Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Narrative temaer: Sociale forhold

Her finder du spændende bøger om Narrative temaer: Sociale forhold. Nedenfor er et flot udvalg af over 600 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Skønlitteratur, som har et specifikt socialt problem som et centralt tema.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Bjørn Poulsen
    138,95 - 177,95 kr.

    OPKALD FRA MÆLKEVEJEN er en stærk og vild fortælling om sindssyge, ensomhed, klasseforskelle, mobning, kunst og krige - og om en usædvanlig opvækst i 60?ernes og 70?ernes Danmark. Bjørns mor voksede op på et gods i Sverige, var arving til en mindre formue og psykisk syg. Da hun var ude af stand til at lave mad og gøre rent, valgte hun at flytte rundt med sine børn. I fem-seks år boede familien på omkring tyve forskellige hoteller. Undervejs kom Bjørn på kostskole, hvor han blev udsat for voldsom mobning. Bogen er bygget op omkring den voksne Bjørns samtaler med sin mor i den sidste periode af hendes liv. Indimellem får vi hans tilbageblik på den kaotiske barndom. Et blik, der trods de åbenlyse frustrationer er både kærligt og humoristisk.

  • af Elizabeth Strout
    72,95 - 151,95 kr.

  • af Ane Riel
    63,94 - 117,95 kr.

    "Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel. Jeg var der. Carl var der også, men ham opdagede de aldrig. Alt var anderledes dengang. Det var før, min fars ting var begyndt at fylde så meget, at vi ikke længere kunne komme ind i stuen. Og før min mor var blevet så stor, at hun ikke længere kunne komme ud af soveværelset. Men det var efter, at de havde meldt mig død, så slap jeg for at komme i skole.? Pigen Liv vokser op på en lille isoleret ø med sine forældre. Hun sætter ingen spørgsmålstegn ved det liv, familien lever. Selvom faderen holder hende skjult i en gammel container, er hun aldrig i tvivl om, at han elsker hende. HARPIKS er en rå, mørk og kærlig fortælling om en familie på kanten. Om angsten for at miste, om mord og paranoia - og om utilsigtet ondskab. HARPIKS er Ane Riels anden roman, den er solgt til flere lande og har modtaget både danske og internationale priser. Hun debuterede i 2013 med den prisbelønnede roman SLAGTEREN I LISELEJE.

  • af Sofie Jama
    167,95 - 197,95 kr.

    En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.

  • af Édouard Louis
    72,95 - 142,95 kr.

    Hvem slog min far ihjel er en selvstændig opfølger til Færdig med Eddy Bellegueule. Da Louis møder sin far igen efter fem år, er faren en nedbrudt og knækket mand. Med udgangspunkt i en række barndomsnedslag reflekterer Louis over farens liv, fra fødsel til social død. Det er en historie om en søn og en far, der ikke kan finde ud af at tale sammen, men også en historie om en mand fra underklassen, som vi ellers kun sjældent møder i litteraturen. Og det er frem for alt en kollektiv historie – en refleksion over måden politikere og deres beslutninger påvirker vores kroppe. Hvem slog min far ihjel er en gribende og hårdtslående bog, på en gang en uforbeholden kærlighedserklæring og et rasende anklageskrift mod de navngivne politikere, der med deres økonomiske politik har gjort tilværelsen utålelig for Frankrigs allerfattigste. Pressen skriver: »Édouard Louis har et syleskarpt blik. Han kan springe fra en barndomserindring til en samfundsanalyse i et enkelt afsnit… Hvem slog min far ihjel er et vidne om, hvordan politiske beslutninger påvirker nogle specifikke kroppe frem for andre.« – Information »Det særlige ved Louis som forfatter er, at det altid overskrider den rent selvbiografiske historie: Han skriver altid også en større historie… Den personlige og den politiske historie hører sammen, den uofficielle og den officielle, den lille og den store, selvbiografi og sociologi… Det er virkelig godt.« ***** – Politiken »Den lille roman er en nænsom afdækning af sønnen som barn, de ømme øjeblikke, som ikke passer ind i fortællingen om ren antagonisme mellem far og søn… Louis udfolder nuancerne med ubesværet litterær selvsikkerhed.« – Weekendavisen »Gennem fortællingen om den fra hinanden faldende farkrop fortæller Louis om et politisk system, der tilgodeser en herskende overklasse og insisterer på at vise os ’den kategori af mennesker som politik forbeholder en tidlig død.’« – LitteraturNu.dk »En skarp og præcis roman, som med sine nedslag i en ung mands opvækst tegner et billede af, hvor meget vi er præget af vores opvækst og forholdet til vores forældre, og som også stiller skarpt på de konsekvenser politiske beslutninger kan have for det enkelte menneske.« – Lektørudtalelse

