Sociale holdninger

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

Med ”Hordernes hærgen” har den britiske forfatter og debattør Douglas Murray sat sig for at dokumentere og afsløre den voldsomme og radikaliserede udvidelse af det, der er kendt som politisk korrekthed, og som i de senere år har bredt sig fra Nordamerika og Storbritannien til Kontinentaleuropa som social justice-tænkning. Den finder blandt andet sin fremtrædelsesform i LGBTQ+, #MeToo og senest BLM. Hvor forskelligartede – og indbyrdes stridende – disse bevægelser end kan være, så udgør de et angreb på vor liberale samfundsorden.Med et implicit krav på at være eksponent for dyden opstiller disse bevægelsers aktivister særkrav for påståede ”underprivilegerede og undertrykte grupper”, og gennem terrorlignende massehandlinger på de sociale medier forsøger de at etablere en meningscensur efter deres egne retningslinier.Resultatet er en partikularisme, der fremmer yderligere segregering i vore samfund. Herved bliver det til en trussel mod det civilisationsbærende majoritetssamfund, der affærdiges som ”hvide mænd”, og som i et stærkt relativeret historiesyn udskammes som årsagen til alle reelle såvel som forestillede ulykker.I fire kapitler om henholdsvis homoseksualitet, kvinder, race og transkønnethed dokumenterer Murray tilstanden og de midler, hvormed aktivister udøver pres på institutioner og enkeltpersoner. I supplerende kapitler redegør han for, hvorledes marxismen og den teknologiske udvikling udgør et grundlag for de bevægelser, der nu hærger vore samfund.

To unge venstrefløjspolitikere – et folketings- og et regionsrådsmedlem – giver deres bud på, hvordan vi i en fremtid med kunstig intelligens og stigende digitalisering får skabt de bedst mulige betingelser for alle. Det handler blandt andet om, hvordan der kan indføres basisindkomst, finanssektoren kan reguleres, og der kan skaffes mere fri tid og grøn omstilling. Vi ser ind i en fremtid med eksponentiel teknologisk vækst, hvor stort set alle brancher og uddannelsesniveauer bliver udviklet og udfordret af kunstig intelligens og robotter. Hvis politikerne handler klogt, vil disse forandringer komme alle til gode. Det handler om at sikre, at mennesker ikke bliver slaver af teknologien, og at vi ikke får en enorm underklasse – uden arbejde, uden indtægt og uden indflydelse – mens en lille elite sidder på kontrollen over teknologi, velstand og magt.De to SF’ere opridser muligheder og trusler. Fra klimaløsninger til moderne daglejere. Fra computerhandler på finansmarkedet til personlig medicin og overflødig arbejdskraft. De viser også, at vi til mange af fremtidens løsninger ikke behøver at genopfinde den dybe tallerken. Det handler om at nytænke nogle af fortidens succeser, fra andelstanke til folkeoplysning og fagbevægelse.

Nogle mener, debatten om ­udlændinge i Danmark er forbi. Rasmus Stoklund viser, at den er mere nødvendig end ­nogensinde.Danmark kan ikke slippe af med ­udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser mod danskere. Og det er ikke konventionernes skyld. Ansvaret ligger hos dommerne i Strasbourg, som har gjort Den ­Europæiske Menneskerettigheds­domstol til de hårdkogte forbryderes ­beskytter. ­Hensynet til seriekriminelle voldsmænds ret til familieliv og sundhedsbehandling vægtes alt for ofte højere end hensynet til forbrydernes ofre og de lande, som gæstfrit har taget imod dem.Men nu er grænsen nået.Med tanke på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev til som følge af en af verdens­historiens største forbrydelser, Holocaust, er det tragisk, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved vidtløftige fortolkninger underminerer sin egen legitimitet. Og alt imens dommerne i Strasbourg tiltager sig større politisk magt, ser Europas demokratier passivt til, mens det yderste venstre affejer enhver kritik som højrepopulistisk og fremmedfjendsk.

