Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.
Forestil dig en verden, hvor … … din telefon er for stor til din hånd … din læge udskriver medicin, der er forkert til din krop … du har 47 % større risiko for at komme til skade, hvis du bliver involveret i et biluheld.Hvis det lyder bekendt, er du sandsynligvis en kvinde. Usynlige kvinder afslører, hvordan verden er designet af og for mænd, og hvilke katastrofale konsekvenser det ofte har. Caroline Criado Perez har for første gang samlet en imponerende række studier og beretninger fra hele verden, der kaster lys over, hvordan kvinder er blevet glemt, og hvilken gennemgribende effekt, det har på os alle.#1 Sunday Times bestseller Vinder af 2019 Royal Society Science Book Prize 2019 Financial Times Business Book of the Year Award The Times Current Affairs Book of the Year A book of the decade by the Sunday Times
Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.Med udgangspunkt i sine egne erfaringer beskriver hun de magtstrukturer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.
Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.
Vi forventer, at vores parforhold skal være romantisk og både følelsesmæssigt og seksuelt tilfredsstillende. Er det så underligt, at mange forhold bryder sammen under vægten af de krav? Det er svært at oparbejde spænding, forventning og begær med det samme menneske, som man ønsker tryghed og stabilitet hos. Men det er ikke umuligt. Esther Perel har 7 millioner views på TED Talk. Bogen er oversat til 26 sprog. Esther Perel har mere end 20 års erfaring som praktiserende parterapeut og er toneangivende i sin skarpe, tankevækkende og også provokerende tilgang til intimitet og sex. I Erotisk intelligens undersøger hun det komplekse i at fastholde lysten i et længerevarende parforhold. Hun udfordrer paradokset mellem tryghed og begær og viser gennem cases og eksempler, hvordan I får lysten hjem igen. Med humor og indsigt vil Erotisk intelligens forandre den måde, du lever og elsker på.
Bogen er en enestående undersøgelse af dødsstraffens danske kulturhistorie fra reformationen og frem til den sidste danske henrettelse i fredstid i 1892.Henrettelserne var mange i 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet, og i hele Vesteuropa var dødstraffen indtil midten af 1700-tallet fast forankret i et religiøst verdensbillede og dens udførelse indskrevet i et ritual, som sikrede hele samfundetsopslutning. Ud over de forskellige former for henrettelse var udviklet et system af skærpelser, som blev brugt til at graduere straffen, alt efter forbrydelsens alvor. Det kunne være tortur og lemlæstelse både før og efter aflivningen eller den måde, som den døde kom eller ikke kom i jorden på. Fra midten af 1700-tallet ophørte den tætte binding imellem henrettelse og religion, og med forandrede forestillinger om straf og indførelsen af et egentligt fængselsvæsen blev henrettelse efterhånden erstattet af fængselsstraf.På baggrund af et kolossalt materiale og mange års studier af lokalhistorisk litteratur, erindringer, dagbogsoptegnelser, præsters henrettelsesbeskrivelser i kirkebøger, tingbøger m.m. har forfatteren kortlagt henrettelsens danmarkshistorie, med registrering af henved 2900 danske henrettelser. Dermed kommer læseren helt tæt på henrettelsernes hverdag og de forestillinger og traditioner, der knyttede sig til dem. Forfatteren præsenterer de dømte, deres baggrund og forbrydelsersamt den straffelovgivning og de retsinstanser, som de var underlagt. Han følger de dømte i arresten og på den sidste dag foran mestermanden på retterstedet, og endelig behandles også de spor, som de dramatiske begivenheder har sat sig isagn og talemåder mv.
