et satans arbejde handler om flyttemanden Asger, der bliver hyret til at flytte en del af Helvede til Hellerup. Romanen er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen og rendyrket horror. Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen.A. Silvestri er en meget eksperimenterende forfatter og har siden debuten Køtere dør om vinteren i 2010 fået udgivet tretten selvstændige bøger, der blandt andet tæller zombieromanen Pandaemonium, der er skrevet som en B-film, billedromanen King, der fik seks hjerter i Politiken og er illustreret af Christoffer Gertz Bech, den realistiske roman Scener fra et parforhold, hvor hvert kapitel er en ny genre, kortfiktionssamarbejdet FebruaryFICTION med forfatteren A. Rune, der modtog prisen for Årets Bedste Bogarbejde i 2018 og novellesamlingen Kærlighedsfrugt, der var nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse i 2015. Siden 2008 har han medvirket i over tres antologier med noveller, essays, lyrik og andet, i enhver tænkelig genre og har vundet Niels Klim-prisen for science fiction tre gange.Et satans arbejde er hans femtende bog.

Borte iblandt os (Alfaguaras romanpris 2015) er en litterær spændingsroman, der med stor narrativ virkningsfuldhed er bygget op om en helt enestående og genial kvinde. Forfatteren har formået at flette kærlighedsforhold og gådefuldhed sammen i en tekst, der på en gang er kompleks og transparent. Kærlighedens labyrinter, løgn og ulighed i talent som udfordring i et parforhold er de store temaer i denne roman af Carla Guelfenbein, en forfatter, der har begejstret nobelprismodtageren J.M. Coetzee og tusinder af læsere verden over. Vera Sigall og Horacio Infantes forenes af en ungdomskærlighed og af deres fælles passion for litteratur. Men der er også et andet mystisk bånd imellem dem, et bånd, som de to unge, Emilia og Daniel, forsøger at rede ud. Det er imidlertid ikke den eneste gåde i deres liv. En morgen falder Vera Sigall ned af trapperne i sit hjem og ender i koma. I begyndelsen nærer Daniel en mistanke om, at hendes fald ikke var et uheld. Som dagene og ugerne går, vokser denne mistanke sig blot større, indtil han til sidst er sikker på, at der ligger andet bag. Emilia og Daniel finder sammen i eftersøgningen af sandheden om den myteomspundne forfatters ulykke, men først og fremmest forenes de af nødvendigheden af at forstå deres egne skæbner. Kritikken om forfatteren og bogen: ”Subtil, visionær og menneskelig” J.M. Coetzee, nobelprismodtager ”Carla Guelfenbein taler med en autentisk og vægtig stemme” The Independent ”En præcis og skarp fortæller” Financial Times

Det unævnelige er en hjertegribende roman om den tragedie, Piedad Bonnett oplever i forbindelse med sin søns selvmord. Daniel, en lovende ung kunstner på 28, der kæmper med en psykisk lidelse, begår selvmord i New York, hvor han opholder sig i forbindelse med sine studier på Columbia University. Nyheden er altødelæggende for hans mor og for hele familien. Med dette litterære værk forsøger Piedad Bonnett at give sin søns liv, hans død og sorgen mening. Hun føder ham på ny med smerte, for at han kan leve lidt længere, for at han ikke skal forsvinde fra erindringen. Og hun gør det med ord, der når ud i de fjerneste hjørner af vores eksistens. Det er en personlig og uendeligt smuk beretning, der viser os, hvordan vi kan komme videre og møde livet med alle dets glæder og sorger. Piedad Bonnett er en af den moderne colombianske litteraturs mest talentfulde forfattere. Piedad Bonnett Colombia (f. 1951). Bonnett har skrevet seks romaner, otte digtsamlinger, fire antologier og seks teaterstykker. Hun har vundet adskillige priser, hvoraf de mest fremtrædende er Det Colombianske Kulturinstituts Premio Nacional de Poesía (1994), prisen Casa de América for amerikansk poesi, Cuba (2011 og 2014), prisen Poetas del Mundo Latino Víctor Sandoval de Aguascalientes, Mexico (2012) og prisen Generación 27, Spanien (2016). I sine bøger udforsker hun alle nuancer af menneskelig smerte, af det, som griber os om hjertet, og forsøger på den måde at fordøje livet. Hun skriver hudløst ærligt om de sår, hun selv har fået på sjælen, og om sit land, Colombia, i skyggen af den ødelæggende narkohandel og den vanskelige fredsproces efter årtiers blodig borgerkrig.

