Videnskabens historie (samfundsvidenskab og humaniora)

Metoder i samfundsvidenskaberne behandler de grundlæggende metodiske byggesten inden for samfundsvidenskaberne. Hovedvægten ligger på, hvordan man i første omgang indhenter data og hvordan de efterfølgende skal analyseres, men uomgængelige spørgsmål omkring formulering af problemstilling og projektdesign er også genstand for grundig behandling. Den kvalitative og kvantitative metode præsenteres og illustreres gennem praktiske eksempler på anvendelsesområder - begge metodetyper er dækkende for langt størstedelen af al anvendt samfundsvidenskabelig metode i Danmark og globalt. Ambitionen er at læseren selvstændigt, eventuelt med et minimum af instruktion, skal kunne gennemføre empiriske analyser på et forsvarligt videnskabeligt grundlag, og dermed også være i stand til kritisk at kunne diskutere andres metodiske bidrag. Denne bogs forfattere er blandt de ledende danske eksperter inden for samfundsvidenskabelig metode og de giver med udgangspunkt i deres forskning, herunder store empiriske erfaring, et sammenhængende overblik over et meget vigtigt men kompliceret og omfattende emne, der står helt centralt når virkeligheden er genstandsfeltet. Bogen henvender sig især til studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser på bachelorniveau på landets universiteter og university colleges.

Den skinbarlige virkelighed er en elementær indføring i de undersøgelsesmetoder, vi kan betjene os af, når vi ønsker at studere virkeligheden, som den kommer til udtryk i samfund, organisationer, virksomheder, grupper og individer og i de fænomener, der udspiller sig i relation hertil. Bogen fokuserer på undersøgelsesprojekter, hvor der indgår erfaringsmateriale (empiriske data), som på den ene eller anden måde skal belyses eller analyseres med udgangspunkt i eksisterende teori. Typisk er der tale om projektopgaver, seminaropgaver, hovedopgaver, specialer, kandidatafhandlinger mm. Indholdet dækker alle faser i en undersøgelsesproces fra et projekts idéstadie til rapportering og formidling af undersøgelsesresultater.Bogen har et erhvervsøkonomisk og sociologisk udgangspunkt, og der er lagt væsentlig vægt på metoder, der bygger på indsamling, tolkning og analyse af kvalitative data.Den skinbarlige virkelighed henvender sig til studerende og andre, der beskæftiger sig med undersøgelsesprojekter inden for samfundsvidenskab og tilgrænsende områder.

At være menneskeligMåske har du hørt udtrykket en gang eller to. Men hvad betyder det egentlig at være menneskelig? At være menneske?"HUMAN – På sporet af det menneskelige" tegner et mangesidigt billede af mennesket i al dets forunderlighed og forvirrethed, galskab og genialitet. Hvad betyder vores hjernes måde at fortolke sin omverden på for vores menneskesyn? Og hvad kan en nuttet bil, en gavmild vampyr og en røgalarm fortælle os om, hvordan vi opfatter verden og hinanden? Dette er fortællingen om, hvem vi er, hvorfor vi er, som vi er – og ikke mindst om, hvem vi kan drømme om at blive.Forfatter Thomas Thaulov Raab har også skrevet bøgerne ”Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed” (2015), ”Din geniale dyrehjerne” (2016) og ”En bog om hukommelsen” (2014).

