Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Elena Ferrante
    122,95 kr.

    Min geniale veninde er historien om to piger der vokser op i en fattig del af Napoli i 50’erne. Den fortælles af forfatteren Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at hendes barndomsveninde Lila er sporløst forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og skåret sit ansigt ud af alle familiefotografierne i hjemmet. Og netop fordi Lila har villet udslette sin egen historie, beslutter Elena sig for at skrive den. Da historien begynder i 1958, er pigerne otte år gamle, fulde af liv, men født ind i en verden der er præget af fattigdom, vold og hård opdragelse. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila især ved sin suverænitet. Hun frygter ingenting, og drengene frygter hende.Lilas forældre vil ikke betale for datterens videre skolegang og Lily bliver som fjortenårig sat til at arbejde i familiens skomagerværksted. Fuld af vrede og frustration opgiver hun læsningen helt og aldeles, mens Elena fortsætter. Lila begynder i sin længsel efter skønhed og liv at tegne elegante sko som ingen har råd til at købe. Efterhånden som hendes skønhed folder sig ud, tiltrækker hun de unge rå drenge i nabolaget som en magnet, og hendes liv fyldes af flirt og uforpligtende forhold til mænd der kun har blik for hendes skønhed. Bogen slutter da pigerne er seksten, med Lilas bryllup med en rig ung fyr fra byen. Et bryllup der er ladet med spændinger og som i første omgang skiller de to piger ad. Min geniale veninde er et stærkt og psykologisk nærgående portræt af et usædvanligt venskab, og om de ulige betingelser mennesker har for at realisere sig selv.

  • af David Nicholls
    119,95 kr.

    15. juli 1988. Emma og Dexter vågner op sammen efter deres dimissionsfest. Foran dem ligger hele deres voksne liv fyldt med uanede muligheder – hvilken vej vil de hver især vælge? Og hvor i livet vil de befinde sig året efter? Og året efter igen? Gennem tyve år følger vi Emmas og Dexters liv, og som årene går, virker muligheden for et romantisk forhold mere og mere usandsynlig – for er deres venskab ikke for dyrebart at sætte på spil? Samme dag næste år er en charmerende kærlighedshistorie og en bittersød fortælling om at blive voksen og finde sin vej i livet. Om forfatteren: David Nicholls (f. 1966) er engelsk forfatter og manuskriptforfatter. Samme dag næste år udkom i 2009 og har solgt over fem milllion eksemplarer internationalt. Tv-serien One Day, baseret på romanen, havde premiere på Netflix i 2024. David Nicholls bor i London.

  • af Elena Armas
    115,95 - 137,95 kr.

  • af Dy Plambeck
    144,95 - 227,95 kr.

    Amy rejser med sine tre døtre op langs Norges kyst til Tromsø for at deltage i en familiefest hos sin norske kæreste, Mats. Med sig på rejsen har hun også sine to veninder, Lulu og Kari. De tre kvinder har alle problematiske forhold med sig i bagagen. Karis mand har skjult et misbrug, Lulu kan ikke få en partner på krogen og ved heller ikke, om hun har lyst til det, og Amy skal finde fodfæste i en sammenbragt familie. Selv om livet i den nye familiekonstellation åbner op for, at Amy oplever kærlighedens kraft på en anden måde, er den også fyldt med udfordrende dilemmaer. Hvad gør hun med marsvinet, der har fået stress af at flytte mellem to hjem? Hvad skal hun hedde, når ”bonusmor” er et no-go? Og hvem piller dørskiltet hos Mats ned, hvor ekskonens navn stadig står?I deres ungdomsår i 90’erne bor Kari, Lulu og Amy sammen i Kalundborg. De arbejder i boghandlen og hænger ud på loftet over rideskolen, hvor Amys ungdomskæreste dyrker Vestsjællands bedste pot sammen med den lokale pusher. Der er fester i nedlagte lader, campingture i en aflagt rustvogn og badeture i fjorden, indtil pothandlen løber af sporet og sætter uigenkendelige spor i dem alle. Det bliver hurtigt klart, at Amy, Lulu og Kari har begivet sig ud på en rejse, der ikke kun bringer dem ud i Norges vilde natur, men også ind i ukendte afkroge af deres sind. Ud af det vokser en vidtforgrenet fortælling om det liv, der knytter dem sammen, om deres tætte venskabs styrker og sårbarheder og om kærlighed – den man mister, den man fravælger, og den man gerne vil kæmpe for."Mod midnatssolen" er en rørende og humoristisk roman om venskabets livgivende kraft, om moderne familieformer og de fortællinger, der spirer frem, når forestillingen om kernefamilien er brudt sammen. Den handler om at blive synlige for hinanden og finde hjem, på et sted og i en familie.

