Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.Indlæst af forfatteren.
Hvad mangler det kropsligt og åndeligt fladmaste menneske i højhastighedssamfundet? Resonans, måske! Rosa bringer et kritisk blik på forøgelsesteorien. Vækst er ikke vejen til det gode liv. Men genklang i verden kan skabe ro, livsfylde og balance hos det moderne menneske. Mennesket er eksistentielt karakteriseret ved trangen til resonansrelationer, og alle mennesker gør sig resonanserfaringer gennem livet. Hvad vil det sige? Jo, at vi oplever øjeblikke, hvor vores tråd til verden begynder at vibrere intensivt, hvor vores forhold til verden ånder. Vi mærker, at vi bebor en syngende verden.En sociologi om forholdet til verden spørger efter vores verdensforholds forskellige fænomenale dimensioner. Hvordan bevæger vi os i verden? For at finde svaret analyserer Rosa vores legemlige og psykiske, eksistentielle og emotionelle, kognitive og evaluative aspekter af tilværelsen. Menneskeligt begær kan tolkes som begær efter resonans; mennesket har en trang til resonans, som minder om længslen efter næring eller anerkendelse.Kvaliteten af det menneskelige liv kan ikke bare måles på de muligheder og ressourcer, vi har til rådighed; arten af det verdensforhold eller den verdensrelation, som er formativ for livet, må tillige undersøges. Det moderne blik på verden, at forøgelsen af ressourcer i sig selv forbedrer livskvaliteten, er vildledende; derimod er der gode grunde til at tro, at den forøgelseslogik, der dominerer det vestlige tilværelsessyn, og drives af sin egen dynamik ogmed sig selv som mål, belaster de menneskelige forhold mere og mere – eller sågar selv er udtryk for og udslag af et problematisk verdensforhold: Det moderne menneske døjer med tristesse.Kan du høre verden? Og svarer verden, når du spørger? Svaret får du her!
En måned før coronaen ramte, mistede Carsten Jensen sin stedsøn, som kun blev 25 år. Carsten forelæste på et universitet i Los Angeles, hvor han var engageret i en tæt dialog med sine unge studerende om deres håb og drømme for fremtiden. Tilbage i selvisolation i et nedlukket Danmark besluttede han sig for at dokumentere pandemien. Hvad tænkte vi, imens den stod på? Hvad er vores forventninger, når den slutter?Øvelser i afsked er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Øvelser i afsked er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.
I bogen afdækker Hakan Kalkan livet blandt unge marginaliserede multietniske mænd og deres færden på gaderne i Københavns Nørrebro. Efter gennem ni år at have levet blandt de unge mænd på gaden, viser Hakan Kalkan i sociologiske analyser, hvordan følelsen af fremmedgørelse og manglende anerkendelse fra det dominerende samfund driver de unge mænd ud i et parallelt gadeliv; et liv med stoffer, kriminalitet og vold, der er præget af en maskulinitet inspireret af ”gangsteren” og amerikanske billeder af ghettolivet. Bogens indblik i de unge mænds syn på eksempelvis det andet køn og det samfund, de møder, og i deres forliste drømme om en almindelig fremtid er forstemmende, men rummer alligevel et håb om forandring. ”Hakan Kalkans værk er banebrydende. Aldrig før er der på dansk grund blevet foretaget en så dybdegående undersøgelse af, hvad nogle kalder for ’bander’ og ’banderelaterede’ miljøer […] Resultatet er en sand guldgrube af videnskabelig funderet viden, der kan hjælpe os med at forstå og håndtere unge mænd på kanten af samfundet.” SÉBASTIEN TUTENGES, docent ved Lunds Universitet.HAKAN KALKAN er født i 1981 i Tyrkiet og kom til Danmark i 1990’erne med sine forældre. Han har en doktorgrad i sociologi fraKøbenhavns Universitet, og hans forskning i bander og gadevold er anerkendt for sit helt unikke indblik i en ellers lukket underverden. Bogen er baseret på Kalkans sociologiske doktorafhandling Shababs – gadekultur, gadens økonomi og respekt på Nørrebro, også udgivet på Hans Reitzels Forlag.
