Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Narrative temaer: fornemmelse for sted

Her finder du spændende bøger om Narrative temaer: fornemmelse for sted. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Skønlitteratur, der vedrører placering (ofte, men ikke nødvendigvis på landet eller historisk), hvor stedet gennemsyrer værket i et omfang, så det ikke kunne finde sted andetsteds; fx den franske tradition med roman du terroir.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jeanine Cummins
    107,95 kr.

    Fear keeps them running. Hope keeps them alive. Vivid, visceral, utterly compelling, American Dirt is the first novel to explore the experience of attempting to illegally cross the US-Mexico border. Described as 'A Grapes of Wrath for our times' (Don Winslow) it is a story that will leave you utterly changed. - Yesterday, Lydia had a bookshop. Yesterday, Lydia was married to a journalist. Yesterday, she was with everyone she loved most in the world. Today, her eight-year-old son Luca is all she has left. The afternoon of her niece's fifteenth birthday party, all Lydia's worst nightmares come true. As she and her son Luca cower in a bathroom shower stall, the rest of her family is gunned down by members of Acapulco's most notorious drug cartel, to make an example of her journalist husband. Lydia's survival instincts kick in immediately, and before the bodies of her family have cooled on the patio, she and Luca are fleeing for their lives. Such is the reach of the cartels, with roadblocks on every highway and the police in their pay, that Lydia quickly realises two things: that they must cross the US/Mexico border as quickly as possible, and that they cannot risk travelling by road. For Lydia and Luca, the most dangerous route is the only route - riding illegally atop the freight trains, known as la bestia, hidden amongst the thousands of migrants who will risk everything in the desperate hope of a new start in the United States. American Dirt is the most heartstopping story of a mother and son on the run since Emma Donoghue's Room, a novel that brings an unforgettably human face to the story of the Mexico/US Border.

  • af Sergij Zjadan
    287,95 kr.

    ”Et lille mesterværk" Literatur SPIEGELFrontlinjen rykker mærkbart tættere på, og i sidste øjeblik tager læreren Pasja modvilligt af sted for at hente sin nevø hjem i sikkerhed fra skolehjemmet i den nærliggende storby. Men er det rent faktisk efter sidste øjeblik, hvor fanden går frontlinjen egentlig – hvor går Pasjas egen grænse – og hvilke farver har flaget om tre dage?Og midt i alt dette går frontlinjen kan læses som en universel roman om at være civil i en krig. Til den danske udgivelse har Zjadan skrevet et efterord, der viser den mere specifikke baggrund for hans arbejde med romanen.Sergij Zjadan (f. 1974) er forfatter, digter og sanger/rapper, særlig kendt for at skrive om outsidere i Øst-Ukraine efter landets uafhængighed. Han var aktiv i Orangerevolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014. I 2017 stiftede han en fond, der støtter børnehjem i det krigshærgede Donbas, hvor over 13.000 mennesker har mistet livet i kampene mellem pro-russiske separatister og ukrainske styrker.

  • af María José Ferrada
    247,95 kr.

    ”Overordentlig stilsikker og skarp debut … En stærk og urovækkende roman” Jyllands-Posten”Frygtelig klogt og isnende syleskarpt, og jeg anbefaler denne lille, hurtigt læste roman på det allervarmeste” Bogblogger.dk7-årige M. er indehaver af et talent, der gør hende til et indbringende aktiv som kompagnon for sin far, omrejsende sælger af isenkram. Snart efterspørger andre sælgere M.s service. I den skinnende Renault på de støvede, chilenske landeveje forsøger M. at forstå verdens indretning ved hjælp af varerne, der sælges, fra fukssvanse til øjenskygger. Undervejs samler de en ny rejsefælle op, som forsøger at tage billeder af landets spøgelser.María José Ferradas debutroman Kramp er en stramt komponeret litterær (salgs)rejse gennem et døende erhverv, en hastigt svindende barndom og et arret Chile; præmieret med den chilenske kritikerpris, det chilenske kulturministeriums pris samt Premio Municipal de Literatura de Santiago. Det er aldrig tidligere sket, at disse tre priser er tildelt samme roman.

  • - Fortællinger fra et yderpunkt
    af Eva Botofte
    147,95 - 232,95 kr.

