Narrative temaer: død, sorg, tab

”Herfra skal lyde et stort TAK! Tak for at give mig en lille pause fra dobbeltkontrakterne. Tak for, at jeg ikke skal spekulere over, hvad der er opdigtet, og hvad der er sket i virkeligheden. Tak for ’bare’ at få en rigtigt god historie” Berit Holbek Jensen, Dagbladenes Bureau”Forvent intet forklarligt eller rationelt … foruroligende og fascinerende” Klaus Rothstein, Weekendavisen”Irmelin har trukket al kærlighed med sig ned i graven.” Sådan lyder anslaget på Betina Birkjærs nye roman (debuterede med Roman i fire årstider, 2014), hvor en familie flytter til et hus i skoven for at få en frisk start efter den yngste datters sælsomme død. I et magisk-realistisk univers med udstoppede fugle, støvede bolcher, kæderygende gespenster og idylliske illusioner forsøger de tre familiemedlemmer at finde hver sit nye ståsted, men naturen trænger sig på og man kan ikke blot begrave sine minder.

”En både klog og letfodet billedbog” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Steffen Larsen, Politiken”Folder et svært tilgængeligt emne ud for de mindre læsere, og det gør den dødgodt” Janus Neumann, Bogbotten.dkDer er cirkusforestillinger og så er der dødsforestillinger ...Dyrene i Cirkus Mortimus taler meget om døden – hvad sker der ”bagefter”? Måske fordi de dagligt sætter livet på spil ved at sluge sabler, blive skudt ud af kanoner og svinge sig i trapezer. Bogen præsenterer hvert cirkusdyrs forestilling om, hvad der sker, når man dør – Nirvana; Paradis; et liv i andres erindring; den egyptiske underverden …? – alt imens de en efter en falder ned fra linen.Humoristisk og smukt illustreret bog, der kan læses alene for fornøjelsens skyld eller give anledning til samtale om, hvad man forestiller sig, der sker efter døden.

"Kan du ikke skrive ned, hvad der ville være sket? Bare et par brudstykker. Så er det næsten, som om det kommer til at ske?" spørger Solveig sin veninde Emilie, der er forfatter. De har været veninder hele livet, og sammen er de to kvinder taget på road trip i Californien. Rejsen er en slags afslutning, for Solveig lider af den dødelige sygdom ALS. Indimellem storslåede rejsebeskrivelser får vi i tilbageblik den levende fortælling om de to kvinders tætte, men ikke ukomplicerede, venskab op igennem barndom og ungdom - samt rørende scener fra den fremtid, som aldrig kommer. Emilie er eftertænksom og forsigtig, mens Solveig har et lyst sind og en sorgløs tilgang til livet. Solveigs sygdom sætter ikke blot deres relation, men begge deres liv i relief. For hvad sker der, når man stilles ansigt til ansigt med de helt store spørgsmål? Hvordan håndterer man det faktum, at livet hører op - og i dette tilfælde alt for tidligt? Romanen kaster ikke blot lys over disse evige og universelle temaer, der fortælles samtidig en livsbekræftende historie om venskab og kærlighed, sygdom og død, tilfældighedernes spil, ægteskab, børn og erindring.

Efter sommerferien skal Meena starte i 2. klasse. Familien skulle have været på ferie i Pakistan, men de kom aldrig af sted, fordi Meenas mor blev syg. Bogen starter, hvor Meenas mor er død, og skildrer ærligt og rørende kærligheden, sorgen og savnet, og hvordan Meena og far forsøger at leve videre uden mor. Meena ønsker brændende sin mor tilbage. Og en morgen hører hun morens stemme. Hvordan kan det lade sig gøre? Forfatter Salma Ahmad (f. 1974) har pakistansk baggrund, og er født og opvokset i Danmark. "Uden mor" er hendes debut. Bogen er gennemillustreret i farver af Runa Steppinge, og den har modtaget udgivelsesstøtte fra Statens Kunstfond.

De brydes i klitterne, så sandkornene kiler sig ind alle vegne. Lauge griner, så han må holde sig på maven og får tårer i øjnene. Og så hulker han og gemmer sit ansigt ved Simons bryst. ”Jeg forstår det ikke,” hikster han. ”Jeg forstår ikke, hvad der sker derhjemme.” ”Det skal nok gå,” siger Simon, for hvad skal han ellers sige? ”Det ved du ikke.” Lauges stemme er forvrænget, trykket ind mod Simons bryst. ”Nej,” svarer Simon. ”Jeg tror det bare.” ”Er det nok?” ”Det håber jeg.” Hovedspring forbudt er ungdomsroman om frygten for at miste. Om modet til at elske. Og om at tro på, at håbet er nok.

