Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Moderne og vedkommende genfortælling af et af gysergenrens hovedværker.Jekyll & Hyde genfortalt er Kenneth Bøgh Andersens version af Robert Louis Stevensons dystre og foruroligende fortælling om doktoren, der gør en enestående opdagelse og kaster sig ud i en farlig leg med menneskets mørke side. Det er en isnende historie om facader, hemmeligheder og ondskab, der handler om det mest skræmmende uhyre af alle: Det, som bor inde i os selv.The strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde udkom første gang i 1886, men temaerne om videnskabens uforudsigelige konsekvenser og menneskets skjulte og skræmmende sider får nyt liv i Kenneth Bøgh Andersens vedkommende genfortælling. Med hans sublime sans for genren og respekt for den originale historie bliver en ny generation læsere ført ind i denne moderne udgave af en klassiker.”Man sagde, at Djævelen gemte sig i detaljen, men Jekyll vidste, at det var noget forbandet sludder. Det var ikke i detaljen, Djævelen gemte sig. Det var i sjælen."Kenneth Bøgh Andersen inviterer læseren med ind i det eviggyldige drama om den djævelske dobbeltgænger og splittelsen mellem det gode og onde i menneskets natur…Jekyll & Hyde genfortalt er andet bind i Kenneth Bøgh Andersens genfortalt-trilogi, hvor forfatteren åbner klassiske gyserhistorier op for såvel nye læsere som dedikerede kendere. Første bind i trilogien, Frankenstein genfortalt, udkom i 2021. Sidste bind, Dracula, er planlagt til udgivelse i 2023.
I sorg over sin mors død begraver den unge videnskabsmand Victor Frankenstein sig i et vanvittigt eksperiment og stykker et væsen sammen af kropsdele fra lig. Ved hjælp af lyn i natten gnistrer han liv i skabningen, men da han ser den åbne sine døde øjne, flygter han i rædsel, og det forladte væsen er overladt til sig selv, mens det vandrer rundt i verden i en desperat søgen efter venskab og forståelse. Overalt møder det afsky og frygt, og verdens afvisninger og dets egen ensomhed ender med at gøre dets indre lige så ondt og ækelt som dets ydre."Frankenstein" er ikke bare en gruopvækkende og hjemsøgende gyser. Det er også historien om et væsen, der fødes med potentiale for det gode, men som en uforstående verden forvandler til et hævngerrigt monster, og om et skæbnesvangert bånd mellem skaber og skabning, som ingen af dem formår at bryde.Den engelske forfatter Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) er bedst kendt for sin roman "Frankenstein" og sit ægteskab med den store romantiske digter Percy Bysshe Shelley, som hun stak af med som 16-årig og levede sammen med frem til hans tragiske død i 1822. Mary Shelley var kun 20 år, da Frankenstein udkom anonymt, og mange antog, at det var hendes mand, der var den egentlige forfatter. Selvom Mary Shelley fortsatte med at skrive gennem hele sit liv, nåede ingen af hendes værker samme succes som "Frankenstein", og efter Shelleys død ernærede hun sig hovedsageligt ved at udgive hans efterladte værker.
Omdrejningspunktet for Leonard Cohens mest læste roman, Smukke tabere, er de tre hovedpersoners intrikate kærligheds- og elskovstrekant samt deres særdeles fejlbarlige personligheder. Den navnløse hovedperson, hans kone Edith og deres mystiske ven og mentor ’F’ deler en stor fascination og erotisk lyst rettet mod Catherine Tekakwitha, en 1600-talshelgen, som var en del af mohawk-stammen. Deres fælles fantasier om hende udbygges hurtigt, men den komplekse trekant smadres, da Edith og ’F’ dør i starten af romanen, og hovedpersonen tvinges til at konfrontere sit eget syn på smerte, kærlighed, troskab og lidenskab i en stribe erotiske flashbacks.Smukke tabere er Leonard Cohens mest læste og fejrede litterære værk. Romanen udkom, før Cohen begyndte sin karriere som sanger og sangskriver, og den dag i dag er den bredt læst i hele verden og betragtes som den første egentlige post-moderne roman i Canada. Smukke tabere mimer den mørke poesi og tørre humor i Cohens tidsløse sangtekster om tab, kærlighed, sex og religion.