Et ungt par, Ulia og Gustavo, kører rundt i Baskerlandet. Hun vil vise ham sin fødeegn. De vælger de mindre befærdede veje og tager den med ro, drikker hvidvin i maleriske havnebyer, besøger slagmarker fra romertiden og lejer sig ind på hoteller, der tilstræber en rolig, landlig stemning. Men fortiden forfølger dem: en kærlighedshistorie, der begyndte med begivenhederne i Vitoria den 3. marts 1976 og fortsatte blandt flygtninge i det franske Baskerland, med bomber, fængselsbesøg og sultestrejker. Og mens Ulia forsøger at fortælle Gustavo om denne historie fra fortiden, er hun optaget af en anden skæbne: den engelske komponist Benjamin Britten, som hun er ved at skrive doktordisputats om: homoseksuel, pacifist, en kort tid far til en baskisk flygtningedreng i England, verdensborger, som tog afstand fra krigen, og hvis liv for altid skulle forblive mærket af hans pacifisme. Samtidig er romanen en kærlighedshistorie og et nutidigt sommerbillede af Baskerlandet. Katixa Agirre (Vitoria-Gasteiz, 1981) debuterede i baskisk litteratur i 2007 med novellesamlingen Sua Falta Zaigu, som blev fulgt op af Habitat i 2009. Efter flere udgivelser henvendt til børn og unge udgav hun i 2015 sin første roman, der hermed foreligger i dansk oversættelse: Mens vi venter på opklaring. Hun er ph.d. i audiovisuel kommunikation og underviser ved Universidad del País Vasco, Spanien.

Er der et liv efter de fyrre? Eller er det virkelig fyrre, fed og færdig? Hidtil har Caroline været godt tilfreds med sit liv, selv om det måske ikke helt var et af de fortryllede voksenliv, hun som barn drømte om, men pludselig falder det hele fra hinanden, da hendes mand forlader hende til fordel for en storbarmet model, mens yngre kræfter forsøger at underløbe hende på kontoret. Noget skal der ske for at få Carolines liv tilbage på sporet, og hun gør da også sit bedste for at hænge på veninderne i løbeklubben og holde humøret højt, mens de ivrigt kaster sig over at planlægge hendes 40-årsfødselsdag. En del mere loren er hun ved det, da en af veninderne udfordrer hende til at forsøge sig med netdating. Lina lo. ”Du skal nok indstille dig på at skulle kysse en del frøer, før du finder prinsen. Jeg kender en, der var ude med 65, før det lykkedes.” ”65!” Caroline var ved at falde ned af stolen. ”Men det hører med til historien, at hun nu er lykkeligt gift med nummer 65. Jeg var selv med til brylluppet.” ”Det går ikke!” Caroline rystede på hovedet. ”Så mange frøer kan jeg ikke kysse. Så hellere undvære prinsen.” ”Ja, jeg tænker nu lidt på det som en hobby.” ”At kysse frøer?” ”Nej, at finde en mand.” Lina smilede overbærende. ”Blive et par igen. Alle gode gange tre, siger jeg!” Sanne Udsen er uddannet økonom (cand. polit fra KU og ph.d. fra CBS). Hun er forfatter til en række skøn- og faglitterære bøger og har flere gange været modtager af arbejdslegat fra Statens Kunstfond og fra Autorkontoen. Skønlitterære bøger: ”Alle Guds børn” (2008) ”Djævelens advokat” (2007)