  • af Fredrik Backman
    222,95 kr.

    Medrivende og voldsom afslutning på trilogien om Bjørneby.Dette er en lille historie om de store spørgsmål: Hvad er en familie? Hvad er en ishockeyklub? Hvad er et samfund? Og hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem?Der er gået to år siden alt det, som ingen har lyst til at tænke på, skete. Alle har prøvet at komme videre, men der er noget ved dette sted, som gør det umuligt. Denne gang starter det med en storm, men ender med et opgør. Nogen, som har været væk længe, er på vej hjem. Nogen bliver begravet. Nogen forelsker sig, nogen drømmer om NHL, og nogen drømmer om hævn. Nogen sover ryg mod ryg med deres bedste ven, nogen forsøger at redde deres ægteskab, og nogen forsøger at redde deres børn. Nogen hader, nogen slås, nogen tager et skydevåben og går ned moden ishockeyhal. Det er ikke alt, hvad byen har kæmpet for, der kommer til at overleve, det er ikke alle, som er elsket, der kommer til at blive gamle.Så hvad er en familie? En ishockeyklub? Et samfund? Det er summen af vores valg. Hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem? Alt. Simpelthen alt.

  • af Édouard Louis
    72,95 - 151,95 kr.

    En kvindes forvandling er Edouard Louis' fortællling om sin mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.Édouard Louis skriver som ingen anden om udkants - og underklassemiljøer. Med hans indsigt og oprigtighed fremstår de litterært underbelyste miljøer nærværende og autentiske. Tilmed hæver han blikket og sætter armoden ind i større samfundsmæssige perspektiver.

  • af Anne Sofie Hammer
    77,95 kr.

    "I skolen er der regler. Dem skal man følge. Men man kan godt få skæld ud, selvom man følger reglerne. Det ved Villads fra Valby. Han har selv prøvet det." I Villads fra Valby har vikar kan du høre om den dag Villads' lærer er syg. Villads vil faktisk gerne høre efter, hvad vikaren siger. Det går bare ikke særlig godt. De små bøger om Villads fra Valby er lette at læse - men de kan selvfølgelig også læses højt, hvis du gerne vil høre nyt om Villads og ikke selv har lært at læse endnu. Pressen skrev: »Min næsten 9 årige medanmelder Tue fra 2. klasse kender Villads og har grinende fulgt med i Villads´ skøre påfund igennem tiden og har selv læst de to aktuelle bøger. Han er ikke i tvivl, da han skal anmelde bøgerne: De er gode og sjove! … Bøgerne er korte og lette at læse og har selvfølgelig ikke den samme dybde og detaljerigdom, som højtlæsningsbøgerne har. Men det gør ikke noget. De fastholder og underholder den nye læsers interesse og giver en god læseoplevelse.« - Jane Andersen, Bogblogger.dk »Oplagt anskaffelse til børnebiblioteker og skolernes læringscentre. Kan fint bruges til oplæsning for indskolingen … Dina Gellerts illustrationer understøtter på bedste vis handlingen.« - Karsten Boll, Lektør »Bøgerne, der er skrevet af Anne Sofie Hammer og illustreret af Dina Gellert, er underholdende og skal nok holde den lille begynderlæser fanget fra start til slut. Og er børnene endnu ikke begyndt at læse, kan de to nye bøger ligesom højtlæsningsbøgerne »Villads fra Valby« og »Villads fra Valby i O. V« sagtens læses højt til stor fornøjelse.« - Jydske Vestkysten

  • af Iben Mondrup
    187,95 - 217,95 kr.