En af de mest markante tendenser i tiden er, at vi føler os mere og mere som ofre, og derfor ender vi med at have et krænkelsesdiktatur. Mange, også i folkekirken, tør derfor ikke ytre sig om kontroversielle emner for ikke at træde nogen over tæerne.Poul Joachim Stender ser det som et kald at modsige krænkelseskulturen i sine opråb. Ifølge ham lærte Jesus os ikke at være ofre, men at ofre os for ham og hinanden.Gud kysser uden samtykke er en provokerende og postulerende bog, der efterlyser en kirke, der igen tør være stolt af sit budskab, og som ikke er bange for at demaskere klimadebatten.

Critical Geography examines the power structures, inequality, and the dominant ideologies that shape physical space. By critically analyzing these forces, the publication stimulates conversations about social justice, environmental sustainability, and transformative change. The artistic practices featured in the book shed light on systemic oppression, violence, and pressing environmental issues, and encompass a wide range of image-based practices that make inequality visible in both colonial and postcolonial contexts, including mapping, social media, and technology. FOTOFEST is a Houston-based contemporary arts organization co-founded by photojournalists Frederick Baldwin and Wendy Watriss. The use of photography or related media to examine social, cultural, and political histories as well as contemporary life is central to FotoFest's mission. In addition to year-round programming, FotoFest organizes a city-wide biennial project that includes large-scale central exhibitions, curated lectures, performances, a symposium, and a film program.

I løbet af nogle få årtier er den vestlige tradition gået fra at være fejret til at være pinlig og anakronistisk og sluttelig til at være noget skamfuldt. Den vendte sig fra at være en fortælling, som skulle inspirere mennesker og nære dem i deres liv, til at være en fortælling, som skal udskamme mennesker. Og det var ikke blot begrebet ”vestlig”, som kritikere protesterede mod. Det var alt, som var forbundet med dette begreb. Endog ”civilisation”.Der er mange facetter af denne krig mod Vesten. Den udkæmpes på tværs af medierne og gennem hele uddannelsessystemet – så tidlig som i børnehaveklasserne. Den er meget udbredt i den bredere kultur, hvor alle vigtigere kulturinstitutioner enten er under pres eller frivilligt lægger afstand til deres egen fortid.For ofte fremstiller vi denne kamp helt forkert. Vi tillader os at betragte den som temporær eller som findende sted i periferien, eller vi affærdiger den som en kulturkrig. Vi misfortolker deltagernes mål, eller vi undervurderer den rolle, denne krig vil få i kommende generationers liv.(fra Douglas Murrays indledning til bogen)

To achieve more you must become more. Force Field offers a unique fusion of wisdom, skills, practices and vigilance that strengthens your mind and unleashes your fighting spirit. Unearth your innate talents and become unstoppable!

A collection of poems alongside gritty monochrome illustrations - transitioning from darkly humorous to disturbing. Some material may not be suitable for children.

Is America as divided as it seems? An Oxford graduate student tours all 50 states talking to ordinary Americans and offers a hopeful vision for the future of America. This book is the companion to the 50 States of Mind podcast.

The book Chinese Women Striving for Status: Sport as Empowerment is original in focus and in evidence. It analyses for the first time, in informed and substantial detail, the extraordinary, successful and impressive efforts of Chinese sportswomen in their collective striving for, and achieving of, national and international recognition, status and supremacy. The performances and achievements of these women have thrust them to the very center of the global spotlight. Among the most dramatic, recent developments in Chinese society has been the international ascendancy of these Chinese sportswomen: an intentional and impressive demonstration of soft power politics.In the late twentieth century, Deng Xiaoping urged the Chinese policymakers to construct a model of "comprehensive national power" ¿ Chinese sportswomen are in the vanguard of this construction! More than this, in the process, they have achieved elevated social status, and in some cases considerable wealth! This book is unique in recording their astounding achievements."Chinese Women Striving for Status: I marvel at the complexities of the summaries. The book is certain to be important."¿ Professor Sheldon Rothblatt, Formerly of the Department of History and Director of the Center for Studies in Higher Education, University of California (Berkeley)

We're accustomed to seeing humour as a diversion from the serious side of life, but humour also permeates some of the most troubling political developments in recent years. From the resurgence of white nationalism to the erosion of democratic norms, jokes force-feed us objectionable ideologies while we gasp and splutter at all the side-splitting shenanigans. This book explores the relationship between humour and offensiveness in contemporary society. Drawing on examples from philosophical thinkers and popular culture, it invites readers to consider the dark side of humour. Weaving together cultural analysis, political discussion and philosophical reflection, the book provides an antidote to positive thinking about laughter and a roadmap for navigating different types of offensive humour.

