Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ondskabens Fyrste, Sauron den Store, har taget alle Magtens Ringe i sin besiddelse. Med dem vil han kunne herske over Midgård, og mørketvil sænke sig over alle levende væsner. Men én ring mangler for at gøre herredømmet totalt: Den ene Ring – Herskeren over alle Ringe.Ringens følgeskab er gået i opløsning. Gandalf er faldet i kampen mod balroggen i Morias Miner, og efter slaget ved Raurosfaldet og Boromirsdød er følgeskabet nu spredt over Midgård. Aragorn, Gimli og Legolas begiver sig af sted for at befri Merry og Pippin, som er taget til fange af orkerne, men Frodo og Sam har ikke tid til at standse – de må fortsætte. Alene må de begive sig ud på den lange vej mod Mordor for at tilintetgøre Ringen. Tror de. For en mystisk, krybende skikkelse følger dem i skyggerne.John Ronald Reuel Tolkien (1892-1973) var britisk forfatter og sprogforsker. Tolkien blev født i Sydafrika, gjorde tjeneste under 1. Verdenskrig og fungerede fra 1925 som professor i old- og middel-engelsk ved Oxford University. Tolkien var en kapacitet på sit felt, men hans berømmelse hviler på den fantastiske romankreds om eventyruniverset Midgård. Hobbitten blev lanceret som en børnebog, men trilogien Ringenes Herre rørte alle aldersgrupper. I Danmark blev Ringenes Herre en kultbog i 1970’erne, og værket fik i begyndelsen af 2000 fornyet popularitet i forbindelse med den newzealandske instruktør Peter Jacksons vellykkede filmatisering. Både Ringenes Herre og Hobbitten er udkommet som lydbog hos Gyldendal Lyd.Lydbogen er indlæst af Torben Sekov (f. 1946). Torben er skuespiller og uddannet ved Odense Teater. Torben Sekovs dybe stemme har gjort hamtil en populær lydbogsindlæser og tegnefilmsdubber. Han har indtalt mere end 600 lydbøger i årenes løb – heriblandt Ringenes Herre og Hobbitten.
Første bind af Tolkiens udødelige klassiker om hobbitten Frodo, der arver en mystisk ring af sin onkel Bilbo. Men Ringen tilhører den onde fyrst Sauron, der vil bruge den på at underlægge sig verden. Frodo må forlade sit elskede Herred for at rejse til Dommedagsbjerget og tilintetgøre Ringen. Med sig på rejsen har han troldmanden Gandalf, elveren Legolas, dværgen Gimli, mennesket Boromir, tre af sine nærmeste hobbitvenner samt ikke mindst den hemmelighedsfulde Traver.Teksten er gennemrevideret af Jakob Levinsen, og alle appendikser er med. Derved udkommer værket for første gang på dansk i komplet version.
Saurons styrker har belejret Minas Tirith, Gondors hovedstad, i bestræbelsen på at udslette menneskeracen. Det før så store kongedømme har aldrig været i større bekneb for en konge. Men kan Aragorn leve op til sit navn og blive det, han er født til?Det sidste store slag nærmer sig, og de mørke styrker rykker tættere og tættere på, og selv med opbydelsen af al deres mod og loyalitet er menneskenes styrker ikke en reel trussel mod Saurons mægtige hær.Hør om det lykkes Ringbæreren Frodo at fuldføre sin mission.Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 3. og sidste del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.
Symbolsk roman om en pestepidemi, der i 1940'erne bryder ud i byen Oran i Algeriet.
Da en smuk model findes død under en snedækket balkon i det mondæne London-kvarter Mayfair, antager politiet hurtigt, at der er tale om selvmord. Men hendes bror har sine tvivl, og derfor hyrer han privatdetektiven Cormoran Strike til at undersøge sagen nærmere.Strike er krigsveteran med både fysiske og psykiske men, og hans liv ligger i ruiner. Sagen redder i sidste øjeblik hans økonomi, men ikke uden personlige omkostninger: Jo dybere han dykker ned i den unge piges komplicerede verden, jo mere lukker sagen sig om ham – en sag, der viser sig at bringe Strike i den største fare … Gøgens kalden er en elegant krimi, der gennemsyres af Londons stemningsfulde, farverige miljøer, fra Mayfairs stille gader til pubberne i East End og det hektiske liv i Soho. Første bind i serien om privatdetektiven Cormoran Strike af Robert Galbraith - pseudonym for J.K. Rowling.