David Attenborough betragtes som en af de vigtigste naturkendere og videnskabsformidlere i verden. I over 70 år har han fortalt os mennesker om den planet, vi bor på, og de storslåede skabninger, vi deler den med. Han er et af de mennesker, der har været flest steder i verden og set mest af den – og hans eventyrlyst, varme og lysende formidling har i kombination med hans dybe viden og brændende kamp for klimaet, dyrelivet og vores fælles planet, gjort ham til naturens måske vigtigste ambassadør for flere generationer.‘Et liv på vores planet’ er både sir Davids bekymrede, men også håbefulde opfordring til os alle – og hans livstestamente. På én gang vidnesbyrd og vision. Bogen er en opsummering af den viden, han har erhvervet sig gennem et liv på vores planet. En ildnende, påtrængende afdækning af den fremtid, der venter os, hvis vi ikke ændrer kurs. Og en klog, velafbalanceret og mulig plan for, hvordan vi kan bygge en anden og mere levende fremtid. På én gang intim og personlig og baseret på den nyeste forskning. Og sir Davids sidste bog.
Kinas ustoppelige vækst er i færd med at skabe en helt ny verdensorden, hvor de globale økonomiske magtforhold afgørende forskyder sig. Den nye verdensorden, der tegner sig, vil have Kina som sit centrum. I Kina i moderne tid går Kjeld Erik Brødsgaard bag om avisoverskrifterne og gennemgår, hvorledes det politiske og økonomiske system fungerer. Han viser, at Kina har etableret sit eget statskapitalistiske system, der over de seneste 40 år har bragt 800 millioner op over fattigdomsgrænsen og skabt en økonomi, der målt i købekraftspariteter nu er større end den amerikanske. Systemet ledes af et kommunistisk parti, der har udviklet sig fra et masseparti til et eliteparti styret af veluddannede partikadrer. Systemets legitimitet bygger, som det var tilfældet i det kejserlige Kina, på økonomisk fremgang og velstand, mens demokrati og politisk pluralisme kommer i anden række. Bogen giver et enestående indblik i, hvordan Kina styres og regeres og bygger på langvarige studie- og forskningsophold i Kina over de seneste fire årtier fra reformernes begyndelse til Xi Jinpings recentralisering.Kjeld Erik Brødsgaard er professor med speciale i Kina ved Institut for International Økonomi, Politik og Business, CBS. Han har været visiting scholar ved universiteterne Stanford, Peking, Singapore og Academia Sinica og er adjungeret professor ved South China University of Science and Technology. Han er medlem af flere bestyrelser, råd og advisory boards i ind- og udland og medlem af Cambridge China Development Trust. Han har publiceret en lang række videnskabelige artikler og bøger. Dette er hans sjette bogudgivelse på dansk.
Med debatbogen Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle gjorde Rane Willerslev sig til talerør for en mere nysgerrig tidsånd; ud med 0-fejlskultur og rigide styringssystemer overalt i den offentlige sektor. Giv plads til det vilde, det skæve, det skøre – dét, ingen tør tænke frem, når de bliver målt, vejet og evalueret i ét væk. I Rygrad og rummelighed – et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb slår den kendte socialantropolog og direktør for Nationalmuseet endnu engang takterne an til nytænkning. Denne gang af det diffuse dannelsesideal, som mange har en mening om og næsten ligeså mange har deres helt egen definition af. I bogens intro-kapitel hedder det blandt andet: ”Jeg vil (derfor) inderligt plædere for, at vi får genindført noget risikovillighed og vovemod i vores samfund. Der skal være en pointe i, at vi – ind imellem, eller som livprincip, afhængig af temperament – bevæger os derud, hvor vi vitterlig ikke ved, om vi kan bunde. For Fanden, det er jo for enden af badebroen, det sker. Vejen derud er vigtig, men bare optakten. Med andre ord: lad os kollektivt få mobiliseret det kæmpe potentiale, der ligger i at turde turde. At vi gør det til et ideal at have rygrad til at kunne være rummelig i mødet med det endnu ukendte. Rummelig og kreativ. Det er mit bud på et moderne dannelsesbegreb.”