Fænomenologi: En introduktion er en kortfattet og engageret indføring i en af det 20. århundredes dominerende filosofiske bevægelser. På en levende og letforståelig måde introducerer bogen en række fænomenologiske nøglebegreber, som er afgørende for at kunne forstå tænkere som Husserl, Heidegger og Merleau-Ponty. Bogen, som er skrevet af en internationalt førende ekspert på området, undersøger centrale spørgsmål som: Hvad er en fænomenologisk analyse?Hvad er fænomenologiens metodologiske fundament? Hvad fortæller fænomenologien os om kropslighed og intersubjektivitet?Hvordan relaterer fænomenologien sig til andre grene af filosofien? Hvordan kan ideer fra den klassiske fænomenologi anvendes i moderne kvalitativ forskning?Bogen indeholder anbefalinger til videre læsning og opdagelse i fænomenologiens verden, hvilket sammen med bogens omfattende begrebsliste gør den til et oplagt udgangspunkt for enhver, der søger en kortfattet og letlæst introduktion til den rige og komplekse fænomenologiske tradition.“En klar og autoritativ introduktion til fænomenologi af en af verdens førende fænomenologer" Dermot Moran, University College Dublin, Ireland "Dan Zahavi, en af de mest produktive og indsigtsrige fænomenologer i sin generation, har leveret en kortfattet, klar, og intellektuelt stimulerende indføring i fænomenologien” Alessandro Duranti, University of California, Los Angeles, USA "Denne klare bog kommer ind til kernen af hvad fænomenologi handler om, og er uundværlig for enhver der ønsker at vide mere om den tradition” Piet Hut, Institute for Advanced Study, Princeton, USA

”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.

I en kort tekst skildrer Oscar Coop-Phane processen mod en gris ligesom dem, der blev ført mod dyr helt frem tilslutningen af 1700-tallet.En praksis, der er lige så mærkværdig, som den i dag er ukendt. En fortælling i fire akter.Vi følger Forbrydelsen, herefter Processen, der er skrevet som et retssagsdrama, hvor man møder de to parters advokater, offerets familie, vidnerne og eksperterne, publikum og nævningene samt grisen, der, som læseren vil se, gebærder sig på bedste beskub, og endelig retsformanden, der til sidst fælder sin dom: død ved hængning.Herefter følger Ventetiden, hvor alle hver især forbereder sig på svinets død: bødlen Jean, fader Paul, som skal skriftedyret, den grådkvalte familie og grisen, som Pinslen snart vil frigive.Coop-Phane kulegraver menneskets følelser, frygten, vrede, grusomheden og hævntørsten, men også medfølelsen eller sorgen. Det er en allegorisk tekst, hvor vi alle i dyret vil kunne genkende vores eget svin.

Et portræt af naturvidenskabens verdensberømte centrum i Danmark.'Unity of Knowledge' henvender sig til unge mennesker, drenge og piger, konfirmander, studenter, universitetsstuderende; Unge mennesker der er vant til billedsprog og forstår en skildring af forskning og videnskab, der ikke er båret af tekst. Bogen er til nysgerrige kvinder og mænd i alle aldre. Turister, der vil have en anden slags Danmarkshistorie med hjem, dem som er interesserede i udvikling og evolution, og dem der er uden forhåndskendskab til Niels Bohr.Med farvebilleder fra i dag, sort/hvid billeder fra Niels Bohr-arkivet, citater og collager, skildrer bogen den nysgerrighed og åbenhed for det ukendte, som hersker på Niels Bohr Institutet. Det er i samarbejde, at folk fra hele verden mødes her og videreudvikler naturvidenskabens store succeser som man har gjort siden grundlæggelsen af institutet i 1920’erne.Billeder og billedforløb viser institutet indefra, de mennesker der arbejder der, og hvordan der ser ud på et sted, hvortil de færreste har adgang. Et sted hvorudfra gadgets, viden og teknologisk udvikling, som vi alle dagligt er i berøring med, kommer fra.Bogen handler om kvantefysik, is og klima, sorte huller og mirakler, en hverdag af idéer, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde på tværs af landegrænser. Princippet om vidensdeling, idéen om at nå længere og opnå bedre resultater i samarbejde.Bogen er blevet til i samarbejde mellem Niels Bohr Institutet, billedhugger Rikke Raben, fotograf Anne Prytz Schaldemose og forfatter Peter Høeg. Rikke Raben har i et årti haft sin daglige gang på Institutet og har inviteret Anne Prytz Schaldemose med indenfor. Anne Prytz Schaldemose har taget de nye farevefotografier. Rikke Raben har udvalgt s/h foto fra Niels Bohr Arkivet, og hun har med sin baggrund i skulpturportrætter overordnet fusioneret s/h og farve foto o.a. i de kombinationer og forløb, som tilsammen udgør det visuelle portræt af Niels Bohr Institutet i bogen.