Mod slutningen af det 18. århundrede giver to unge tyskere sig til at opmåle verden. Den ene, Alexander von Humboldt, kæmper sig gennem urskov og stepper, besejler Orinoco, afprøver gifte på sin egen krop, tæller de indfødtes hovedlus, kryber ned i huller i jorden, bestiger vulkaner og møder søuhyrer og menneskeædere. Den anden, matematikeren og astronomen Carl Friedrich Gauss, der ikke kan eksistere uden kvinder og alligevel endda på sin bryllupsnat springer ud af sengen for at notere en formel ned - han beviser også hjemme i Göttingen, at rummet er krumt. I 1828, da de begge er blevet gamle, berømte og en smule excentriske, mødes de i Berlin. Men næppe er Gauss steget ud af sin karet, før de bliver dybt involveret i den politiske uro i Tyskland efter Napoleons fald ...Daniel Kehlmann beskriver to geniers liv, deres længsler og svagheder, deres balancegang mellem latterlighed og storhed, fiasko og succes. 'Opmålingen af verden' er en filosofisk eventyrroman og en raffineret leg med fakta og fiktioner."Hvor har man lyst til at juble. Læsefryd og tankeguf. "Opmålingen af verden" er en fantastisk roman."- Jes Stein Pedersen, Politiken"En million tyskere kan sagtens tage fejl. Men det gjorde de ikke, da de købte Daniel Kehlmanns drilske geniroman Opmålingen af verden ... Kehlmann gør det fermt, sjovt og afsindig lærd."- Joakim Jakobsen, Weekendavisen
I romanværket Min kamp udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og tidligere kærester, kone og børn og forældre. Det er et værk, hvor livet beskrives i alle dets nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdagslivets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og de mennesker, der beskrives. I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne i forbindelse med dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.Karl Ove Knausgårds roman er en af de seneste års mest omdiskuterede bøger. Den har fået flere prestigefyldte priser og skabt debat langt uden for hjemlandet Norges grænser.
Värmland. Sverige. Skov overalt. En gammel kvinde kommer for skade at mishandle sine undulater. En lige så gammel spejder ser på fugle og længes. Ind i dette univers kommer Doppler gående med sin etårige elg, Bongo, og sønnen Gregus.I Volvo Lastvagnar, som er en selvstændig fortsættelse af Doppler, må afhopperen fra velfærdsstaten, Andreas Doppler, både takle en gammel dame, som steger hashvafler og er i krig med både Volvo-koncernen og samfundets mange vedtagne normer, samt den anden lokale hovedaktør, fuglekikkeren og Baden-Powell-entusiasten, som sover ude om natten, spiser mærkelig mad og afkræver Doppler spejderløftet.Lydbogen er indlæst af skuespiller Caspar Juel Berg.
Engang var Beckomberga Europas største psykiatriske hospital. Nu er fortidens spor næsten udslettet, og der er bygget eksklusive boliger i den gamle park. En af dem, der er flyttet ind, er Svante Levander. På vej hjem fra en sen indkøbstur bliver han stukket ned og dræbt. Hans ekskone, Eva, er fulgt efter ham den aften og bliver mistænkt for at have slået Svante ihjel. Der er kun ét vidne til forbrydelsen: en roma-tigger der synes at være forsvundet fra jordens overflade. Da nogle drenge kort efter finder menneskelige skeletrester i Beckomberga-området tæt ved det sted, hvor Svante blev dræbt, eksploderer rædslen i det nye boligområde. "Hun er Sveriges John Le Carré." Åsa Larsson ”… hun kan skrive menneskeligt armod frem, både på det private plan og i den skala, sande tragedier er gjort af.” Politiken, 4 af 6 hjerter "Læsere, der kender denne unikke forfatter, kan glæde sig til endnu en solid læseoplevelse. Alsterdal er en ener indenfor genren, hun deler beredvilligt ud af samfundsviden, historier om du og jeg og skaber unikke rammer til dem. Mere, og snart tak!" Bognørden.dk, 