Hvordan møder du et menneske, du ikke kender? Møder du den fremmede med forbehold, mistro eller frygt? Eller med nysgerrighed og interesse i tillid til, at der kommer noget godt ud af mødet? Med afsæt i sin dagligdag som sogne-og indvandrerpræst og sin egen, personlige historie giver Niels Nymann Eriksen et inspirerende indblik i, hvad mødet mellem mennesker kan indebære; og måske endda på en måde, der kan inspirere til mere uforbeholdne møder med den fremmede. Han viser, at det er i mødet med den anden, at du også møder dig selv.
For få år siden troede næsten alle, at verden ville blive friere og fredeligere. Handel villeføre mennesker sammen, og grænser ville blive nedlagt. Men sådan er det ikke gået. Vi lever i dag i en ny verdensorden.Det liberale demokrati har mistet sin appel, Vesten harmistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den muslimske verden. Disse civilisationer følger med rette deres helt egen kulturelle kurs. Autoritet, hierarki og kollektivisme er her de bærende værdier.Også i Vesten er der sket markante opbrud med Brexit, Trump og højrepopulisme. Disseopbrud kan dog vise sig at være en vej ud af Vestens krise. Hvordan bør vi forstå fremmede kulturer? Hvordan styrkes Vesten? Og hvordan undgår vi en global verdenskrig? I Gensyn med fremtiden giver Kasper Støvring sine bud.Kasper Støvring, født 1973. Ph.d., forfatter og foredragsholder. Han har bl.a. udgivet bøgerne Blivende værdier. Konservativ kulturkritik og kulturkamp (2004), Sammenhængskraft (2010) og Fortællingen om fredens Europa (2014).
SIDEN 2002 HAR Recep Tayyip Erdogan og hans islamiske parti vundet samtlige valg i Tyrkiet. Dæmoniseret i Vesten som populist og totalitær despot repræsenterer Erdogan på hjemmebanen en ny national selvbevidsthed, der har gjort hans land til en regional stormagt og medlem af G20-klubben. På under 20 år er Tyrkiet blevet ændret til en moderne, islamorienteret stat, og Erdogan har med halvdelen af vælgernes samtykke gennemført hidtil usete sociale og økonomiske forbedringer af tyrkernes levevilkår, men samtidig konsekvent set stort på menneskerettigheder, demokrati og ytringsfrihed. Hvem er han, manden bag forandringerne? Næsegrus beundret, men også frygtet og hadet. Gaven fra Gud er et portræt af et land, et folk og dets leder, leveret med indsigt af journalist Lasse Ellegaard.
Professor Bent Meier Sørensen har kastet sig ud i et atypisk forsøg: Som mangeårig forsker og underviser ved Copenhagen Business School kunne han for et par år siden konstatere, at det ikke længere var en selvfølge, at de studerende deltog aktivt i undervisningen. Alt for ofte vandt facebook og Google kampen om de unge menneskers opmærksomhed. Bogens forfatter indgik derfor en kontrakt med sine studerende: tilbage til pen og papir, computer og iPad ingen adgang i lokalet. Resultatet: Kvaliteten af undervisningen steg eksplosivt, fordi de havde fundet ro til at forstå komplekse problemstillinger. Hvad betyder det for vores kroppe og hjerner, at vi har vænnet os til konstante afbrydelser, fordi vi går på sociale medier midt i en anden aktivitet? Hvad betyder det for forholdet børn og forældre imellem, når vi ikke længere har øjenkontakt, men taler hen over skærmene? "Skærmens magi" er en kritisk og polemisk bog om vores brug og misbrug af skærme i alle livets vigtigsteforhold: barndom, skole, uddannelse, arbejde, parforhold og familieliv. Når skærmen er slukket, mærker man pludselig, at man er et ensomt og afgrænset individ. For at vokse som menneske må man nu stille sig selv fundamentale spørgsmål som: Hvad betyder virkelig noget i mit liv? Hvilke værdier skal præge mine børns opvækst? Hvilke fysiske fællesskaber vil jeg indgå i? Hvad skal binde os sammen som samfund? "Skærmens magi" er et engageret opråb om at trække stikket noget mere og oftere, så vi husker at tænke stort. Det er ikke nok med mere mindfulness og terapi eller at lære at sige nej og stå fast. Ifølge forfatteren skal vi igen lære at fordybe os i skabende arbejde, hente næring og inspiration i viden, gennem fysisk arbejde, i naturen og kunsten. For ganske enkelt at vokse som mennesker, kultur og samfund. Det kræver træning at aflære dårlige vaner, men kampen er først lige begyndt. Bent Meier Sørensen (født 1967) er professor ved Copenhagen Business School samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.