Kan man drive her og nu-forretning – og samtidig handle langsigtet forsvarligt? Med andre ord: Er det muligt at generere SUNDE PENGE?Alle er enige om, at der skal være økonomi til fremtidens udvikling. At vi skal kunne trives og udvikle os som mennesker. Og ikke mindst at der skal være en levedygtig verden til de kommende generationer. Det kræver, at vi finder metoder til at drive forretning på en etisk, klimamæssig , social og økonomisk bæredygtig måde. Det store spørgsmål er, om vi kan bygge bro mellem alle disse dagsordener, der nok på overfladen bekæmper hinanden, men tilsammen er nøglen til vores fælles fremtid – hvis vi tør give plads til det svære, det modstridende og det usikre.Svaret i SUNDE PENGE er ja, men her gives ingen genveje og lette løsninger. Vi skal være parate til omfattende omstillinger og hårde prioriteringer. Problemerne betragtes i bogen fra et væld af vinkler, og det giver et multiperspektiv til de ledere, der står midt i en dilemmafyldt hverdag, hvor fremtidens udfordringer kræver langsigtet handling.SUNDE PENGE er en appel til virksomhedernes ledere og beslutningstagere om at forstå, hvad der er på spil nu og i årene, der kommer. Det er en opfordring til at gentænke og handle, mens der stadig er mulighed for det. Hvis vi skal gøre os håb om at møde fremtidens krav, handler det ikke om at vende alt på hovedet, men om at bruge hovedet – om at prioritere, forbinde og balancere. Bogen giver et kvalificeret bud på, hvordan det kan ske.Alexandra Krautwald driver rådgivningsvirksomheden Composing og er sideløbende medlem af advisory boards og bestyrelser samt fast foredragsholder hos Athena. "Det er en bog, der sætter mange tanker i gang – og en bog, der vækker følelser. Man lægger bogen fra sig, inspireret og opildnet til at gøre noget. Eller måske provokeret og irriteret – eller glad og lettet. Men ligegyldig er bogen aldrig. Den er engagerende og vedkommende, aktuel og fremadskuende. Den lægger op til handling uden at være docerende, udskammende eller bedrevidende."- Fra bogens forord af Steen Hildebrandt
Feministisk selvforsvar rummer viden om sexisme, vold og overgreb, øvelser i selvforsvar og beretninger fra mennesker, der har oplevet at blive krænket. Samlet skaber Feministisk selvforsvar et overskueligt overblik over et komplekst problem, der aldrig er en privat sag – af samme grund kommer forandringerne derfor først, når vi alle får indsigt og nye redskaber.Feministisk selvforsvar er en håndbog med konkrete bud på, hvordan nye tanker og handlinger kan skabe en tryggere verden. Ambitionen er, at flere formår at sætte grænser og råbe nej – i fællesskab.
I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.
FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates
Lars Tvede afslører, hvad der kommer til at præge udviklingen de kommende år. Det er svært at spå om fremtiden – men det er ikke umuligt. Som finansiel investor og som iværksætter er Lars Tvede afhængig af at kunne forudsige udviklingen, og i Supertrends løfter han for første gang sløret for, hvordan han gør det. For hvis man skal kunne lægge planer ud over den helt kortsigtede fremtid, er det nødvendigt at vide noget om drivkræfterne i verden. I bogen præsenterer Lars Tvede sit vigtigste redskab, 50 tommelfingerregler, der – især når man kombinerer dem – peger målrettet fremad. Han fortæller også om sociale algoritmer, logiske kædereaktioner og fremskrivninger og om de mentale barrierer, der ofte står i vejen, når vi prøver at blive klogere på, hvor verden er på vej hen. Endelig afslører han, hvad han tror på kommer til at præge udviklingen i de kommende årtier. Det er en fremtid præget af vilde teknologier, overraskende trends og en række forbløffende vendepunkter – for verden er på vej et andet sted hen, end mange tror.
Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.Der er grund til at gøre noget, hævder Svend Brinkmann, og det at gå glip af noget bør ifølge ham ses som en aktiv handlen og ikke som noget passivt, der bare sker. For ”at gå glip” kræver en indsats. Det er ikke så let, men er ikke desto mindre en eksistentiel, etisk og psykologisk nødvendighed.På sin vis bidrager den med en mere politisk dimension end forgængerne Stå fast og Ståsteder, men tematiserer fortsat nogle grundlæggende etiske og eksistentielle spørgsmål, som flere og flere mennesker lader til at interessere sig for.
