Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen giver en grundig teoretisk og metodisk indføring i narrativ supervision og vejledning. Narrativ supervision og vejledning handler om at genskabe mening, glæde og handlemuligheder i arbejdslivet. Det narrative perspektiv understreger, hvordan livet leves igennem fortællinger. Nye fortællinger skaber nye muligheder og nye veje at gå.Narrativ supervision og vejledning er skrevet af forfattere, der alle har mange års erfaring med udøvelse af narrativ supervision og vejledning. Den indeholder beskrivelser af individuel supervision og vejledning og af arbejdet med grupper.Den har fokus på supervision og vejledning i behandlingsarbejde og terapi, i pædagogiske og undervisningsmæssige sammenhænge, i forhold til ledergrupper og i forholdtil kollegial vejledning. Den ser på normer for nutidens arbejdsliv og giver teoretiske og filosofiske perspektiver på det, som synes problematisk i vor tid. Bogen er skrevet til både erfarne supervisorer og vejledere, og til de der er nye i feltet.I en verden, hvor supervision og vejledning anvendes i stadig flere sammenhænge, er det glædeligt med en solid og velskrevet bog som denne. Bogens kapitler bevæger sig fra dybe filosofiske refleksioner og til gode konkrete eksempler, cases og illustrationer. Læseren vejledes ved hjælp af begreber og fortællinger, og der er noget at hente for novicer såvel som erfarne udi kunsten at supervisere og vejlede. Kapitlerne baserer sig på narrative, poststrukturalistiske og fænomenologiske positioner, og teorierne skygger ikke for den konkrete formidling, men hjælper den tværtimod på vej. Det er navne som Bruner,White, Vygotsky, Foucault og Deleuze, der bringes i spil af redaktørerne og deres skribenter til at beskrive erfaringer med narrativ supervision og vejledning. I den narrative tilgang er bekræftelse og at blive bevidnet omdrejningspunktet, skriver redaktørerne, og ”uden aktive og bidragende vidner til livet og dets problemstillinger er der ingen oplevelse af fællesskab. Uden fællesskab er der ensomhed.” Med denne bog kan mange narrative praktikere utvivlsomt finde et opbyggeligt tankefællesskab og bogen kan derfor varmt anbefales.Professor Svend Brinkmann, Ålborg Universitet
I anledning af den seneste reform af læreruddannelsen er Matematik for lærerstuderende nu blevet målrettet de nye krav. Stokastik 1.-10. klasse præsenterer fagligt og fagdidaktisk materiale samt tilhørende arbejdsopgaver svarende til ét modul efter LU13. Stokastik er det, der i skolen hedder sandsynlighedsregning og statistik. Da der er stort overlap mellem kravene i undervisningsfaget matematik 1.-6. klasse og undervisningsfaget matematik 4.-10. klasse, dækker bogen begge disse faglige specialiseringer. Den såkaldte stofdidaktik, der er knyttet til bogens faglige emner, findes i særlige kapitler, mens det fagdidaktiske stof, der er fælles for al matematikundervisning, skal søges i to andre bøger i systemet: Fagdidaktikken findes i Delta, og bogen My dækker elever med særlige behov.
Det er svært at forestille sig et arbejde, der i højere grad rejser etiske problemstillinger end netop politiets. Alle mennesker møder situationer i såvel arbejds- som privatliv, hvor de har brug for at tænke over, hvordan de bør handle eller opføre sig. Politiet færdes dagligt i et terræn, hvor etiske problemstillinger synes gemt bag hver en busk og under hver en sten - og vi forventer som borgere i et moderne retssamfund, at politiet har en høj etisk og professionel standard i sit arbejde. Etik for Politifolk er en lærebog om etik til brug i politiet. Men den er også en filosofisk undersøgelse af de mange særlige etiske problemstillinger, som gør sig gældende på politiets område, og som et moderne politi må forholde sig til, så politifolk kan levere et arbejde af den høje professionelle standard, som borgerne har fortjent.