5 ud af 6 hjerter "...en ferm spændingskurve, der gøres vedkommende af, at Eva er let genkendelig for mange (kvindelige) læsere." JV.dk, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ "Tove Alsterdal jonglerer med både hvide snit og mennesker på randen i sin nye krimi." Politiken, 4 hjerter "… en ferm spændingskurve, der gøres vedkommende af, at Eva er let genkendelig for mange (kvindelige) læsere …" Randers Amtsavis (JFmedier), 4 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ”Alsterdal er med andre ord en af de krimiforfattere, der gør genren ære og hæver kvalitetsbarren. Hun formår at diske op med såvel spænding på højt niveau som indsigtsfulde hverdagsdramaer og udsynsfulde mellemfolkelige konflikter, og uden at det virker forceret eller falsk, formår hun at flette det hele sammen, så man tror på det som noget, der rent faktisk kunne ske.(…) VEND DIG IKKE OM er spændingslitteratur på højt plan.” Berlingske, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★
Min geniale veninde er historien om to piger der vokser op i en fattig del af Napoli i 50’erne. Den fortælles af forfatteren Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at hendes barndomsveninde Lila er sporløst forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og skåret sit ansigt ud af alle familiefotografierne i hjemmet. Og netop fordi Lila har villet udslette sin egen historie, beslutter Elena sig for at skrive den. Da historien begynder i 1958, er pigerne otte år gamle, fulde af liv, men født ind i en verden der er præget af fattigdom, vold og hård opdragelse. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila især ved sin suverænitet. Hun frygter ingenting, og drengene frygter hende.Lilas forældre vil ikke betale for datterens videre skolegang og Lily bliver som fjortenårig sat til at arbejde i familiens skomagerværksted. Fuld af vrede og frustration opgiver hun læsningen helt og aldeles, mens Elena fortsætter. Lila begynder i sin længsel efter skønhed og liv at tegne elegante sko som ingen har råd til at købe. Efterhånden som hendes skønhed folder sig ud, tiltrækker hun de unge rå drenge i nabolaget som en magnet, og hendes liv fyldes af flirt og uforpligtende forhold til mænd der kun har blik for hendes skønhed. Bogen slutter da pigerne er seksten, med Lilas bryllup med en rig ung fyr fra byen. Et bryllup der er ladet med spændinger og som i første omgang skiller de to piger ad. Min geniale veninde er et stærkt og psykologisk nærgående portræt af et usædvanligt venskab, og om de ulige betingelser mennesker har for at realisere sig selv.
Efter et 40 års langt ægteskab beslutter Torill og Sverre at lade sig skille. De er begge 70 år, pensioneret – og føler sig færdige med familieprojektet. Men det gør deres tre voksne børn ikke. For dem er familien et vigtigt omdrejningspunkt og ophav til deres værdier, valg og ambitioner. Det rokker ved grundlaget for alle tre søskende, da forældrene lader sig skille – men også ved balancen og dynamikken i familien. Gennem de tre søskendes forskellige synsvinkler fortælles historien om tilhørsforhold, opbrud og konsekvenser – og spørgsmålet stilles: Hvad det er, der egentlig udgør en familie? Helga Flatland skriver træfsikkert og genkendeligt om søskendeforhold og om at se tingene fra forskellige synspunkter og giver på den måde forskellige indblik i den samme fortælling.
Uhyggelig realistisk skildring af et fremtidssamfund, hvor tre superstater har delt verden mellem sig. Winston Smith lever i Oceanien, som beherskes af "partiet", der med Store Broder i spidsen kontrollerer alt - selv tanker lader sig pejle. Alligevel har Winston forbudte tanker, og han kommer i kontakt med andre oprørere, bl.a. pigen Julia, som han forelsker sig i, hvilket i øvrigt også er forbudt.