    Fortællingerne i Permafrost tager afsæt i Svalbard, tæt på Nordpolen, så langt ud som man kan komme uden helt at forlade civilisationen. Et sted, hvor ingen rigtig har hjemme, og hvor de fleste er sæsonansatte eller turister, der har svært ved at agere og navigere i den barske og farlige natur. Et sted uden oprindelig befolkning, og som huser flere isbjørne end mennesker, og hvor alt foregår på naturens præmisser. Fortællingerne kredser alle om yderpunkter i verden, om stedet som undtagelsesstilstand; et sted, man flygter til eller fra. Teksterne viser mennesket som sin egen værste fjende – allerede fra det øjeblik,vi træder uden for vores dør. Bogen er støttet af Statens Kunstfond. Eva Botofte (f. 1960) er forfatter,oversætter og cand.mag. i kunsthistorie, litteraturvidenskab og sprog. Hun har skrevet en række digtsamlinger, som er oversat til italiensk, tysk og engelsk. Ud over at skrive er Eva Botofte også kunstner og har lavet de ni tuschtegninger i Permafrost.

  • af Massoud Kadkhodaee
    51,95 - 88,94 kr.

    ”Jeg står midt i rummet. Alene. Som en, der lige er vågnet af en lang, dyb søvn og har lukket øjnene op til et fremmed sted. En efter en genkender jeg tingene. De fleste har vi købt sammen. Men jeg føler ikke ejerskab til noget af det. Jeg ser intet, der har noget med mig at gøre. Jeg er fremmed i min egen stue.” Også du vil finde ro er en roman om sammenstød mellem kulturer, en kærlighed, der er under pres fra omverdenen, og en mands kamp for at bevare sig selv i en ny verden. De sidste par år har Bahram fået en stadig større uro i sjælen. Nu ser han tilbage på sit liv. Bahram kom til Danmark i 80’erne som flygtning efter den iranske revolution, og på overfladen lever han nu et trygt og behageligt liv i Danmark, men hustruen, Kati, og han har bevæget sig langt væk fra hinanden. Kati er sprunget ud i sit nye lands kultur med begge ben og kan hverken se eller forstå, hvorfor Bahram ikke er faldet til i Danmark. Hvor Kati ser frem, ser Bahram tilbage, og det store spørgsmål er, om de kan finde roen sammen... Massoud Kadkhodaee, f. 1954, er uddannet bibliotekar, og Også du vil finde ro er hans femte bog. Romanen blev kåret som nr. 2 i Dansk Flygtningehjælp og Tiderne Skifters romankonkurrence om flygtninge. Romanen er tidligere udgivet på farsi og har modtaget et væld af gode anmeldelser.

  • af Martin Jensen
    101,95 - 237,95 kr.

    Man får ikke mange chancer som landsbyhorens søn på Vestfyn. Mens industrialiseringen gradvist gør sit indtog, er Rasmus ved at udvikle sig til en rigtig dygtig kriminel – en farlig levevej, men mere tillokkende end alternativet. Romanen giver et fantastisk tidsbillede fra samfundets bund omkring 1850, og den fortæller samtidig den medrivende historie om Rasmus’ rejse fra Danmark til de amerikanske Sydstater – hvor der nok er lighed for Gud, men stor ulighed mellem mennesker. I en tid, hvor Danmarks Riges Grundlov er ganske ung, er menneskets frihed stadig ikke givet, og er man nødvendigvis fri, fordi man ikke er slavebundet? For Rasmus leves tilværelsen fra dag til dag, den fører ham vidt omkring, og overalt oplever han, at døden kun er et øjeblik.

  • af Yu Hua
    114,95 kr.

    Det er en vigtig dag for Yang Fei, for han er død, og det er hans første dag i døden. Han skal kremeres kl. 9.00, men han mangler penge til en begravelsesplads, og han må derfor vandre formålsløst rundt i efterlivet.I løbet af de næste syv dage ser Yang Fei tilbage på sit 41-årige liv, efterhånden som han møder de sjæle, han tidligere har mistet. Det er blevet til et begivenhedsrigt liv – levet i ubemærkethed. Sådan som det er tilfældet med så mange andre levede liv.Fra sin plads i efterlivet er den døde i en unik position til at betragte det moderne Kinas mange ofre. Men der hersker også et håb blandt de døde. Forventningen om bedre liv, der skal leves i fremtiden.Det er en barsk og melankolsk bog, Yu Hua har skrevet. Den er på en gang vidt skuende og samfundskritisk, men samtidig poetisk og livsbekræftende. ’Den syvende dag’ cementerer Yu Huas position som en af de allervigtigste litterære stemmer i Kina.

