Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates
En fantastisk selvbiografi om en af landets største influencers Stephanie Karma, bedst kendt som Geggo. Geggo som er datter til Linse kessler og niece til Mikkel Kessler, er nærmest vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Udadtil ser det ud til at Stephanie har levet det perfekte liv, men det har ikke altid været uden problemer. I bogen fortæller hun ærligt ud om den hårde barndom med en mor i fængsel, om de vilde og udfordrende teenageår, hvad det har betydet at være mor for første gang, og hvorfor Cengiz er den rette mand for hende. I bogen beretter Stephanie også om, hvordan det har været at blive et så kendt ansigt i så tidlig en alder, og hvilke udfordringer det har medført, ved at have arbejdet så tæt sammen med hendes familie på åbent tv hele livet. Hvordan hun har skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer, hvordan hun har skulle forholde sig til pressen, haters og fans og hvordan hun har måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe og udfordringer Stephanie har stået over for som teenager er blevet vendt til noget positivt, og har i dag udviklet sig til en inspirationskilde for mange unge kvinder, er underholdende og utrolig spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.
I AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT giver verdens førende nulevende psykolog, Daniel Kahneman, et unikt indblik i den menneskelige hjernes veje og vildveje. Ved at trække på de seneste årtiers fremmeste forskning præsenterer han både øjenåbnende og lattervækkende pointer om den del af vores krop, vi sætter højest og stoler mest blindt på.Men er det nu en god ide? Vidste du for eksempel, at selv garvede dommere idømmer længere fængselsstraffe, hvis de kort inden domsafsigelsen har slået et højt antal øjne med to terninger? Eller at vi beviseligt køber mere sæbe og vaskepulver, hvis vi kort forinden er blevet tvunget til at tænke ‘beskidte’ tanker?AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT er en milepæl i forståelsen af den menneskelige hjerne og menneskelig adfærd generelt - skrevet i en letlæselig og humoristisk tone af en intellektuel og humanistisk sværvægter. "Bogen rummer et sandt overflødighedshorn af aha-oplevelser, dybe indsigter og fascinerende perspektiver på den menneskelige psyke ... Det er virkelig en bog, man bliver klogere af - fuld af fremragende råd om, hvordan man undgår at falde ned i sindets utallige faldgruber.Sjældent har man læst en bog, som i den grad angår ethvert menneske." - Berlingske Tidende"Det er blevet sagt om dette værk, at det vil blive stående om 100 år som monument over vores tænkning." - Information
Den franske økonom Thomas Piketty er tilbage med en ny bog på 1.100 sider med opfølgeren til sin internationale bestseller ‘Kapitalen i det 21. århundrede’. Som en af verdens førende økonomer har Piketty formået at skabe en bog, om hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. En bemærkelsesværdig og dynamisk bog, som giver en forrygende gennemgang af verdenshistorien. Piketty har sat en ny dagsorden for debatten verden over omkring kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I sin tidligere bog dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning bredte sig overalt i verden. I dag er et af de 17 verdensmål ‘mindre ulighed’. I sin nye bog analyserer han derimod ulighedens historie og lægger vægt på hvordan forskellige ideologier har fastholdt uligheden gennem et årtusinde. Hans konklusion er optimist - og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer, så vi kan komme uligheden til livs.
Tænk Vildt af Rane Willerslev handler om kreativiteten og dens krise i Danmark. Han mener vi befinder os i en ulykkelig samt langvarig kreativitetskrise som vi hurtigst muligt må komme ud af. De egenskaber der skal til for at få en god samfundsudvikling bliver ikke tilgodeset eller belønnet. I bogen Tænk Vildt fortæller Rane Willerslev om det nulfejlsregimente man har udviklet gennem tiden og dermed også mistet modet til at fejle. Det er uproduktivt og skadeligt hvis vi ikke gør noget ved det og derfor mener han det er på høje tid at vi tænker VILDT! Vi skal væk fra regler, tjeklister mv. I den private og offentlige sektor og i stedet tænke mere frit ikke være hæmmet af autoriteter. I bogen er der en masse spændende peptalks, erfaringer og holdninger omkring nedbrydelsen af hierakier. Vi skal væk fra at basere uddannelsessektoren på konkrete færdigheder og i stedet se på at tænke anderledes, da de basale færdigheder med tiden vil kunne overtages af robotter. Foruden at være en spændende og lærerig bog er Tænk Vildt også skrevet på en humoristisk måde der får dig til at trække på smilebåndet.