Manden og kvinden havde et barn, der voksede, som alt andet på denne egn, hvilket vil sige ikke særlig godt. Han tilbragte sine dage med at jage slanger. Han havde jord under neglene, og den kraftige vind, der blæste ubønhørligt, havde givet ham stritører. Hans navn var Paolo. Paolo Poloverdo. Det var Paolo, der først så manden komme gående ad stien i det fjerne, en varm januardag. Denne gang var der hverken tale om en geolog eller en opdagelsesrejsende, og endnu mindre en digter. Det var Angel Allegria, der kom gående. En forbryder. En tyv. En morder. “En morders tårer” er en storslået roman om uskyldighed og ondskab og et skæbnemøde mellem tre personer på jagt efter hver deres sandhed. ANNE-LAURE BONDOUX er en internationalt prisbelønnetforfatter, og “En morders tårer” er hendes mest kendte roman. Hendes første bog på dansk, Miraklernes tid, fik flotte anmeldelser, da den udkom: “En sjældent smukt skrevet bog” Berlingske (seks stjerner)

Vores kristen tro, samfund, moral og næstekærlighed, er under voldsom beskydning. I denne for Danmark, så svære brydningstid. Man skammer sig over det dekadente, og en ligegyldig ondskab, som breder sig i vort samfund. Samt "Gæster" der under pladerhumanisters paraply river Danmark i stykker. Men også med et håb om, at man stadig kan komme tilbage til gensidige respekt, kærlighed og den kristentro, som vort land er bygget på. Størst af alt er dog kærligheden.

Autofiktiv deroute-roman. Rå, beskidt, følsom og sært poetisk. I stil med Charles Bukowski. Ved udgivelsen i 1968 modtog EN FANS NOTER et hav af priser, bl.a. William Faulkner Award for best first novel, og Exley fik kultstatus i USA. Nu for første gang på dansk. Med forord af Nick Hornby. EN FANS NOTER er en forløber for de senere års bølge af autofiktiv litteratur. Omdrejningspunktet i romanen er Exleys besættelse af New York Giants og quarterback Frank Gifford – og hans egen frygt for at ende som den evige fan, den evige tilskuer, ikke kun i fodboldens verden, men i livet i almindelighed. Det er en hjerteskærende, tåkrummende og indimellem komisk skildring af en belæst engelsklærers totale nedtur – med selvdestruktiv druk, sex, store forfatterdrømme og et bizart forhold til kvinder – men også en skånselsløs hudfletning af det amerikanske samfund og kravet om konformitet og succes. EN FANS NOTER er en roman med mange facetter og mange holdninger til alt lige fra behandlingen af psykisk syge over alkoholmisbrug, idoldyrkelse og berømthedskultur, til sæbeoperaer, selvoptagethed og maskulinitet. Frederick Exley (1929-1992) var en amerikansk journalist og forfatter fra New York. Efter debuten EN FANS NOTER skrev han Pages from a Cold Island og Last Notes from Home.

Efter udgivelsen af debutromanen En kritisk Tid i 1897 navngav anmelderne Jakob Hansen (1868-1909) ”Rædselsrealisten”. Han er i litteraturhistorien oftest beskrevet som både sensymbolist og – i kraft af sin baggrund – en form for arbejderforfatter. I dette udvalg er målet dog i stedet at sætte fokus på de sære og groteske sider af Hansens forfatterskab. Han var særligt inspireret af Edgar Allan Poe, men modsat de fleste andre af Poes disciple placerede Hansen altid sine fortællinger i en konkret virkelighed. Måske fordi virkeligheden forekom ham rædselsvækkende nok i sig selv. Jakob Hansen blev efter sin tidlige død glemt. Hvis han overhovedet blev husket, var det som ven af Martin Andersen Nexø.Dette udvalg peger på ham som en særegen forfatter, der skildrer moralsk fordærv med et kynisk blik. Udvalget samler Jakob Hansens debut En kritisk Tid og syv udvalgte noveller, heriblandt den aldrig før udsendte “Tabu”, som efter Hansens død blev fundet blandt hans efterladte papirer.”på dansk findes [ikke] en mere rå og modbydelig Kadaverstank end den, der driver som en tyk Em over denne Skildring.” - Stubbekøbing Avis, 16.9.1897”Han var og forblev en ener. Han kom for tidligt. Hans kunst er en torso, men det hænder, at det ufuldendte arbejde fortæller mere om livets dybder og besvær, end den mere fuldendte form er i stand til det. Når man én gang har set, hvor lidenskabeligt livet og døden brydes i denne kunst, er det svært at glemme den.”- Julius Bomholt”Poes mørke psykologisk betingede rædselsrealisme slår ud flere steder i Jakob Hansens forfatterskab. Men hans dekadente stiltræk modsvares (…) af en vitalistisk livsfilosofi og social indignation.”- Henrik Wivel, Dansk litteraturs historie, 2006-2009