Santiago Gamboa er en af Colombias mest spændende nulevende forfattere. Hans stil er kalejdoskopisk, kosmopolitisk noir, som gør hans romaner intense og hans karakterer uforglemmelige. I romanen møder vi Manuela Beltrán, en ung kvinde plaget af en ulykkelig barndom, som hun forsøger at glemme gennem poesi. Den argentinske prædikant Tertullian påstår, at han er pavens søn, og tyr til ekstreme metoder for at skabe et harmonisk samfund. Til persongalleriet hører også Ferdinand Palacios, en colombiansk præst tynget af skyld over sin mørke paramilitære fortid, foruden Rimbaud, den unge, brillante digter, hvis liv var en konstant rejse, og Juana og konsulen, som sammen leder efter et sted at vende tilbage til. Alle disse personer giver liv til Gamboas portræt af en fjendtligsindet, turbulent verden, hvor man kun kan finde ro ved at rejse frem og tilbage for måske at finde hjem. ”Et actionfyldt plot driver denne moderne roman hurtigt frem, i takt med at den undersøger menneskets bevægelser gennem det skiftende geopolitiske landskab, det umulige i at vende tilbage og poesiens potentielle forløsende kræfter.” — The New York Times Book Review ”Tilbage til den mørke dal er moderne litteratur på bedste og mest presserende vis. Gamboas navn bør huskes på linje med de mest interessante latinamerikanske forfattere, der er udgivet på engelsk.” — Mark Harper, Brazos Bookstore ”En bjergtagende, fortryllende roman. Den river de – nationale, kulturelle, spirituelle – mure ned, som adskiller os her på vores forvirrende og tiltagende klaustrofobiske planet. Mangler du en bedre forståelse for det 21. århundrede, skal du læse Gamboa.” — Andy Greenwald, manuskriptforfatter og vært på The Watch ”En page-turner, som råt indfanger vores samtid og med en kynisk humor analyserer de kræfter, der hiver verdens holdepunkter op.” — Miami Rail ”Det her er den mest ambitiøse form for international noir. Sæt Gamboa op på siden af Javier Marías, Patrick Modiano og Juan Gabriel Vásquez.” — Dwyer Murphy, Electric Literature

Autofiktiv deroute-roman. Rå, beskidt, følsom og sært poetisk. I stil med Charles Bukowski. Ved udgivelsen i 1968 modtog EN FANS NOTER et hav af priser, bl.a. William Faulkner Award for best first novel, og Exley fik kultstatus i USA. Nu for første gang på dansk. Med forord af Nick Hornby. EN FANS NOTER er en forløber for de senere års bølge af autofiktiv litteratur. Omdrejningspunktet i romanen er Exleys besættelse af New York Giants og quarterback Frank Gifford – og hans egen frygt for at ende som den evige fan, den evige tilskuer, ikke kun i fodboldens verden, men i livet i almindelighed. Det er en hjerteskærende, tåkrummende og indimellem komisk skildring af en belæst engelsklærers totale nedtur – med selvdestruktiv druk, sex, store forfatterdrømme og et bizart forhold til kvinder – men også en skånselsløs hudfletning af det amerikanske samfund og kravet om konformitet og succes. EN FANS NOTER er en roman med mange facetter og mange holdninger til alt lige fra behandlingen af psykisk syge over alkoholmisbrug, idoldyrkelse og berømthedskultur, til sæbeoperaer, selvoptagethed og maskulinitet. Frederick Exley (1929-1992) var en amerikansk journalist og forfatter fra New York. Efter debuten EN FANS NOTER skrev han Pages from a Cold Island og Last Notes from Home.