Biografien om Viggo Kampmann er fortællingen om en af de store politikere i Danmark i årtierne efter Anden Verdenskrig – og om et af de mest udsædvanlige livsforløb i Danmarks nyere politiske historie. Et portræt af en mand, der ubestrideligt var en klog embedsmand og politiker, en af velfærdsstatens fædre. Men også en mand, der til sidst måtte give slip på sit politiske liv.
Heartstopper Volume 5, a captivating piece by Alice Oseman, will take you on a journey that you won't be able to forget. Published in 2023, this book is a must-read for those who are a fan of the genre. The story unfolds in a way that keeps you hooked from the beginning till the end. Alice Oseman has done an exceptional job in crafting a narrative that is both engaging and thought-provoking. The book is a testament to her storytelling prowess and her ability to create characters that resonate with the readers. Published by Hachette Children's Book, Heartstopper Volume 5 is a book that deserves a place in your collection. Grab your copy today and immerse yourself in the world that Alice Oseman has so brilliantly created.
Hvor lang er en forsyningslinje? Hvad er en black hat?Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2021 har søofficer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen slået sit navn fast i den danske offentlighed. Med stor erfaring, konkret viden og særlige formidlingsegenskaber klæder han dagligt danskerne på til at forstå en ny, kompleks virkelighed, der indbefatter ufred i Europa – og en fremtid, hvor ingen længere kan lade, som om kunsten at føre krig hører til i en en anden tidsalder.I denne veloplagte bog, der er skrevet i samarbejde med forsvarsjournalist og tidligere overkonstabel Kasper Wester, giver Anders Puck Nielsen en introduktion til krig anno 2022, hvor alle kan være med. Gennem konkrete eksempler får læseren indblik i krigens domæner – til lands, vil vands, i luften, i rummet og på nettet. Læseren bliver også klogere på moderne begreber som oprørskrig, informationskrig og atomkrig. Og ikke mindst den krig, alle frygter, nemlig en 3. verdenskrig.Uden at være dommedagsprofet forsøger Anders Puck Nielsen med sin bog at udbrede menigmands kendskab til krig. Som Anders Puck Nielsen slår fast i bogen: Det stærkeste våben mod krig er viden.
Social-og specialpædagogik er målrettet undervisningen på den nye pædagoguddannelse.Bogen, som er skrevet af forskere og fagpersoner med teoretisk og praktisk ekspertise inden for de specifikke kompetencemål og tilhørende videns- og færdighedsmål, tilbyder en række professionsfaglige byggesten til udvikling af rammer for og indhold i det pædagogiske arbejde inden for det social- og specialpædagogiske felt.Temaerne er:Udsathed og livsbetingelserInklusion og eksklusionStigmatisering og stemplingEmpowermentRecoveryAutonomi og mestringSundhedsfremmeEtik Social- og specialpædagogik er én af i alt tre fagbøger, som retter sig mod de tre specialiseringer i pædagoguddannelsen, hvor de to andre er Barndomspædagogik og Skole- og fritidspædagogik. Det er bøger, der bidrager til opbygning af fagligheden i de nye uddannelsesspecialiseringer og skabelse af sammenhæng inden for og imellem disse. Derudover kan bøgerne anvendes i forbindelse med efter- og videreuddannelse af pædagoger, herunder også praktikvejledere i forhold til det fornyede fokus på de pædagogiske institutioners uddannelsesopgave.