I vor tid udkom oprindeligt i 1925 og var den samling af noveller, der først henledte verdens opmærksomhed på Ernest Hemingway. Novellerne viser hans alsidighed som forfatter og kaster et fascinerende lys over temaerne i hans store romaner - krig, kærlighed, heltemod.Denne samling indeholder nogle af hans mest berømte noveller, bl.a. Indianerlejr, Doktoren og doktorens kone, Tredages-stormen, Bokseren og Store flod med to hjerter. ?Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Jeg har læst dem alle flere gange, men vender ofte tilbage til dem. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere." LEIF DAVIDSEN
Det er fra fangehuller og fra klamme knejper, fra tøjter, mordere og sindssyge, at man skal høre sandheden. Det vidste Dostojevskij – og han viste det i sine værker. Derfor er han en stor forfatter. Så paradoksalt kan det udtrykkes, når Eduard Thurneysen, en af den dialektiske teologis fædre, i eksalteret og ekspressionistisk Weimarrepublik-stil kaster sig over Dostojevskijs forfatterskab. I anledningen af 200-året for den russiske forfatter F.M. Dostojevskijs fødsel og i 100-året for bogen Dostojevskij (1921) udgives den schweiziske præst Eduard Thurneysens (1888-1974) indflydelsesrige og sprængfarlige bog om Dostojevskijs hovedværker. Undervejs i teksten møder vi et fantastisk og fanatisk persongalleri med repræsentanter fra fortid og samtid. I flæng kan nævnes Vladimir Lenin, maleren El Greco, forfatterne Stefan Zweig, Hermann Hesse, Gottfried Keller, Lev Tolstoj, Henrik Ibsen, August Strindberg, J.P. Jacobsen, Søren Kierkegaard, Nietzsches Zarathustra, apostlen Paulus, evangelisten Lukas, den kontroversielle teolog Franz Overbeck samt – væsentligst – hovedpersonerne fra Dostojevskijs store romaner.
Altings hjerte fortæller en historie om krig, spionage, kærlighed, utroskab, bedrag, diamantsmugling og moralske dilemmaer. I romanens kerne – i plottet, i dens psykologiske dybde – ligger to moralske spørgsmål; Er det muligt at gøre andre lykkelige? Er selvmord nogen gange det rette valg?Henry Scobie arbejder som politibetjent i en lille udpost af det britiske kolonialstyre i Sierra Leone under Anden verdenskrig, og fungerer som romanens enigmatiske omdrejningspunkt. Scobie forsøger at gøre sin poesi-elskende og dybt ulykkelige hustru, Louise, glad. Varmen, den øde beliggenhed og det at hun ingen venner har i den lille landsby er ved at drive hende til vanvid, og da Scobie ikke får en ventet forfremmelse, føler hun sig ydmyget, og hendes ubehag bringes til en febervarm krise. Scobie går med til at betale for rejsen, så Louise kan komme til Sydafrika, men for at skaffe pengene må han låne dem fra en lokal handelsmand og diamantsmugler; hans tidligere pletfrie ry er pludselig blevet korrumperet, og når først byens mørke kræfter har fat i person, så giver de nødigt slip.