En sommerdag i 1956 tager Stevens, en ældre men formfuldendt engelsk butler, af sted på en af sit livs sjældne ferier, en biltur gennem Vestengland. Men hans rejsestemning bliver hele tiden forstyrret af minder om gamle dage på godset Darlington Hall, om herskabet dér og om hans venskab med kollegaen Miss Kenton. For første gang nogen sinde sker det, at Stevens kommer til at tænke på, om han har handlet rigtigt ved at gøre og mene og sige, som han fik besked på. Det var f.eks. det med herskabets politiske engagement i trediverne. Og hvordan har han egentlig selv virket på sine omgivelser.
Dragerne er tilbage. Ember Hill fik et valg. Trygheden hos drageorganisationen Talon, eller et liv som udstødt og jaget for evigt. I stedet for at blive en morder i Talons tjeneste, valgte hun at slutte sig til Riley og hans oprørere. Nu har hun mistet kontakten med sin tvillingebror Dante, der er loyal over for Talon, samt med Garrett, soldaten der ændrede hendes syn på sine egne menneskelige side. Mens Ember og Riley gemmer sig og samler kræfter, rejser Garret alene til Storbritannien, til det sted hvor den hemmelige og urgamle Sankt Georg-orden blev grundlagt. Der vil han udspionere sine tidligere allierede, og afsløre dødbringende hemmeligheder, som vil rystebåde dragerne og dragedræbernes verden i deres grundvold. Nu, hvor Talon rejser sig igen, er de alle i fare...
De færreste debatbøger er værd at læse fire årtier efter de først udkom. Endnu færre er værd at genudgive. ’Den herskende klasse’ af Jørgen S. Dich (1901-1975) er en markant undtagelse. Dich var nationaløkonom, pensioneret professor i socialpolitik – og socialist, oprindeligt Moskva-tro. Han havde endvidere været ledende embedsmand under opbygningen af den tidlige velfærdsstat frem til 1950’erne. Den herskende klasse repræsenterer noget, som i dag er fraværende til venstre for midten: kritik af den offentlige sektor. Som titlen mere end antyder, tager bogen udgangspunkt i en marxistisk klasseanalyse. Ifølge Dich er det ikke kapitalisterne, der udbytter arbejderne men i stedet en ny herskende klasse af offentligt ansatte. Magtmidlet er deres "dominerende ideologi… baseres på humanismen, angsten for sygdom og død og flugten fra det legemlige arbejde. Den er uimodståelig. Den fylder presse, radio og fjernsyn. Den skaber den utilfredshed, som den herskende klasse lever af". Fra forordet af Martin Ågerup, direktør for Center for Politiske Studier (CEPOS) Den Herskende Klasse blev første gang udgivet i 1973.
Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise. Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law. Anmeldelser "I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken ★★★★★ – Kristeligt Dagblad "Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen "Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.
Denne bog er en opskriftsbog, som visionære supply chain- og topledere kan anvende til at vende værdi-kæden fra at være en reaktiv operationel funktion til at blive en proaktiv strategisk funktion, der skaber succes for bundlinjen, toplinjen, lederne selv og virksomhedens netværk.”Den stærke værdikæde” sætter fokus på et vigtigt område i virksomheders bestræbelser på at fastholde og udbygge konkurrencekraft. Vigtige ord er: fokus på kerneforretningen, systematiske forbedringer og god ledelse".Niels Bjørn Christiansen, adm. direktør Danfoss A/S.”Bogen giver med sit fokus på værdikæden opskriften på, hvordan man som leder kan løfte virksomhedens konkurrence- kraft. Opskriften er prioritering og eksekvering. Værd at læse når man tror på, at succes skabes indefra”. Michael Svane, direktør, DI Transport. ”Den stærke værdikæde tilbyder et væld af praktiske og pragmatiske greb til at styrke det vigtige samarbejde på tværs af værdikæden”.Niels Duedahl, adm. direktør, SE.”Denne bog er fyldt med praktiske eksempler, som enhver leder, der vil tage ansvar for digitalisering af sin værdikæde, har brug for”.Leif Vestergaard, adm. direktør, EG A/S.”Der er enorme potentialer i mange virksomheders værdikæder. Tre eksperter har sat sig sammen og skabt en metodebog. Et sæt værktøjer. Det handler om intelligent ledelse af værdikæden. Bogen er original, konkret og anvendelig. God læselyst!”Steen Hildebrandt, ph.d., professor, Aarhus Universitet.