  • af Miranda July
    208,00 kr.

    En halvkendt kunstner på 45 år sætter sig for at køre tværs gennem USA fra Los Angeles til New York. Men tredive minutter efter hun har sagt på gensyn til sin familie bestående af mand og barn og er kørt hjemmefra, tager hun en tilfældig afkørsel, tjekker ind på et undseligt motel og lader sig rive med på en helt anden og uventet rejse.På alle fire er en sexet og øm beretning uden omsvøb om en midaldrende kvindes forsøg på at skabe en ny slags frihed ved at tage livtag med alle forventninger og doktriner om det levede kvindeliv. Det er en morsom og uforudsigelig fortælling om at vende sin tilværelse på vrangen og finde balancen, mens alting står på hovedet.

  • af Natasha Brown
    247,95 kr.

    Universalisterne – en gruppe af progressive klimaaktivister – holder fest på gården Alderton i Yorkshire. Men festen tager en uventet drejning, da en mand bliver slået i hovedet med en guldbarre og falder om. Den hovedmistænke er Jake, der indtil selvsamme eftermiddag var medlem af gruppen. En ung journalist beslutter sig for at dykke ned i sagen og grave sandheden om overfaldet  frem. Undervejs får vi historien om billionæren Richard Spencer, den unge akvitist Indiya og den anti-woke journalist Lenny. Hvad de tre har med hinanden – og overfaldet – at gøre, får Natasha Brown på smukkeste vis flettet sammen i sin skarpe, på en gang dybt alvorlige og humoristiske bog, Det universelle.

  • af Kim Fupz Aakeson
    200,95 kr.

    En mand bliver løsladt efter mange år i fængsel. Han flytter ind hos en gammel ven. Han er som et barn, uden pas, uden sundhedskort, uden NemID. Det eneste, han har, er en ide om at gå. Langt. Hele vejen til Verdens Ende.”Okay, tænker jeg. Jeg er ædru alkoholiker. Ikkeryger. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Jeg er 52 år. Jeg vejer 75 kilo plus minus. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Ikkeryger. Jeg er løsladt. Jeg er ædru. Jeg er clean. Jeg er drabsmand. Jeg er min ven Mikaels ven. Jeg er ikke ung. Jeg er nøgen. Plus minus. Jeg nikker derinde, nikker til mig selv i spejlet. Så er det altså sådan nu, en slags status.”

  • af Elin Anna Labba
    219,95 kr.

    Foråret, 1942. Da datteren I?gá, mor Rávdná og Moster Ánne vender hjem til deres teltkåte for sommeren står samerbyen under vand. Uden forvarsel har Selskabet, den store vandkraftsindustri, opdæmmet søen i fremskridtets navn og skabt massiv hjemløshed og rådvildhed blandt samerne. Den rebelske Rávdná kæmper en indædt kamp for Samernes ret til at bosætte sig, mens hendes pragmatiske datter I?gá kun drømmer om at lægge fortiden bag sig og bevare det liv, hun altid har kendt.Sejl ikke til havet er fortælling om tre kvinder, som tørner sammen med den store verden, mens de prøver at finde sig selv i livet, historien og traditionerne. En episk familiesaga om et liv med forliste drømme og længsler  – og om mordet på en sø, som er sit eget levende, pulserende væsen.

  • af Tove Jansson
    197,95 kr.

  • af Hallgrímur Helgason
    92,95 - 347,95 kr.