25-årige David er på vej hjem fra ­festival. Han køber en rose til kæresten Laura, som han skal møde senere i deres lejlighed. Men da hun dukker op, stopper forholdet brat. David mister sit fundament og driver søvnløs og traumatiseret rundt i verden. Han kæmper med at forstå mennesker og er kun i stand til at kommunikere med andre ­skadede eksistenser. Nætterne kommer til at handle om jagten på rusen, og hvordan man bedst dulmer og ­fortrænger.

Hannah er prik-prik-sur. Pivsur. Hun bærer rundt på en tusch, hun kan tegne sure smileyer med. Men det er svært at blive ved med at være sur, når Bob griner og prikker til hende. Prikker og puffer. Puffer hende i retning af den låste, blå dør i kælderen. I vores familie cykler vi ikke er en b/u-roman om nøglehuller, venskab og mod. Inge Duelund Nielsen har arbejdet som skuespiller, er underviser og forfatter, master i børnelitteratur og uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Andre bøger er bl.a.: 'Drengen der ville være ond' (2016) – ”Imponerende” Børn & Bøger 'Æbleskud' (2015) – ”virtuost” Politiken 'Ulige Uger – Og andre historier om resten af tiden' (2015) – ”Barske, sjove og rørende noveller” Dansk BiblioteksCenter 'Man kan jo ikke tage sig af alting' (2013) – ”En opmuntrende anderledes historie” Politiken

"Kan du ikke skrive ned, hvad der ville være sket? Bare et par brudstykker. Så er det næsten, som om det kommer til at ske?" spørger Solveig sin veninde Emilie, der er forfatter. De har været veninder hele livet, og sammen er de to kvinder taget på road trip i Californien. Rejsen er en slags afslutning, for Solveig lider af den dødelige sygdom ALS.Indimellem storslåede rejsebeskrivelser får vi i tilbageblik den levende fortælling om de to kvinders tætte, men ikke ukomplicerede, venskab op igennem barndom og ungdom – samt rørende scener fra den fremtid, som aldrig kommer.Emilie er eftertænksom og forsigtig, mens Solveig har et lyst sind og en sorgløs tilgang til livet. Solveigs sygdom sætter ikke blot deres relation, men begge deres liv i relief. For hvad sker der, når man stilles ansigt til ansigt med de helt store spørgsmål? Hvordan håndterer man det faktum, at livet hører op – og i dette tilfælde alt for tidligt?Romanen kaster ikke blot lys over disse evige og universelle temaer, der fortælles samtidig en livsbekræftende historie om venskab og kærlighed, sygdom og død, tilfældighedernes spil, ægteskab, børn og erindring. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 1 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Signe Langtved Pallisgaard er født i 1978 i Charlottenlund. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og kulturhistorie fra Københavns Universitet, og udkom i 2014 med sin debutroman ’Et andet sted’. ’Alle de liv’ er hendes anden roman.