STAMSTEDER er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter, Anders Højberg Kamp. Udgivet i 2021 af Salvador Books, tager denne bog læserne med på en uforglemmelig rejse. Genren af bogen er ikke specifikt angivet, men Kamp's skrivestil vil helt sikkert fange læsernes interesse. STAMSTEDER er mere end bare en bog; det er en oplevelse, der venter på at blive udforsket. Udgivet af Salvador Books, er det en bog, der fortjener at være på enhver læsehylde. Så hvis du er på udkig efter en ny bog at dykke ned i, så er STAMSTEDER det perfekte valg.
Her er en unik mulighed for at få serveret tre knivskarpe perspektiver på nutiden, fremtiden og vejen dertil. Det er tre af Danmarks absolut skarpeste iagttagere; Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, der i denne samtalebog gør status over nutidens radikale tilstand. Med spørgsmål som: Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden? tilbyder de tre herrer kritiske og velovervejede nedslag i samfundet af i dag.
"Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?"Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige og åbenhjertige bog - baseret på egne enestående erfaringer og skrevet med indsigt og humor - ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo og tidsånden.Et stærkt indlæg i debatten fra en kvinde, der ved, hvad hun taler om.
’Kulturforståelse’ handler om at have respekt for andre menneskers syn på virkeligheden, selvom dette syn til tider strider mod ens egne erfaringer, værdier og opfattelse af virkeligheden. Iben Jensen giver i denne opdaterede udgave af Grundbog i Kulturforståelse en række faglige greb til at forstå relationer i multikulturelle samfund og diskuterer endvidere, hvilken betydning det har i multikulturelle samfund for vores forståelse af hinanden, hvilket kulturbegreb vi bruger? Hvordan kan vi undgå at skabe stereotype billeder af hinanden? Og hvordan kan vi udnytte hinandens interkulturelle kompetencer? OBS! Ny udgave i april 2018
Rane Willerslev var kun 20 år, da hans nysgerrighed første gang drev ham langt ud i den sibirske ødemark. Senere fulgte en lang række andre dramatiske ekspeditioner. I Kamtjatka stod han ansigt til ansigt med en aggressiv bjørn. I 65 graders sibirsk kulde var han ved at fryse ihjel. Da den russiske skindmafia var i hælene på ham, måtte han flygte ud i tajgaen og gemme sig i månedsvis. Senere rejste han til Uganda for at møde stammen, der var kendt som ”verdens mest modbydelige folk”.Rane Willerslev vil se, hvordan verden hænger sammen, og han bevæger sig gerne helt ud til kanten for at finde ud af det. Sådan har han haft det, fra han var en ung og uprøvet antropolog, til i dag hvor han er direktør for Nationalmuseet.
I sin erindringsbog fortæller den nyere Danmarkshistories mest betydningsfulde madmand om sit begivenhedsrige liv – mere personligt end nogensinde før.Claus Meyer åbner op for en bevægende fortælling om sin barndom i Nykøbing Falster. Han var klassens tykke dreng, der kastede sig ind på scenen og blev en kær og vellidt klovn, mens familielivet sank i grus omkring ham. Et sultent hjerte bragte ham til Frankrig, hvor han oplevede rigtig mad og ægte kærlighed, og hvorfra han vendte hjem med en mission.I Drømmer fortæller Claus Meyer for første gang hele historien om sit liv som dansk madentreprenør. Om tv-debuten på Meyers Køkken og om en vild og pludselig berømmelse. Om åbningen af Noma og drømmen om at skabe et helt nyt nordisk køkken – og slås for det. Om at åbne danskernes øjne med kaffe, chokolade og surdej. Om at sætte Danmark på verdenskortet og om at satse i Amerika. Om den helt store forelskelse, om at score kassen og om at kæmpe sig på benene efter karrierens hårdeste nederlag.Bogen er skrevet i samarbejde med journalist og redaktør Peter Nicolai Gudme Christensen, født i 1979, der har skrevet om kultur, historie og gastronomi i Euroman og Ud & Se.