Denne bog samler argumenter mod kvinders uddannelses-, stemme-, valg-, erhvervs-, leder-, forældremyndigheds- og selvbestemmelsesret i Danmark gennem 150 år. Argumenterne har sat dybe spor i den offentlige debat og er blevet ført af højtplacerede mænd fra Johan Ludvig Heiberg i 1850’erne til Morten Messerschmidt i 2015. Der er også eksempler på kvinder, som har argumenteret imod kvinders evner og rettigheder.I bogen gennemgås og fortolkes argumenterne og mønstrene i dem. Tidsånden har eksempelvis ændret argumenternes retorik. I 1852 gjorde man Kvinders og mænds talenter og evner til noget gud- og naturgivent, som der ikke kunne ændres på. Kvindens livsopgave var moderskabet. I 2015 henviste man til kvindens forvirring eller mangel på erfaring. Bogens citater er velresearchede og stammer fra artikler, breve og udtalelser fra politikere, embedsmænd, videnskabsmænd og kulturpersonligheder.Birgitte Possing, dr.phil., f.1952, er professor emerita i historie og antropologi. Hun er forfatter til værker om ikoner i dansk og europæisk kulturhistorie fra Natalie Zahle over Henrik Ibsen til Clara Zetkin. Senest har hun skrevet om kunsten at skrive en biografi og om sammenhængen mellem biografi, køn og historie, et felt, som hun har høstet international anerkendelse for. Birgitte Possing er medinitiativtager og forfatter til Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Modtager af bl.a. Weekendavisens litteraturpris (1993) og Årets Danske Faglitterære Pris (2014).
Kvinde kend din krop den mest åbenlyse klassiker i dansk kvindelitteratur udkommer hermed for femte gang. Fuldstændig nyskrevet og med helt nyt fotomateriale. Håndbogen skrevet af kvinder og for kvinder i alle aldre udkom første gang i 1975 og derefter i nye udgaver hvert tiår: 1983 1992 og senest 2001 og alle forskellige. Den historie fortælles udførligt i den nye udgaves efterskrift. Her findes også et svar på spørgsmålet: Og hvorfor så en ny femte udgave? Er al den kussesnak ikke lidt forældet her midt i en pornotid? I dag kan alle og enhver jo google sig frem til gonoré-symptomer eller fordele og ulemper ved at smide 20.000 kroner efter en kønslæbe-reduktion? Ligestillingsdebatten i disse år drejer sig desuden mere om kvoter barsel topchefer ligeløn tabermænd og magtforhold end om krop selvværd bevidstgørelse solidaritet sex familie og følelser. Men denne femte udgave af Kvinde kend din krop tager kroppen tilbage. Denne smukke runde bløde fødende blødende kvindekrop. Så fuld af liv så forskellig fra kvinde til kvinde og alligevel har kvinder jo nogle lighedstræk som ikke fornægter sig. På tværs af generationer på tværs af årtier. Kvinde kend din krops fornemmeste opgave er stadig at oplyse kvinder. At hive masken af løgnen om kvindekroppen og vise diversiteten inde bagved. Når unge kvinder i dag mere end nogensinde visuelt bombarderes fra vugge til grav med billeder af hvordan kvindekroppen absolut må og skal se ud plukket barberet kontrolleret pumpet udsultet suget ud spændt ind strammet op farvelagt retoucheret reduceret unuanceret mainstreamet prissat er det ligeså vigtigt som da den første flok kvinder midt i 70 erne satte sig sammen og skrev sandheden om kvindekroppen. Så det bliver fortalt. Igen og igen. Kvinden er kroppen. Kroppen er kvinden. Kend hende her.
Endelig udkommer bogen, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt. Med stor forståelse for de forventninger, pres og udfordringer vi oplever i et moderne parforhold, giver psykolog Mattias Stølen Due gode råd til, hvordan vi bedst passer på hinanden.Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode såvel som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.Bogen leverer ingen quick fixes, men gør læseren i stand til gennem eksempler og øvelser at få øje på fastlåste mønstre og nye handlemåder i parforholdet. Når vi først er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden, kan vi begynde at ændre måden, vi kommunikerer og er sammen på. Kort sagt: en bog, der tager fat på relationsudvikling – ikke selvudvikling.Mattias Stølen Due er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling i København. Han har gennem parkurser, parterapi og foredrag hjulpet utallige par til bedre kommunikation og større trivsel i forholdet.