Fra den Pulitzer-prisvindende forfatter bag Alt det lys vi ikke ser, en af de mest anerkendte og bedst sælgende bøger i nyere tid, kommer nu en triumf af fantasi: En skyhøj roman om børn, der træder ind i de voksnes rækker i en ødelagt verden.I det femtende århundredes Konstantinopel vokser forældreløse Anna op i et hus befolket af kvinder, der alle ernærer sig ved at brodere kåber til byens præster. Da Anna ved et tilfælde får fingre i et antikt manuskript, fortrylles hun af fortællingen om Aithon, drengen der drømmer om at flyve op til Byen i skyerne. Men Konstantinopel er under fjendtligt angreb udefra, og Annas søster er dødeligt syg. På den anden side af de høje bymure står bondedrengen Omeir, milevidt hjemmefra. Han er tvunget i krig af den invaderende hær, og ved Konstantinopels mure krydses hans veje med Annas. Fem hundrede år senere, på et bibliotek i Idaho, er den tidligere krigsfange Zeno i færd med at instruere fem skolebørn i et skuespil baseret på Aithons historie. Blandt hyldernes mange bøger har den forstyrrede klimaaktivist Seymour plantet en bombe. Og i en ikke så fjern fremtid skriver Konstance fortællingen om Aithon ned fra erindringen, som hendes far fortalte hende den. Hun har aldrig set Jorden, kun hørt historier om den, om bord på fartøjet Argos. BYEN I SKYERNE er en episk roman om kærlighed, længsel og omsorg for Jorden og de sjæle, der befolker den. Med virtuos fornemmelse for komposition væver Anthony Doerr skæbnetrådene sammen til et varmt sanset portræt af menneskelivets mest hjertegribende aspekter.
En sørgmunter historie om en familiefar i eksistentiel krise. Doppler er en mand, der ikke bryder sig om nogen, og en dag mærker han, at han heller ikke bryder sig om sig selv. Han får nok af det hele og beslutter sig for at vende sin familie, job og venner ryggen og flytte ud i skoven. Væk fra trivielle spekulationer om nyt badeværelse og den evindelige kværnen fra sønnens videofilm. Nu vil han leve af det, han finder i skoven og kede sig så længe, at han bliver glad. Det var i hvert fald planen ...
Opvæksten på marsken i udkanten af den lille by Barkley Cove på North Carolinas kyst har givet Kya Clark kaldenavnet “marskpigen” hos de lokale. Efterladt af sin mor og søskende hos sin alkoholiserede og voldelige far lever Kya en barsk tilværelse, hvor hun må lære at klare sig selv. På trods af hendes status som udstødt, får hendes naturlige skønhed to af byens unge mænd til at få øjnene op for Kya, og et nyt liv åbner sig for hende - men rygterne om marskpigen er mange, og da liget af det lokale hotshot Chase Andrews dukker op, er de lokale ikke sene til at mistænke Kya og det skrøbelige liv hun har kæmpet så hårdt for at opbygge er i fare.Med sin gribende og stormfulde fortælling om overgangen fra barn til voksen viklet ind i en spændende mordgåde er ude hvor flodkrebsene synger en fængslende roman, som udtrykker en nutidig og samfundskritisk bekymring for vores forståelse af naturen.
Fås i hardback-udgave, 9788740038309 Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en menneskehistorie, man aldrig glemmer. Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb. Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid. Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.
Fem kvinder mødes i en have uden for Teheran. Langt fra samfundet og familiens bånd finder de en ny start. Men hvad har en rig enke, en ung prostitueret, to gammeljomfruer og en skolelærer, der gerne vil være et træ, egentlig til fælles? I Kvinder uden mænd skildrer Shahrnush Parsipur fem kvinder i et samfund domineret af mænd – deres liv, deres drømme og deres håb – og fortæller undervejs en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse og frihed i 1950’ernes Iran. Udkommer i Gyldendals SKALA-serien for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede. “Parsipur er en modig, talentfuld kvinde og frem for alt en stor forfatter.” - Marjane Satrapi, forfatteren bag Persepolis
Ondskabens fyrste, Sauron, kan gøre sin magt fuldkommen, hvis Ringen kommer i hans besiddelse. Det skal hobbitten Frodo forhindre, men Ringen kan ikke skjules, den vil let kunne spores af Sauron såvel i jord som i vand. Der er kun én ting at stille op - den må tilintetgøres. Den opgave påtager Frodo sig og drager ud for at kaste Ringen på den ild, hvor den blev støbt - i Dommedagsbjerget, der ligger i Saurons rige. Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 2. del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.