"Er gulvet grim og skummel, så ring til Hummel" "Skal De feste, så ring til Eske" "De sidder og prutter, vi kommer og sutter" Hvem har ikke på et eller andet tidspunkt mødt den slags sjove og ofte kiksede slogans på en varebil. Men hvad er det egentlig for noget? Det sætter denne bog sig for at komme med et bud på. Bogen bygger på over 300 slogans, som forfatteren har indsamlet gennem flere år. Niels Brügger er lektor i medievidenskab ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. Til daglig forsker han i internettets historie — de sjove slogans er en hobby.
Sæt stenalderhjernen på stand by og skru op for den kulturelle intelligens! Det moderne arbejdsliv foregår i en global kontekst, næsten uanset hvor vi er og hvem vi er. Desværre er vores hjerner konstrueret til at fungere i stenalderlandsby og ikke på et komplekst, internationalt arbejdsmarked. Bogen beskriver denne udfordring og viser, hvordan vi øger vores kulturelle intelligens trods de psykologiske rygmarvsreaktioner.Kulturforståelse for stenalderhjerner er en motiverende og humoristisk selvhjælpsbog med to ret store målgrupper: nemlig de danskere, som har brug for at lære sig selv bedre at kende for at kunne agere kulturelt intelligent, når jobbet fører dem ind i flerkulturelle sammenhænge – og de udlændinge, som enten i deres eget land eller som expats i Danmark skal arbejde sammen med disse danskere.Dennis Nørmark gennemgår de træk, som karakteriserer den danske kultur og danskernes opfattelse af, hvad det er at være dansker, især set ud fra en arbejdsmarkedskontekst. Med enkle og underholdende eksempler klæder han læseren på til at kunne at begå sig bedre i interkulturelle sammenhænge. Og hans budskab er, at især danskerne skal blive bedre til at forstå både sig selv og de andre: ”Kulturforståelse handler om at ændre mind-set, det handler om at gå til tingene uden om automatpiloten, tænke sig lidt bedre om og at udvide sine forklarings- og forståelsesmodeller. Det er et spørgsmål om vane og disciplin, om at gøre sig lidt mere umage med at forstå sin omverden at udvide horisonten og gøre rammerne større. Det kræver viden, men også vilje, forside en hundredtusindårig, stammeorienteret stenalderhjerne ofte står i vejen.”Bogen rummer en række beskrivelser af erhvervs- og forhandlingskulturen i forskellige lande og kontinenter, især med udgangspunkt i magtstruktur og de såkaldt feminine/maskuline værdier. Læseren får gode råd til, hvordan man med sin danske kultur i bagagen kan håndtere kulturforskellene og der er masser af anbefalinger af konkrete færdigheder, der skal til, for at lykkes i en interkulturel kontekst. Med andre ord: Fremtidens globale super-kompetence hedder Kulturel Intelligens - denne bog er en step-by-step guide til, hvordan det lykkes!Kulturforståelse for stenalderhjerner er en gennemredigeret og opdateret version af førsteudgaven, som udkom i 2011. Bogen henvender sig især til ledere, HR-folk, og alle, hvis erhvervsmæssige succes afhænger af evnen til at kunne begå sig interkulturelt – herhjemme eller ude i verden.
Bogen Berørt beskriver som den første den danske samtidskunst, som den har udviklet sig fra 2000 og til i dag. Efter årtusindeskiftet så man en række unge kunstnere, der med lynets hast opnåede international stjernestatus, og som måtte ansætte assistenter i hobetal for at kunne følge med den store efterspørgsel. Samtidskunsten blev hip, og dansk kunstliv fik en stor opblomstring. Men med finanskrisen i 2008 ændredes markedet med ét: Stribevis af gallerier måtte lukke, og kunstnerne begyndte af søge nye veje.Berørt fortæller om, hvordan kunsten har udviklet sig gennem de seneste to årtier både inden for maleri, skulptur, installationskunst, performance, foto og mediekunst og kunst i det offentlige rum.Bogen skrives af kunstredaktør ved Dagbladet Information Maria Kjær Themsen (f. 1978). Kjær Themsen er blandt andet kurator, forfatter til monografien John Kørner / Maleri (2016) og tidligere kunstkritiker ved Weekendavisen.