Peter Øvig skriver stor dokumentarisk bog om 80’ernes vigtigste oprørere – BZ-bevægelsen Først besatte de en gammel rugbrødsfabrik ved navn Rutana i efteråret 1981. De næste ni år drev BZ’erne gæk med politi og myndigheder med den ene kreative aktion efter den anden – som da de gravede en tunnel under Korsgade fra det besatte hus Allotria, så en politistyrke på op mod tusind mand kæmpede sig ind i et tomt og forladt hus. Flere hundrede unge tilsluttede sig bevægelsen, som mange af dem betragtede som en ny familie, og i medierne blev BZ uden konkurrence den mest omtalte politiske gruppering i 80’erne. Efterhånden blev sammenstødene mellem BZ og politi mere voldelige, og brosten blev suppleret med brandbomber og slangebøsser med stålkugler. Hele Danmark holdt vejret, da BZ’erne i efteråret 1986 belejrede et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro, og de følgende år opgav politiet til sidst helt at komme i nærheden af de besatte huse. I 1990 blev det sidste besatte hus ryddet, men da Peter Øvig 25 år senere gik i gang med researchen til en bog om BZ, skulle det vise sig, at familien stadig levede. Allerede før forfatteren havde besluttet sig for at skrive bogen, rejste en voldsom modstand sig i inderkredsen af det gamle miljø, som opfordrede alle til at boykotte bogprojektet. ”Du har ikke en chance – tag den!” var et af BZ-familiens mottoer, og Peter Øvig valgte at inddrage modstanden i sin bog. Bemærkelsesværdigt nok var de mest indædte modstandere blandt BZ’ere de samme, som gennem de seneste 35 år oftest selv har fortalt historien i bøger og på film.
I den pædagogiske debat støder man i dag stadig oftere på udtryk som den æstetiske dimension, æstetiske læreprocesser og æstetisk praksis. Det æstetiske et noget diffust begreb, der spænder over alt, hvad der er sanseligt, harmonisk, smukt, kunstnerisk og oplevelsesorienteret. Det gør ikke forvirringen mindre, at udtryk som det musiske og det sublime hyppigt optræder som en art synonymer for det æstetiske. Psykologi, filosofi, pædagogik og kunstvidenskaberne har løbende diskuteret indholdet af det klassiske begreb æstetik og bliver næppe nogensinde færdigt med det. I denne bog forsøger forfatterne ikke desto mindre at indkredse begrebet. Formålet er at finde frem til, definere og operationalisere et æstetikbegreb, der er frugtbart og anvendeligt i forhold til nutidens pædagogiske og didaktiske arbejdsfelt og de uddannelser, der er knyttet hertil. Æstetik og læring indeholder kapitler om: De æstetiske ideers historie, et nutidigt æstetikbegreb, æstetik og læring, drivkræfter bag menneskets æstetiske virksomhed, æstetik og uddannelsestænkning og æstetiske læreprocesser i pædagogisk arbejde.
Denne bog henvender sig til alle de professioner, hvor det relationelle er i front. Det betyder i første omgang sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og studerende som er under uddannelse eller efteruddannelse, men bogen vil også være relevant for andre faggrupper, hvor det relationelle har betydning for den gode professionsudfoldelse.
Dansk politik går i tomgang. Og det selv om over 700.000 offentligt ansatte går på arbejde for at udforme og udrulle politikernes ønsker. I denne bog opføres en (nerve)pirrende fortælling om det danske folkestyre. I centrum står politikere, journalister og embedsmænd fanget i deres eget spin som magtesløse sjæle, der løber hurtigere og hurtigere – men alligevel må erkende, at for meget sander til i pseudopolitik. Spørgsmålet rejser sig: Kan vi i dag overhovedet drive politiske forandringer? Alt for sjældent løser reformerne nemlig de store problemer i vores samfund såsom klima, tech, ulighed og vækst. Eller bare de nære emner som folkeskole, jobformidling, integration, skatteindkrævning og socialpolitik. Og konsekvensen er klar: Når vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft, så udhuler det vores demokrati. Gennem nye data, videnskabelige artikler, historisk materiale og 50 interviews med nøgleaktører viser bogen, at mange af de uløste problemer er såkaldte ’vilde problemer’. Det er sammenviklede problemer, som konkurrencestaten har svært ved at tøjle. En vej ud af dette morads er opbygningen af en entreprenørstat. Det er en stat, som begejstrer ved at udvælge få månelandingsprojekter, som er så store og svære, at vi kun løser dem på tværs af offentlig, privat og civilsamfund. Entreprenørstaten åbner sig altså mod omverdenen og giver sig tid til at lege, udvikle, teste og skalere i et langt sejt træk for at bringe troen på politik tilbage.