    Bjørn er tredje og sidste bind i den anmelderroste og stor­sælgende serie om Vittu og Tabita.Tabita er på vej til Upernavik for at blive genforenet med sin mor, Abelone, i den tro, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, som hun i 15 år har troet var død, faktisk er i live og også befinder sig i Grønland.I Humlebæk er Berthel, Tabitas adoptivfar, ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva. Berthel og Evas samliv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, de tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark, og de lever nu i en glædesløs hverdag præget af skyld og skam, indtil Berthel tager beslutningen om at rejse tilbage til Grønland for at finde sine voksne børn.Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer, og overleve de valg, som andre træffer på ens vegne. Om at kunne finde sin vej i livet og om tilgivel­se – kan man blive sig selv uden den?

  • af Kristian Ditlev Jensen
    72,95 - 227,95 kr.

    Bar er forfatteren Kristian Ditlev Jensens nye roman om livet med store mængder alkohol.Først er alkohol noget, man ser, langstilkede glas og grønne ølflasker ved de voksnes borde. Så er det en enkelt pilsner, tre glas vodka til en fest, et par flasker rødvin til fællesmiddagen på kollegiet, én før maden, én til maden og nogle stykker efter, en øl i hånden, når baren lukker, en omvej på turen hjem fra Rom for at besøge et fransk vindistrikt, en særlig flaske likør der kun sælges i små partier, en sommerhustur bare for at få fred til at drikke.Så er det forgæves forsøg på at stoppe, det sociale pres, pengene der ikke længere er der og en tur til London i ly for skattegæld, mere likør, et par flasker vin til maden, to flasker god gin til at komme gennem aftenen og en håndfuld stærke øl at falde i søvn på. Og så en dag en alkohol-coach, der stiller de svære spørgsmål: Var alle rejserne til eksotiske steder for at skrive reportager til aviserne blot en anledning til at drikke? Hvad blev der af livet? Af talentet? Og hvordan ser der ud for enden af vejen med alkoholen som livsledsager? Og hvordan ser der ud på vejen uden?

  • af Marie Aubert
    94,95 - 148,95 kr.

    En fraskilt far kommer til at slå sin lille datter. En kvinde lyver sig gravid, en anden savner sin bedste veninde. En mand tager med sin kone til Sydamerika for at adoptere en lille dreng, men fortryder. Der er ikke langt fra længsel til fortvivlelse i Marie Auberts ni noveller om relationer og tabuer. Med underspillet humor og præcision beskriver hun mennesker i opbrud. Mennesker, der klamrer sig til forestillingen om, at der venter dem noget bedre end det, de har vendt ryggen. "Afsindigt vedkommende noveller. De er som en projektør, der lyser ind på vores liv og tid og fanger sprækkerne, hvor ubehaget vælter ud som kryb og kravl." - Thomas Korsgaard "Marie Aubert har et skarpt, psykologisk blik ? Hun får vanskelige og komplicerede følelser frem i overraskende og rammende situationsbilleder." - Dagsavisen "Det er dialogen, som driver novellerne frem. Ikke den gode samtale, men den vanskelige samtale, som vi ofte undgår. Fælles for novellerne er, at der er noget på spil." - Aftenposten "Velskrevet novellesamling fuld af charme og tristesse ? Dialogen glider let, og personerne føles ægte." - VG "I et afdæmpet, præcist sprog formår Aubert at fremmale hverdagslivets gråtoner, den murrende smerte og den stille desperation." - Stavanger Aftenblad

  • af Elizabeth Strout
    118,95 - 227,95 kr.