“Døden er livets vigtigste øjeblik”, sagde den franske forfatterinde Gabrielle Wittkop, og at sige, at hendes forfatterskab kredser om døden, ville da også være en underdrivelse. De fem noveller i Eksemplariske bortgange (Les départs exemplaires, 1995/2012) handler om seks særegne dødsfald. En spion og selskabsløve forsvinder i den malaysiske jungle med alle sine hemmeligheder; en ung kvinde lider en grusom sultedød i en slotsruin med udsigt over Rhinen; Edgar Allan Poe rammes af delirium i Baltimore; en sælger med moderbindinger dør som vagabond i New Yorks kloakker; og et hermafroditisk og incestuøst tvillingepar myrdes på flugt fra Paris.Det eksemplariske er på en og samme tid noget forbilledligt og det, der kan tjene som et karakteristisk eksempel. Forstået på sidstnævnte vis er det så som så med det eksemplariske ved bortgangene, der er højst atypiske, men forstår man det eksemplariske som noget forbilledligt, er det en anden sag: Der er ikke noget nobelt ved bortgangene, der er resultatet af tilfældighedernes spil. Men dødsøjeblikket forlener i novellerne livet med tyngde, med det ekstraordinære.Wittkops blik er kynisk og klinisk, og verdensordenen altid amoralsk: “Øjet, der betragter Kain, er den rene fiktion”, men til gengæld er der æstetisk nydelse at hente i novellernes sanselige orgier, hvis kølige elegance viser inspiration fra forfattere som Marquis de Sade, Edgar Allan Poe, E.T.A. Hoffmann og Charles Baudelaire.Gabrielle Wittkop (1920-2002), fransk forfatter, journalist, oversætter og tegner. I sin faders private bibliotek læste hun som 13-årig Marquis de Sade og blev, som hun selv sagde, "et barn af Oplysnings­tiden". Sammen med E.T.A. ­Hoffmann og Edgar Allan Poe er Sade en tydelig inspiration for et forfatterskab, der er lige så amoralsk, som det er skønheds­søgende. Under anden ­verdenskrig indgik Gabrielle, der efter eget udsagn var biseksuel, misogyn og børne­hader, ægte­skab – en såkaldt "intellektuel alliance" – med den ­homoseksuelle tysker Justus Wittkop for at redde ham fra nazisterne. Begge begik med års mellemrum selvmord for at undgå uhelbredelig sygdom; hun med beskeden: "Jeg ­ønsker at dø, som jeg har levet: som en fri mand".

"De vidste jo ikke, at jeg var syg. De troede bare, jeg var besværlig." Min elskede psykose er en spændingsfyldt roman, der udmærker sig ved at sætte et nyt perspektiv på et ellers nok så fortærsket emne som psykisk sygdom og psykoser, og på, hvordan virkeligheden opfattes af det psykotiske menneske. Romanens kvindelige jegfortæller er på fortælletidspunktet diagnosticeret maniodepressiv med forskellige personlighedsforstyrrelser. Samtidig er hun sygeplejerske. Hun er raget uklar med SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, i en debat om aktiv dødshjælp til psykisk syge; en ting, som hun er ivrig fortaler for. Denne konflikt og jegfortællerens egne lidelser munder tilsammen ud i, at hun beslutter sig for at offentliggøre og iscenesætte sit eget selvmord ved under mediernes bevågenhed at springe ud fra Rundetårn. Det er hér, læseren møder hende: i den alleresidste tid inden det altafgørende spring. Min elskede psykose tematiserer, hvordan man kan definere og afgrænse psykosebegrebet, samt hvor forskelligartede karakterer, en psykose kan have. For fortælleren begynder de synlige tegn på psykose at vise sig i form af en besættelse af en mandlig kollega og det forvrængede virkelighedsbillede, den medfører. Læseren mindes om, at psykisk sygdom kan være en særdeles svær størrelse at definere, og Min elskede psykose fremstår som et friskt pust til debatten om, hvornår et menneske kan regnes for at være i stand til at kunne råde over sin egen død.

"Det uopklarlige" er en historie om en ulykkelig familie spundet ind i kriminalromanens spændingsfyldte univers. To søskende mødes i forbindelse med deres dominerende fars dødsfald, hvor de konfronteres med barndommens traumer. Traumer, der har kastet lange skygger ind over deres voksenliv og haft negativ indflydelse på deres evne til at skabe dem selv en værdig tilværelse."Det uopklarlige" udkom første gang i 1997.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPoul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han især kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

En personlig roman om forfatterens sidste stykke tid sammen med sin mor, der forsvinder mere og mere på alderens vej mod døden. Det tvinger forfatteren ud i overvejelser om, hvad en mor egentlig består af, overvejelser om sine egne børn, sin egen rolle som en mor, nu hvor hun er blevet både mor for sin mor og mormor for sine børnebørn.En roman om den svære balance mellem foranderlighed og tryghed.