”Det er Gud hjælpe mig Tirant lo Blanc!” udbryder præsten i Cervantes’ Don Quixote, da han og barberen er i gang med at brænde alle ridderromanerne i den gale ridders bibliotek. ”Ræk mig den, kære ven, den er minsandten en skatkiste af morskab og en guldgrube af underholdning [...] Det er så sandt, kære ven, at den på sin egen vis er den bedste bog i verden.”Tolv hundrede siders på én gang højstemt og næsten lavkomisk roman om veludrustede riddere, svigefulde kvinder, drabelige slag og den sødmefulde, svært opnåelige kærlighed. Leveres som 3 bind i kassette.Tirant lo Blanc er skrevet på valenciansk, blev udgivet første gang i 1490, og er oversat til alle europæiske hovedsprog – samt bl.a. kinesisk! – og nu omsider til dansk. Værket har spillet en kolossal rolle for udviklingen af den europæiske roman og er dermed en væsentlig litteraturhistorisk brik, samtidig med at det er, ja, med Cervantes' ord "en guldgrube af underholdning".”Godt at præsten hos Cervantes ikke smed Tirant lo Blanc på bålet” Weekendavisen ”Fortjener i hvert fald godt fyldte graler for besværet med en dansk premiere ud over det sædvanlige” Berlingske * * * * *
Novellix – Stor litteratur i et lille formatDette er en æske fyldt med fortællinger om kærlighed: om stor forelskelse og hjertesorg, om forfængelighed og ondskab, omtanke og skuffelse. Fire noveller skrevet af nogle af vores mest elskede forfattere gennem tiderne.Æsken indeholder fire bøger:Oscar Wilde – Nattergalen og rosen & Sfinksen uden hemmelighederVirginia Woolf – ArvenMary Shelley – Kærlighed på prøveLev Tolstoj – Efter ballet
F. Scott Fitzgeralds store roman om New Yorker-liv i årene omkring første verdenskrig.Anthony Patch og Gloria Gilbert lever det søde overklasseliv med fester, lediggang og drømmerier. Mens deres venner begynder at tage livet alvorligt og gøre karriere, flyder det smukke par sorgløst af sted i forventningen om en kolossal arv fra Anthonys bedstefar. Men da denne lader vente på sig, begynder problemerne at melde sig – og mens festerne fortsætter, er de to unge godt på vej til at miste kontrollen over deres liv."De smukke og fortabte" er en grum, satirisk fortælling om mennesker, som har alle muligheder, men som ikke formår at tage ansvar for deres eget liv. En rystende og forbløffende aktuel roman om en generation, som ikke kan blive voksen.Den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgerald (1896-1940) debuterede som kun 23-årig med romanen "På denne side af Paradis". Med denne roman etablerede Fitzgerald sig i 1920 som sin tids stemme, og bogens hovedperson, Amory Blaine, blev identifikationsfigur for generationen i den amerikanske mellemkrigstid, som Fitzgerald døbte "Jazz Age". F. Scott Fitzgerald udgav et væld af noveller og fire romaner, hvoraf "Den store Gatsby" mere end nogen anden har skaffet ham en plads som en af USA’s største forfattere nogensinde.
War of the Worlds er en science fiction-roman udgivet i 1898 af H.G. Wells, der beskriver, hvordan England invaderes af rumvæsener fra Mars. Det er en af de bedst kendte beskrivelser af en fremmed invasion af Jorden. Den danske oversættelse har titlen "Klodernes kamp". Bogen og dens historie har givet grobund til en lang række nye bøger, film og endda som et yderst realistisk radiospil af Orson Welles, udsendt i 1938; radiospillets form af direkte nyhedsreportage fik nogle lyttere til at gå i panik.
"Det er et lille værk, men stort i sin art." Thomas Bredsdorff, Politiken Fraskilt, midaldrende og alene vender Strindberg efter ti år på landet tilbage til sin fødeby Stockholm. Han opsøger gamle venner, men finder at de ikke mere er sig selv – det eneste de har tilfælles er minderne. Ingen taler om fremtiden, men kun om det forgangne, som om tiden ikke længere findes. Han trækker sig tilbage i en selvvalgt ensomhed. I stedet for at gå på værtshus og deltage i de samme formålsløse diskussioner, går han de samme spadsereture hver dag og møder de samme mennesker, og på den måde får han “en upersonlig