    Elizabeth Strouts ikoniske og elskede karakter fra Olive Kitteridge er tilbage i denne selvstændige efterfølger, Olive, igen.Som alderdommen nærmer sig, ændrer Olives liv sig. Hun ser frem mod et liv uden sin mand Henry, med den ensomhed, som alderdommen kan føre med sig, men også med den nye, spirende kærlighed, som hendes nye livssituation giver grobund for.Gennem tretten historier følger vi Olives forsøg på at forstå sig selv, sin nye situation og de mennesker, der omgiver hende. Med indsigt og empati giver Elizabeth Strout stemme til en enestående karakter, som lytter til andre mennesker, når de har allermest brug for det. Igennem deres historier får vi indblik i en perlerække af menneskeliv i den lille by Crosby, Maine.”Strout har formået at få mig til at elske denne besynderlige kvinde, som jeg aldrig har mødt, og som jeg ikke vidste det mindste om. Hvor er hun en fantastisk forfatter.” The Guardian”Et intimt, mangefacetteret og rørende portræt.” New York Times Book Review”Olive er en genial karakter, ikke kun på grund af hendes evige krakileri, men fordi hun er lige så brutalt ærlig om sine egne fejl som hun er om andres. (…) Det store, forfærdelige rod som livet er, vælter ud over siderne i denne rørende bog.” The Wall Street Journal

  • af Yu Hua
    254,95 - 266,95 kr.

    Yu Hua har med ‘Brødre’ skabt et omfangsrigt, episk værk, som igennem en prisme af sort humor viser et hidtil uset Kina. Et land, som befinder sig på overgangen til kapitalisme, med alt hvad det indebærer af godt og ondt. Byen og bogen befolkes af figurer som den selvglade digter Zhao, kujon-tandlægen Yanker Yu, den jomfruelige skønhed Lin Yong, som bliver bordelmutter, og den smiskende ismand Wang. For ikke at glemme bogens hovedpersoner, Skalde Li og Song Gang, hvis fædrene ophav bogstavelig talt drukner i lort. Det er et billede af penge og styreformers betydning for individets skæbne. For nok kan man være sin egen lykkes smed, men hvad er prisen? Yu Huas blik for karaktertegning er på én gang indsigtsfuldt og hjertevarmt tilgivende, men samtidig satirisk bidende.

  • af Gabrielle Zevin
    95,95 kr.

  • af Annie Ernaux
    174,95 kr.

    NOBELPRISEN I LITTERATUR 2022”Jeg har villet glemme denne pige. Glemme hende rigtigt, dvs. ikke mere have lyst til at skrive om hende. Ikke mere tænke, at jeg skal skrive om hende, hendes begær, hendes vanvid, hendes idioti og hendes hovmod, hendes sult og hendes ophørte blødninger. Det er aldrig lykkedes mig.”Det er sommeren 1958. Sommeren, hvor den purunge Annie D rejser fra sin katolske kostskole til feriekolonien S i Normandiet. Her møder hun H, der ligesom hun selv er ansat som pædagog sommeren over. Det er første gang, hun er sammen med en mand, og oplevelsen udløser en bølge af ulykkelig forelskelse, skam og bulimi.Siden bliver hun en berømt forfatter og skriver bøger med udgangspunkt i sit eget liv, bare aldrig om denne sommer. Ikke før nu, næsten 60 år efter, hvor hun ud fra fotografier, breve og minder prøver at genskabe den unge pige, hun var: Pigen fra ’58.Annie Ernaux (f. 1940) bliver betragtet som en af de vigtigste litterære stemmer i sit hjemland, Frankrig. Hendes mere end 20 romaner er alle blevet hyldet af både læsere og kritikere, og hun er en stor inspirationskilde for mange af Frankrigs unge forfattere. I disse år oplever Ernaux desuden en enorm revival i udlandet med bl.a. en nominering til den prestigefyldte litteraturpris Man Booker International. I 2022 modtog hun den største hæder af dem alle, nemlig Nobelprisen i litteratur. På dansk er desuden udkommet Min far & Kvinden."Annie Ernaux … har stillet subtilt beskrevne kropslige erfaringer … til rådighed forkollektiv refleksion og personlig fortolkning. Det er overmåde relevant, overmåde gavmildt."POLITIKEN"Annie Ernaux beskriver sin seksuelle opvågnen med både realisme og sårbarhed. Erindringerne er ubarmhjertige og i skarp kontrast til det enkle, elegante sprog."LITTERATURSIDEN"Knivskarp og elegant."INFORMATION"En sublim bog, der føjer sig som endnu etmesterværk til Annie Ernaux’ forfatterskab."ELLE"Annie Ernaux er dronningen af den nye autobiografiske litteratur."DIE ZEIT