  • af Hannah Grace
    187,95 kr.

    Han er det eneste, hun ikke havde planlagt …Anastasia Allen har drømt om at deltage i OL, lige siden hun begyndte til kunstskøjteløb som femårig. Hun har knoklet sig til et universitetslegat, og nu må intet komme i vejen for hendes kvalifikation til Team USA.Nathan Hawkins er anfører for universitetets ishockeyhold. Et ansvar, som hviler tungt på hans skuldre, men han har aldrig mødt en forhindring, han ikke kunne overkomme … Det skulle da lige være at samarbejde med den stædige kunstskøjteløber, holdet skal dele skøjtehallen med næste semester.Anastasia er på ingen måde tilfreds, og det bliver ikke bedre, da hendes partner kommer til skade, og hun akut mangler nogen at træne med. Den eneste, der kan træde til, er Nathan, fyren som irriterer hende grænseløst.Men de har intet valg, og det er ikke bare isen, der slår gnister, når Nathan skifter hockeystaven ud med en kropsnær trikot … ”Icebreaker fik mig til at smelte fra top til tå.” – New York Times-bestsellerforfatter Elena Armas”Hannah Grace blander med succes humor, drama og erotik - og bogen er lydefrit oversat.” – Lektørudtalelse

  • af Theis Ørntoft
    147,95 - 227,95 kr.

    Dokumentaristen Rhea, coachen Miriam og gymnasielæreren Joel kæmper hver især med at finde retning og formål i et Danmark præget af lige dele privilegier og undergangsfornemmelser. Da deres morfar Ernst dør, samles de tre søskende til hans begravelse i Søhøjlandet. Det bliver startskuddet til en vidtforgrenet fortælling om kærlighed, om forholdet mellem natur og kapitalisme, om guld, sølv, marmor, ler og olie og om Vestens langsomme undergang – men frem for alt om en familie i tre generationer, som er forbundet på tværs af tid og rum på måder, de ikke selv er klar over. JORDISK er en slægtsroman om de grundstoffer, som udgør et menneskeliv, og om de kræfter, der binder os sammen med hinanden, med samfundet, med jorden og med universet.

  • af Marie Louise Cornelius
    187,95 - 222,95 kr.

    Mellem lys og skygge er første bind i en medrivende familiekrønike, der folder sig ud med det 20. århundredes politiske, videnskabelige og kulturelle fremskridt som kulisse.Ved indgangen til 1910 gør landsdommer Kroghs datter Dottie sig klar til at indtage livet uden for herskabslejligheden i indre København og sin mors korreksende opsyn. På Det Kongelige Teaters kringlede gange tackler hendes onkel, den charmerende operasanger Johannes Petersen, efterveerne af at have forladt sit ægteskab til fordel for den livlige, unge balletdanserinde Ella Bolin. Og i doktor Bergsøes hjem på Sankt Annæ Plads nærer veninden Rebecca en inderlig ambition om at følge i sin fars lægefaglige fodspor.De lever midt i en historisk brydningstid, hvor et opgør med familien som institution har konsekvenser for høj som lav. Og især kvinderne må sige farvel til det velkendte og sikre, hvis de vil tage kampen op mod de regler og kulturelle spændetrøjer, samfundet til stadighed strammer hårdere om dem.

  • af Toshikazu Kawaguchi
    97,95 - 137,95 kr.