    Den frustrerede idealist og kulturpessimist Böddi er vendt tilbage til Island og sin barndoms landsby efter ti års studier i Tyskland. Han anser sig selv for at være en åndens mand og hader det moderne forbrugssamfund som pesten. På sin weblog kritiserer han alt og alle og skaber sig således konstant flere fjender. Inden længe er han blevet udstødt og fredløs i sin egen hjemby.Böddi kan ikke holde ud at leve i det moderne underholdningssamfund. Han gør modstand og mister alt: sit job, sin elskede og sin mor. Til sidst slår det klik for ham, og han rider sydpå til Reykjavik med en pistol i lommen. Han har besluttet sig for at dræbe statsministeren og lave revolution …”Stormland” er et rasende velartikuleret epos om det moderne Island, skrevet af en af landets mest elskede forfattere, Hallgrímur Helgason. Med sin sorte humor, ironiske kritik af massesamfundet og sit eksploderende billedsprog torpederer Helgason enhver romantisk forestilling om sagaøen. Bogen udkom første gang i 2007.Hallgrímur Helgason er en af Islands mest skattede og anmelderroste forfattere, men også dramatiker og billedkunstner m.m. I Danmark er han især kendt for sine romaner, ikke mindst ”101 Reykjavik”, ”Stormland”, ”Lejemorderens guide til et smukt hjem” og ”Kvinden ved 1000°”.

  • af H.G. Wells
    73,95 - 347,95 kr.

    Amerikanske Direck rejser til Europa for at opleve den gamle verden og se, hvordan den adskiller sig fra den nye, hvor han er vokset op. Første stop er England, hvor han møder hr. Britling, der er så engelsk, som man kan være. Det, der starter som en interessant og hyggelig rejse, bliver imidlertid langt mere begivenhedsrig, end den muntre amerikaner havde drømt om. Mens han er i England, bryder første verdenskrig ud, og det gamle Europa, som han længtes efter at se, smuldrer mellem fingrene på de stridende stormagter.”Hr. Britling og verdenskrigen” udkom første gang i 1916, hvor ingen anede, hvor længe krigen ville rase, og hvordan verden ville se ud, når den var færdig.H.G. Wells (1866-1946) var en britisk forfatter, der skrev i flere genrer, men som primært er kendt for sine bidrag inden for science fiction. Heriblandt er ”Tidsmaskinen” (1895), ”Den usynlige mand” (1897) og ”Klodernes kamp” (1898) nogle af de mest berømte og også nogle af dem, der gentagne gange er blevet filmatiseret og været inspiration til andre forfattere og filmskabere.

  • - En sædeskildring fra det bjergrige Westfalen
    af Annette von Droste-Hülshoff
    165,95 kr.

    I Westfalens øde bjergegne, hvor den stærkes ret råder og røverbander hærger i de store skove, bærer Margreth sit barn under et hjerte fuldt af ærgrelse..."Jødebøgen" udkom i 1842. Den er baseret på en virkelig kriminalsag og er, sin alder til trods, en forbløffende moderne tekst.Annette von Droste-Hülshoff (1797-1848) er den eneste kvindelige forfatter, der aldrig har været udeladt i en tysk litteraturhistorie. Hun er en af de første, der peger på landets skjulte, men voksende antisemitisme – som her i "Jødebøgen", der er et standardværk i tysk litteratur.Oversat fra tysk og med efterord af Eva Botofte.

  • af Mads Peder Nordbo
    237,95 kr.

    Grænsen mellem menneske og bæst er flydende. Under pres kan den opløses helt.En kvinde styrter i angst ned fra en boligblok i Odense. En udmagret mand findes i en jolle nær Svendborg. En pensionist skambides af en stor hund.Ingen af de tre sager synes forbundet, men da en afklædt mand flere uger efter dukker op ved julemarkedet på Hesbjerg Slot, begynder de mindre sager at få nyt liv igen. Manden virker apatisk, og der er mærker efter hundebid flere steder på hans krop. I første omgang er der tvivl om hans tilstand, men scanninger afslører snart, at han har været udsat for en grusom forbrydelse.Politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog i regionspsykiatrien, bliver sat til at arbejde tæt sammen på sagen, der bliver den første store efterforskningssag på den nyoprettede politi- og psykiatriafdeling ved politiet i Odense.Tilsat en god portion hjerteblod og social indignation holder Mads Peder Nordbo fast i den fynske uhygge i HUND, som er første bind i hans nye Præst-serie.Om forfatteren:Mads Peder Nordbo, (f.1970) er fra Fyn og har boet i Sverige, Tyskland og Grønland. Han er uddannet i nordisk sprog, litteratur og filosofi. Han debuterede med Odins labyrint (2012), og i 2017 kom Pigen uden hud, første bind i arctic noir-serien. Senest er udkommet to krimier, Opløst (2021) og Sår (2023), skrevet i samarbejde med Sara Blædel.