En seksogtrediveårig portrætmaler svigtes af sin hustru, og efter et roadtrip i det nordlige Japan flytter han ind i et hus oppe i bjergene, som har tilhørt en berømt, gammel maler. Huset ligger på kanten mellem to vejrlig, mellem to verdener, og snart begynder mærkelige ting at ske. En nat hører den yngre maler en puslen oppe fra loftet, og dér finder han et uhyggeligt, men dragende maleri. Han kan ikke slippe billedet, som synes at igangsætte en kæde af hændelser. En underlig ringlen lyder nu fra skoven, samtidig med at maleren fornemmer, at han ikke er helt alene i huset. Men han kan dele det, der sker, med den hjælpsomme genbo, Menshiki, som har betalt ham fyrsteligt for at male sit portræt, og hvis skæbne på mystisk vis væver sig ind i hans egen.
Fra en mester inden for moderne fantasy kommer her en roman med en fantasikraft, der ikke ligner noget andet, man har læst. Med A Game of Thrones – KAMPEN OM TRONEN har George R.R. Martin skabt et mesterværk, der rummer alt det bedste, som genren har at byde på. Mystik, intriger, romantik og eventyr fylder siderne i denne storslåede fortælling, der er første del af en stort anlagt serie.For lang tid siden, i tidernes morgen, bragte en overnaturlig begivenhed uorden i årstiderne. I et land, hvor somrene kan vare flere årtier og vintrene en menneskealder, er der uro i luften. Kulden er på vej tilbage, og i den store iskolde vildmark nord for Vinterborg er skumle kræfter ved at samle sig på den anden side af Muren, der beskytter kongeriget. Begivenhederne udspiller sig skiftevis i et goldt land med kulde og i et sommervarmt rige med overflod. Det er en fortælling om lorder og ladyer, soldater og troldmænd, snigmordere og bastarder, hvis veje krydses i en tid med grumme varsler. Der optræder en gådefuld krigerbande med sværd, der ikke er menneskeskabte, en stamme af barbariske vildlinge, der driver mænd til vanvid, en brutal ung drageprins, der sælger sin søster for at genvinde sin tabte trone, et barn, der rammes af en ulykke og svæver mellem liv og død, og en beslutsom kvinde, der begiver sig ud på en farefuld rejse for at beskytte alt det, hun har kært. I en broget verden med hemmelige planer og modplaner, tragedie og forræderi, sejr og nederlag, forbundsfæller og fjender er Starkernes skæbne uvis, efterhånden som begge sider bestræber sig på at vinde sejr i den farligste kamp: kampen om tronen. KAMPEN OM TRONEN er uforlignelig, hvad angår både spændvidde og udførelse, en læselimousine af de dejligt lange, som fanger læseren fra de første sider, fastholder ham og ender med at give ham lyst til at læse mere.
Snorris Edda er uden tvivl et af de kendteste værker fra den nordiske middelalder. Det er forfattet i 1200-tallet af den islandske stormand Snorri Sturluson, der ville indsamle og gengive myterne i den nordiske mytologi, som på det tidspunkt var trængt bagud af kristendommen. Det er først og fremmest fra Snorris Edda, at danskerne kender disse myter: Historien om Balders død, Thors fisketur efter Midgårdsormen blandt mange, mange andre, Vølvens Spådom samt ikke mindst de nordiske skabelsesberetninger.Disse dele af Eddaen har tidligere været oversat og gendigtet flere gange, senest af Thøger Larsen i 1928. Velkendt er også Villy Sørensens gendigtning "Ragnarok" fra 1982. Men Eddaen indeholder mere. Snorri ville også - måske især - fortælle om den rige verstradition, disse historier var blevet overleveret i.Derfor tilegnede Snorri en stor del af Eddaen en gennemgang af de utrolig mangfoldige og intrikate former, den oldislandske poesi kunne antage. Snorris gennemgang giver et enestående indblik i en ældgammel, men yderst sofistikeret fortællekultur, som ikke lader Homer noget efter.Ikke desto mindre har denne del af Eddaen aldrig været oversat til dansk før. Det er derfor intet mindre end en begivenhed, at det nu sker.
Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Det er en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.
