Social diskriminering og ligestilling

To unge mænd med indvandrerbaggrund i en forstad til Oslo forsøger at finde et ståsted i samfundet og livet. Den ene er indadvendt og eftertænksom, den anden usleben og rebelsk. ****** ”Måske efterårets vigtigste bog.” Dagbladet***** ”En fryd af en roman.” Stavanger Aftenblad***** ”Rå og varm debutroman.” VG***** ”Når der knap nok er noget at udsætte på en debutroman, tager man sig i at spekulere på, hvilket pseudonym forfatteren har skrevet under tidligere.” Adresseavisen”En virkelig stærk roman.” Morgenbladet”Zeshan Shakars debut er både vigtig og litterært vellykket.” AftenpostenOpråb fra blokken er solgt i over 150.000 eksemplarer i Norge, hvor forfatteren er blevet hædret med litteraturpriserne Tarjei Vesaas' debutantpris, Bokbloggerprisen og Neshornet samt Oslo bys kulturpris.

Dansk Kvindesamfund har spillet en enestående rolle i kampen for ligestilling i Danmark, lige siden det blev stiftet i 1871. Gyrithe Lemche, der i en årrække var leder af Dansk Kvindesamfund, fortæller om de første 40 år af organisationens historie og om de mennesker, der var med til at forme den. Bogen omhandler endvidere Dansk Kvindesamfunds mærkesager, samt hvordan organisationen blev opfattet og behandlet af det samfund, den havde til hensigt at reformere.Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvindesagsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

A breakout media and political analyst delivers a sweeping snapshot of American Democracy and the role that African Americans have played in its shaping while offering concrete information to help harness the electoral power of the countrys rising majority and exposing political forces aligned to subvert and suppress Black voters.Black voters were critical to the Democrats 2018 blue wave. In fact, 90 percent of Black voters supported Democratic House candidates, compared to just 53 percent of all voters. Despite media narratives, this was not a fluke. Throughout U.S. history, Black people have played a crucial role in the shaping of the American experiment. Yet still, this powerful voting bloc is often dismissed as some amorphous deviation, argues Tiffany Cross.Say It Louder!is her explosive examination of how Americas composition was designed to exclude Black voters, but paradoxically would likely cease to exist without them. With multiple tentacles stretching into the cable news echo chamber, campaign leadership, and Black voter data, Cross creates a wrinkle in time with a reflective look at the timeless efforts endlessly attempting to deny people of color the right to votea basic tenet of American democracy.And yet as the demographics of the country are changing, so too is the electoral power constructby evolution and by force, Cross declares. Grounded in the most-up-to-date research, Say It Louder! is a vital tool for a wide swath of constituencies.

Hvad skal vi med nyhederne? - spørger professor Rasmus Kleis Nielsen i den 18. Moderne Ide og stiller skarpt på et afgørende grundlag for vores demokratiske fællesskaber: Nyheder.I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.Fra bogen: “Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyheder blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? Rigtig meget journalistik er og har altid været for hvide, velhavende, veluddannede heteromænd (som mig), af hvide mænd og om hvide mænd.”Hvad skal vi med nyhederne? er den 18. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer.Rasmus Kleis Nielsen (f. 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

“It demands great spiritual resilience not to hate the hater whose foot is on your neck, and an even greater miracle of perception and charity not to teach your child to hate.” Aldrig har den amerikanske forfatter og borgerrettighedsforkæmper James Baldwins ord fra THE FIRE NEXT TIME (1963) syntes mere akut aktuelle end i år, hvor en hvid amerikansk betjent trykkede sit knæ mod en sort afroamerikaners hals i otte minutter og udløste ikke bare hans død, men også de største folkelige antiracismeprotester i nyere historie.I det rystende og uhyggeligt relevante protestskrift THE FIRE NEXT TIME afdækker Baldwin racismens åbenlyse og skjulte mekanismer i amerikansk historie og viser, at hudfarve ikke er en menneskelig eller personlig realitet, men en politisk realitet. I to breve skrevet med lige dele vrede og ømhed, smerte og klarsyn stiller Baldwin spørgsmålet: Hvordan forestiller vi os en verden uden racediskrimination?Oversat af Niels Lyngsø.

Özlem er bekymret for, at frygt og had mellem befolkningsgrupper vokser i takt med øget terror, krig og indvandring. Hun undersøger, hvor vreden, frustrationen og hadet kommer fra. Kan samtale nedbryde fordomme og skabe forståelse mellem mennesker? Kan vi samtale om alt, og kan samtale ændre holdninger? Eller er det naivt at tro, at man kan have noget til fælles med ekstremister? Og hvad sker der, når vi holder op med at tale sammen?