    Hvad ville du ændre, hvis du kunne rejse tilbage i tiden?På en stille sidegade i Tokyo ligger en café, der har serveret omhyggeligt brygget kaffe i mere end hundrede år. Men cafeen har også har et andet og mere hemmeligt tilbud til sine gæster – nemlig muligheden for at rejse tilbage i tiden. I løbet af en sommer besøger fire forskellige mennesker cafeen i håb om at ændre noget i deres fortid. En ung kvinde træffer sin elskede, der er rejst fra hende, en hustru taler en sidste gang med sin demente mand før hans sygdom, en kvinde taler ud med sin søster, som hun har undgået i mange år og en mor møder den datter, hun aldrig har kendt. Men der er regler, der skal følges: Man skal sidde på en bestemt stol, man må ikke forlade cafeen, og man skal vende tilbage til nutiden, før ens kaffe bliver kold.Toshikazu Kawaguchis smukke og bevægende fortælling undersøger det evigtgyldige spørgsmål: Hvem ville du møde – måske endda for sidste gang – hvis du kunne rejse tilbage i tiden? “En hjertevarm og dybt fængslende rejse ind i længslen efter at holde fast på fortiden. Denne vidunderlige fortælling vil bevæge alle dens læsere.” – Publishers Weekly

  • - Manifest
    af Glenn Bech
    72,95 - 237,95 kr.

    JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

  • af Sally Rooney
    72,95 - 227,95 kr.

    Connell og Marianne er vokset op i den samme lille landsby i Irland, men det er også det eneste, de har til fælles. Marianne bor i den hvide palævilla med den lange indkørsel, Connells mor gør rent hos Mariannes familie. Connell er populær og afholdt i gymnasiet, Marianne er en enspænder, og hun ved af smertefuld erfaring, at det er bedst at undgå de andre fra skolen. Men da Connell og Marianne en dag indleder en samtale i Mariannes køkken – der på en gang er kejtet og inciterende – bliver det begyndelsen på en kærlighedshistorie, der kommer til at vare mange år frem og ændre deres liv for altid. Normale Mennesker er en udsøgt kærlighedsfortælling om, hvor stor betydning ét menneske kan have for et andet menneskes liv. Om hvor svært det kan være at udtrykke, hvad man føler, og om hvordan fascination, venskab, kærlighed, privilegier og magtforhold kan ændre sig igen og igen over tid. Pressen skriver: »Sally Rooneys lysende udforskning af ung kærlighed bør blive en klassiker ... ’Normale mennesker’ er en gave. Ingen der læser den, vil kunne undgå at blive løftet af den.« ****** – Politiken »Det er en af de mest rørende romaner, jeg længe har læst... En smuk historie, der borer sig ind i hjertet og bliver siddende længe efter endt læsning.« ****** – Søndag »Et helstøbt romanværk med øjeblikkeligt klassikerpotentiale ... Sally Rooney er tilbage med endnu en fremragende roman om at være (et normalt, hvad det så end betyder) menneske." ***** – Jyllands-Posten »Alle generationer har hver deres rodløshed og overfladiske omgangsformer, og med denne bog indfanger Rooney på fornem vis 2010’ernes særlige afarter. Normale mennesker er det foreløbigt bedste bud på SoMe-generationens samtidsroman.« – Information »En rigtig god roman ... beskrivelserne af ungdomslivets strabadser er spot on.« ***** – Magasinet Liv »Rooney har et sjældent talent for at observere og tegne skarpe portrætter af en moderne ungdom.« **** – Berlingske »Et rigt, præcist og sansemættet sprog.« **** – Nordjyske »Irske Sally Rooney gør det igen. Rooney har med sin anden roman 'Normale mennesker' skrevet en inderlig kærlighedsfortælling, der indfanger ungdommens foranderlige og angstfyldte tilværelse og sender én direkte tilbage til den første kærlighed fyldt af eufori og hjertesorg.« – Littuna »En fascinerende, vrangvendt Romeo og Julie-fortælling, hvor to unge har en intens forståelse og kærlighed, men hverken tør tro på kærligheden eller tillade den plads ... en ægte pageturner.« – Litteratursiden »Spiddende skarp og kompleks kærlighedsroman ... Velskrevet, hudløs, ironisk, morsom, ondskabsfuld, observerende, intelligent og kompleks er nogle af de ord, der kan beskrive den. Samtalerne er sublime og forståelsen af Marianne og Connells gensidige og skrøbelige afhængighed af hinanden formidabel.« – Lektørudtalelsen

  • af Amanda Romare
    161,95 - 192,95 kr.