omgangskreds”. Han følger med i det liv som udspiller sig i huset hvor han bor, og i nabohuset. Inde ved siden af bor en sangerinde og han nyder musikken som trænger ind gennem væggen. Bøgerne er hans foretrukne omgangskreds, ikke mindst Balzac, som er blevet “en personlig ven som han aldrig bliver træt af”.Bogen er forsynet med tegninger af Arthur Sjögren og et efterord af Per Petterson, som bl.a. skriver: “I september havde jeg forladt gymnasiet, et år for tidligt. I året der fulgte fik ensom en helt særlig betydning for mig. Det var som om hans liv var parallelt med mit, selv om han var halvtreds år og jeg var atten. Året med ensom var et vanskeligt år, men når jeg tænker tilbage i dag var det også et rigt år, et afgørende år, og jeg ville ikke have været det foruden.”»I autofiktionens tidsalder er det slående hvor sindsoprivende levende Strindbergs udforskning af tvivlens og overfølsomhedens nedslag i personligheden fremstår, og så er det simpelthen så sindssygt godt skrevet at både engle og dæmoner må fryde sig.« – Berlingske★★★★★★
BLACK BEAUTY er den fantastiske historie om hesten Black Beauty, som vi følger gennem hele livet: Fra den sorgløse opvækst på landet sammen med sin mor, over det hårde liv i Londons gader som arbejdshest, til en lykkelig tilværelse hos sin nye familie i den idylliske engelske countryside.BLACK BEAUTY er fortalt ud fra hestens synsvinkel, og vi kommer med på en spændende rejse, der kaster lys over menneskets gode og dårlige sider. Bogen fortæller om arbejdsforhold og samfundsstrukturer i 1800-tallets England, og historien er en enestående fortælling om respekt, sympati og næstekærlighed.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAnna Sewell (1820-1878) var engelsk forfatter og kvinden bag en af de bedst sælgende bøger nogensinde, BLACK BEAUTY. BLACK BEAUTY var oprindelig skrevet som et værk til mennesker, der arbejdede med heste, og bogen lægger i høj grad vægt på dyrevelfærd og respekten for både mennesker og dyr. Anna Sewell skrev bogen, mens hun var sengeliggende efter længere tids sygdom, og hun døde kun fem måneder efter bogens udgivelse. Selvom Anna Sewell ikke oprindeligt skrev BLACK BEAUTY til et børnepublikum, regnes bogen i dag som en klassiker inden for børne- og ungdomslitteraturen.
Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv."Hvordan i alverden kunne en jomfru fjernt fra verdens vrimmel overhovedet konstruere en roman som stadigvæk holder som en af verdens bedste om følelsernes irrationelle musik, vanvid og inderlighed?" - Bo Tao Michaëlis, Politiken"Heathcliff og Cathy spøger stadig som et dekret i vores kærlighedshistorier, kulturens store og de helt personlige. Derfor er de et vigtigt studie for enhver kærlighedsforsker, professionel eller privat." - Lilian Munk Rösing, Information"Det er karsk og vild læsning, som gør let om hjertet." - Kathrine Lilleør, Berlingske
Tarzan vokser op i Afrikas jungle sammen med de store menneskeaber. Han er født som John Clayton, men hans forældre dør, da han er spæd, og hunaben Kala tager ham til sig som sin egen. Han lærer abernes sprog, og efter et opgør med den store han Kerchak, bliver Tarzan abernes konge. Men en dag lægger et skib til ved Afrikas kyst, og om bord er den smukke Jane Porter. Mødet med hende forandrer Tarzans liv. Tarzan vokser op i den afrikanske jungle blandt en flok aber. Han dukkede først op i romanen "Tarzan, abernes konge" i 1912, og siden er det blevet til en hel række bøger, hvori hans skaber, Edgar Rice Burroughs, fortæller den ene fantastiske historie efter den anden om Tarzans eventyr i junglen og hans møder med civilisationen. Mange andre forfattere såvel som filmskabere har senere gjort brug af Edgar Rice Burroughs’ klassiske figur.Den amerikanske forfatter Edgar Rice Burroughs (1875-1950) er bedst kendt som skaberen af junglehelten Tarzan, men hans omfattende forfatterskab spænder vidt over mange forskellige genrer, heriblandt western, adventure, fantasy og science fiction.