  • af Peter Høeg
    43,94 - 227,95 kr.

    Hvad nu hvis vi kunne se et menneskes bevidsthed foran os som en bygning? Hvad nu hvis vi kunne træde ind i den bygning? Efter vennen Simons selvmordsforsøg opsøger Peter en klinik syd for Århus der måske kan hjælpe Simon. Klinikken forsker i den dybe kontakt mellem mennesker og har udviklet en epokegørende form for hjerneskanning. Det viser sig at Peter og klinikkens leder, Lisa Skærsgaard, har været venner i en børnehave i Valby. Men efter et trafikuheld har hun mistet hukommelsen. Gennem deres møder vender hendes erindring langsomt tilbage. Sammen genoplever de hvordan de allerede som børn fandt veje til at rejse ind i bevidstheden. Et arbejde Lisa nu, sammen med Peter, viderefører i en større og langt mere risikabel målestok. For hvad koster det at bevæge sig ind i bevidstheden? Hvad koster det når de firewalls vi har opbygget omkring os selv, falder bort? Hvor dybt tør vi møde os selv og hinanden? Gennem dine øjne er en roman om venskab og kærlighed – og hvad der skal til for at mennesker virkelig kan mødes. Pressen skriver: »Svimlende Peter Høeg på hudløs rejse i bevidstheden.« ***** – Berlingske »Som altid er Høeg skarp i detaljen, og skildringerne af de højteknologiske seancer er lækre og flydende.« – Weekendavisen »Interessant ... Forestillingen om ikke blot at kunne få adgang til et andet menneskes bevidsthed, men til selve menneskehedens gør indtryk.« **** – Børsen »...et meget peterhøegsk værk, som er rigt på eventyrlige påfund, magiske forbindelser og dunkle sammenhænge.« – Information »Meget kan man sige om Peter Høegs bøger, men der er altid noget på spil.« **** – Ekstra Bladet »...en dialog, der kører som på skinner.« ***** – Nordjyske Stiftstidende »Ingen nulevende, mandlig dansk forfatter kan så meget med sproget som Peter Høeg.« ***** – Fyens Stiftstidende

  • af Knut Hamsun
    73,95 - 157,95 kr.

    Victoria - et af Knut Hamsuns hovedværker - er en lille, men stor bog om kærlighed og et impressionistisk mesterværk. Møllersønnen Johannes har i mange år været forelsket i godejerdatteren Victoria. Men i Norge sidst i 1800-tallet er kærlighed mellem to børn af hver sin stand umulig. Det ved Victoria, der i lang tid ignorerer Johannes, og indvilliger i at lade sig gifte med rigmanden Otto, da hendes fader mangler penge. Johannes rejser til byen, bliver forfatter og vender hjem igen, hvor han forlover sig med Camilla. Rollerne er byttet om, nu er det Johannes, der er blevet uopnåelig for Victoria, der samtidig oplever op til flere tragedier midt i det liv, der skulle have været så fint. Victoria er sprogligt revideret af Ida Jessen.

  • af Henriette Rostrup
    222,95 kr.