Epidemier har altid været en provokation til befolkningerne, der siger Organiser jer eller dø – hvad vil I gøre? Samfundene har svaretforskelligt, og det er disse forskellige svar, som epidemierne har fremprovokeret, der er denne bogs snit. Igennem ti korte veloplagtekapitler fortæller filosoffen Anders Fogh Jensen epidemiernes styringshistorie fra det 13. århundrede og frem til i dag. Bogen placerer coronapandemien i en historisk horisont, så man forstår, hvor de forskellige greb og indgreb kommer fra, og hvad der tænkes med det, der gøres.Anders Fogh Jensen (f.1973) er filosof, Diploméd’Études Approfondies fra Sorbonne og Ph.D.fra Københavns Universitet. Han er dramatiker, foredragsholder, forfatter og fader til samtidsindrammendebegreber som projektsamfundet og pseudoarbejde. Han er en hyppigt brugt filosofisk stemme i radio, TV og aviser. Anders er forfatter til bøgerne Metaforens magt, Mellemting – Foucaults filosofi, Magtens kartografi– Foucault og Bourdieu, Projektsamfundet, Projektmennesket,Epi-demos, Hvordan skal jeg leve mit liv Kierkegaard?, Pseudoarbejde og senest Narrative samtaler – Forklaringer fra maskinrummet. Flere af disse bøger er også udkommet på engelsk. Anders har bl.a. skrevet teaterstykket De danser alene om projektmenneskets liv og færden i projektsamfundet. Han er en erfaren underviser ved landets universiteter og han står bag Dannelsesrejser.dk og Filosofisk konfirmation.

Det er et uforanderligt vilkår for os mennesker ikke at vide, hvad fremtiden vil bringe. Det er ikke et let vilkår at leve med, og gennem hele den menneskelige historie har vi på alskens måder forsøgt at finde måder at forudsige fremtiden på. Blandt de tidligst kendte af disse er at se på stjerner, læse i teblade og olier eller undersøge offerdyrs indvolde og fortolke bestemte observerbare tegn som gode eller onde varsler. Denne slags spådomme går helt tilbage til Oldtidens Mesopotamien, og de ældste, der findes bevaret, er over tre årtusinder gamle.I dag vil de færreste nok tro på, at stjernernes bevægelser eller markeringer på dyreindvolde har nogen egentlig indflydelse på vores hverdag – vi forlader os i stedet på meteorologer, statistikere, politiske eksperter og deslige for at se ind i fremtiden. Men i Mesopotamien var disse ritualer noget, der blev taget dybt alvorligt. Ved hofferne var der ansat professionelle varselstagere, og man foretog sig intet af vigtighed, før man havde fået et positivt varsel og vidste, at guderne var på ens side – selv konger drog ikke i krig foruden.Det kan måske virke fjernt for en moderne verdensborger, men i virkeligheden er forskellen på en varselstager, der fortolker varsler i fårelevere, og en børsmægler, der bruger statistik til at forsøge at forudsige markedssvingninger, slet ikke så stor. Sandsynligheden for, at de tager fejl, er omtrent lige stor, og fra et psykologisk synspunkt er begge blot tilgange til at løse et behov, vi har haft så længe vi kender til: at afdække fremtidens mysterier.I Hvad er værre end uvished? fortæller Ulla Koch på indlevende, tilgængelig og spændende vis om varselstagningens og astrologiens historie fra deres oprindelse i Oldtidens Mesopotamien, med inddragelse af nobelpristageren, adfærds- og økonomipsykologen Daniel Kahnemans forskning.

Martin A. Hansen er mest kendt som skønlitterær forfatter. Som ung havde han dog gerne villet have uddannet sig til historiker, og interessen for historie fastholdt han livet igennem. Den interesse hang sammen med et ønske om at kunne udfylde rollen som folkeopdrager – en vejleder af det danske folk. En opgave, der især blev søgt indfriet med Orm og Tyr (1952), hans vigtigste danmarkshistoriske værk.Martin A. Hansens tilgang til og brug af historie er emnet for denne bog. Den redegør for, hvordan han blev en mønsterbryder – en, der udgjorde et nybrud i forhold til datidens fremherskende historietænkning. Det skete ved, at han interesserede sig for fortiders nærvær i et levet menneske- og samfundsliv.