Stormfulde højder (1847) er en stort anlagt skæbnefortælling om kærlighed, der forsøges, fortrydes og forsøges igen, om had og genhad.I et smukt, vildsomt hedeområde i Yorkshire vokser Catherine og Hindley Earnshaw op sammen med plejebroderen Heathcliff. Catherine og den fattige Heathcliff er begge lidenskabelige naturer, lige ustyrlige og allerede fra barndommen dybt forbundne. Heathcliff har hverken herkomst eller byrd til at nyde Catherines venskab og får derfor den indædte Hindley på nakken.Fortællingen er lagt i munden på tjenestepigen Nelly Dean, der gennem tre generationer har tjent familien Earnshaw.Den er dristig i kærlighedshistorien, hæmingsløs i sin lidenskabelige voldsomhed, overbærende overfor hysteri og luner og en nærmest sindssyg ulykkelighed. Det er følelser for fuld udløsning og optimal orkestrering. Kys og omfavnelser er næppe udført bedre eller med større timing. Stormfulde højder er både ekstatisk og humoristisk - og med en skarp social indignation.Stormfulde højder er det eneste, Emily Brontë (1818-1848) nåede at skrive, før hun døde som 30-årig. Til gengæld er det en af 1800-tallets vigtigste og dristigste kærlighedsromaner. Bogen udgav hun under pseudonymet Ellis Bell.Bogen er udkommet som en del af Rosinantes klassikerserie med forord af Connie Bork.
Blodet er liv. Bram Stokers udødelige vampyrhistorie nænsomt genfortalt af den danske gysermester.Kenneth Bøgh Andersen åbner døren ind til Dracula for os alle sammen i denne overlegne og hårrejsende genfortælling af Bram Stokers udødelige klassiker.Ingen anden skurk er blevet fortolket så mange gange i populærkulturen som grev Dracula, som vi alle føler, at vi kender, selvom de færreste af os nok har læst det store kollageværk fra 1897.Kenneth Bøgh Andersen genfortæller loyalt og urovækkende historien om den unge Jonathan Harker, der ulyksaligt havner på grevens slot i Transsylvanien og mister sin forstand og sin forbindelse til virkeligheden, mens greven planlægger at indtage både London og Jonathans elskede Mina. Fascinationen af vampyrer er ikke blevet mindre siden 1897, og Kenneth Bøgh Andersen folder elegant fortællingen ud for den moderne læser.Med Dracula genfortalt fuldender Kenneth Bøgh Andersen sin trilogi med genfortællinger af de største gyserklassikere. Alle tre bøger kommer i smukt udstyr med flotte sort/hvide illustrationer af Rasmus Jensen, læsebånd med mere. Et must have-samling til enhver gyser-entusiast.
TAKE HOME THE ULTIMATE COLLECTOR'S BOXED SET THAT INCLUDES DELUXE HARDCOVER EDITIONS OF DUNE, DUNE MESSIAH, AND CHILDREN OF DUNE—THE FIRST THREE NOVELS IN FRANK HERBERT'S BESTSELLING DUNE SAGA.This deluxe boxed set includes a gorgeous slipcase with original art and exquisitely designed hardcover editions of each novel, featuring:• Iconic new covers• Stained edges• Stamped and foiled cases featuring quotes from the Litany Against Fear• Fully illustrated endpapers• An illustrated poster on the interior of each jacketSet on the planet Arrakis, Frank Herbert's epic Dune saga tells the story of Paul Atreides, heir to a noble family tasked with ruling an inhospitable world where the only thing of value is the “spice” melange, a drug capable of extending life and enhancing consciousness. When House Atreides is betrayed, the destruction will set Paul and his family on a journey towards a destiny beyond imagination, one that will bring to fruition humankind’s most ancient and unattainable dream....
The Flowers of Buffoonery opens in a seaside sanatorium where Yozo Oba-the narrator of No Longer Human at a younger age-is being kept after a failed suicide attempt. While he is convalescing, his friends and family visit him, and other patients and nurses drift in and out of his room. Against this dispiriting backdrop, everyone tries to maintain a light-hearted, even clownish atmosphere: playing cards, smoking cigarettes, vying for attention, cracking jokes and trying to make each other laugh.While No Longer Human delves into the darkest corners of human consciousness, The Flowers of Buffoonery pokes fun at these same emotions: the follies and hardships of youth, of love and of self-hatred and depression. A glimpse into the lives of a group of outsiders in pre-war Japan, The Flowers of Buffoonery is a darkly humorous and fresh addition to Osamu Dazai's masterful and intoxicating oeuvre.