Dette er historien om tre kvinder, der går på arbejde, studerer, stemmer til valgene og engagerer sig i det danske samfund.De betaler deres skat, passer deres venner og familie, tager på ferie, køber ind og laver mad. De opdrager deres børn til at blive gode samfundsborgere og passer en hverdag ganske som de allerfleste af os gør.En hverdag som aldrig rammer avisernes forsider. Netop fordi den er så almindelig.De tre kvinder har hver især rødder i Mellemøsten, der som geografisk område har været omdrejningspunktet for den nyere tids indvandring til Danmark. Disse kvinder lever i pagt med to kulturer. Og de er ikke de eneste.Deres fortælling bidrager til et mere nuanceret billede af indvandrere og deres efterkommere i Danmark, for det er ødelæggende for samfundsdebatten, når vi kun ser og hører om ekstremerne. Hvad gør debatten og den måde, vi taler om og til hinanden, ved os og vores fælles samfund? Det undersøger denne bog også.Om forfatterenLise Thorsen er cand.mag. i litteratur og kultursociologi fra Københavns Universitet. Lise arbejder som fagbladsredaktør, selvstændig kommunikationskonsulent og underviser for organisationer, forvaltninger og private virksomheder. Lise har rejst i store dele af verden og har skrevet reportager om kulturprojekter, kvinders vilkår og mediepolitik. Lise er aktiv i internationalt demokratiarbejde.

Med humor og enkelthed formidler Jessica Hallbäck ligestillingskampen og tydeliggør, hvilke absurde, urimelige og tragikomiske strukturer, der stadig gør sig gældende i vores samfund i dag. Jessica Hallbäck er svensk journalist og kunstner. Hun har været med til at ophæve nultolerancen mod graffiti i Stockholm, og så har hun givet mange svenskere morgenlatten galt i halsen med sine feministiske budskaber i metroen.

I 8.-udgaven er kommentaren til ligestillingslovene delt op i 2 bind ligesom i de foregående to udgaver. Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, lovene om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Der har fortsat været en udvikling i antallet af afgørelser både fra EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet. En række tvivlsspørgsmål er dermed afklaret, og kommentaren belyser disse problemstillinger. Siden 7. udgaven har særligt diskriminationskriterierne alder og handicap givet anledning til mange sager.Hovedreglen i de kommenterede regler er forbud mod diskrimination pga. køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Disse diskriminationsforbud gennemfører EU-retlige diskriminationsforbud. De enkelte kapitler følger lovene, som omhandler de enkelte diskriminationskriterier. Derudover gennemgår kommentaren regelsættet for kvinder i ledelse, Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder. I kapitel VI gennemgås de grundlæggende regler, begreber og principper.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.

En dansk mand stiller sig en dag i en kø på Lesbos sammen med tusindvis af andre mennesker, der vil registreres som flygtninge i Europa. Det lykkes, og som en iransk forfatter ved navn Vahid Evazi begiver han sig op igennem Europa. Hans rejse ender i Sandholmlejren, hvor han bliver registreret som asylansøger i Danmark, inden han sendes ud til et dansk asylcenter sammen med to hundrede andre mænd fra hele verden.

Der har historisk været et problem med, at betydelige dele af en ungdomsårgang aldrig får en erhvervskompetencegivende uddannelse og aldrig får en vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Endnu i dag begynder op mod 8 procent af en ungdomsårgang voksenlivet uden at være i uddannelse eller have en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og denne position fastholdes ofte gennem hele livet.Frem til 2020 vil ROCKWOOL Fonden styrke vores viden om de udsatte unge. Det sker gennem forskning i deres baggrund og livssituation og gennem interventioner, der sigter mod at bringe de unge enten i arbejde eller uddannelse.Bogen giver en sammenfattende og let tilgængelig fremstilling af den viden, der allerede findes om udsatte unge: Hvem er de? Hvad betyder det økonomisk for samfundet, at så mange unge ikke kommer ordentligt i gang med voksenlivet, og hvilke grupper er ekstra eksponerede for udsathed? Disse og lignende temaer analyseres i bogen.Målgruppen er studerende, socialarbejdere, forældre og de politikere, der træffer beslutninger med det sigte at mindske tallet af udsatte unge. Baggrundsmaterialet er forskning i ROCKWOOL Fonden suppleret med andre relevante datakilder.

De fleste unge i Norden har gode og trygge liv, men hele 6-12 % af hver årgang er i fare for at havne uden for samfundets fællesskaber. Konsekvenserne af et sådant udenforskab kan være langvarige, og de er alvorlige, både for den unge og for samfundet. Afbrudte uddannelser, vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet, psykiske problemer og ringe trivsel er noget af det, som de unge kan kæmpe med, og som får dem til at glide ud af fællesskabet. Når først de står udenfor, er det uhyre vanskeligt at finde vej ind igen. Samtidig koster de samfundet både penge og ressourcer. I bogen her giver de unge en række forslag til, hvordan deres situation kan ændres. Løsninger, der adskiller sig fra dem, samfund og stat kommer med. Forfatterne giver ordet til de unge selv og sætter fokus på vanskelighederne, som de opleves af unge, men også på deres ressourcer og potentialer. Bogen henvender sig til beslutningstagere og fagprofessionelle på ungeområdet. Og til forskere, undervisere og studerende. Den er skrevet af forskere fra en række nordiske forskningsinstitutioner. De er alle del af Nordisk Forskernetværk: Unge, tilhør og udenforskab (http://ungforsk.org).