Biblioteker og informationstjenester

From the beginning of summer to early spring, I lived at the Morisaki Bookshop. I spent that period of my life in the spare room on the second floor of the store, trying to bury myself in books. The cramped room barely got any light, and everything felt damp. It smelled constantly of musty old books. But I will always remember the days I spent there. Because that's where my real life began. And I know, without a doubt, that if not for those days the rest of my life would have been bland, monotonous, and lonely. The Morisaki Bookshop is precious to me. It's a place I know I'll never forget.

Dansk Bibliotekshistorie fortæller i to bind om de danske biblioteker i deres mangfoldighed. Den dækker udviklingen fra middelalderens samlinger af håndskrifter til den digitale tidsalder med nye udfordringer til alle biblioteker og informationscentre.Bind 1Biblioteker for de få begynder sin næsten tusinde år lange fortælling med biblioteker i kirker og klostre, der var forbeholdt præster og skriftkloge munke som historikeren Saxo, der i 1200-tallet benyttede biskop Absalons bibliotek til at skrive sin Danmarkskrønike. Efter reformationen i 1536 skabte konger, adelige og lærde deres egne biblioteker, men stadig med adgang for ganske få. Bøger var kostbare klenodier. I 1700-tallets oplysningstid oprettede borgerskabet læseforeninger og lejebiblioteker i byerne, mens folk på landet måtte klare sig med beskedne almue- og sognebiblioteker. Store nationale biblioteker voksede samtidig frem med enestående samlinger af bøger og håndskrifter, også i international sammenhæng. Det Kongelige Bibliotek blev åbnet for offentligheden i 1793, så samlingerne kunne udnyttes til videnskabelige formål. Nye klasser, nye fællesskaber og nye biblioteker dukkede op. Omkring år 1900 fremmede bogsamlingsbevægelsen og folkeoplysende pionerer som Andreas Schack Steenberg og H.O. Lange bibliotekssagen med oprettelse af bogsamlinger både i byerne og på landet. Dette bind slutter med optakten til den første danske bibliotekslov i 1920 med visionen om biblioteker i by og på land med adgang for alle.Bind 2Biblioteker for alle har som udgangspunkt biblioteksloven fra 1920, der åbnede mulighed for statslig støtte til kommuner med biblioteker med oplysende formål. Med loven fik folkebibliotekerne stadig større kulturel betydning og social udbredelse. Målet var at nå ud til alle landets borgere for at bidrage til et demokratisk og oplyst samfund. Den vigtige ændring af biblioteksloven i 1964 betød, at folkebibliotekerne kunne inddrage nye lyd- og billedmedier og tage initiativ til flere kulturelle arrangementer. Med formidling af musik, kunst og nye populære genrer nåede folkebibliotekerne ud til nye brugergrupper og generationer og fik stadig stigende betydning som lokale mødesteder. Forskningsbibliotekerne åbnede sig for et voksende antal forskere og studerende fra 1960’erne og frem, og stadig flere specialiserede og faglige biblioteker kom til. Digitaliseringen har forbedret søgemulighederne i forhold til både historisk og helt aktuelt materiale, og samarbejdet mellem folke- og forskningsbiblioteker har gjort information mere tilgængelig for alle. Bindet afrundes med debatten om bibliotekernes fremtidige muligheder og ændrede vilkår i det 21. århundrede domineret af sociale medier, nem adgang til information via nettet, ændrede udlånsmønstre, stigende besøgstal og øgede kulturelle aktiviteter. Værket er finansieret med fondsstøtte fra:15. Juni FondenAugustinus FondenDanmarks BiblioteksforeningDanske Fag-, Forsknings- og UddannelsesbibliotekerDen Hielmstierne-Rosencroneske StiftelseFarumgaard- FondenForbundet Kultur og InformationG.E.C. Gads FondInstitut for Kommunikation, Københavns UniversitetKonsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks FondLandsdommer V. Gieses LegatAage og Johanne Louis-Hansens Fond