Da Felipe Díaz bliver arbejdsløs, overtaler hans kone ham til, at de med deres søn skal forlade huset og jordstykket i landsbyen i håbet om at skabe sig et bedre liv længere mod nord. I Baskerlandet finder han arbejde på en kemisk fabrik, de køber en lejlighed og får endnu en søn, og alt går tilsyneladende godt, men i virkeligheden lykkes det aldrig Felipe at falde til, mens hans kone og ældste søn involveres mere og mere i et samfund gennemsyret af nationalisme og politisk konfrontation, indtil en dramatisk hændelse for altid forandrer deres liv, og Felipe vender alene tilbage til huset i landsbyen, hvor han er vokset op. Det blinde øje indeholder smukke beskrivelser af den spanske natur og giver et billede af den splittelse, der findes i et samfund præget af ideologisk radikalisme, undertrykkelse og overgreb mod dem, der tænker anderledes. Samtidig tager den højaktuelle problematikker op som emigration og integration, alt sammen set gennem øjnene på en mand, som er et produkt af landskabet og af en visdom nedarvet gennem generationer.

Tærskler handler om overgange og kærlighedens mange ansigter. Om de sprækker og mellemrum, hvor kortslutninger eller nye muligheder opstår. Hovedpersonen er på én gang pige og voksen kvinde og forsøger at blive et menneske i øjenhøjde med sig selv. Tærskler handler også om en skilsmisse, selvmord som forties, elverpiger og bjergtrolde, seksualitet og død, lørdagsslik, kassettebånd, Mariekiks som med årene bliver til croissanter, eftermiddages Majdrik som bliver til nætter med Frozen Margaritas, keramikbrune 70ere som bliver til neon-80ere og siden sortklædte 90ere – alt imens pigen forsvinder ind i billedbogen, og kvinden træder frem i ord. Iben Claces er født i 1973 og debuterede som forfatter i 1994 med den prisbelønnede digtsamling Tilbage bliver og har siden udgivet en lang række bøger.

Elleve noveller som udforsker rummet omkring forældre og børn, søskende og par i ekstreme positioner. En poetisk og intim prosa som opridser et hyperrealistisk portræt af den tvetydige og sensuelle voldsomhed som gør disse ”kernerelationer” anspændte. Historier som tager udgangspunkt i begær, ikke i et sygeligt begær, men derimod et begær fuld af ensomhed og angst som vender op og ned på alting og hvis konstante scene er kroppen. Nogle gange det farliges truende nærhed, andre gange det normales afgrund, men altid med kroppen som den konstante scene. Ud af sætninger der hopper op og ned som træflis dannes et psykisk og følelsesbetonet sprogbrug der skaber rum for at undersøge moraliteten som et laboratorium for den menneskelige erfaring.

305 solgte ord er blevet til digtsamlingen ’Så kom der lige en sabeltiger’ ’Vil du købe et ord?’ Det spørgsmål stillede forfatteren Anne Middelboe Christensen, da hun i 2013 åbnede Middelboes Ordbutik i Kattesundet 10 ved Strøget i København. Her kunne man købe et ord efter eget valg for 500 kroner – skrevet på et ordbevis og lagt i en smykkeæske sammen med et silkebånd. Til gengæld lovede forfatteren at anvende alle de solgte ord i sin kommende digtsamling. Hun fortalte om ordbutikken på facebook og i medierne. Mange rystede på hovedet. Men efter tre år havde hun solgt 305 ord. Så lukkede hun ordbutikken og satte sig til at digte. Ordbutikdigtene er den ene del af denne to-bøger-i-én-udgivelse. Den anden del består af ’DOKU fra Middelboes Ordbutik’, der fortæller om crowdfundingprojektets idé: at skaffe sig et nyt og uforudsigeligt sprog gennem andres ordvalg. I dokumentardelen af bogen optræder der nogle af de ordglade mennesker, der besøgte Middelboes Ordbutik undervejs, og der er glimt af de fortællinger, der knyttede sig til de solgte ord. Desuden optræder beretningen om ’ordtasken’ - en turkis taske, som indeholdt skrivegrejet, og som har fulgt digteren rundt i landet og på facebook. Ordbutikdigtene er altså skabt ud fra det vilde benspænd at få 305 vidt forskellige ord til at hænge sammen – på trods af for eksempel manglende verber og småord… Digtene forholder sig konkret til dette benspænd. Derfor er nogle digte kun skrevet med solgte ord, mens andre er skrevet både med solgte og usolgte ord – og visse digte er kun skrevet med ord, der netop ikke er blevet solgt.