Men der kommer en time er sjette og næstsidste bog i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer fortsætter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv, denne gang om tiden under Den Kolde Krig i 1970?erne. Giles Barrington og Emma Clifton - bror og søster - kolliderer på mange måder, ikke mindst politisk, men samtidig er Giles lidenskabeligt optaget af at få Karin smuglet ud af Østtyskland, og det får førsteprioritet i hans liv. Harry Clifton ved virkelig ikke, hvad han skal mene om lige netop dén sag, men har selv nok at se til i sit forsøg på at få Anatolij Babakov løsladt fra en sibirisk arbejdslejr, og Emma må endnu en gang kæmpe for at holde Barrington Shipping på familiens hænder. Imens overgår lady Virginia, eksperten i rænkespil, sig selv i et nyt forsøg på at fore egne lommer - helst så de er fyldt resten af hendes liv, og hun får som altid god og konstruktiv hjælp af sine medkumpaner. Allerede udkommet: Hvor der er vilje, Faderens synder, En velbevaret hemmelighed, Pas på hvad du ønsker dig og Mægtigere end sværdet.?Syvende bind, som er den sidste i serien, udkommer august 2019.
Den 36-årige portrætmaler er dybt optaget af maleriet Mordet på kommandanten. Fundet af det har åbnet en sprække i virkeligheden, og og en række uforståelige hændelser indtræffer. Bjælderne ringler atter fra hullet ude i skoven og idéen, som materialiserede sig i bog 1, giver portrætmaleren ledetråde at følge. Han må nu vove sig ud på en rejse til en underverden med ildevarslende dobbeltmetaforer og strømmende vand. Men hvorfor hjemsøges hans tanker og drømme stadig af ekskonen Yuzu? Og hvad med hans lillesøster Komi, hvis stemme rækker ud efter ham fra de dødes rige? Et attentatforsøg i Wien i årene efter Anden Verdenskrig synes også at spille en rolle, og den navnløse hovedperson er nødt til at lukke cirklen. Alt synes forbundet på tværs af tid og rum i Murakamis nye storværk om kærlighed og ensomhed, krig og kunst. Og undervejs hyldes yndlingsforfatterne Scott Fitzgerald, Raymond Chandler, Fjodor Dostojevskij, Franz Kafka og Marcel Proust.
En mand bliver fundet død i en lejlighed i Oslo, og det er ikke en hvilken som helst mand. Ofret viser sig nemlig at være en gravskænder og trofæsamler, og han er nøje placeret i køkkenets fryser. Et helt andet sted er den tyske kommissær Joona Linna igang med at undersøge en mordsag på en campingplads uden for Rostock. Det er en krævende sag, så Joona beder om ekstra hjælp. Langsomt tegnes et mønster, som er så langt ude og virker fuldstændig vanvittigt, men som samtidig er helt umuligt at ignorere. Er det et mirakel, når nogen genopstår fra de døde, eller er det blot et sandt mareridt? Den længe savnede Joona Linna er tilbage, og med sit syvende bind i serien om kriminalkommissæren, får Lars Kepler endnu en gang vist, hvorfor han med rette kaldes thrillermesteren!
Fjerde bind i Jeffrey Archers Clifton-krønike. Harry Clifton og hans hustru Emma styrter til hospitalet, hvor deres søn Sebastian er blevet indlagt efter en alvorlig bilulykke. Imens finder et snedigt udtænkt magtspil sted i Barrington Shipping Company, hvor Don Pedro Martinez forsøger at forhindre, at Emma indtræder som formand og uden varsel tager den ukendte Cedric Hardcastle plads i Barringtons bestyrelse. Denne uforudsete omvæltning kommer til at ændre livet for alle i familierne Clifton og Barrington. Pas på hvad du ønsker dig er fjerde bind i CLIFTON-KRØNIKEN, en episk fortælling om magt og kærlighed, forræderi, hævn og familiebånd.
"Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl." Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by.Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforskerHarper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930’ernes Alabama."Det er en helt særlig person, der har skrevet denne fremragende roman, det er en forfatter, som besidder den livligste sans for livet og den varmeste, mest autentiske humor. Det er en rørende bog; og så morsom, så vindende." – TRUMAN CAPOTE
En ung franskmand i Algeriet, Meursault, lever et ganske almindeligt hverdagsliv, indtil han en dag på grund af tilfældige omstændigheder skyder et menneske, han overhovedet ikke kender. Alt, hvad der sker omkring Meursault, oplever han på en underlig søvngængeragtig måde uden rigtig at forstå meningen med hverken det, sig selv eller verden. Han skelner ikke mellem godt og ondt. For ham har alle handlinger samme gyldighed. Romanen er nyoversat af Hans Peter Lund.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.