Mange års frustrationer over den udvikling det offentlige sundhedsvæsen har gennemgået, blev fundamentet for overlæge i ortopædkirurgi, Steffen Jacobsens erindringsbog “Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen”. Gennem selvoplevede anekdoter serverer overlægen et morsomt og til tider tragikomisk indblik i et sundhedsvæsen, der beskæftiger sig mere med regneark end med dets patienter.Det er tydeligt at mærke, at Steffen Jacobsen er en erfaren samfundsdebattør, og den debatterende forfatter og erfarne læge lægger ikke fingre imellem, når han leverer sin knivskarpe analyse af de danske sygehuse. Bogen er ikke bare god underholdning, den er fyldt med tankevækkende beretninger om et system, vi selv er med til at fastholde, og den kan klassificeres som vaskeægte samfundssatire.
HOMO DEUS udforsker de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede - fra hvordan vi overvinder døden, til hvordan vi skaber kunstig intelligens. Bogen stiller det fundamentale spørgsmål: Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er Homo deus. Yuval Noah Hararis forrige bog, bestselleren SAPIENS, viste os, hvor vi kom fra. HOMO DEUS viser os, hvor vi er på vej hen. Den israelske historiker beskriver med sin sædvanlige kombination af videnskab, historie og filosofi en ikke så fjern fremtid, hvor vi går nye udfordringer i møde. "Homo deus vil chokere dig. Den vil underholde dig. Men først og fremmest vil den få dig til at tænke på en måde, du aldrig har gjort før." Daniel Kahneman, forfatter til bestselleren At tænke - hurtigt og langsomt
Den nye tantraForny din seksualitet og dit kærlighedslivHvad er god sex? Er det; når I begge har fået orgasme og ligger tilfredse og sunder jer bagefter? Ja; det er det. Men god tantra sex er langt mere.nbsp; Den nye tantra handler nemlig ikke kun om seksuel tilfredsstillelse; men om en personlig og fælles udviklingsproces. Tantra sex er en direkte vej til et langt større møde mellem jer; end ”den almindelige sex” sædvanligvis giver jer adgang til. Det handler om at mødes så dybt; så højt og så inderligt; som I overhovedet kan. Derfor mætter tantra sex bedre; og når du har fået; hvad du har godt af; ophører trangen til at søge de hurtige; tomme kalorier igennem overfladisk sex; utroskab og små illegitime forelskelser og dagdrømme. Der vil opstå en naturlig ro og harmoni i jeres forhold. Når du får; hvad du skal have; løber du ingen steder. Og det gør din partner heller ikke.Forfatter og spirituel lærer Anne Sophie Jørgensen inviterer både etablerede par; nye kærestepar og singler; der ønsker at arbejde med deres seksualitet og kærlighedsliv; indenfor i den nye tantra. Hun har opdateret en årtusindgammel lære fra Østen og bragt den ind i en moderne virkelighed. Hun inspirerer os til; hvordan vi kan arbejde med energi; chakraer og meditation; alt imens vi kaster os rundt i dynerne; eller hvor vi nu er; og leger os frem til en seksualitet; som opløfter os og beriger vores forhold.