"Sophie Alberti (1846-1947) – kvindesagspioner og førstedame i Kvindelig Læseforening" er en bevægende biografi om Sophie Alberti, der var Kvindelig Læseforenings succesrige formand igennem en menneskealder. Under hendes ledelse blev foreningen en magtfuld faktor i det kulturelle og politiske Danmark og var derved medvirkende til at bane vejen for indførelsen af kvinders valgret i 1915.Sophie Albertis virke muliggjorde, at kvinder fra alle samfundslag kunne låne lødig litteratur fra ind- og udland i læseforeningens bibliotek, der gennem årene støt udvidede sit sortiment. Hun indførte det amerikanske decimalsystem i biblioteket og dannede dermed skole for de senere kommunale folkebiblioteker.Hun gjorde foreningen internationalt kendt. Berømte kvindelige forfattere og politikere valfartede til foreningen. Hun fik gennemtrumfet opførelsen af et stort og smukt hus på Gammel Mønt i København. Hun korresponderede med mange kulturpersonligheder og knyttede et nært venskab med den svenske forfatter og Nobel-prismodtager Selma Lagerlöf.Biografien er et stykke enestående danmarkshistorie om en fremragende kulturpersonlighed, som i modsætning til dengang er ukendt for de fleste i dag. Bogen er illustreret med 68 pragtfulde fotografier og tegninger fra hele perioden.Helle Hvenegård-Lassen har i mange år arbejdet som folkebibliotekar i Lyngby-Taarbæk.

Bibliotheken stehen mit ihren Erwerbungsentscheidungen in einem ethischen Spannungsfeld: Einerseits gilt es die Meinungs- und Informationsfreiheit zu bewahren und mit ihrem Bestand die pluralistische Gesellschaft abzudecken, andererseits nur geprüfte und weltanschaulich vertretbare Inhalte anzubieten. Bibliotheken sollten sich in diesem Spannungsfeld positionieren. Je nach Auftrag, Unterhaltsträger oder Zielgruppe der eigenen Einrichtung kann eine Bibliothek unterschiedliche Antworten für sich finden. Nach einer ethischen Einordnung wird der Umgang mit Medien an den politischen und gesellschaftlichen Rändern in verschiedenen Bibliotheksformen, wie z.B. der Deutschen Nationalbibliothek, aus der Sicht einer sammelnden Bibliothek und von öffentlichen Bibliotheken verschiedener Größe aufgezeigt. Neben dem Bestandsaufbau und Kontextualisierung wird die Kommunikation von bestandspolitischen Entscheidungen thematisiert. Ein Schwerpunkt bildet der Umgang mit dem Kulturkampf von rechts. Praxisbeispiele runden die theoretischen Beiträge ab. Der Band bildet den aktuellen Stand der Diskussion ab und richtet sich an Fachleute, Studierende und Politikwissenschaftler.

Die Tarifparteien der Länder haben 2020 eine geänderte Entgeltordnung vereinbart, wodurch statt bibliotheksspezifischer nun die allgemeinen Tätigkeitsmerkmale für den Verwaltungsdienst auch auf Tätigkeiten in Bibliotheken angewendet werden. Dadurch sowie durch allgemeine aktuelle Entwicklungen im Bibliothekswesen ergeben sich in etlichen Entgeltgruppen Veränderungen. Das neue Standardwerk für die Erstellung von Stellenbeschreibungen und Stellenbewertungen in wissenschaftlichen Bibliotheken führt neben neuen auch umfassend aktualisierte Arbeitsvorgänge auf und versteht sich als Instrument, um Tätigkeiten in Bibliotheken den unbestimmten Rechtsbegriffen bzw. Entgeltgruppen der derzeit gültigen Entgeltordnung zuzuordnen. Ergänzt wird das Werk durch Grundlagenwissen zum Thema Eingruppierung, Stellenbeschreibung und Stellenbewertung. Nachdem Ende 2020 die Arbeitsvorgänge in Bibliotheken, 1. Öffentliche Bibliotheken (AVÖB) erschienen sind, folgt hiermit die Neufassung der Arbeitsvorgänge in wissenschaftlichen Bibliotheken (AVWB) sowie erstmals eine Zusammenstellung von Arbeitsvorgängen in staatlichen Bücherei- und Bibliotheksfachstellen (AVBF). Erarbeitet von Anke Berghaus-Sprengel, Kirsten Brodmann, Heike Budnitz, Katharina Ebrecht, Wolfgang Folter, Volker Fritz, Heike Lochner, Petra Mende, Robert Zepf. AVBF erarbeitet von Jürgen Blim, Volker Fritz, Günter Pflaum