Finanskrise, klimaforandringer og voksende social og økonomisk ulighed har de seneste år fået stadig flere til at sætte spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi. Samtidig er socialistiske idéer om en demokratisering af økonomien igen sat på dagsordenen. Men hvordan kan økonomien styres mere demokratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet, og hvem skal egentlig eje virksomheder og banker? Hvilken rolle skal markedsmekanismer spille? Og hvordan skaber vi en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte. Det er nogle af de spørgsmål, som Pelle Dragsted giver svar på i denne bog, hvor han argumenterer for, at kimen til en fremtidig demokratisk økonomi allerede findes i de nordiske landes velfærdssamfund og erfaringer med demokratisk ejerskab.
Lige meget hvor vi går hen, er vi der. Men det glemmer vi alt for ofte. Vi henfalder tit og ganske ubevidst til antagelsen af, at det vi tænker på et hvilket som helst tidspunkt er "sandheden" om verden uden for og inden i os selv. Vi betaler en høj pris for denne fejlagtige antagelse - den koster os oplevelsen af nuet.For at give os selv lov til at være i kontakt med nuet, er vi nødt til at lade øjeblikket bundfælde sig for reelt at mærke nuet, se det i dets fylde, opleve det vågent, lære det bedre at kende, forstå det bedre.Redskabet er meditation - en proces, hvor vi uddyber og forfiner opmærksomheden og vågenheden så vi i højere grad kan anvende dem i vores liv.Lige meget hvor du går hen, er du der er en hurtig og nem adgang til det væsentlige i opmærksomhedsmeditation og dens anvendelsesområder. Den henvender sig til mennesker hvis liv - måske, måske ikke - er præget af problemer med stress, smerter og sygdom. Den henvender sig til dem, der ikke ønsker at give sig i kast med et egentligt undervisningsforløb, og dem, som ikke bryder sig om at blive belært om hvad de skal gøre, men som er tilstrækkelig nysgerrige og har lyst til selv at stykke tingene sammen ud fra inspiration, antydninger og forslag.Jon Kabat-Zinn er en internationalt anerkendt forfatter inden for selvudvikling. Han har skrevet flere bestsellere hvoraf denne er den første der udkommer på dansk. Han har grundlagt The Stress Reduction Clinic og arbejder med "fuld opmærksomhed" i mange forskellige sammenhænge, bl.a. på hospitaler og i fængsler.
Det engelske ord literacy, som også benyttes på dansk, har traditionelt handlet om skriftsprogskyndighed, men inkluderer i en nutidig sprogbrug også det talte sprog og sammenhængen mellem talt og skrevet sprog. Samtidig er multimodale tekstformer også blevet en integreret del af nyere literacy-teori.Literacy er derfor blevet et omfattende begreb, som får mange kommunikative fænomener til at hænge sammen. Det er også et didaktisk begreb, som tager udgangspunkt i ønsket om at skabe bedre forudsætninger for kommunikation, og som dækker hele skoleforløbet fra de små til de store klasser. Literacy handler bl.a. om, hvordan man lærer gennem sprog, hvordan læring foregår i sociale sammenhænge, og hvordan læring hænger sammen med betydningsskabelse og identitet.Tæt på literacy. Håndbog i læsning og skrivning er skrevet som en lærebog til læreruddannelsen på baggrund af studieordningens aktuelle krav, samt til læreres efteruddannelse, men den vil også være interessant læsning for andre faggrupper med interesse for sprog og betydningsdannelse. Bogens 12 kapitler tager udgangspunkt i 10 indledende teser om literacy, der bl.a. ser begrebet i et samfundsmæssigt og uddannelsespolitisk perspektiv.Johannes Fibiger er cand.mag. i dansk, idéhistorie og filosofi og lektor i dansk ved VIA University College.Martin Jørgensen er cand.mag. i dansk og kristendomskundskab og tidligere lektor ved VIA University College.De har også sammen udgivet Tæt på sprog. Håndbog i dansk sprog og sprogdidaktik. De to bøger skal ses som en helhed, hvor hvert bind belyser sider af sprogets forhold til den virkelighed, det afspejler og skaber.