Eckhart Tolles bog, NUETS KRAFT, har haft afgørende betydning for mange mennesker, der søger større nærvær og en dybere mening med livet. I EN NY JORD kaster han sit skarpe blik på menneskehedens nuværende situation og beder os indtrængende om at se i øjnene, at verdens problemer har rod i vores identifikation med egoet og dets stolthed og magtbegærlighed, og at dette fører os længere og længere ud i den rablende og farlige sindssyge. Vi kan imidlertid ændre denne potentielt dystre fremtid ved at flytte vores fokus til nuet og acceptere øjeblikket, som det er – et bevidsthedsskift, der vil befri os fra fortidens snærende forestillinger og fremtidens grandiose drømme, og som er tilgængeligt for alle her og nu – uanset baggrund, socialt tilhørsforhold og alder. Skiftet omfatter alle aspekter af tilværelsen. Tolle beskriver, hvordan vores nuværende ego-orienterede bevidsthed fungerer, kollektivt og individuelt, for derefter, i praktisk anvendelige termer, at indføre os i den ny bevidstheds kvaliteter, hvor utilfredshed, smerte og ligegyldighed erstattes af accept, glæde og entusiasme. EN NY JORD er nøglen til inspiration, vejledning og de dybe indsigter, der er Tolles kendetegn, og som vidner om en spirituel lærer, der lever i nuet. "Der er tre ord, som udtrykker hemmeligheden bag kunsten at leve, hemmeligheden bag al succes og lykke: ét med livet. At være ét med livet er at være ét med nuet. Så forstår du, at du ikke lever dit liv, men at dit liv lever dig. Livet er danseren, og du er dansen."
Vidste du, at kvindens eget hormon, progesteron, beskytter mod alvorlige lidelser som brystkræft, åreforkalkning, depression og lavt stofskifte – og at mange kvinder lider af mangel på netop dette hormon?Forskningen i hormoner er i rivende udvikling, og den fortæller os, at en lang række sygdomme skyldes ubalance i hormonerne. Det er forskning, som peger på bedre behandlinger af endometriose, PCOS, ufrivillig abort og overgangsalderens hedeture - og af sygdomme, der især rammer kvinder, som leddegigt, fibromyalgi og sklerose. Men skal vi udnytte denne forskning, kræver det et opgør med forestillingen om, at “østrogen” er det eneste hormon, der har betydning for kvinder. Det er en myte, som snart kan fejre 100-års jubilæum, og som det er på tide at få gjort op med. Det vil denne bog uden tvivl bidrage til."Fagligt velfunderet og vidunderligt velskrevet - en bog, som alle kvinder kan have gavn af at læse. Den vil hjælpe dem til at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag."Fra forordet v. læge Lenka Kromann.En udvidet, gennemrevideret og opdateret udgave af "Naturlig hormonterapi", Vingholm 2016.
Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad Mahmoud er vokset op i Askerød som den næstyngste i en søskendeflok på syv. Han giver i Sort land et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan står klar til familiens patriark. Indvandrerghettoen – med dens mange børn, koranskoler, bander, arrangerede ægteskaber og folk på overførselsindkomst – har sin helt egen kultur, som ingen ønsker at ændre; slet ikke dem, der lever i den. Ahmad har selv brudt et socialt mønster, og Sort land er hans opråb til andre om at følge hans eksempel – ikke mindst indvandrerkvinderne, så deres børn kan få samme chance som han!
"Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?"Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige og åbenhjertige bog - baseret på egne enestående erfaringer og skrevet med indsigt og humor - ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo og tidsånden.Et stærkt indlæg i debatten fra en kvinde, der ved, hvad hun taler om.