Design handler om ting, men også om kulturel betydning. I sin allestedsnærværelse i nutiden skaber design den overflade, som vi møder verden igennem, og det er blevet vigtigere end nogensinde før at forstå design som element i skabelsen af kulturel betydning. Samtidig er spillet om den kulturelle betydning blevet mere komplekst, dels fordi medierne spiller en stadig større rolle for, hvordan design opfattes, dels fordi forbrugerne er blevet mere refleksive i deres tilgang til design. Gennem kapitler om bl.a. designkultur som begreb, det mulige i design, æstetik, symbolsk betydning, mediering og branding opstiller bogen en række teoretiske og analytiske forståelsesnøgler for, hvordan design i den moderne kultur danner betydning i en vekselvirkning mellem designgenstand og den omkringliggende kulturelle kontekst. Bogen introducerer til, hvordan man med analyseværktøjer kan gå tæt på designgenstandes potentiale for at danne betydning og giver begreber til at tematisere design i forhold til forbrug, medier, virksomheder m.m. I sin optik på design som bærer af kulturel betydning henvender bogen sig til studerende inden for både humanistiske, samfundsvidenskabelige og praksisrettede uddannelser
Etnisk mangfoldighed er i dag en tydelig dimension af Nørrebro, men er indvandring til kvarteret et nyt fænomen, eller har indvandring fra tidligt i historien bidraget til Nørrebros liv, udvikling og fortælling?Denne bog beskriver Nørrebros indvandringshistorie, fra svenske tjenestepiger og russisk-jødiske flygtninge over tyske krigsflygtninge og tyrkiske og pakistanske gæstearbejdere til nutiden, hvor Nørrebro både fejres og fordømmes som Københavns indvandrerkvarter. Hvilke roller har indvandrere spillet i kvarteret igennem tiden? Hvem var de, både som grupper og individer? Hvordan spillede indvandring sammen med den fortælling om Nørrebro, som er blevet udviklet og geb
‘At bestige bjerge’ handler om den seksuelt misbrugte mand og hans behandlingsforløb.Mareridt, isolation, seksuel dysfunktion, skam, voldsom vrede, frygt for at være umandig. Og ikke mindst følelsen af ikke at slå til i deres nære relationer. Det er nogle af de typiske følgevirkninger blandt mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb.Men den mandlige kønsrolle gør det svært at se manden som offer. Derfor bliver den misbrugte mand ofte mødt med en manglende opmærksomhed på de konsekvenser, det seksuelle misbrug har for ham i hans voksne liv.Denne bog beskriver de kønsspecifikke følgevirkninger af seksuelt misbrug, som manden lever med, og hvordan han gennem gruppeterapi med andre misbrugte mænd kan begynde at hele de sår, som barndommens overgreb har efterladt. En proces, der er som at bestige bjerge, som en mand fortæller.‘At bestige bjerge’ er et resultat af forfatternes terapeutiske arbejde gennem fi re år med seksuelt misbrugte mænd. Den fortæller om cases og behandling, metoder og resultater. Bogen er den første herhjemme, der beskæftiger sig med seksuelt misbrugte mænds kønsspecifikke behandlingsbehov.‘At bestige bjerge’ henvender sig især til terapeuter, psykologer, socialrådgivere og andre fagfolk, som ønsker viden og færdigheder i arbejdet med seksuelt misbrugte mænd. Bogen har også relevans for misbrugte og deres pårørende samt for fagfolk med en generel interesse i gruppeterapeutiske processer.NY REVIDERET UDGAVE
Bo Lidegaard fortæller Danmarks og danskernes historie gennem 100 år – og giver et skarpt og veloplagt overblik over det moderne Danmarks udvikling. Bogen giver et samlet perspektiv på Danmarks nyere historie og skaber sammenhæng for den, der er nysgerrig efter at vide, hvordan det hele gik til. Med en veloplagt fortællestil og et eminent overblik fører forfatteren sin læser igennem århundredets historie.