Idrætsundervisning udkommer nu i en gennemgribende revideret udgave med mange helt nye kapitler.Grundideen er den samme, men siden 2000, da bogen første gang udkom, er der sket mange uddannelsespolitiske forandringer, og nye teorier har fået indflydelse på den idrætsdidaktiske tænkning. Teorier og overvejelser om læreplaner, undervisning, læring og kompetence er således væsentlige nye afsnit.Lige så mangfoldigt det moderne idrætsbillede er, lige så mangfoldigt udfolder idrætsundervisning og -instruktion sig. Når man skal tackle og omsætte de forskellige pædagogiske udfordringer i idrætsmiljøerne til noget konstruktivt for både undervisere og studerende, så kræver det bred didaktisk indsigt. Idrætsundervisning giver lærere og studerende teoretiske redskaber til en idrætspædagogisk praksis.Bogen er inddelt i seks dele: Først defineres grundlæggende begreber og grundlaget for en idrætsdidaktik præsenteres. Dette sættes dernæst i forbindelse med valg af metode for praksis. 3. del introducerer lære- og læseplansteori i faget idræt på forskellige uddannelsestrin. Med udgangspunkt i bogens forslag til en idrætskultur- og perspektivmodel præsenteres i del 4 velkendte perspektiver i idrætsundervisningen. Her indgår bl.a. leg, præstation og sundhed. Idrætsdidaktisk forskning præsenteres i et selvstændigt afsnit, og bogen afsluttes med en række emnedidaktiske overvejelser, skrevet af andre idrætsundervisere (kropsbasis, boldspil, dans, redskabsgymnastik, friluftsliv, svømning og atletik).Begge forfattere har en solid baggrund i praktisk idræt, hvilket også kommer til udtryk i teksternes kobling mellem teori og praksis.
Helens babykalender er det uundværlige værktøj til nybagte småbørnsforældre. Ud over at være en praktisk og lækker kalender, hvor du kan skrive alt det, som er vigtigt at huske i løbet af din babys første leveår, er den smækfyldt med konkret information og gode idéer, som du kan bruge som nybagt forælder. Og alt sammen er serveret af Danmarks mest populære sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der i sædvanlig stil er på både barnets og forældrenes side.Bogen er trykt i farver og i et indbydende, let tilgængeligt design. Og den særlige indbinding gør den velegnet til både at have liggende opslået som kalender, have med rundt til fx læge og sundhedsplejerske, eller at have stående i reolen ved siden af Helen Lyng Hansens andre bøger. Helen Lyng Hansen er kvinden bag www.netsundhedsplejerske.dk, og herigennem har hun hjulpet tusindvis af desperate eller bare almindeligt bekymrede småbørnsforældre. Hun er desuden forfatter til bøgerne "Helens bog om børn og søvn" (opr. "Sådan får du dit barn til at sove") og (sammen med Sigrid Riise) "De bedste (bedste)forældre" (begge 2010), samt Helens bog om dit barns udvikling (opr. "Sådan støtter du dit barns udvikling") og "Helens bog om Børn og Mad" (2011)
Måske kan du lide fyrværkeri, høj musik og ekstremsport? Måske foretrækker du at læse for dig selv eller at købe ind på nettet i stedet for at gå i indkøbscenteret? Måske har du problemer med at arbejde i støjende omgivelser? Eller måske kan du uden problemer ignorere forstyrrelser? I Lev sanseligt forklarer Winnie Dunn, hvordan dine individuelle sansemønstre påvirker den måde, du reagerer på over for alt, hvad der sker for dig dagen igennem. Hver af os kan identificere os med et af fire sansemønstre. Ved at bruge spørgeskemaet