    Angelica Evans (1870-1914) vokser op som plejebarn i en mælketoddybar i et af Københavns arbejderkvarterer. Efter en affære med rigsgreve von Sponneck, føder hun et barn, som sættes i pleje, og hun ansættes som stuepige i en præstegård i Jylland. Herfra bringer eventyret os til et fattigkvarter i Cape Town, en rigmandsvilla i Johannesburg, Grand Hotel i Amalfi, et tuberkulosesanatorie i Schweiz, dronningevisit i London for til sidst at ende i pantelånerbiks på Vesterbros Torv og sladderpressens spalter.I en alder af 30 arver Angelica et palæ i London og en kolossal formue, der gør det muligt for hende at købe det lille lystslot Aldershvile ved Bagsværd Sø, hvor hun bosætter sig med sin datter, som hun henter fra plejeforældrene. Pludselig er hun en af Europas rigeste kvinder, der nu inviteres ind på de bonede gulve. Meningen må vide, hvad hun er kommet af –og ikke mindst hvordan hun er kommet til den position i livet, hun nu har. Grevinden er fortællingen om en unge pige, der går så gruelig meget igennem for til sidst at få alt det, hun drømmer om – eller er det nu også det?

  • af Lisa Holmfjord
    118,95 - 189,95 kr.

    Esther er flygtet fra sin voldelige mand, den respekterede læge Andreas, og er gået i skjul på et krisecenter. Hun drikker, har psykiske problemer og kommer dårligt ud af det med de andre kvinder. Og så frygter hun den dag, Andreas modtager skilsmissepapirerne, for hun ved, at han aldrig vil give slip på hende. David er blevet fyret fra politiet og har slået sig ned som privatdetektiv. En kvinde fra den nordsjællandske overklasse opsøger ham med en opgave. Han undslår sig, indtil det går op for ham, at målet er en, han kender, én han har svigtet. Han begynder sin efterforskning, der leder ham omkring en kostskole og en gammel forgiftningssag. Imens finder kvinderne på krisecenteret ud af, at Esther er forsvundet. DØDEN ER KUN ET ØJEBLIK er en psykologisk thriller om løgne, intriger og mænds vold mod kvinder. Den er også Lisa Holmfjords debut som forfatter. Hun er uddannet socialrådgiver, er direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre og har beskæftiget sig indgående med ligestilling, menneskerettigheder og vold begået mod kvinder.

  • af Claire Keegan
    113,95 - 122,95 kr.

    "Den slags små ting" er en tidløs og universel historie fra 1980’ernes Irland og en rørende fortælling om menneskelighed og mod.Bill Furlong og hans familie har travlt i dagene op til jul. Mens hans kone og fem døtre gør klar til familiens festmåltid, skal kulhandleren Bill ud med leverancer til hele byen. Midt i de praktiske gøremål begynder nogle af tilværelsens store spørgsmål at trænge sig på. Bills mor arbejdede som hushjælp, og selvom hun blev gravid som 15-årig, fik hun og Bill højst usædvanligt lov at blive i huset. I timerne op til jul tænker Bill ikke kun på, at han aldrig har fået at vide, hvem hans far var – han spekulerer også over, hvor lidt, der skulle til, før hans liv var blevet helt anderledes.Dagens sidste leverance er til byens kloster. Udover nonnerne, der har en magtfuld position i det lille katolske samfund, huser klosteret en række unge, ugifte piger, som er blevet gravide og derfor må skjules for omverdenen. Men da Bill ankommer, ser han noget, der hvirvler hans fortid op og sætter ham i et moralsk dilemma. Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) er irsk forfatter. Hun har tidligere udgivet to novellesamlinger og vundet priser som The Olive Cook Award, The Rooney Prize for Irish Literature og The William Trevor Prize. Hendes noveller er oversat til 17 sprog. I 2022 udkommer Keegans kortroman Foster (2010) på dansk under titlen "Omsorg".

  • - 1971-2011
    af Kaj Rasmussen
    103,95 - 227,95 kr.