    Den ultimative livline for singler, der søger romantisk kærlighed i en hvilken som helst skikkelse. "Skrevet med en uventet mængde mørke og alligevel på samme tid så forbandet morsom … Som at danse, mens dit hjerte er ved at briste.” Dagens Nyheter ”En fænomenalt morsom bog om oprigtigt at længes efter kærlighed bare for om og om igen at blive vraget af typer, man ikke engang for alvor var interesseret i.” Aftonbladet ”Je suis Amanda Romare. Alle singler, jeg kender, skulle have T-shirten, hvis den fandtes.” Smålandsposten Hovedpersonen Amanda beslutter sig for at give sex, kærlighed og dating sin fulde opmærksomhed i et år, efter at hun er trådt ind i trediveårsalderen, men uden endnu at være trådt ud af sin status som single. Resultatet er det ene alt-for-korte-og-utilfredsstillende møde efter det andet med fyr efter fyr: konsulenten, bartenderen, naboen … Amanda optræder tjekket og cool over for mændene, men hendes selvværd er for hastigt nedadgående i mødet med deres ligegyldighed og rå behandling, som hun accepterer uden de store protester. Heldigvis har hendes familie og venner hendes ryg i kampen med datingscenens brug og smid væk-kultur, hvor deltagerne, selv når de mødes ude i virkeligheden, konkurrerer med en uendelig kø af online-profilbilleder, parat til næste swipe. AMANDA ROMARE er svensk forfatter, scriptwriter, producer – og millenial.

  • af Mathilde Walter Clark
    72,95 - 87,95 kr.

    "Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

  • af Sara Ejersbo
    127,95 - 137,95 kr.

    Alicia Werge, evigt single journalist med høje ambitioner, får et eksklusivt interview med hele Danmarks darling, den hemmelighedsfulde fodboldspiller Erik Wilson. Da de mødes, er kemien ikke til at tage fejl af, og Alicias meget personlige portræt får masser af ros. Men samme aften lader Erik en bombe af en nyhed springe efter en landsholdskamp, og pludselig står Alicia til at miste sit job. Og Erik? Ham skal hun aldrig se igen. Men hvorfor kan hun så ikke glemme ham? "I kampens hede" er tredje, selvstændige bind i serien "Vilde hjerter", en dansk romanceserie om stærke kvinder, der har styr på det hele – undtagen deres vilde hjerter. Det er historier om at blive hovedkulds forelsket og opdage, at hjertet som regel aldrig er i tvivl, hvis bare man tør lytte efter. Om forfatteren:Sara Ejersbo (f. 1980) er født og opvokset i Randers, men bor nu på Østerbro med mand og to børn. Sara har læst Litteraturvidenskab og gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun debuterede i 2012 og har siden udgivet knap 40 bøger. I kampens hede er tredje bind i Sara Ejersbos stort anlagte romanceserie "Vilde hjerter".

  • af Kristian Bang Foss
    118,95 - 151,95 kr.

    Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på. Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på. Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.

  • af Ali Hazelwood
    117,95 kr.