i denne bog kan du finde frem til dit eget sansemønster og sammenligne det med din partners eller din kollegas. Det har nemlig stor betydning for, hvordan man løser sansemæssige konflikter derhjemme og på arbejdet. Når du kender dit sansemønster, vil du være i stand til at vælge netop den rigtige påklædning, det rigtige job eller det rigtige hjem og forstå, hvorfor du træffer disse valg. Lev sanseligt henvender sig ikke blot til faguddannede psykologer og ergoterapeuter men er skrevet som en lettilgængelig indføring og vejledning i, hvordan vores sanser og psykologi spiller sammen, når vi skal forholde os til de sanseindtryk, vi modtager fra vores omverden og medmennesker.
Denne bog handler om de børn, som lever i risiko; de børn som udsættes for omsorgssvigt, mishandling, overgreb eller udnyttelse. Bogen hviler på et massivt fundament af aktuel international forskning og er formidlet med et klart blik for, hvordan denne viden kan oplyse og styrke den socialfaglige praksis. Øyvind Kvello beskriver de vigtigste risiko- og beskyttelsesfaktorer, som påvirker børns livskvalitet og udviklingsmuligheder. Han fokuserer på, hvordan bestemte familiesituationer påvirker barnets opvækst, fx vold i familien, overgreb, rusmiddelproblemer, psykisk sygdom, fattigdom og omsorgssvigt. Børn i risiko er et uvurderligt værktøj for alle, som i forbindelse med studie eller profession beskæftiger sig med udsatte børn og deres familier.
Magt og ledelse er nødvendige forudsætninger for, at virksomheder, institutioner, grupper mv. kan fungere og udvikle sig. Men magtbegrebet er kompliceret, fordi magt kan antage uendelig mange former og findes overalt, hvor mennesker indgår i relationer til hinanden. Derfor er der brug for modeller, som på systematisk vis kan indfange vigtige sider af de magtfænomener, der er afgørende for en ledelses muligheder for at manøvrere. Med udgangspunkt i en magtteoretisk rejse fra Machiavelli til Foucault og Bourdieu præsenterer Kontrol i det stille en sådan model. Modellen består af seks magtdimensioner, som retter fokus på en række ledelsesmæssige muligheder og dermed på vigtige sammenhænge mellem magt og ledelse. To af magtdimensionerne er nye i forhold til tidligere udgaver af bogen, og eksempler og referencer er ført ajour.
Vidste du, at kvindens eget hormon, progesteron, beskytter mod alvorlige lidelser som brystkræft, åreforkalkning, depression og lavt stofskifte – og at mange kvinder lider af mangel på netop dette hormon?Forskningen i hormoner er i rivende udvikling, og den fortæller os, at en lang række sygdomme skyldes ubalance i hormonerne. Det er forskning, som peger på bedre behandlinger af endometriose, PCOS, ufrivillig abort og overgangsalderens hedeture - og af sygdomme, der især rammer kvinder, som leddegigt, fibromyalgi og sklerose. Men skal vi udnytte denne forskning, kræver det et opgør med forestillingen om, at “østrogen” er det eneste hormon, der har betydning for kvinder. Det er en myte, som snart kan fejre 100-års jubilæum, og som det er på tide at få gjort op med. Det vil denne bog uden tvivl bidrage til."Fagligt velfunderet og vidunderligt velskrevet - en bog, som alle kvinder kan have gavn af at læse. Den vil hjælpe dem til at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag."Fra forordet v. læge Lenka Kromann.En udvidet, gennemrevideret og opdateret udgave af "Naturlig hormonterapi", Vingholm 2016.