"This book highlights the foibles and failures of fictional and historical dads. Written in verse with humorous illustrations throughout"--
Den værste fattigdom i Danmark er den åndelige. Og ansvarsfralæggelsen vores største folkesygdom.De seneste fire år har Alex Vanopslagh sat en ny kurs i liberal politik, som ikke handler om topskat og billige biler. Med udgangspunkt i sit eget liv før og i politik indkredser han i VEJEN TIL ANSVAR sit idégrundlag, der bygger på både Grundtvigs frihedsbegreb og barndommens avisruter i Struer.Veloplagt udfordrer han dine faste forestillinger, og du bliver provokeret af denne bog, hvis du føler sig som et offer. Til gengæld kan du få et politisk ståsted, der ikke spiller på frygt og krisestemning, men taler til din tro på, at du selv har muligheden for at påvirke dit liv og vores verden til det bedre.I sin bog fortæller Alex Vanopslagh også om sin bratte ankomst til de politiske indercirkler. I en alder af blot 27 år blev han leder af et parti i krise efter et katastrofalt valgresultat. Han fortæller i denne bog om en vestjysk politikerspire, der overnight blev landskendt, og hvordan han arbejdede solen sort for at genrejse partiet, som var det livet, det gjaldt. Han fortæller åbenhjertigt om stress, lederskab og magtesløshed, og hvordan tre tumultariske år som partileder og folketingsmedlem har udviklet hans syn på ansvar, frihed, omsorg og pligt og åbnet hans øjne for kompleksiteten i det moderne liv.
Bogen belyser de vilkår, som er bestemmende for forretningslivets udvikling. Hvorfor og hvordan údvikler forretningslivet, virksomhederne og deres organisationer og teknologien sig, som de gør? Hvorfor opnår virksomheder succes? Hvorfor gør vi i Danmark os gældende inden for bestemte områder, mens man i andre lande har førende virksomheder i andre forretningsområder? Hvad betyder globaliseringen? Hvorfor og hvordan organiserer virksomheder sig, som de gør? Hvorfor og hvordan udvikler digitaliseringen sig og får så stor betydning? Selv om fokus er på den aktuelle og nærmeste fremtid skal man have historien med for at forstå baggrunden for det udskilningsløb, der er foregået i det globale forretningsliv, og den dynamik som former organisationer og teknologi før, nu og i fremtiden. Der gøres særlig meget ud af den digitale udvikling, som her i 2010'erne for alvor er i gang med at transformere forretningsliv og samfund.
Tilbage til 30’erne gør en hel generations historie levende. Med over 500 illustrationer af dagligdagens genstande fortælles historien om et årti med et samfund i krise og opbrud. Det er historien om depression, arbejdsløshed, teknologiske landvindinger, politisk polarisering, filmdrømme – og ikke mindst den helt almindelige hverdag for tidens børn og unge. Oplev svinekort, børstabeller, prinser, hjemløse, hjemmelavet legetøj, Ping-klub, Richs album, Familien Hansen, Evas Filmroman, trækpapir, Drengebladet, Børnenes Kontor, herskab og tjenestefolk, Lillebæltsbro, jazzøvelser for børn – kort sagt alt fra Stauning til kaos.