    FYRRE ÅR BAG TREMMER er en personlig og fængslende fortælling om livet som ansat i det danske fængselsvæsen fra 1970’erne og frem til i dag. Kom med på en rejse gennem fire årtiers fængselshistorie, når tidligere fængselsfunktionær, overvagtmester og personalechef Kaj Rasmussen fortæller både de små, sjove anekdoter og de mere alvorlige historier fra sin tid i bl.a. Horsens Statsfængsel og Sønder Omme Statsfængsel. Du kommer til at høre om gidseldramaer, fangeoprør, rockere og barske fængselsbetjente. Om 70’ernes spektakulære flugtkonger og om 80’ernes højteknologiske sikkerhedssystemer. Om Stammheim-nøgler og om skarpladte våben bag murene. Om alle de små og store dramaer, der udspiller sig i det lille, komprimerede miljø og den lukkede verden, som et fængsel er.

  • af Rohinton Mistry
    132,95 kr.

    Roman fra en indisk storby om 4 forskellige mennesker, der mødes under de politiske kriser i 1970´erne

  • af Virginie Despentes
    117,95 - 227,95 kr.

    "Kære fuckhoved" er en roman om at blive udstødt af det samfund, man endelig havde tilkæmpet sig en plads i, om ensomhed, desillusion og misbrug, men også om håbet trods alt, og om et venskab, der spirer frem på trods af at have alle odds imod sig.Rebecca har rundet de 50 år, hun er skuespiller, stadig lige smuk og forførende, men er ved at blive gammel; den rene død for en skuespillerindes karriere. Oscar er forfatter, har skrevet én succesfuld bog og er nu væltet fuldstændig omkuld af en MeToo-skandale. Og så har han svinet Rebecca til offentligt. De to indleder en hadefuld korrespondance, men en fælles relation til Oscars søster åbner op for en uventet ærlig udveksling. De deler deres livshistorier, som begge begyndte i samme forstad til Paris, var præget af fattigdom og hårde kår, og som på en måde endte hver sit sted, hhv. som berømt og feteret skuespillerinde og en fældet hvid mandlig forfatter, MeToo-samfundets absolutte taber. Og alligevel er de overraskende ens: De er begge dybt ensomme, sidder fast i et misbrug, de gerne vil ud af, lever i deres forliste forholds skygger, i den rene desillusion. Indtil venskabet spirer frem og viser dem vejen ud.

  • af Caroline Bernard
    137,95 kr.

    EN DER SPIEGEL-BESTSELLERMexico, 1925. Efter en voldsom ulykke må den unge Frida Kahlo opgive sin drøm om at blive læge. Da hun forelsker sig i malergeniet Diego Rivera, dykker hun i stedet ned i kunstens verden. Men deres forbindelse koster hende også dyrt, og Frida må kæmpe for at opnå anerkendelse. Livet giver hende voldsomme ar på både krop og sjæl, og Frida må sande, at lykken kun er til låns. Men ikonet Frida Kahlo står for evigt.Frida Kahlo og livets farver er en storslået fortælling i serien STÆRKE KVINDERS SKÆBNER, der kaster lys over historiens mest ukuelige kvinder, deres revolutionerende kærlighedsliv og de skæbner, der ikke bare formede dem, men også forandrede historien.

  • - Familiehemmeligheder 4
    af Erling Jepsen
    72,95 - 189,95 kr.

    Erling drømmer om at blive forfatter, men inspirationen er væk. Han er på bistandshjælp og arbejder for kommunen i en grøftekant i byens pæne kvarter. Om aftenen går han hætteklædt rundt i området og lurer ind i de riges hjem, for det er dem, han vil skrive om. Da Suzanne, datteren i et af de store flotte huse, pludselig viser ham interesse, er alverdens rigdom og skønhed med ét inden for rækkevidde – men under overfladen af skønhed og succes lurer hemmeligheder og løgne, og mens Erling langsomt bliver en del af Suzannes familie, tager en uhyggelig historie form i hans notesbog.Vindueskiggeren er en medrivende og sorthumoristisk roman om en vindueskigger, der bliver inviteret indenfor. For hvad sker der egentlig, når det beskyttende lag af glas forsvinder mellem en selv og dem, man betragter?Vindueskiggeren er det fjerde selvstændige bind i Erling Jepsens erindringsserie, Familiehemmeligheder, som også omfatter Gramhavet (2017), Hjemmefra (2019) og Skolekomedie (2021). Alle bøger i serien kan læses selvstændigt.