    A forbidden, secret affair proves that all's fair in love and science - from Sunday Times and New York Times bestselling author Ali Hazelwood. Rue Siebert might not have it all, but she has enough: a few friends she can always count on; the financial stability she yearned for as a kid; and a successful career as a biotech engineer at Kline, one of the most promising start-ups in the field of food science. Her world is stable, pleasant, and hard-fought. Until a hostile takeover and its offensively attractive front man threatens to bring it all crumbling down. Eli Killgore and his business partners want Kline, period. Eli has his own reasons for pushing this deal through - and he's a man who gets what he wants. With one burning exception: Rue. The woman he can't stop thinking about. The woman who's off-limits to him. Torn between loyalty and an undeniable attraction, Rue and Eli throw caution out the lab and the boardroom windows. Their affair is secret, no-strings-attached, and has a built-in deadline: the day one of their companies will prevail. But the heart is risky business - one that plays for keeps.Real readers are so in love with Not in Love:'Ali Hazelwood's spiciest book so far...also one of the funniest. The dual pov was really fun! Loved this book!' Real Reader Review ⭐⭐⭐⭐⭐'Ali never, ever misses! Another incredible book with characters you simply cannot resist falling for...And the spice. Just wow. Absolute perfection!' Real Reader Review ⭐⭐⭐⭐⭐'WOW...Intelligent, beautiful, profound in a gentle way, and entertaining from the get-go...I can't help but think about it days later, I'm obsessed. One of the easiest five stars I have ever given.' Real Reader Review ⭐⭐⭐⭐⭐'ALI FINALLY DID DUAL POV!!!...The spice was also *chefs kiss* but there was a good mix of storyline and plot as well...100% recommended to any romance readers out there!' Real Reader Review ⭐⭐⭐⭐⭐'I loved this book so much!...I couldn't drag myself away...An absolutely gorgeous romance, and one I will be rereading and enjoying all over again' Real Reader Review ⭐⭐⭐⭐⭐'ATTENTION: I HAVE A NEW FAVOURITE ALI HAZELWOOD BOOK. Not only is this Ali's spiciest book yet, but it's so full of heart and growth...Oh and did I mention it's dual POV?' Real Reader Review ⭐⭐⭐⭐⭐'Eli and Rue got me GOOD. They were everything to me. But what I loved the most about this story is how fun, fast paced and sexy it was...Perfect, just perfect!' Real Reader Review ⭐⭐⭐⭐⭐'Ali Hazelwood is a literal mastermind...intriguing, emotional and so good...The tension, chemistry and spice was incredible. Ali truly knocked it out of the park!' Real Reader Review ⭐⭐⭐⭐⭐'Stem-romance, smut and enemies-to-lovers all in one! Phenomenal' Real Reader Review ⭐⭐⭐⭐⭐'The spice was SPICING. I was literally gasping for air...dual pov was such a game changer... Top Tier Ali Hazelwood and a MUST READ' Real Reader Review ⭐⭐⭐⭐⭐

  • af Hannah Grace
    187,95 kr.

    ÉN GNIST ER ALT, DER SKAL TIL …Første gang Russ Callaghan møder Aurora Roberts, er til en fest, hvor en drukleg hurtigt udvikler sig, og de ender i hans seng. Men efter nogle fantastiske timer sammen er hun væk, før Russ overhovedet får chancen for at spørge efter hendes fulde navn.Aurora havde ikke planer om at se Russ igen … Indtil deres blikke mødes på den sommerlejr, hvor de begge skal arbejde de næste ti uger. Og nu er det pludselig svært at få øjnene fra den søde fyr, som der, i princippet, ikke må ske mere med.Russ ved, at de kan blive sendt hjem, hvis de bryder lejrens strenge regel om ingen dating mellem ansatte, og det har han gode grunde til at ville undgå. Men Aurora er uimodståelig, og hun har aldrig gået særlig meget op i regler ...Kan de tilbringe sommeren sammen uden så meget som at røre hinanden? Eller har de allerede tændt en steppebrand, de ikke kan slukke?Skrevet om Wildfire:”Hannah Grace skriver charmerende og flirtende dialog, som gør Russ og Auroras kemi mærkbar, og det giver deres kærlighedshistorie den perfekte balance mellem tiltrækning, følelser og sjov.“ – Publishers Weekly ”Gnisterne vil fyge fra det øjeblik, du begynder at vende siderne.“ – New York Times-bestsellerforfatter Elena Armas”... den perfekte sommerlæsning ...“ – Littuna.nu”Wildfire var en følelsesmæssig og intellektuel oplevelse, som satte mange anker i gang om gamle minder fra tidligere forhold ... Graces skrivestil blødgør personernes hårde sider ved at lade dem åbne langsomt op og vise deres smerte og styrken i deres sårbarheder.” – The Nerd Daily”Perfekt ferielæsning.“ – Lektørudtalelse

  • af Lærke Kløvedal
    167,95 - 197,95 kr.

    Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner "Sømærke" et ømt og nøgternt generationsportræt. En stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.Om forfatteren:Lærke Kløvedal er født på Amager i 1978 og uddannet filmproducer og journalist. Hun er madanmelder på Politiken og vært på portrætprogrammet Det sidste måltid. Bor på Amager med sin kæreste og deres tre sammenbragte drenge.

  • af Nino Haratischwili
    151,95 - 187,95 kr.

    Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning hærger borgerkrigen i Georgien. Den unge kvinde Nizahar brudt med sin familie og er flyttet til Berlin. Her møder hun for første gang sin tolv årige niece Brilka, der har rejst i Vesten og ikke vil tilbage til hjemlandet. Niza beslutter sig for at fortælle Brilka familiens historie, og dermed begynder en episk slægtskrønike, som strækker sig over et helt århundrede. "Det ottende liv" skildrer en række skæbner, der er viklet ind i verdenshistoriens store begivenheder. I tiden mellem Niza og hendes oldemor Stasia ligger både Stalins tyranni, Hitlers invasion og Den Kolde Krig. Familiens historie udfolder sig som et rystende og rørende fletværk af kærlighed, krig og tragedier. Her er forliste forhold, knuste drømme – og ikke mindst en hemmelig og djævelsk god chokoladeopskrift, som former familiens liv på overraskende vis.Om forfatteren:Nino Haratischwili er født Tbilisi i Georgien i 1983, bor i Tyskland og skriver på både georgisk og tysk. Hun er forfatter, dramatiker og teaterinstruktør. "Det ottende liv" lå længe på bestsellerlisterne og blev tildelt flere priser i Tyskland ved udgivelsen i 2014. Den engelske oversættelse blev også longlistet til International Booker Prize. Romanen er blevet en bestseller i Holland, Polen og Georgien, og er under udgivelse i en række lande.

  • af Sally Rooney
    Stream i AppenFysisk bog

    Frances er 21 år gammel, kølig og observant. Om dagen studerer hun i Dublin, om aftenen optræder hun med spoken word sammen med sin bedste veninde Bobbi, der også er hendes ekskæreste. Da den kendte journalist Melissa skriver en artikel om dem, bliver de venner. Melissa er gift med skuespilleren Nick, og det nye bekendtskab åbner en verden af smukke huse, vilde middage og ferier i Provence. Det bliver samtidig begyndelsen på et firkantsdrama, og da forholdet mellem Frances og Nick udvikler sig i en overraskende retning, bliver den skarpe og følelsessky Frances for første gang konfronteret med sin egen sårbarhed.I 2022 blev ”Samtaler med venner” til en anmelderrost tv-serie. Denne genudgivelse af bogen indeholder også novellen ”Concord 34”, der for første gang er tilgængelig på dansk.Om forfatteren:Sally Rooney (f. 1991) er en af sin generations største forfattere. Hun debuterede i 2017 med ”Samtaler med venner”, som omgående blev en succes både i udlandet og herhjemme.Med sin anden roman, ”Normale mennesker”, slog Rooney sin status som litterær superstjerne fast. Romanen er solgt i over tre millioner eksemplarer og udkommet på 46 sprog. I 2020 blev ”Normale mennesker” omdannet til en tv-serie, som filmmagasinet Ekko udråbte til ”en af de bedste kærlighedsserier i dette årtusinde”. I 2021 udkom Rooneys tredje roman, ”Skønne verden, hvor er du”.

    Stream i AppenFysisk bog
  • - Nye visioner
    af bell hooks
    144,95 - 232,95 kr.

    "Alt om kærlighed" udgår fra den antagelse at vi lever i et kærlighedsløst samfund hvor omsorg, medfølelse og fællesskab glimrer ved deres fravær, og er erstattet med et materialistisk begær efter forbrug. I 13 velskrevne kapitler undersøger forfatteren bell hooks sin egen ’kærlighedshistorie’ og blotlægger med kritisk skarphed familiens og kulturens manglende evne til at give os en brugbar model for at lære at elske. Hun udvikler en ny kærlighedens etik der viser vejen til en mere uselvisk form for kærlighed, som kan hele os både som individer og som samfund. "Alt om kærlighed" tilbyder en ny og radikal måde at tænke over kærligheden og dens politiske potentiale på.