Nyoversættelse af Rasmus Hastrup som også nyoversatte George Orwells 1984.Dyrene på mr. Jones gård gør oprør og overtager magten. I spidsen står grisene med filosofien om, at alle dyr skal være lige, men efterhånden som tiden går, korrumperes både grisene og resten af gården, og snart er det ikke muligt at skelne mellem dyr og menneske.Animal Farm udkom for første gang på dansk i 1947 under titel Kammerat Napoleon og er kendt som en satirisk allegori over det Sovjetiske styre og Stalin. Det er en evigaktuel roman om de paradoksale menneskelige behov for frihed og magt, og faren ved politisk totalitarisme.
Gregor von Rezzoris erindringsværk Blomster i sneen, der nu for første gang er oversat til dansk, er en skildring af forfatterens deklasserede adelsfamilie og forfatterens barndom i ruinerne efter første verdenskrig i det opløste østrig-ungarske kejserrige; på én og samme tid en roman i fem noveller og forfatterens fotoalbum.De portrætterede er familiemedlemmer og tjenestefolk: den aristokratiske og overbeskyttende mor, der af al magt forsøger at leve i tiden før verdenskrigen, og som vasker både børnenes legetøj og fødevarer i desinficerende midler for at undgå smittefare; en excentrisk far, der forholder sig anderledes frit til formerne, så længe man i øvrigt bruger korrekt jægersprog; storesøsteren, hvis favoritstatus i familien og talent for hvad som helst viser sig at være til ingen verdens nytte; en trold af en barnepige, der er steget ned fra Karpaterne som et omvandrende stykke folklore; og sidst, men ikke mindst, guvernanten med en mulig fortid som Mark Twains elskerinde og en civiliserende indflydelse på unge Gregor.Baggrunden for familieportrætterne er den rumænske by Czernowitz (i dag Tjernivtsi i Ukraine), et broget og afsidesliggende hjørne af Europa, der for længst er forsvundet. Rezzoris lyriske prosa fremkalder både den dysfunktionelle familie og hele den mangesprogede og multietniske verden omkring dem med lige dele ironi og nostalgi.Rezzoris forfatterskab var i mange år miskendt, men han regnes i dag for en af det tyvende århundredes store undergangskronikører. På dansk udkom i 2018 En antisemits erindringer (1979), der blev såvel en anmelder- som en salgssucces.Gregor von Rezzori (1914-1998), statsløs forfatter, journalist, tv-vært, kunstsamler og lejlighedsvis skuespiller. Rezzori blev født ind i en østrigsk adelsslægt lige inden Østrig-Ungarns opløsning. Efter studier i Wien og Bukarest indledte han en broget karriere, der spændte fra at dække Nürnberg-processen som journalist til at optræde som vært på et boligmagasin, med biroller i franske nybølgefilm over for Brigitte Bardot og Jeanne Moreau undervejs. Som forfatter digter han skamløst videre på sin egen biografi og beskriver livet i det forhenværende dobbeltmonarkis ruiner med en distance, der kan være både ironisk og melankolsk – og til tider nærmest ondskabsfuld.Om En antisemits erindringer af samme forfatter:”en overdådig læseoplevelse ... Med en mere spiselig titel ville ... ’En antisemits erindringer’ nok for længst være blevet betragtet som et moderne europæisk hovedværk.” – Kim Skotte, Politiken, 6 ud af 6 hjerter”Rezzoris roman rummer forrygende og smukt skrevne skildringer af verden af i går, der ikke lader Zweig noget efter, nærmest tværtimod, og morsom er han også på en tør og dog slagfærdig facon ... von Rezzori går ikke på kunstnerisk kompromis.” – Adam Holm, Weekendavisen”Skønt bogen når os med 40 års forsinkelse, er det i høj grad en bog til tiden, til overvejelse af ildevarslende tegn i tiden.” – Karsten Sand Iversen, Information"... en helt uomgængelig bog, hvis man ønsker at forstå – konkret, fysisk, hudnært – de fjerntliggende, tilsyneladende uskyldige årsager til den største ondskab." – Claudio Magris”En antisemits erindringer er det realistiske bliks mesterværk. En ganske charmerende, nærmest muntert underholdende og samtidig sindsoprivende ubehagelig bog, der ikke ligner noget andet i den tyske efterkrigslitteratur.” – Péter Nádas
Jorden rundt i 80 dage – det lyder ikke af meget i vores tid. Men på Phileas Foggs tid var det en uhørt påstand.Den førte til et væddemål og alle tiders mest spændende rejse.