  • af Susan Knorrenborg
    1.827,95 kr.

    Katrine tager til København for at studere og får trofækæresten Frederik fra Virum. Hans dannede forældre og museumsbesøgene på Louisiana er bare en bonus. Tina bliver på Sydsjælland og sygner mere og mere hen i skodjobs og forholdet til plattenslageren Tage, der fjernhealer og har ”landbrug” i kælderen plus et par næver, der sidder temmelig løst. Især når Tina er inden for rækkevidde.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Thomas Korsgaard
    1.217,95 kr.

    ”Snydt ud af næsen” foregår på en egn, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. Der sker tragedier, som er svære at tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen kan tale højt om. Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster. Sommer bliver til vinter, og små som store kæmper videre på trods.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Kirsten Brun
    197,95 kr.

    Aya har forladt alt. Huset med de grønne skodder i Damaskus, johannesbrødtræerne, farmors visdom, Parveens godhed og krukken, der fyldes med alt det bedste. Med én eneste uoverlagt bemærkning forråder Aya sin elskede tante og sætter en kædereaktion i gang. For at undgå et arrangeret ægteskab må hun flygte hovedkulds ud af landet med sin hemmelige kæreste Ali.I Danmark rammes det unge par af dansk lovgivning og adskilles. Fra den ene dag til den anden er Aya alene igen. I et nyt land. Uden sin elskede familie. Selvom Aya er taknemmelig for sin danske hverdag i al dens almindelighed, er det alligevel, som om der mangler noget. Den uløste konflikt i familien i Damaskus spøger stadig, og Aya indser, at hun må tage tyren ved hornene og gøre op med fortiden.Den sten der falder fra bjerget er en gribende slægtsroman om relationer, kærlighed, frigørelse og forsoning. Det er en fortælling om at finde sig tilrette i en ny tilværelse og samtidig slutte fred med sin fortid.

  • af M.C. Beaton
    132,95 kr.

    Da dagen for Agathas bryllup med James Lacey oprinder, skinner solen fra en skyfri himmel, men da hun ankommer til kirken, er Agathas held brugt op. Jimmy, hendes ægtemand, som hun troede død og begravet, dukker op i levende live og dobbelt så grim som han plejede at være. Agatha giver det et skud at forsøge at kværke ham, altimens James bryder forlovelsen på stedet. Så da Jimmy næste dag bliver fundet myrdet, er Agatha og James begge hovedmistænkte. Og de er tvunget til at samarbejde for at rense deres navne.Agatha Raisin og den ubudne bryllupsgæst er femte bind i serien om AGATHA RAISINS COTSWOLDSMYSTERIER, der er elsket verden over for deres slagkraftige heltinde, charmerende mordgåder og mosgrønne idyl i ærkebritiske Cotswolds.

  • af Christian H. Nielsen
    397,95 kr.

    I København før & nu tager Christian H. Nielsen dig med på en fotografisk rejse gennem Københavns udvikling. Med exceptionel nøjagtighed genskaber Christian historiske fotos af hovedstaden helt tilbage fra Danmarks første fotografi på Gråbrødretorv i 1840.Christian H. Nielsen har opsøgt præcis de samme steder som de oprindelige fotografer – travle gader, private hjem og toppen af byens højeste tårne – for at genskabe de gamle fotos fra helt samme vinkel. De betagende før og nu-billeder, som her ledsages af tekster om byens historie samt kuriøse anekdoter, giver et unikt indblik i Københavns forandring på tværs af tre århundreder.

  • - Fra Kartoffelrækkerne til Den gyldne by
    af Lotte Thrane
    322,95 kr.