Den anden diagnose – den, der fik mor til at gå amok – fik han sidste år. Han lider af cystisk fibrose. Det er noget med lungerne, der er for svage. Hverdag blev til hver dag, og normalitet blev til en daglig bøn, om at det ikke var i dag, hans bryst bukkede under. For er det svært nu, så kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan mor vil blive, når hver dag bliver til den dag. Den dag han ikke er her mere. Niklas går i 1.g, men han har sat sit liv – inkl kærligheden – på standby. Hans lillebror er multihandicappet og lider af cystisk fibrose, der truer med at tage livet af ham. Niklas bor alene sammen med lillebroren Storm og deres mor, der har svært ved at magte hele situationen. Niklas er derfor nødt til at bruge hovedparten af sin tid på at passe broren og huset. Hverdag er blevet til hver dag med det samme ansvar og den samme uundgåelige, truende fremtid. Lige indtil en fest, hvor Niklas møder pigen Liva, der både taler lige ud af posen og som forstår Niklas, og som ikke uden videre vil lade Niklas sætte deres spirrende følelser for hinanden på standby. Standby er en ungdomsroman om at leve med kronisk sygdom tæt på livet, om i en ung alder at leve op til et voldsomt ansvar, som ens venner kan have svært ved at forstå. Men det er også en roman om kærlighed og venskab, og om at lære at lytte til både sig selv og andre. Bjarke Schjødt Larsen (født 1985) debuterede i 2014 med billedromanen City Surfer og har sidenhen udgivet flere bøger for børn og unge. Han er uddannet fra Forfatterskolen for børnelitteratur og er cand.mag. i dansk. I dag skriver Bjarke bøger, laver skriveworkshops og holder foredrag om sit forfatterskab på skoler og biblioteker. Han står bag hjemmesiden www.skrivekrampe.dk, hvor unge forfatterspirer kan lære mere om livet som forfatter, og hvordan man bliver bedre til at skrive. Standby er hans første realistiske ungdomsroman, og den bygger på personlige oplevelser i arbejdet med udviklingshæmmede og handicappede.

Christian er en tidligere bankdirektør med hang til ASMR. Han forsøger at etablere kontakt til døtrene Maja og Nina, der hver har deres at slås med, og til servitricen Lana med ben som tempelsøjler. Christian vil gerne give, men ikke alle vil have. Christina Matthiesen, født 1971, debuterede med romanen Konsulenten og praktikanten i 2011. For meget og for lidt er hendes anden roman.

Simon stirrer op i luften. På træets runde krone og himlen der er blå. En kraftig gren stikker vandret ud til siden. Som en kæp i hjulet. Sådan en gren? Han kniber øjnene i.Sidste tur er fortællingen om Simon der har mistet sin far. Om en verden forandret på et splitsekund. Verden kan hænge sammen igen. Det er naboen Hauge, der siger det. Den vil se anderledes ud, men den vil hænge sammen igen. Tør Simon tro på det?Anita Krumbachs roman indgår i serien Kontekst og intertekst og er skrevet på ryggen af H.C. Branners novelle De blå undulater.

Fortælleren, en pige i en færøsk nabobygd til Tórshavn i 1950'erne, beretter i noveller om sit liv i nøjsomhed og i pagt med naturen - befolket med en enkelt "veninde" fra en socialt belastet familie, andre børn, særlinge og ensomme. “Bogens enkeltstående noveller bindes flot sammen af de gennemgående hovedpersoner, hvis liv vi følger glimtvis igennem deres opvækst og frem, til de er voksne. De beskriver levende de forskellige skæbner i det lille samfund, og især de to hovedpersoners liv og indbyrdes forhold er gribende” – Dansk BiblioteksCenter

Konsulenten og praktikanten er en poetisk-politisk komedie om selvudvikling, stress og selskabelighed, kunst og kærlighed – alt sammen på en arbejdsplads nær dig. Helena udvikler frigørende forløb for medarbejdere og kaster sig selv og virksomheden OM ud i et projekt iscenesat af videokunstneren Daniel. Maria får chancen som praktikant. Hun forsøger at finde sine fødder efter et forfejlet forhold på New Zealand. Christina Matthiesen, f. 1971, cand.mag. i retorik, har arbejdet som tekstforfatter og underviser. Konsulenten og praktikanten er hendes første roman.