Hvad vil det i grunden sige at være et menneske? I mange professionsuddannelser og universitetsuddannelser inden for det humanistiske område er antagelser om mennesket både kernen og udgangspunktet - uden at det dog altid synliggøres, hvad antagelserne dækker over. Et menneske ved vi jo allerede hvad er - vi er jo selv et af slagsen - så hvorfor spørge nærmere ind til dette? Helt så enkelt er det naturligvis ikke. Denne bog opstiller og afdækker nogle af de helt centrale spørgsmål, som trænger sig på, når vi ønsker at blive klogere på humanioras antagelser om det menneskelige. Spørgsmål og undren er afsættet for bogens søgen efter svar i filosofien, pædagogikken, sociologien og psykologien. Resultatet munder ikke ud i et teoretisk sammenhængende svar, men aftegner snarere et billede af humanioras sammensatte reservoir af forståelser, hvilket kan støtte læseren i en videre udforskning af emnet. Bogen omfatter ti kapitler, som hver især kredser om grundlæggende menneskelige temaer som fx køn, udvikling, læring, arbejde, opdragelse, tid og tro.

Bølgen og Strømmen handler om populisme som et fænomen i den moderne, digitaliserede verden. Centralt er spørgsmålet: Hvem definerer virkeligheden, som vi møder den gennem medierne? Er der overhovedet noget tilbage i vores fælles virkelighed, som ikke skaber splid i vores forståelse af, hvem vi er, og hvad der gælder? Hvilke argumenter og referencer anvender vi, når vi forsøger at forstå verden og os selv, og hvordan kan vi vide, at disse er gyldige? I sidste ende handler det om dannelse, værdier, identitet og bevidsthed. Uden evnen til refleksiv tænkning og kritisk fortolkning af den information, vi møder i den digitale og globaliserede virkelighed, er vi prisgivet populismen, som samler os i den laveste fællesnævner, hvor alle fordomme og stereotyper mødes i opfattelsen af en splittet og truende verden. Aktuelle udviklinger i hverdagstemaer som stress, arbejdsmarkedsforhold, klimakrise, flygtningestrømme og politisk populisme bliver taget under lup og placeret i en større sammenhæng, som er gjort nærværende med fortællinger, eksempler og anekdoter, så det også bliver underholdende at læse om både os selv og de andre anno 2018. Bogens påstand er, at vi rider på en bølge, både sammen og hver for sig, og dens mål er at give stof til eftertanke og inspiration, så vi frem for at blive opslugt i bølgen kan nå til en forståelse af de understrømme, der fodrer og styrer den, og skabe nye og troværdige syn på virkeligheden.

HK/KOMMUNAL, som sporer sin begyndelse til 13. maj 1923, organiserer denne udskældte gruppe offentligt ansatte, som dækker over en bred vifte affagligheder, funktioner og typer af arbejdspladser. Man finder HK’ere iforvaltninger og jobcentre, på lokale biblioteker, arkiver og museer, på hospitalerog skoler. De er alt fra lægesekretærer, skolesekretærer og tandklinikassistenterover sagsbehandlere, biblioteksassistenter og miljø og laboratorieteknikere til ITmedarbejdere og beskæftiger sig med alskens kontoradministration ogøkonomihåndtering bag kulisserne.

I en hovedstad som København har studenterne kun udgjort en lille del afbefolkningen, men især i indre by har de sat deres fysiske præg. Her liggerRegensen som bolig for studerende og tre andre gamle studenterkollegier. Denhandler både om kollegierne og studenternes liv i byen i øvrigt. Forestillingen omden lidt verdensfjerne student, der lever i ’åndernes rige’ stammer i høj grad fraromantikken i begyndelsen af 1800-årene, men der er mange andre historier atfortælle. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikkeer så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en del af byens liv.