ET GODT LIV - trods 1460 voldtægter som barn! I dag er Malene 34 år, har et velfungerende familieliv med mand og fire børn og er en succesfuld iværksætter inden for møbelsalg. Helt ublufærdigt fortæller Malene om sin barndom, om sit forhold til familien, om store op- og nedture og om, hvordan hun fik kræfter til at køre en retssag imod sin far. Der er tale om læsning, der ikke henvender sig til sarte sjæle, men også om en smuk historie der vender op og ned på vores forståelse af, hvad der skal til for at komme igennem en krise. Malene så ganske tidligt, at det psykiatriske system ikke kunne hjælpe hende, men kun trak hende ned. For at komme ovenpå gik hun sine egne veje. Igennem hårdt arbejde kom hun fri af familiens destruktive mønstre og formåede at få succes med karrieren samt at søge imod det glansbillede af et familieliv, der hele barndommen holdt hende i live. ”En enestående bog! Selvom man efter nogle af passagerne væmmes, så kan bogen noget meget sjældent. Malene står så stærkt, at hun er i stand til at fortælle, hvordan det er sådan rigtigt at blive misbrugt. Jeg kan nærmest lugte ham faren med alkoholånden og de rådne tænder… Læs bogen – den vedkommer os alle!” Mette Møllevang Journalist og forfatter til bogen: ”Er der en mor til stede?” Malene Lauritsen: Født 1983. Iværksætter, forfatter, foredragsholder og debattør med fokus på børn med omsorgssvigt. Malene holder gerne foredrag eller medvirker i debatter for børn, pædagoger og behandlere. Malenes foredrag tager udgangspunkt i hendes personlige historie og den indsigt, hun har fået ved at mærke tingene på egen krop. Malene kan kontaktes via: brevtilmor.dk Følg hende på: facebook.dk/brevtilmor.dk
Aydin Soei er en af Danmarks mest vidende stemmer, når det handler om unge fra etniske minoriteter, social arv og unge i udsatte boligområder. Det er problemstillinger, Soei tidligere har skrevet om i bøger og indlæg i den danske presse. Men med denne nye bog er det hans egen og hans forældres historie, han fortæller. ”Hvis det ikke var for mine forældres rejse til Danmark og den nye eksiltilværelses forgrenede veje, ville drabet ikke have fundet sted. Uden min fars mislykkede liv i eksil som en del af ligningen, giver hans forbitrelse og hans søns forsøg på at forsone sig med hadet og fortiden ingen mening. Hvis mine forældre havde valgt et andet land som deres eksil, ville jeg være et andet menneske.” Fortællingen veksler mellem beskrivelser af forældrenes flugt fra Iran via Sovjet til den københavnske vestegn. Aydin Soei fortæller om sin opvækst i Avedøre, hans fars tiltagende voldelige adfærd over for sin familie – og det mord, han ender med at begå på en anden iransk mand, hvis søn var forfatterens klassekammerat. Forsoning er en helt igennem autentisk biografisk-dokumentarisk fortælling. Den giver et billede af en helt særlig periode i Danmarkshistorien set fra et barneperspektiv. Om en barndom i de store flygtningeår i midten af 1980’erne, hvor mange nyankomne drenge som Aydin Soei forsøgte at vinde status på gaden og i skolegården – på godt og ondt. Et hovedtema er forfatterens forsøg på at håndtere den vrede og den skyld, som hans far har givet videre til ham. Aydin Soei er 33 år og bosat på Nørrebro. Han er bachelor i journalistik, sociolog og har tidligere skrevet de anmelderroste bøger Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra og Vrede unge mænd.
Hvordan er man menneske, når man mister sine rødder? Vi lever i en verden med konstante skift, det bliver sværere og sværere at orientere sig og mange ved ikke, hvem de selv er. I "Kældermennesker" spørger Carsten Jensen sin læser om, hvor fællesskabet er blevet af, og om der overhovedet længere findes et "vi"? Kan individet stille noget op over for historiens kræfter, eller har vi mistet evnen til at handle? I bogen stiller forfatteren skarpt på den stigende populisme fra Dansk Folkeparti til Donald Trump, og ved at koble konkrete tilstande og hændelser såsom flygtningestrømmen fra Mellemøsten og Afrika problematiserer han, når fællesskabet kun eksisterer i kraft af had og frygt. Tag med Carsten Jensen ind i kældermenneskets sind og forbered dig på en lang række refleksioner om det samfund, du (måske) tager del i.Du får selvfølgelig "Kældermennesker" og alle andre bøger af Carsten Jensen til markedets laveste priser hos tales.dk!