Die Studie fächert erstmals die Entwicklung der Leipziger Buchmesse von 1945 bis 1990 auf. Nach dem Zweiten Weltkrieg fand die Messe ihre Rolle im planwirtschaftlichen Literaturbetrieb. Die DDR nutzte sie als Leistungsschau, um Bücher und Kultur vor internationaler Kulisse in Szene zu setzen. Dabei diente das Frankfurter Pendant als Maßstab. Für die Lesenden in der Diktatur bot die Messe einzigartigen Zugang zu westlichen Medieninhalten und war Ort des legendären Messeklaus. Dieser Offenheit begegneten die Beteiligten mit Zensur und Überwachung durch die Staatssicherheit. Durch die Messe wurde Leipzig zu einem Knotenpunkt des deutsch-deutschen Kulturaustauschs. Die Verlage der Bundesrepublik suchten den Kontakt und wirkten als Schrittmacher des innerdeutschen Literaturtransfers. Mit Blick auf die konfliktreiche Beziehung beider Börsenvereine leisteten sie einen wichtigen Beitrag zur Entspannung zwischen Ost und West. Auf einer breiten Quellenbasis rekonstruiert Patricia F. Blume die Entstehung der Leipziger Buchmesse, ihre Funktionen und ihren Wandel. Dabei verbindet sie Buchhandelsgeschichte mit Wirtschafts-, Alltags-, Kultur- und Rezeptionsgeschichte.

Designed for public librarians, school media specialists, teachers, and anyone with an interest in supporting teen literacy, this book features 133 nonfiction booktalks to use with both voracious and reluctant teen readers. These booktalks cover a wide and varied range of nonfiction genres, including science, nature, history, biography, graphic novels, true crime, art, and much more. Each includes a set of discussion questions and sample project ideas which could be easily expanded into a classroom lesson plan or full library program. Also included are several guidelines for classroom integration, tips for making booktalks more interactive and interesting, and selections for further reading.

An urgent anthology exploring land's pivotal role in libraries, delving into decolonization, climate change, and our connection to the land we inhabit.

This book provides a comprehensive guide to the planning, equipment, and organization of open access libraries. It covers a wide range of topics, from the benefits of open access to the practical challenges of designing and maintaining a successful open access library. With contributions from leading experts in the field, this book is an essential resource for librarians, information professionals, and anyone interested in open access.This work has been selected by scholars as being culturally important, and is part of the knowledge base of civilization as we know it.This work is in the "public domain in the United States of America, and possibly other nations. Within the United States, you may freely copy and distribute this work, as no entity (individual or corporate) has a copyright on the body of the work.Scholars believe, and we concur, that this work is important enough to be preserved, reproduced, and made generally available to the public. We appreciate your support of the preservation process, and thank you for being an important part of keeping this knowledge alive and relevant.

This catalogue provides a comprehensive listing of the impressive collection of books housed in the library at Chatsworth House, one of England's finest stately homes. The collection covers a wide range of subjects and genres, making it a must-have for any bibliophile or collector.This work has been selected by scholars as being culturally important, and is part of the knowledge base of civilization as we know it.This work is in the "public domain in the United States of America, and possibly other nations. Within the United States, you may freely copy and distribute this work, as no entity (individual or corporate) has a copyright on the body of the work.Scholars believe, and we concur, that this work is important enough to be preserved, reproduced, and made generally available to the public. We appreciate your support of the preservation process, and thank you for being an important part of keeping this knowledge alive and relevant.

Recent years have seen a rise in interdisciplinary approaches to the study of the mind. However, relatively little emphasis has been placed on attention, its functions, and phenomenology. As a result, there are a multitude of definitions and explanatory frameworks that describe what attention is, what it does, and how it works. This volume proposes that one way to discuss attention is by utilizing an integrative multidisciplinary framework that takes into consideration aspects of attention as a means of accessing the world and as a mediator of experience. It brings together contributions from cognitive science, philosophy, and psychology in order to shed light on these aspects of attention. By including both theoretical and empirical approaches to attention, this volume will provide (1) an innovative framework for examining attention as something that mediates experience and (2) new perspectives on foundational and defi nitional issues of what attention is and how it contributes to our ability to access the world. By drawing together different disciplines, this volume broadens the concept of attention. It opens up a new way of looking at attention as an active process through which the world is disclosed for us.

Das Handbuch erzeugt erstmals einen forschungsleitenden Rahmen der Buchforschung. Hierzu systematisiert es deren Themenspektrum nach Forschungsbereichen. Es zeigt verwendete theoretische Ansätze und diskutiert potenzielle weitere in ihrem jeweiligen Nutzen. Der Band versteht sich als interdisziplinäre Ausgangsbasis der künftigen buchbezogenen Forschung sowie als Grundelement der buchwissenschaftlichen Ausbildung an Universitäten und Hochschulen.