    Lili Araújo (født Jørgensen) tog som 18-årig på malerskole i Paris, giftede sig med sin lærer, brød med sin familie og flyttede til Brasilien, hvor hun i 1955 blev enke. Derefter tog hun sit liv og sit eftermæle i egen hånd og blev – som ukendt dansk kvinde – hovedperson i et stykke international kunst- og kulturhistorie. I sin mere end 50 år lange enkestand etablerede hun, inspireret af den europæiske salonkultur, et mødested i barokbyen Ouro Preto, hvor kunstnere og regimemodstandere fra hele Latinamerika – navne som Pablo Neruda, Vinicius de Moraes, Tom Jobim, Roberto Burle Marx, Clarice Lispector og den amerikanske lyriker Elizabeth Bishop – samt europæere som Sartre, de Beauvoir, Mario Praz og Leonor Fini samledes, diskuterede, arbejdede og læste op. I Lili Araújos salon blev der leget og eksperimenteret med samtalens form, men også med det kunstneriske udtryk. Med relationer. Med identitet. Med køn – og med seksualitet. Balladen om Dona Lili illustrerer, hvordan kunst, politik og aktivisme, ikke mindst under militærregimet 1964-85, kunne smelte sammen i en by i Brasiliens højland, og hvordan danske Lili Araújos salon derfor tiltrak en bred vifte af mennesker fra forskellige dele af verden og med vidt forskellige kulturelle baggrunde. Med brug af nyligt fundne kilder afdækker Lotte Thrane Lili Araújos usædvanlige liv, men også hendes forsøg på at redigere sin rolle i begivenhederne og derved forme sit eftermæle. Balladen om Dona Lili er derfor også tænkt som en nøgle, der lidt efter lidt, og ikke helt godvilligt, lukker os ind og giver os adgang til et stykke dansk-brasiliansk kulturhistorie. Den bliver samtidig en beretning om en kvindes forståelse af magtens betydning i historiefortællingen, og om hvordan hun forsøgte at sikre, at hendes eget narrativ blev bevaret. Som transnational kvindehistorie.LOTTE THRANE er forfatter og litteraturforsker, mag.art. og dr.phil. i nordisk litteratur, men med en baggrund som billedkunstner og rejsende kulturjournalist. Det kunst-, kultur- og personalhistoriske har, gerne med et feministisk perspektiv, været en gennemgående linje i hendes forfatterskab. Udover talrige artikler og antologibidrag har hun udgivet otte bøger, heriblandt den prisbelønnede disputats Tusmørkemesteren. Ti kapitler om Lorenz Frølich og hans tid (2008) og senest Maske og menneske. Asta Nielsen og hendes tid (2019), der blev nomineret som Årets Historiske Bog.

  • af Stina Jackson
    227,95 kr.

    I det nordlige Sverige savner Ewa sin datter Matilda, som gennem længere tid har levet et udsvævende og omtumlet liv i det vestlige USA, altid på jagt efter det næste eventyr. Da Matilda ikke længere svarer på sin mors opkald, må Ewa finde en plads til sin ensomhed og desperation.I skyggen af Rocky Mountains passer den udbrændte, alkoholiserede Tyler sit arbejde som natportier på det nedslidte motel, som er blevet hele hans verden. Mødet med Matilda kommer til at ændre deres livsbaner fundamentalt, og sammen kører de mod Los Angeles, drømmenes by, hvor alt kan ske.Om forfatteren:Stina Jackson (f. 1983) tog Sverige med storm, da hun debuterede med krimien Sommermørke i 2018, som hun modtog Glasnøglen for; i 2020 fulgte Ødemark. Hun er født i Nordsverige, men slog sig som 20-årig ned i Denver, Colorado. Naturens stærke nærvær er kendetegnende for hendes forfatterskab.

  • af Charlotte Weitze
    227,95 kr.

    Inga er flyttet til mormors hus i Tværmose i et Jylland, der nu, i 2040, er dækket af skov. Kæresten overvåger områdets ulvebestand, og selv var hun forfatter, indtil kunstig intelligens overtog fortællingerne.I 1872 går folkemindesamleren Evald Tang Kristensen fra gård til gård i Tværmose for at indsamle eventyr og viser fra en snart svunden tid. Han besøger Ane Povlsdatter, som er rig på ulvehistorier, men én af dem får Evald ikke slutningen på, før hun dør. Det nager ham. Ane boede i det, der nu er Ingas hus. Men det er ikke det eneste, der forbinder Evald og Inga.Ved fuldmåne lusker et dyr omkring og kradser i Ingas dør. Et dyr som Evald både kender alt for godt, og ikke rigtig vil kendes ved.Om forfatteren:Charlotte Weitze (f. 1974) har skrevet radiodramatik, essays, noveller og en række romaner. Et gennemgående træk i forfatterskabet er interessen for natur, klima og folkefortællinger. Hun har blandt andet modtaget Kunstfondens treårige arbejdslegat, og hendes bøger er oversat til flere sprog.