  • af Lone Hørslev
    159,95 - 207,95 kr.

    Anna drikker. Et lille glas for at fejre, at solen skinner, eller et glas når dagene er grå. Men helt ærligt, hvem gør ikke det? Det gør hende vel ikke til alkoholiker?Hun drømmer om at skrive en krimi, der kan sælges i pallevis i Bilka, men der kommer ikke rigtig noget ned på papiret. Den ene dag går over i den anden, og da hendes søn dropper ud af gymnasiet og flytter til New Zealand, ramler hendes tilværelse. Anna sidder alene tilbage i huset på Frederiksberg og føler sig som et ligegyldigt stykke biologisk affald, som livet har smidt af traileren på vej til genbrugsstationen. Det eneste, der gør livet tåleligt, er faktisk boksen med hvidvin – indtil en gråsort kat og en mand ved navn Gorm pludselig dukker op ud af det blå.Lone Hørslev går i sin nye roman tæt på den hvidvinspimpende, småsnaldrede og selvmedlidende 47- årige forfatter Anna. En gribende historie om en kvindes længsel efter en sammenhængende fortælling og hendes flugt fra sin egen kvælende ensomhed, fortalt med vanlig hørslevsk humor og poetisk bid.

  • af Douglas Stuart
    180,95 - 197,95 kr.

    Mungo og James burde ikke være venner. I 1990’ernes hypermaskuline og voldsramte Glasgow, hvor protestanter og katolikker står stejlt på hver sin side, er de to teenagedrenges følelser for hinanden totalt forbudt, og drømmen om at flygte fra de trøstesløse baggårde kolliderer konstant med skrækken for at blive opdaget. Især Mungo kæmper for at holde venskabet og sit sande jeg hemmeligt for omverdenen og for storebroren Hamish, den lokale bandeleder, som har et barskt omdømme at opretholde. Da Mungos mor sender ham på en fisketur med to tvivlsomme mænd, må den ængstelige og godhjertede Mungo opbyde alt sit mod og al sin styrke for at komme tilbage i sikkerhed, til et sted, hvor han og James måske kan have en fremtid sammen.Unge Mungo er en hjertegribende beretning om en faderløs søn og kærlighedens mirakel. Om unge mænd, der kæmper for at kunne være hvem de er, og elske hvem de vil. Om maskulinitetens grænser og farerne ved at elske for meget.

  • af Rebecca Yarros
    227,95 kr.

    DER ER EN STORM PÅ VEJ …Vær parat til at flyve eller dø i den bjergtagende opfølger til Fourth Wing og Iron Flame fra Sunday Times og New York Times-bestsellerforfatteren Rebecca Yarros.

  • af Benny Andersen
    57,95 kr.

  • af Barbara Kingsolver
    144,95 - 247,95 kr.

    Damon Fields bliver født på badeværelsesgulvet i en trailerpark i det sydvestlige Virginia i slutningen af 1980'erne. Hans enlige teenagemor har rustet sig til at føde med en blanding af alkohol og stoffer. Mens hun ryger ind og ud af afvænningsklinikker, ryger Damon, der snart får kælenavnet Demon, ind og ud af systemet og diverse plejefamilier. Da han får en knæskade, truer misbrugsmønstret med at gentage sig, og han får brug for sin kampgejst, sin charme, sin humor og sin ukuelige overlevelsesevne for at kunne klare det liv, der venter ham."Demon Copperhead" er en medrivende dannelsesroman, der strækker sig fra 1980’erne til i dag. Det er en episk fortælling om kærlighed, tab og alt derimellem, og en gribende beretning om det fattige udkants-USA, hvor opioiderne flyder frit, og hver dag er en kamp for overlevelse. ”Måske den bedste roman i 2022. Lige dele morsom og hjerteskærende. Det er fortællingen om en ukuelig dreng, som ingen vil have, men som læserne vil elske.”Washington Post

  • - En feltguide til voksenlivet
    af Petra Nagel
    94,95 - 127,95 kr.