Drengen, der voksede op som hund, er en fascinerende bog skrevet af den anerkendte forfatter, Bruce D. Perry. Denne bog, der er udgivet i 2019, tager læseren med på en utrolig rejse gennem en drengs liv, der voksede op under utrolige omstændigheder. Bogen er en dybdegående undersøgelse af, hvordan disse omstændigheder formet ham og hans liv. Genren for denne bog er psykologi, hvilket giver et dybere indblik i den menneskelige adfærd og sind. Perry har formået at skrive en bog, der er både tankevækkende og inspirerende, og som vil være af interesse for læsere, der nyder at forstå den menneskelige psyke. Bogen er udgivet af Gyldendal, en af de mest anerkendte forlag i Danmark. Hvis du er på udkig efter en bog, der vil udfordre din forståelse og give dig et nyt perspektiv, er Drengen, der voksede op som hund, bestemt værd at læse.
Kåret som Årets ledelsesbog 2018 af Ledelse i dag. LEDEREN MELLEM TVIVL OG HANDLEKRAFT handler om de menneskelige modsætningsforhold og paradokser, der er på spil i rollen som leder: Hvordan lever man op til tidens krav om konstant omstillingsparathed, samtidig med at man holder fast i sine egne værdier? Hvordan tager man ledelsesmagten tydeligt på sig, samtidig med at man indgår i ligeværdige dialoger med sine medarbejdere? Hvordan kommunikerer man beslutninger, som man dybest set ikke er enig i? Hvordan håndterer man at stå alene og samtidig forbinde sig til sine medarbejdere? Lotte S. Lüscher søger med bogen at give svar på, hvordan man leder med faste skridt, og samtidig har tvivlen med som sin konstante følgesvend. Gennem en lang række eksempler og cases viser hun, hvordan ledere i praksis arbejder med lederskabets paradoksale vilkår. Ambitionen er at støtte ledere i at forsone sig med oplevelsen af at lede i et felt af paradokser, der ikke kan eller skal løses. LEDEREN MELLEM TVIVL OG HANDLEKRAFT er Lotte S. Lüschers anden bog om paradoksledelse. Hvor hun i sin første, Ledelse gennem paradokset (2012), præsenterede paradokstænkningen i en ledelseskontekst, videreudvikler hun her dens eksistentielle perspektiver og konsekvenser. Om forfatteren: Lotte S. Lüscher er cand.psych.aut., erhvervspsykolog og ph.d. i ledelse og indehaver af Clavis Erhvervspsykologi. Hun er desuden lektor ved Psykologisk Institut og School of Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. Lotte S. Lüscher er efteruddannet inden for blandt andet systemteori (Dispuk) og gruppedynamik (Tavistock Institute of Human Relations, London). Hun har endvidere en coach-uddannelse fra Ashridge School of Business og en bestyrelsesuddannelse fra INSEAD. Joachim Meier, cand.psych. fra Aarhus Universitet og kandidat i analytisk journalistik (cand.public.) har bidraget til bogens del 3: "Lederens splittelse og forsoning."
En grundbog til fagene Kommunikation i den pædagogiske praksis og Digital kultur.Bogen er skrevet til dig, der skal være pædagogisk assistent.Udgangspunktet for bogens indhold er den pædagogiske praksis. Dvs. at begreber forklares og uddybes i forhold til de opgaver, den pædagogiske assistent skal løse i samarbejdet med den pædagogiske målgruppe. Der er inddraget mange eksempler fra praksis, ligesom der præsenteres forskellige redskaber og metoder til det praktiske arbejde.Bogen indeholder både klassiske og nyere teorier på området.Med den trykte bog følger også en digital udgave af bogen (i-bog), som indeholder supplerende tilbud i form af fx lydfiler, opgaver og egen notesbog.Bogen indeholder også en eNøgle, som giver adgang til en digital udgave af bogen (iBog). I iBogen er der supplerende materiale i form af fx lydfiler, film, opgaver og mulighed for at tage noter.