Har du oplevet at tale med en, der pludselig afbryder jeres øjenkontakt for at tjekke sin mobil? Kan du sidde i et tog i dine egne tanker uden at tage telefonen frem? Kan du fordybe dig i en bog i bare en halv time ad gangen uden digitale distraktioner? Er du lige så nærværende i samtaler, og sover du lige så godt og stabilt, som du gjorde engang?Mennesket er blevet forandret af den digitale revolution, og mange af os føler, at telefonen slavebinder os. Undersøgende journalist Jakob Sorgenfri Kjær udforsker, hvordan teknologien har påvirket mennesket og samfundet: Vores forhold til hinanden, til vores børn, partner, os selv og vores sind. Undervejs præsenteres læseren for stribevis af tankevækkende studier og detaljer om mennesket og det digitale liv, vi fik. Personlige beretninger blandes med den nyeste viden fra hjerneforskere, psykologer, sociologer, dataloger, antropologer og historikere.På få år er vi blevet ført baglæns ind i et verdensomspændende socialt eksperiment, og vores autonomi er udfordret. Men heldigvis er det ikke for sent at kigge op og tage kontrollen tilbage over vores liv.
Det er med samfundet, som det er med kroppen: Vi lægger kun mærke til det, når der er noget galt. I det daglige tænker vi hverken over, at vores venstre knæ fungerer fint eller at der kommer post om morgenen. Men når først smerten sætter ind eller postvæsenet bryder sammen, kan vi ikke tænke på andet. Der er dog en vigtig forskel på kroppen og samfundet: Vi lægger faktisk ikke kun mærketil kroppen, når den sender smertesignaler. Vi har også følelsen af kropsglæde, når vi har brugt kroppen til leg, motion, nydelse eller nyttigt arbejde. Men hvor er glæden ved at samfundet fungerer, at der er vand i hanerne, færger til tiden og et sundhedsvæsen, derer bedre end sit rygte? Hvornår oplever vi at være taknemmelige for at være del af etsamfund, der gør vores liv sjovere? Har vi overhovedet et ord for det? Samfundsglæde er det begreb og det ord, forfatteren Tor Nørretranders introducerer med denne bog for at udtrykke værdsættelsen af samfundet. For hvis vi ikke lægger mærke til, at vi sammen har skabt et værdifuldt samfund, mister vi evnen til at stritte imod, når det får lov til at forvitre, fordi postvæsenet, vejvæsenet, medierne, samtalenog det lokale kulturliv får lov til at forfalde. Vi er nødt til at elske samfundet for at kunne forsvare det mod den opløsning, som kommer fra kølige økonomiske kalkuler. Samfundsglæde vil genskabe opmærksomheden på at vi kan løse de moderne problemer fra de digitale cigaretter over klimaet til fremmedgørelsens ensomhed - ved at huske at sammen kan vi selv.
Ville danske politikere i dag overhovedet kunne formulere idéen bag velfærdsstaten? Eller var politikerne simpelthen klogere og mere visionære i gamle dage? Den tidligste debat om velfærdsstaten var i vid udstrækning en kulturdebat, som ikke mindst litteraturen havde gode muligheder for at bidrage til. Meningen med velfærdsstaten af professor i dansk litteratur, dr.phil. og forfatter Lasse Horne Kjældgaard skildrer denne debat, som var en helt enestående dialog mellem politikere og forfattere. Bogen rummer læsninger af en række vigtige kunstneriske bidrag til denne samtale af bl.a. Villy Sørensen, Klaus Rifbjerg, Erik Knudsen, Anders Bodelsen og Henrik Stangerup. Deres litterære forestillinger om velfærdsstaten kaster interessante perspektiver på vores samtid, hvor den politiske debat ikke længere drejer sig om målet med velfærdsstaten, men om hvordan vi bevarer den. Måske endda så meget, at vi helt har glemt spørgsmålet om, hvad meningen med velfærdsstaten egentlig er.
Den rigt illustrerede bog fortæller om dansk humleavl, glemte maltsorter og udviklingen fra bonde- til industrisamfund fra 1850 til 1950 set i et ølhistorisk perspektiv. Simon Wrisberg gennemgår i denne bog en række originale og unikke danske ølsorter, der ikke tidligere er blevet beskrevet. I bogen fortælles detaljeret, hvordan du selv kan brygge: Skibsøl, Bitterøl, Hvidtøl, gammeldags Pilsner, Dobbeltøl og Gammeltøl. Hvordan du skal gære og lagre øllet samt, hvordan du bedst serverer bryg fra tønde.