  • af Palle Reimann
    84,95 - 267,95 kr.

    Albert har i 25 år været lærer på det samme gymnasium. Han er egentlig ikke udbrændt, han kan bare ikke længere huske, hvad eleverne hedder. Desuden synes han ikke længere, han kører på den samme vej som skolens øvrige beboere. Hans ledelse tænker mest i kunder og agilitet, og heller ikke eleverne er længere, som de var en gang. Hans unge kolleger overlever hverdagen på speltsalater og iført høreværn og drømmer om at komme ned på fuld tid. Og så er der de truende fyringer…

  • af Yu Hua
    122,95 kr.

    ’At leve’ er den rørende historie om en mands forvandling fra forkælet rigmandssøn til godhjertet bonde. Kulturrevolutionen bliver et bagtæppe, som ændrer det kinesiske samfund fundamentalt, og det får uoverstigelige konsekvenser for individet.Før revolutionen træder Fugui bogstavelig talt på de i forvejen nedtrykte. Kontrasten mellem hans status før og efter revolutionen er skærende. Han ødsler familiens formue væk i spillebuler og bordeller, før han dybt angrende forsøger sig med det simplere bondeliv. Men Fuguis prøvelser er langt fra ovre.Det bliver til en bog fuld af enestående billeder, der på én gang beretter om historisk tid og i samme nu beskriver tidløse menneskelige problemstillinger.

  • af Sigrid Undset
    122,95 - 257,95 kr.

    Kristin Lavransdatter bliver født på slægtsgården Jørundsgård i en norsk bygd omkring år 1300. Hun vokser op omgivet af stor kærlighed og bliver en selvstændig kvinde med sine meningers mod. Hendes forældre har valgt nabosønnen Simon Andressøn som hendes ægtemand, men inden giftermålet forelsker Kristin sig i den smukke adelsmand Erlend Nikulaussøn. Erlend er noget ældre end Kristin og har levet sammen med en gift kvinde, og det ser man ikke på med milde øjne i det omgivende samfund. Kristin trodser sine forældre og gifter sig med Erlend. Gennem hele sit liv kæmper hun med en stor skyldfølelse over for både slægten og Gud, men på trods af et stormfuldt ægteskab mister hun aldrig helt sin kærlighed til Erlend."Kristin Lavransdatter" er en fortælling om stormende forelskelse, men også om synd og svig og brutale mord. Den udspiller sig i den storslåede norske natur og skildrer en selvstændig kvindes kamp for at vinde en ustabil mands kærlighed og skabe sig det liv, hun ønsker sig.Gyldendal Nordisk er kendte og glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden og som stadig er spillevende.

  • af Sissel-Jo Gazan
    102,95 - 187,95 kr.

    Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Tessa var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne.Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et hebarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på universitetet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.

  • af Mikael Josephsen
    72,95 - 189,95 kr.

    En decemberdag slår Bo et telt op på en frossen mark uden for Svendborg. Han har mistet kontakten til sin datter, og han skylder penge til de forkerte. Han fixer sin sidste heroin, det er som at skyde kærlighed direkte ind i kroppen.Et stykke derfra, inde i byen, prøver Slagteren at forstå de kaoskræfter, der sendte ham på gaden – imens et sort barndomsminde trænger sig på.Og så er der Konen. Hun har indrettet et hjem i en container, hvor hun lader de andre hjemløse overnatte på skift. Hun har synske evner og taler med engle, og en dag oplever hun et mirakel.Mikael Josephsens roman de andre er en skæv og rå kollektivroman om et fællesskab på kanten af samfundet. En fortælling om hjemløshed, misbrug og vold, men også om venskab og forelskelse – og om at være langsom og beskidt i en poleret verden. 

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.