Die philosophischen Schriften von Kant, Maimon und Schelling liefern eindeutige Beweise dafür, dass sich im Ausgang von Kants Diagnose der "herumtappenden Metaphysik" ein philosophisches Forschungsprogramm entwickelt, dessen Ziel in der Erforschung von Natur und Methode der Philosophie selbst bestand. Allen Autoren ist gemeinsam, dass sie ihre metaphilosophischen Überlegungen an zwei zentralen Thesen ausrichten: Erstens, dass Philosophie mit einer Untersuchung ihres eigenen Wesens beginnen muss und nur durch eine "Philosophie der Philosophie" auf den sicheren Weg einer Wissenschaft gelangen kann. Zweitens, dass diese Untersuchung aufgrund ihres Gegenstandes - der Philosophie selbst - die Ausarbeitung und den Einsatz eines speziellen methodologischen Verfahrens verlangt: Kants propädeutische Methode, Maimons Methode der Fiktionen und Schellings Methode der Naturkonstruktion. Unter der Annahme, dass diese im Kontext einer besonderen Auseinandersetzung mit den Überlegungen und Theorien der Wissenschaften des 18. Jahrhunderts entstehen, erörtert die Autorin deren Schlüsselrolle innerhalb der metaphilosophischen Reflexionen Kants, Maimons und Schellings.On the basis of an examination of Kant's, Maimon's and Schelling's metaphilosophies, this book investigates how, starting from Kant's diagnosis of a "groping metaphysics", a philosophical research program, whose goal is to elucidate the nature and method of philosophy itself, develops. What unites their projects is the thesis that philosophy must begin with an investigation of its own nature, and that this investigation, because of its special object, must be accompanied by a reflection on its method. To this end, their methods are discussed on the assumption that these methods arise from a particular engagement with the theories and practices of the 18th century sciences. Finally, this discussion provides the basis for showing in what ways philosophical experiments, fictions, or models offer methodological solutions to the problem of developing a scientific metaphysics.

In bisher ungekannter Klarheit brachten sowohl die weltumspannende Krise der Covid 19-Pandemie als auch die ideologische Legitimierung des russischen Überfalls auf die Ukraine das Neben- und Gegeneinander szientistisch-rationalistischer und außerwissenschaftlich-esoterischer Welterklärungsangebote auch im 21. Jahrhundert zum Vorschein. Vermeintlich randständige alternative Deutungsmuster offenbarten sich mit einem Mal als massentauglich, von rationalistischer Warte zutiefst widersinnig erscheinende Weltbilder wurden unversehens salonfähig. Die hierdurch ausgelösten Kontroversen lehren uns, welchen gesellschaftlichen und politischen Einfluss Personen erlangen können, die vorgeben, über Einsichten in verborgene Wirkungszusammenhänge zu verfügen. Solche Verschwörungstheoretiker und sonstige geistige Brandstifter können als die politischen Propheten unserer Zeit angesehen werden. Doch wäre es zu kurz gedacht, sie mit den im Laufe der Geschichte hervortretenden Propheten und Prognostikern über einen Kamm scheren zu wollen. Die Beiträge diese Bandes widmen sich daher anhand von Beispielfällen den Verbindungen der Sphären des Politischen und des Prophetischen zwischen Antike und Neuzeit; sie illustrieren eine immense Heterogenität der Geisteshaltungen.With unprecedented clarity, both the global crisis of the Covid 19 pandemic and the ideological legitimization of the Russian invasion of Ukraine revealed the juxtaposition and opposition of scientistic-rationalistic and non-scientific-esoteric explanations of the world in the 21st century. Supposedly marginal alternative patterns of interpretation suddenly revealed themselves to be suitable for the masses, and world views that seemed deeply contradictory from a rationalist point of view suddenly became acceptable. The controversies this triggered teach us to what extent social and political influence can be gained by people who claim to have insights into hidden causal connections. Such conspiracy theorists and other intellectual arsonists can be regarded as the political prophets of our time. But it would be too short-sighted to lump them together with the self-declared prophets and forecasters who have emerged throughout history. The contributions in this volume are therefore devoted to the connections between the spheres of the political and the prophetic from antiquity to modern times, using examples illustrating an immense heterogeneity of intellectual attitudes.