Tiagos overdrevne og vildfarne eventyr er fortællingen om Tiago, en ung mand fra Lima i Peru, som bevæger sig fra ungdomslivet og ind i voksenlivet. Hans dannelsesrejse går fra Lima, op i Andesbjergene, tilbage til Lima og nordpå langs kysten. Vejen går gennem en række barer, forelskelser, forsvindinger, venskaber, mord, bortførelser og flugt. Det er Peru i slutningen af 1980'erne og ind i 1990'erne, et land, der er præget af brutalitet: store klasseforskelle, terrorisme, politiundertrykkelse, politisk korruption og diskrimination af Andesbefolkningen. ”…romanen indfanger brillant og samtidig neddæmpet en på én gang speciel og universel generations verden. Det sker med en serie skitser af de første kærlighedsforhold, seksuelle eventyr, aftener på druk på bohemebarer og berusede diskussioner om musik, litteratur og piger.” Phil Swanson, University of Sheffield

Året er 1990, et af de voldeligste år i Colombias historie, og narkotrafikken har blodtørstigt indtaget magten i landet. Tuluás gader og menneskene i dem beskrives her i rørende historier. Med en sproglig skønhed og sirlighed beretter Alejandro José López om den rædsel, hævntørst, død og kærlighed, der rammer romanens personer. Fru Hermelinda, enke og mor til to; den unge bandit Pacho Tiro og den syge Juancho; bandelederen Armando Valentierra; Maritza, en ung og smuk prostitueret indianerpige; den homoseksuelle maler Rafico; doktor Santiago Álvarez og mange andre skæbner, som åbner deres sjæl gennem dialog, sladder, refleksioner, drømme, mareridt og smerte. Alt dette midt i landskabets pragt, i dagslysets og nætternes adskillige farvenuancer. Her leves de liv, som er en del af Colombias historie. Alejandro José López’ roman giver os et lille indblik i narkotrafikkens verden og i de år, hvor Cauca-floden fyldtes af tusindvis af lig. Ingen er evig er desuden et røntgenbillede af nutidens Colombia, og den viser, at vold også kan belyses fra en anderledes vinkel. Ingen er evig stadfæster for alvor Alejandro José López i rækken af interessante latinamerikanske forfattere.

Pierre spiller poker. Pierre spiller tennis. Han kæmper for at holde fast i sin Iben. Han kæmper for at holde fast i sig selv ved afgrunden til de fyrre år. Pierre og Iben sidder i et fly mod København. De er på vej hjem til vinter og utætte afløb i hans lejlighed. Iben er undergrundskunstner, og hun vil tilbage ud i Europa, hvor hendes inspiration blomstrer. Og Pierre kan betale. Han kan sikre deres fremtid. Han skal bare lige hive pengene hjem ved at vinde tennisfinalen i Hellerup. Voksenværk er en roman om at være rodløs og have en walkman og om at vokse sig ind i livet, når man er opdraget med konkurrence og afsavn.

Stilhedsbilleder til et oprør er et poetisk og visuelt flersporet værk fra en af vores mest eksperimenterende, kompromisløse digtere.Digtene er koncentrerede, billederne kraftige, tonen kompromis- og hudløs. Motiverne i teksterne skifter mellem det politiske, det personlige, drømmende og universelle. Digtenes stemmer "sender" fra flere højder og vinkler på skift, som et kor af vidner, der fortolker vores tid.Et ekstra spor udgøres af bogens fotografier, der både er kontrapunkt til teksterne, og selvstændige: billeder som digte. Naturen (ikke mindst i fotografierne) er det stadig muligt at gå i dialog med. Kulturen larmer tavst. Der kræves et vedvarende oprør. og oprøret forudsætter sit stille punkt, afsættet, et stilhedsbillede.