Spider-Man: Across the Spider-Verse: The Art of the Movie is an enthralling book by Ramin Zahed. Published by Abrams & Chronicle Books in 2023, this book provides a deep dive into the artistry and creativity behind the hit movie. The genre of the book is art and film, and it is a must-read for all Spider-Man and movie art enthusiasts. Zahed, known for his insightful and detailed approach, brings the Spider-Verse to life through this book. He takes the readers on a journey across the multiverse, showcasing the unique art styles and techniques used to create different Spider-Man universes. Published in 2023, this book is a testament to the evolution of film art over the years. Abrams & Chronicle Books, renowned for their high-quality publications, have ensured that the art and insights in this book are beautifully presented, making it a perfect addition to any fan's collection.
Dette er første gang vi forstår den overordnede historie om den mest berømte rockerklub i verden, som har domineret det indenlandske rockermiljø i fire år. Et unikt syn på den lukkede underverden, der ikke anvender samfundets love.Rygmærket med det vingede kranie er for de indviede og symboliserer frihed, broderskab og motorcykler. For de fleste andre mennesker står det for, stoffer, vold, død og ødelæggelse. Hell's Angels er den mest berømte rockerklub i verden. Den blev grundlagt i Californien af piloter, der vendte tilbage fra 2. verdenskrig. Det har været mytologiseret i bøger og film og er blevet mærket som en kriminel organisation i mange lande, og blev etableret i Danmark i begyndelsen af 1981. Engle dør aldrig - en historie om Hell Angels i Danmark er en to-bindet dokumentarhistorie. Ved at få adgang til politiets materiale og nationale arkiver samt artikler, film, bøger, vidner, journalister, fotografer, efterforskere og rockere føres læseren ind i en lukket verden, hvor sociale love ikke gælder, og medlemmer er villige til at ryge årtier fængsel eller betale med sit eget liv iført det berygtede rygmærke.Det første bind dækker perioden fra 1957 til 1997 og fortæller historien om de første danske læderjakker, tidlige rockerklubber som Filthy Few, Nomads MC og Galloping Goose samt grundlæggelsen af Unionen og optagelsen i Hells Angels. Denne bog beskriver udviklingen af den danske rocker industri og myndighedernes indsats for at bekæmpe den kriminelle underverden. Denne underverden har øget sin indflydelse og i 1980'erne med Hells Angels krig mod Bullshit og med Store Nordiske Rockerkrig i 1990'erne, mod Bandidos.Gennem refleksioner over specifikke hændelser og blodige opgør, der skildrer fremtrædende figurer af Hells Angels som "Jønke", "Blondie", "Zulu", "Mike", "Ost" og "Ludvig", har politiet efterforsket i lang tid . Bogen er rig på illustrationer, herunder tidligere upublicerede fotos.
Sociolog og politiker Henrik Dahl om identitetspolitikken, der fejer ind over den vestlige verden og opløser de rettigheder, vi efter århundreder har fået etableret: frihedsrettighederne og i sidste instans ugyldiggør frihed, lighed og broderskab.Identitetspolitikken har eksisteret længe. Den var en drivkraft i 1800-tallets nationalisme. Men den moderne identitetspolitik er udsprunget af de poststrukturalistiske strømninger på humaniora og samfundsfag siden 1970’erne. På universiteterne har ad-hominem tænkningen nu konsolideret sig, og krænkelsesofrene er begyndt at myldre frem fra universitetsgangene til bypladserne. Der er efterfølgende sket en falsk problemimport i samfundet med fx Black Lives Matter. Nye alliancer er den ekstreme venstrefløj og dele af indvandrermiljøet. Modreaktionen er den ekstreme højrefløj. Hvordan stoppes spiralen mod tilintetgørelsen af fundamentet i vestlige, demokratiske samfund? Med de-funding af humaniora. Med indskrivning af Chicago-principperne i dansk universitetslov og med et forsvar for ytrings- og tankefriheden, hvor krænkelse ikke er en begrundelse for at indskrænke ytringsfriheden, fordi historien hverken kan eller skal redigeres.