  • af Dorthe Nors
    227,95 kr.

    Professoren, kalder man Gunn Haven i det lille landsamfund, hun er flyttet til for at hellige sig sit forskningsprojekt om gammaglimt og det tidligste univers. Her forestiller Gunn sig, at hun kan være i fred med sine stjerner, sine rutiner og stueplanten Mike, mens hun vandrer i landskabet og venter på livstegn fra fjerne galakser og den dreng, hun skal forsøge at slippe ud i voksenlivet på den anden side af kloden.Men det kniber med at holde fokus på evigheden, for selv herude, mellem skydetårne og læbælter, findes der andre mennesker, som kommer drivende ind over grænser og skel, med nysgerrighed eller vold og magt.Spænd handler om at række over urimelige afstande. Universets, men også dem mellem mennesker, de levende såvel som de døde. Om at være hjemme i det dybe univers, men føle sig fremmed de fleste andre steder.Om forfatteren:Dorthe Nors (f. 1970) har gennem to årtiers forfattervirke opnået bred international anerkendelse. Hun er oversat til 25 sprog, udgivet i prestigefulde medier verden over, og i 2017 var hun finalist til The Man Booker International Prize. Hendes værker tæller bl.a. novellesamlingen Kantslag, romanen Spejl, Skulder, Blink og senest essaysamlingen En linje i verden, som blev præmieret med Blixenprisen for Årets Bog 2022.

  • af Lotte Elstad
    1.217,95 kr.

    Året er 1922. Klara tager toget fra en lille norsk flække til storbyen Kristiania (Xiania) for at håndtere en uønsket graviditet. Hun er 19 år gammel, og i hånden har hun en lap papir med et navn og en adresse: Madam Zavarella, Elvegata 2. Efter en abort, som næsten koster Klara livet, bliver hun en del af den sammensatte verden omkring Madam Zavarella i slummen Vaterland. Det er en stinkende, fattig, pulserende underverden, men hos Madam Zavarella er der pengesedler gemt i alle sprækker af det vakkelvorne hus, der er en automobil i gården, forbindelser til de finere kredse på Bygdøy, og selvom det er forbudstid, flyder alkoholen frit. Før Klara ved af det, har hun fået kort hår og bukser og færdes hjemmevant i byens natteliv, hvor hun føler sig splittet mellem revolutionære Matteo og smukke Leander. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Moacyr Scliar
    247,95 kr.

    Max Schmidt tilbringer sin barndom på lageret i faderens pelshandel blandt ræv, mink, mår og leopard. Her læser og drømmer han om fjerne lande. Her vogter den udstoppede tigers blik over ham fra toppen af garderobeskabet. Her tager butikkens unge ekspeditrice hans mødom. Og herfra må han flygte over hals og hoved, da hendes mand angiver ham til nazisterne. Om alt går vel, bringer lastskibet Germania Max til Brasilien ... Romanen er forsynet med Moacyr Scliars eget efterord vedrørende hans syn på kontroversen om, i hvor høj grad Yann Martels Bookerpris-vindende Pi’s liv (2001) var inspireret af Max og kattene fra 1981. Moacyr Scliar (1937-2011) var brasiliansk læge og forfatter. Hans værk omfatter mere end 70 titler inden for alle genrer og over 120 fortællinger; Scliar er oversat til over et dusin sprog, ligesom en del af hans titler er adapteret til film, teater og tv. Et af forfatterskabets hovedtemaer er jødisk identitet i diasporaen, bl.a. i det anmelderroste hovedværk Kentauren i haven fra 1980 (da. 2022). På dansk er endvidere udkommet Kafkas leoparder (2012).

  • af Kaliane Bradley & Christian Lundager
    159,95 - 198,94 kr.