I anledning af den seneste reform for læreruddannelsen, LU13, er Matematik for lærerstuderende nu blevet målrettet de nye krav, og omfanget af systemet er tilpasset modulopbygningen og fagets reducerede timetal. Tal, algebra og funktioner 4.-10. klasse præsenterer fagligt og fagdidaktisk materiale samt tilhørende arbejdsopgaver af et omfang, der på de fleste læreruddannelser vil svare til to moduler efter LU13. Bogens første del omhandler Talsystemer og regneprocesser og den anden del Algebra, funktioner og modellering. Den såkaldte stofdidaktik, der er knyttet til bogens faglige emner, findes i særlige kapitler, mens det fagdidaktiske stof, der er fælles for al matematikundervisning, skal søges i to andre bøger i systemet: Fagdidaktikken findes i Delta, og bogen My dækker elever med særlige behov. Til den studerendes øvrige arbejde med undervisningsfaget Matematik 4.-10. klasse er udgivet bøgerne Geometri 4.-10. klasse og Stokastik 1.-10.klasse. I Tal, algebra og funktioner 4.-10. klasse indledes hvert kapitel med en liste over de vigtigste mål for arbejdet med det pågældende kapitel, og det rundes af med en opsamling, der muliggør en evaluering af udbyttet. Således fremhæves det i hvert kapitel, hvilke kompetencer der især sigtes på at udvikle, hvilket er i samklang med de matematiske kompetencer, som står centralt både i LU13 og i det aktuelle faghæfte for grundskolen.
En spændende krimi af Kim Faber og Janni Pedersen som fortsætter historien om politikommissæren Martin Juncker og hans gamle partner Signe Kristiansen. Juncker som forsøger at rydde op i fortiden, hvilket er svært, da han hver nat siden hans fars død er præget af mareridt. Det er en svær opgave af fortrænge fortiden, da hans datter begynder at se sig skepsis på det hele. Junckers kone, journalisten Charlotte er kommet i avisens gravergruppe, og modtager en dag et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb der for et halvt år siden fandt i sted i København, kunne have været undgået. Det går senere op for Charlotte at Forsvarets Efterretningstjeneste antageligt kendte til terrorplanerne, med undlod at gribe ind. Juncker bliver konfronterede med dette, med ønsker ikke at involvere sig i sagen, da det kan bringe ham og Charlotte i en livsfarlig situation. Det er derfor op til Junckers gamle partner Signe Kristensen at komme til bunds i sagen, men som selv har sine egne problemer at slås med i hendes privatliv. Da der senere opstår en forbindelse mellem terrorsagen og et frygtelig lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, beslutter Signe sig at gå all in i sagen, for at forsøge at grave sandhederne frem. En uhyggelig fortælling om hvor grusomt det kan gå, når fornuften falder igennem og ondskaben får frit spil.
Tre-metoden består af syv simple øvelser som enhver kan lave. De aktiver kroppens evne til at ryste af sig selv. Alle pattedyr har denne evne, men mange mennesker skal genlære den. Ved at få kroppen til at ryste eller vibrere aflades spændinger i muskulaturen og dermed forløses stress og traumereaktioner og nervesystemet kan vende tilbage til dets naturlige balance.Ryst dig fri henvender sig til alle der selv ønsker at gøre noget ved eventuel stress, spændinger og små og store traumer. Forældre, der ønsker at kunne være mere tålmodige, mennesker der har lidt overlast gennem ulykke eller vold, hjemvendte soldater, der lider af PTSD, sportsudøvere, almindelige mennesker, der bare ønsker mere ukuelighed og glæde.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.