    For nogle år siden bragede Petra Nagel igennem på tv-skærmen med programserien "Petra dater hele verden",?"Petra elsker sig selv" og "Petra får en baby." Det var ærlige, udleverende og humoristiske programmer med et meget personligt udgangspunkt.Den stil tager Petra Nagel nu med over i TING, JEG HAR LÆRT, DA DET VAR FOR SENT. Bogen er en åbenhjertig, inspirerende, tåkrummende og lattervækkende fortælling om alt det, Petra gerne ville have vidst, da hun var 20 år gammel og stod på tærsklen til voksenlivet. Derfor er bogen fyldt med historier om ungdomsliv, venskab, kærester, mærkelige tatoveringer, akavet sex, grimt tøj og lavt selvværd.TING, JEG HAR LÆRT, DA DET VAR FOR SENT er en indsigtsfuld beretning om at blive voksen og mor til to - og først der erkende og sande ting, der ville have været gode at vide 20 år tidligere.

  • af Tove Ditlevsen
    151,95 kr.

    Samlet genudgivelse som vendebog af to af Tove Ditlevsens ikoniske digtsamlinger.Pigesind er Tove Ditlevsens kendte og elskede debutdigtsamling fra 1939, der med sine 32 digte udforsker hele følelsesspektrummet: fra det triste og ulykkelige til en munter og naiv hverdagsoptimisme, og som stadig anses for et af hendes hovedværker. I Kvindesind, der udkom første gang i 1955, spejder den modne kvindes længselsfuldt tilbage mod ungdommen og uskylden.Nu genudgives de to ikoniske digtsamlinger som en vendebog i en smuk lærredsindbinding. Bogen er med de originale illustrationer af Arne Ungermann på omslaget.

  • af Isabel Allende
    115,95 - 198,94 kr.

  • af Sophie Souid
    219,95 kr.

    En super underholdende, en kende grotesk og ret klam Graphic novel/tegneserie om venskab og fjendskab. For teenageren SIVERT og hans udspekulerede kat, MØGMIS, elsker hinanden. Eller elsker at hade hinanden.Sivert er på koloni, så Møgmis er på toppen. Den ser frem til at kunne nyde et par dage uden skyld, skam og lugten af fodsved. Men lykken bliver kort. For efter en række uheldige dødsfald løber Møgmis tør for liv og befinder sig pludselig i limbo - død som en sild.Møgmis har mistet alle sine resterende seks liv og skal nu stå skoleret for Gud og overbevise Fanden om, at den alligevel ikke hører til i helvede, men hjemme hos sin Sivert.Møgmis: Hævnen er sød og stinker af fisk vandt ORLAPRISEN 2023 i kategorien BOGEN, DER FIK MIG TIL AT TISSE I BUKSERNE AF GRIN.Alt er lige så skørt, sjovt og grotesk som i de foregående bind. Fans af Møgmis vil være begejstrede.Lektørudtalelsen på tidligere bind i serienDer er både almindelige tegneserie-sider og tekst med illustrationer, der passer til handlingen. Stregen er grov, men det passer godt til den historie der fortælles. Anbefales til bredt indkøb.Lektørudtalelsen på første bind i serien

  • af Niels Krause-Kjær
    75,95 - 127,95 kr.

    "Nogle gange overgår virkeligheden fantasien." - Kristeligt Dagblad Da lederen af Det Demokratiske Parti bliver alvorligt kvæstet, kastes partiet ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører. En af de to skal overtage den fremtidige ledelse af partiet. Fortid, gemen pression og dokumentfalsk tages i brug i deres bestræbelser på at nå helt til tops. Alle bruger alle i det politiske spil, og også journalisterne på Christiansborg har deres egne agendaer. Dette gælder ikke mindst for Ulrik Torp, der langsomt må se sine idealer krakelere og til sidst tvinges til selv at tage affære ? Kongekabale blev efter udgivelsen filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.