I Danmark får ca. hver femte kvinde og hver tiende mand galdesten. Nogle lever uden at opdage det, mens andre får galdestensanfald. I sidstnævnte tilfælde vil man blive indlagt og få galdestenene fjernet. Men denne behandling er kun symptombehandling, og fjerner ikke den bagvedliggende årsag til sygdommen. I mange tilfælde kan det lede til andre alvorlige tilstande. De fleste voksne mennesker, der lever i den vestlige verden, og særligt de, der har kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, leddegigt, kræft eller diabetes, har hundredevis af galdesten, der blokerer deres galdeblære. Denne bog giver en grundig redegørelse for hvilke grunde der kan være til, at galdesten opstår og hvorfor disse sten er ansvarlige for de mest almindelige sygdomme, der er udbredte i verden i dag. Bogen giver læseren den nødvendige viden til at genkende symptomerne på galdesten, og den giver en gør-det-selv vejledning til, hvordan man smertefrit udrenser dem i ens eget hjem. Elsk din lever og lev længere giver også en praktisk guide til, hvordan man forhindrer nye galdesten i at opstå. Andreas Moritz, f. 1954, er født i Tyskland og siden 1998 bosat i USA. Han er en af verdens førende forskere inden for alternativ medicinsk forskning. Han har skrevet mange bøger, der alle lærer folk at tage ansvar for eget liv og egen sygdom. På dansk er også udkommet Kræft er ikke nogen sygdom (2010).
En gribende erindringsbog af Glennon Doyle med et kig ind i samfundet og dets kultur. Hun skriver om en længsel, som findes dybt i enhver kvinde; om det er at kæmpe for at være en god partner, datter, mor, medarbejder eller ven. Der er et vist håb om, at denne kamp vil give kvinden en følelse af at føle sig i live, men i stedet for efterlader det oftest kvinden træt og overvældet. Utæmmet snakker om følsomme emner med et kraftfuldt wake-up call. Glennon Doyle fortæller os en historie om en kvinde, der lærte, at hun ikke er en ansvarlig mor, men elsker sine børn og prøver at vise, hvordan man lever livet til det fuldeste. En historie om at finde sin vej gennem en skilsmisse og derefter få en ny blandet familie. Hvordan kan vi begynde at stole nok på os selv til, at sætte de grænser, der skal til og få fred med kroppen, anerkende vreden og hjertesorgen. Det handler om at sætte de vildeste instinkter fri, så kvinden endelig kan se på sig selv og opdage, at hun er der, hvor hun har lyst til at være. Glennon Doyle tager også emnet om forventninger til børnene, som moderskabet har i disse moderne tider, op. Først og fremmest kigger hun på de tidligere årtier, hvor der har været forskellige forventninger til moderskabet, og hvordan det har ændret sig. Hun snakker om de her memoer, som mødre får med efter de forlader hospitalet med deres børn, og memoer fungere som en slags analogi for disse 3 forskellige tiders forventninger til mødre. En utrolig fremragende bog.
Dawson Church har skrevet en vigtig bog. Ikke kun for detamerikanske publikum, men også for os danskere. En bog for alleos, som har det til fælles, at vi ønsker at bevare vores sundhed ogdermed at undgå sygdom og lidelse.Bogen her handler om at du påvirker dine geners udtryk og ikkeomvendt.Forskere rundt om i verden finder i stigende grad beviser for hvordanbevidstheden påvirker vores gener. Dawson Church interesserersig for de mest kraftfulde teknikker i forhold til aktivt at påvirkevores gener. Dawson Church har samlet dokumentation i form afover 300 videnskabelige referencer til denne bog, som udgør etvigtigt argument i debatten om hvorvidt vi kan påvirke vores cellereller ej. Dokumentationen er ikke til at se bort fra. Læs denne bog,som åbner døre til muligheder for forandring, som vi ikke kendtefor 20 år siden. Bogen er en monumental sammenstilling af studier, videnskab ogforestillingsevne, som antyder hvilke fantastiske muligheder derligger foran os.Gary Graig, Skaber af EFT Bogen samler den seneste udvikling indenfor epigenetik og kvantefysikog samler forskningen til at påvirke livet for hver eneste personpå jorden til en global, oplyst evolution.I bogen ”Dine geniale gener” sammenstiller Dawson Church komplekseproblemstillinger og livsforandrende videnskab, så det er tilgængeligtfor alle. Tag ansvar for din egen sundhed og dit velvære ved at læsedenne livsbekræftende og inspirerende bog!Bruce Lipt on Ph.D. Forfatter til bogen ”Intelligente celler”
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.