Medieproduktion: Kommunikation med levende billeder er en grundbog til produktionen af audiovisuelle medier. Bogen fokuserer på de korte formater, der hyppigt ligger til grund for undervisningen og samtidigt er de mest udbredte for kommunikation med levende billeder på sociale medieplatforme. Bogen behandler hele processen fra idé over produktion til distribution, og den har det dobbelte sigte, at den ud over at dygtiggøre de medieproducerende studerende, også efterfølgende kvalificerer til faglig refleksion over produktionerne.Målgruppen er studerende og undervisere på de videregående uddannelser.
'En verden til forskel' er et bidrag til det nødvendige opgør med den herskende samfundsøkonomiske tankegang, der legitimerer rovdrift på Jorden og mennesker. Bogen viser, at dogmet om konkurrencens nødvendighed på alle niveauer i samfundet og mellem nationer er bedragerisk og berøver os kontakten med vores unikke evne og naturlige tilskyndelse til at samarbejde i fællesskaber. Gennem præcise analyser og illustrerende cases redegøres der overbevisende for, hvordan dette i stigende grad truer vores eksistensbetingelser, liv og sundhed. Bogen bidrager til et afgørende nybrud i vores forståelse og værdsættelse af, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi som aktive borgere kan skabe globalt bæredygtige levevilkår. Men det forudsætter, at vi hver især og i fællesskab vælger at realisere de menneskelige værdier og holdninger, der er forudsætningen for at gennemføre projektet 'En verden til forskel' er en indtrængende opfordring til nytænkning og handling. Bogen er baseret på nutidig samfundsvidenskabelig og psykologisk forskning samt kliniske observationer. Gennem eksempler fra dagligdagens hændelser, fra ældgammel menneskelig visdom, filosofiske og spirituelle lignelser samt erfaringer fra livet i et oprindeligt polynesisk øsamfund giver bogen inspiration til fornyet refleksion, nytænkning og transformerende handling. "Psykologiens grand old lady har sat sig til skrivebordet for at løse verdens kriser og det er der kommet en fantastisk bog ud af. Fra det psykologiske til det globale niveau tages læseren nænsomt i hånden, og årsager og sammenhænge bliver tydeligere og tydeligere for hver en side der vendes. Når den sidste side er læst står fremtidens etiske valg krystal klare." Rasmus WilligPh.d, lektor i sociologi, RUC, forfatter til 'Afvæbnet kritik'
”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.Indlæst af forfatteren.
Hvad mangler det kropsligt og åndeligt fladmaste menneske i højhastighedssamfundet? Resonans, måske! Rosa bringer et kritisk blik på forøgelsesteorien. Vækst er ikke vejen til det gode liv. Men genklang i verden kan skabe ro, livsfylde og balance hos det moderne menneske. Mennesket er eksistentielt karakteriseret ved trangen til resonansrelationer, og alle mennesker gør sig resonanserfaringer gennem livet. Hvad vil det sige? Jo, at vi oplever øjeblikke, hvor vores tråd til verden begynder at vibrere intensivt, hvor vores forhold til verden ånder. Vi mærker, at vi bebor en syngende verden.En sociologi om forholdet til verden spørger efter vores verdensforholds forskellige fænomenale dimensioner. Hvordan bevæger vi os i verden? For at finde svaret analyserer Rosa vores legemlige og psykiske, eksistentielle og emotionelle, kognitive og evaluative aspekter af tilværelsen. Menneskeligt begær kan tolkes som begær efter resonans; mennesket har en trang til resonans, som minder om længslen efter næring eller anerkendelse.Kvaliteten af det menneskelige liv kan ikke bare måles på de muligheder og ressourcer, vi har til rådighed; arten af det verdensforhold eller den verdensrelation, som er formativ for livet, må tillige undersøges. Det moderne blik på verden, at forøgelsen af ressourcer i sig selv forbedrer livskvaliteten, er vildledende; derimod er der gode grunde til at tro, at den forøgelseslogik, der dominerer det vestlige tilværelsessyn, og drives af sin egen dynamik ogmed sig selv som mål, belaster de menneskelige forhold mere og mere – eller sågar selv er udtryk for og udslag af et problematisk verdensforhold: Det moderne menneske døjer med tristesse.Kan du høre verden? Og svarer verden, når du spørger? Svaret får du her!