    Der er talløse måder at fortælle en historie på.En dreng møder en pige. Fortiden møder fremtiden.En finger møder en aftrækker. Begyndelsen møder slutningen.England vil for evigt bestå. England vil falde.I den nære fremtid får en kvindelig embedsmedarbejder job i et nyoprettet ministerium, der bringer migranter fra fortiden ind i nutidens London for at se, hvordan de fysisk og mentalt reagerer på at blive transporteret gennem tid og rum. Hendes officielle rolle er at arbejde som ”bro” for en af tidsmigranterne: dvs. leve sammen med, assistere og overvåge kaptajnløjtnant Graham Gore fra Victoriatidens England, der går under kaldenavnet ’1847’.Ifølge historiebøgerne døde kaptajnløjtnant Gore ellers i netop 1847 på en ekspedition til Arktis – så han er en smule desorienteret over nu at befinde sig i det 21. århundredes London, i live og omgivet af aparte realiteter såsom "vaskemaskine", "Spotify" og "Det Britiske Imperiums undergang". Men bevæbnet med en stor portion eventyrlyst og en hang til uhæmmet kæderygning tilpasser han sig så småt, og i løbet af en lang, lummer sommer udvikler relationen mellem ham og hans bro sig fra akavet, over ægte venskab, til andet og langt, langt mere.Men efterhånden som sandheden om det projekt, der bragte dem sammen, så småt begynder at tone frem, bliver det umage par tvunget til at konfrontere beslutninger, der ligger bag dem, såvel som fremtidsscenarier de kun kan forestille sig. Kan kærlighed overvinde magtstrukturer og de historier, der har formet dem? Og hvordan trodser man historien, når man bor under tag med den?Ministeriet for Tid er en original og underholdende roman om en forelskelses dragende kraft på tværs af århundreder, og om hvordan selv ubetydelige valg kan påvirke, hvorvidt man ender med at stå på den rette side af historien.

  • - Kortprosa
    af Gyrðir Elíasson
    282,95 kr.

    I denne samling af Gyrðir Elíassons berømmede kortprosa – eller som det hedder på islandsk: smáprósar – vil De møde en forfatter, som får tatoveret sin debutroman på kroppen; De vil ikke kunne gøre dem fri af mistanken om, at alle andre mennesker er zombier; omvendt vil De næsten kunne tale flydende norsk … og så vil De naturligvis komme på en tur rundt i de betagende islandske landskaber. Teksterne rummer enorme naturkræfter såvel som bittesmå iagttagelser, foruden det evige spørgsmål: kan vi stole på, hvad øjnene ser?Gyrðir Elíasson (f. 1961 i Reykjavík) er en af de mest roste og anerkendte forfattere i sin generation, og har modtaget både Den Islandske Litteraturpris og Nordisk Råds Litteraturpris. I 2024 er Elíasson endvidere tildelt Tranströmerpriset, bl.a. med begrundelsen at han ”med humor og forundring bevarer tusindvis af øjeblikke, hvor tilværelsen står og svajer.”På dansk findes en række udgivelser af det ganske omfattende forfatterskab, senest novellesamlingen Skyggeskibe (2023), og i 2023 og ’24 er udkommet intet mindre end to dobbelt-digtsamlinger: Nogle almindelige ord om solens afkøling | Her vokser ingen citrontræer og Sidste rejsebrev | Drømmetab.

  • - Kortprosa
    af Gyrðir Elíasson
    282,95 kr.

    I denne samling af Gyrðir Elíassons berømmede kortprosa – eller som det hedder på islandsk: smáprósar – vil De blive vidne til ikke så få biluheld og brande; De vil forvilde dem ud i forræderiske moser, som ganske vist blot handler efter deres natur; De vil drukne i drømme … og så vil De naturligvis komme på en tur rundt i de betagende islandske landskaber. Teksterne rummer enorme naturkræfter såvel som bittesmå iagttagelser, foruden det evige spørgsmål: kan vi stole på, hvad øjnene ser?Gyrðir Elíasson (f. 1961 i Reykjavík) er en af de mest roste og anerkendte forfattere i sin generation, og har modtaget både Den Islandske Litteraturpris og Nordisk Råds Litteraturpris. I 2024 er Elíasson endvidere tildelt Tranströmerpriset, bl.a. med begrundelsen at han ”med humor og forundring bevarer tusindvis af øjeblikke, hvor tilværelsen står og svajer.”På dansk findes en række udgivelser af det ganske omfattende forfatterskab, senest novellesamlingen Skyggeskibe (2023), og i 2023 og ’24 er udkommet intet mindre end to dobbelt-digtsamlinger: Nogle almindelige ord om solens afkøling | Her vokser ingen citrontræer og Sidste rejsebrev | Drømmetab.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.