Novellix – Stor litteratur i et lille formatI denne æske samles fire noveller fra fire toneangivende klassiske forfattere. Hver især, og på hver sin måde, har de i slutningen af 1800-tallet været med til at sætte præg på den litterære periode, vi kender som Det moderne gennembrud. Gennem tidstypiske fortællinger om klasseforskelle, drømme og depraveret kærlighed – i samtiden radikale temaer – bidrog de blandt andre til en ændring i opfattelsen af kønsroller og seksualitet. Lær fire forfattere at kende, som argumenterede for en realistisk og kritisk skildring af virkeligheden – og at litteraturen skal sætte problemer under debat.Æsken indeholder fire bøger: Henrik Pontoppidan – Knokkelmanden, J.P. Jacobsen – Et skud i tågen, Olivia Levison – Indespærret, Herman Bang – Irene Holm
En gruppe kunstnere og andet godtfolk fra den skandinaviske koloni i Rom samles fra tid till anden på pladsen Piazza del Popolo og fortæller på skift historier fra deres eget og andres liv, for eksempel Aabyes beretning fra kolera-året og historien om Signor Naso og det stjålne maleri. Historierne afsluttes ikke alle på en gang, men slynges ind i hinanden og ender på sælsom vis med at blive bundet sammen til et hele.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen Fra Piazza del popolo, som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes Bruden fra Rørvig, Falskmøntneren, Flyvefisken "Prometheus" og Fra den gamle fabrik.
Da professor Lidenbrock finder et lønskrift i en gammel islandsk bog, hvori en lærd alkymist fra det 16. århundrede har angivet vejen til Jordens indre, drager han straks af sted til Island sammen med sin nevø Axel for at efterprøve det.Et par måneder senere står professor Lidenbrock, Axel og deres islandske fører Hans Bjelke foran en bundløs skakt i den udslukte vulkan Snæfell og skal til at begynde et af de største eventyr nogensinde.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.slxJules Verne (1828-1905) var en fransk forfatter. Han er kendt for sine eventyrromaner til lands, til vands og i luften, herunder Cinq semaines en ballon (1863, da. Fem uger i ballon, 1874), Voyage au centre de la terre (1864, da. Rejsen til Jordens indre, 1946), Les Enfants du capitaine Grant (1867-68, da. Kaptajn Grants børn, 1879), Vingt mille lieues sous les mers (1870, da. En verdensomsejling under havet, 1872) og Le Tour du monde en quatre-vingts jours (1872-73, da. Rundt om Jorden i 80 dage, 1873). Verne besøgte København i både 1861 og 1881, og en tur op til toppen af spiret på Vor Frelsers Kirke gjorde så stort et indtryk på ham, at han valgte at omtale det i værket Rejsen til Jordens indre.
idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlslxidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /html
Victor Hugos roman "De elendige" fra 1862 er en af de største franske romaner nogensinde. Den følger tre mennesker i 1800-tallets Frankrig, hvis skæbner er grusomme og ufattelige på én og samme tid. Bogen fortæller om galejslaven Jean Valjean, den prostituerede Fantine og barnet Cosette. De er alle underlagt samfundet og den elendighed og uretfærdighed, der hærger. Bogen er hjerteskærende og livsbekræftende, samfundskritisk og nærværende.slxVictor Hugo (1802-1885) var en fransk digter, romanforfatter og dramatiker. Mens resten af verden fejrer ham for de store romanværker "Klokkeren fra Notre Dame" (Notre-Dame de Paris) fra 1831 og "De elendige" (Les Miserables) fra 1862, er han i Frankrig primært kendt for sine digtsamlinger, fx "Les Contemplations" og "La Légende des siècles".Han producerede mere end 4.000 tegninger og kæmpede socialpolitiske kampe for eksempelvis afskaffelse af dødsstraffen. Hans sociale engagement afspejles også i hans værker, der berører de fleste af de politiske og sociale spørgsmål samt de kunstneriske tendenser i sin tid. Han er begravet i Panthéon i Paris og hyldet som en af Frankrigs allerstørste digtere overhovedet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.