Ved Rubjerg Knude, på kanten af den høje klint, står Rubjerg Knude Fyr. I august 2019 blev en stor redningsaktion sat i værk for at redde fyret fra at ende i havet. Den lokale murermester fra Lønstrup, Kjeld Pedersen, havde en plan. I bedste Georg Gearløs-stil var missionen klar. Han ville løfte det 750 tons tunge fyr op på store jernrulleskøjter og rulle fyret i sikkerhed for det brutale hav. Dette er historien om Kjeld Pedersen, bedre kendt som Murer-Kjeld, og den historiske flytning af Rubjerg Knude Fyr fortalt gennem tekst og billeder af journalist ved TV2 Nord, Jesper Christiansen.
Farklausulen er en rørende og personlig roman om familiehemmeligheder, blodets bånd og generationskløfter, om kærlighed og svigt, og den krævende øvelse det er at være en familie, trods alt. En far vender tilbage til Sverige for at hilse på familien, som han ikke har set i lang tid. Datteren er gravid med den forkerte mand, hans neurotiske søn er selv blevet far, og nu ønsker han, at faren som er blevet farfar skal tage vare på sig selv. Den allerede indgåede farklausul skal genforhandles. Men er det muligt? Ikke uden krig. ”Stor genkendelighed og stor humor. Jeg grinte meget og med hele kroppen.” Aftonbladet, Sverige ”Farklausulen er en underholdende, tankevækkende og sproglig brillant roman fra Jonas Hassen Khemiri – en af Skandinaviens mest potente samtidsforfattere.” – VG, Norge ”Med Farklausulen har Jonas Hassan Khemiri overgået sig selv … Klog og enkel, og med en storhed i gemt i detaljerne, i handlingsmønstrene som blotlægges, er Farklausulen Khemiris bedste roman – og desuden et af litteraturårets største højdepunkter.” – Expressen, Sverige
Heteroseksualiteten vil blive som en drøm, der slutter. Som et dødsbo. Engang boede her nogen, men nu er de væk. Mænd og kvinder forsvinder. Men også homoseksualitet vil gå væk. Trans- og ciskønnethed vil falde bort.Vi vil kunne læse bøger om den parentes i menneskenes historie, hvor man troede, at tingene kunne gøres simple og ukomplicerede. Hvor man troede, der var dele af et menneske - såsom kønnet og seksualiteten - der ikke ændrede sig gennem et helt liv, selvom alt andet gjorde. Huden, kroppens størrelse, vennerne, jobbet, drømmene, omstændighederne.Man vil se tilbage på det hele og smile over-bærende af naiviteten og den angst, folk bar rundt på. For det handler om angst. Angsten for kaos. For at tingene flyder sammen og bliver uoverskuelige. Angsten for, at man ikke længere kan skille folk fra hinanden og dermed heller ikke kan være helt sikker på, hvem man selv er.
Et ørige i Nordatlanten hvor naturen og kulturen er vævet sammen, og hvor tradition og modernitet lever sammen på smukkeste vis.Over 22.000 privatbiler triller i dag rundt på de forblæste klippeøer, på et vejnet, der ikke fås bedre ret mange steder og med et finmasket net af tunneller der binder øerne sammen.Fiskeindustrien udgør mere end 95 pct. af eksporten, men Færøerne er i dag meget mere end fiskeri, det er et rigt og nuanceret kultursamfund med en overvældende natur, hvis lige ikke findes andre steder i Norden.Dagbladet Børsens tidligere chefredaktør, Jan Cortzen, har skrevet den rigt illustrerede bog. Han kalder selv sin bog ”Vi der er færinger”. For det er færingerne selv, der fører ordet i fortællingen om det samfund, de har bygget op.I bogen samtaler Cortzen med samtlige nøglepersoner i det moderne færøske samfund. Især fiskeindustrien med laksen spiller selvsagt en dominerende rolle. Desuden er der øjeåbnende kapitler om turismen, om luftfart, olieindustri, om færøske iværksættere, om stærke færøske kvinder, om et rigt varieret kulturliv og om kirkelivet og ikke mindst om de politiske strømninger og partier, der – demokratisk – har præget den forandringsproces, som Færøerne har gennemlevet over de sidste 50 år.Bogen er fornemt og rigt illustreret.