Med debatbogen Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle gjorde Rane Willerslev sig til talerør for en mere nysgerrig tidsånd; ud med 0-fejlskultur og rigide styringssystemer overalt i den offentlige sektor. Giv plads til det vilde, det skæve, det skøre – dét, ingen tør tænke frem, når de bliver målt, vejet og evalueret i ét væk. I Rygrad og rummelighed – et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb slår den kendte socialantropolog og direktør for Nationalmuseet endnu engang takterne an til nytænkning. Denne gang af det diffuse dannelsesideal, som mange har en mening om og næsten ligeså mange har deres helt egen definition af. I bogens intro-kapitel hedder det blandt andet: ”Jeg vil (derfor) inderligt plædere for, at vi får genindført noget risikovillighed og vovemod i vores samfund. Der skal være en pointe i, at vi – ind imellem, eller som livprincip, afhængig af temperament – bevæger os derud, hvor vi vitterlig ikke ved, om vi kan bunde. For Fanden, det er jo for enden af badebroen, det sker. Vejen derud er vigtig, men bare optakten. Med andre ord: lad os kollektivt få mobiliseret det kæmpe potentiale, der ligger i at turde turde. At vi gør det til et ideal at have rygrad til at kunne være rummelig i mødet med det endnu ukendte. Rummelig og kreativ. Det er mit bud på et moderne dannelsesbegreb.”
Design handler om ting, men også om kulturel betydning. I sin allestedsnærværelse i nutiden skaber design den overflade, som vi møder verden igennem, og det er blevet vigtigere end nogensinde før at forstå design som element i skabelsen af kulturel betydning. Samtidig er spillet om den kulturelle betydning blevet mere komplekst, dels fordi medierne spiller en stadig større rolle for, hvordan design opfattes, dels fordi forbrugerne er blevet mere refleksive i deres tilgang til design. Gennem kapitler om bl.a. designkultur som begreb, det mulige i design, æstetik, symbolsk betydning, mediering og branding opstiller bogen en række teoretiske og analytiske forståelsesnøgler for, hvordan design i den moderne kultur danner betydning i en vekselvirkning mellem designgenstand og den omkringliggende kulturelle kontekst. Bogen introducerer til, hvordan man med analyseværktøjer kan gå tæt på designgenstandes potentiale for at danne betydning og giver begreber til at tematisere design i forhold til forbrug, medier, virksomheder m.m. I sin optik på design som bærer af kulturel betydning henvender bogen sig til studerende inden for både humanistiske, samfundsvidenskabelige og praksisrettede uddannelser
Spider-Man: Across the Spider-Verse: The Art of the Movie is an enthralling book by Ramin Zahed. Published by Abrams & Chronicle Books in 2023, this book provides a deep dive into the artistry and creativity behind the hit movie. The genre of the book is art and film, and it is a must-read for all Spider-Man and movie art enthusiasts. Zahed, known for his insightful and detailed approach, brings the Spider-Verse to life through this book. He takes the readers on a journey across the multiverse, showcasing the unique art styles and techniques used to create different Spider-Man universes. Published in 2023, this book is a testament to the evolution of film art over the years. Abrams & Chronicle Books, renowned for their high-quality publications, have ensured that the art and insights in this book are beautifully presented, making it a perfect addition to any fan's collection.
What If? 2 is the highly anticipated sequel from the acclaimed author, Randall Munroe. Published in 2023 by Hodder And Stoughton Ltd., this book continues to explore the intriguing and often hilarious outcomes of hypothetical scenarios. Munroe, renowned for his unique blend of humor and scientific insight, once again captivates readers with his imaginative inquiries into the world of 'what ifs'. This book, like its predecessor, belongs to a genre all its own, combining elements of science, humor, and sheer unpredictability. Readers will find themselves laughing, pondering, and marveling at the endless possibilities of the universe. What If? 2 confirms Munroe's status as a master of imaginative storytelling and reaffirms Hodder And Stoughton Ltd.'s commitment to publishing thought-provoking literature. This book is a must-read for anyone who enjoys a good laugh while learning about the fascinating complexities of our world.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.