”Antologien er resultat af et stykke banebrydende, modigt og frygtløst arbejde som har påtaget sig den opgave at oversætte og introducere nogle centrale (og marginale) aktuelle feministiske tekster” Lektor Dag Heede, i NORA, Nordic Journal of Feminist and Gender ResearchI tekstsamlingen ”Feministiske tænkere” præsenteres en oversættelse af udvalgte centrale tekster af feministiske tænkere fra retningen ”tredje-bølgefeminismen”. Tænkningen har været ualmindeligt indflydelsesrig i nyere tid og i forhold til at gentænke køn, som andet end blot mand/kvinde, hetero/homoseksuel, hvid/ikke-hvid og andre binære kategorier, som ikke tidligere har været under kritisk lup. Blandt andet af den grund har retningen haft betydning for nyere tænkning af samfund og demokrati og haft indflydelse på fag som f.eks. statskundskab, sociologi, antropologi, sociologi, filosofi og litteraturvidenskab. Tekstsamlingens forfattere udgøres af Judith Butler, Eve Kosofsky Sedgwick, Lois McNay, Bronwyn Davies, Chandra Talpade Mohanty, Oyeronke Oyewumi, Sandra Harding, Donna Haraway.”Feministiske tænkere” peger på fire centrale temaer1) Forholdet mellem queer-teori og feminisme2) Køn og anderledeshed3) Kvindelig subjektivitet4) Feministisk videnskabsteoris betydning for videnskaben.Til hvert af de fire områder er der skrevet en kort introduktion af danske forskere som har særlig ekspertise indenfor de respektive felter. Introduktionerne gør, at originalteksterne bliver nemmere at gå til og forstå præmisserne for. Introduktionerne kan bruges som selvstændige bidrag til brug i undervisning og kan fungere som nyttigt værktøj og supplement til nysgerrige læser. Bogen er i øvrigt anvendelig i forhold til at forstå og diskutere nyere aktuelle diskussioner der vedrører intimitet, seksualiseret vold, globalisering samt krop og nyere teknologisk udvikling.Hør Christian Groes, antropolog og kønsforsker, og Eini Carina, debattør, aktivist og anmelder, tale om Feministiske tænkeres aktualitet set i lyset af bl.a. #metoo og nyere debatter, der vedrører køn, seksualitet og intimitet. Forlagsredaktør Marie Heinskou styrende samtalen, der fandt sted 12. september 2018.
Bogen er et banebrydende etnografisk værk, hvor antropolog, filmskaber og forfatter Sine Plambech tager læseren med på en global rejse ind i sexarbejdernes verden. I bogen væves fem kvinders personlige, kraftfulde og intime historier sammen til en analyse af større globale strukturer, migration og køn. Med stor empati fortæller Sine Plambech om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv, og modigt indskriver hun sin egen livshistorie i ønsket om at bryde med forestillingen om et ”os” og ”dem”. I Global sex møder læseren mennesker og får indsigt i en underverden, som vi ellers sjældent får adgang til. Her beskrevet i en velkomponeret fortælling til vores tid, hvor sexarbejde spejler en verden i forandring. Uddrag fra bogen: ”Hun har mellemstore bryster,” forklarer jeg ærligt manden i telefonen, mens jeg med øjnene måler bryststørrelsen på kvinden i sort blonde-bh, der sidder på sofaens armlæn over for mig. ”Hm, ok, tak jeg vender tilbage,” svarer han. Kvinden på sofaen ryster på hovedet ad mig. ”Du svarede alt for ærligt på hans spørgsmål. I telefonen er vi, uanset hvordan vi ser ud i virkeligheden, altid under 30, har store bryster og langt hår.” Hun er erfaren sexarbejder, og jeg er telefondame på bordellet, hvor hun arbejder. Jeg er nybegynder ud i sexsalgets logik og har ikke forstået det grundlæggende: Sex er en vare, der skal sælges. Og som i al anden handel gælder det om at fremstille varen attraktivt. Jeg er antropologstuderende på feltarbejde og på bordellet i Buddinge vil sexarbejderne have, at jeg skal arbejde for at få den viden, jeg er ude efter.
Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.Med udgangspunkt i sine egne erfaringer beskriver hun de magtstrukturer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.