'Gender' is a catch-all term: it is used in discourses on women's and LGBTIQ+ rights, gender equality, sexual education, gender studies - and by the anti-gender movements. The book offers an analysis of the blurring boundaries between political positions known as 'anti-gender' on the one hand and feminist and LGBTIQ+ strands on the other, starting from the hypothesis that there are discursive bridges between both camps which go beyond the exploitation of emancipatory attitudes. Rather, there are linkages which originate in mainstream feminist and LGBTIQ+ positions. The volume sheds light on these linkages in order to make the case for the need for alliances and dialogues to more effectively counter crusades on women's and LGBTIQ+ constituencies.

An accessible, bold new vision for trans feminism’s intersectional and global future

German Mut statt German Angst"German Angst" hat es ins Oxford Dictionary geschafft - so sehr gilt Furcht als Charakterzug einer Nation, die durch ihre geografische Mittellage von Urängsten geprägt und getrieben sei. Womöglich fühlen sich "letzte Generationen" hierzulande wohler als anderswo. Und doch spaziert die Vokabel der "German Angst" wie Falschgeld durchs Land. Denn Deutschland ist zugleich von jeder Menge Tatkraft und Zuversicht geprägt. Das Land der Dichter, Denker, Exporteure und Ingenieure, der Reise- und Patentweltmeister wäre nicht so erfolgreich, wenn es nicht auch neugierig und zuversichtlich wäre. Ist Deutschland womöglich viel mutiger, als man ahnt?Wir haben uns auf ¿Spurensuche begeben. Bei mehr als vierzig Vordenkern aus Wissenschaft und Wirtschaft, aus Politik und Publizistik. Was macht Mut? Was verhindert Mut in Deutschland? Wie ermutigen die Multiplikatoren und Menschen mit Definitionsmacht sich und andere, etwas zu wagen?Dieses Kompendium umzirkelt zugleich den geistigen Horizont des Ludwig-Erhard-Gipfels, jenes erlesenen Mei­nungs-führertreffens der Vordenker, das alljährlich am Tegernsee nach vorne schaut. Die Verlagsgruppe WEIMER MEDIA GROUP und ihre Verleger, Christiane Goetz-Weimer und Dr. Wolfram Weimer, laden zum offenen Dialog im Geiste von Freiheit und Zuversicht. Diese Anthologie der Ideen liest sich daher auch wie ein geistiges Destillat des Gipfel-Treffens.Herausgeber des Studien- und Sammelwerks ist Professor Dr. Ulrich Reinhardt. Er ist Optimist und zeigt als Zukunftswissenschaftler nicht nur auf, wie wir morgen leben werden, sondern gibt Antworten darauf, wie wir morgen leben wollen. Er wirkt als Wissenschaftlicher Leiter der Stiftung fürZukunftsfragen - eine Initiative von BAT, die seit 1979 an der Schnittstelle zwischen Wissenschaft und Wirtschaft, Öffentlichkeit und Politik forscht.Zudem hält Ulrich Reinhardt eine Professur für Empirische Zukunftsforschung am Fachbereich Wirtschaft der FH Westküste in Heide und ist Adjunct Professor an der UNCW in den USA. Er ist Autor zahlreicher Publikationen und beschäftigt sich in seinem Podcast "Später war alles besser" mit aktuellen Themen rund um den Leitsatz: "Die Welt im Wandel - der Mensch im Mittelpunkt".

Politik er i dag de paranoides spil: fra paranoiaen over at blive cancelled af identitetspolitikkens forkæmpere til paranoiaen over den københavnske kulturelites magt. ”Bare fordi du er paranoid, betyder det ikke, at du ikke har fjender,” sagde Henry Kissinger.Dette essay om paranoide læsemåder er et af de bedste redskaber til at forstå samtidens politiske klima. Hvorfor foregriber så mange politiske positioner i dag den smerte, som de samtidig forsøger at begrænse eller undgå? Hvorfor smitter denne form for politik så voldsomt, og hvorfor tager den så ofte afsløringens form?Udover titelessayet indeholder denne bog også essayet Queer og Nu, som er en refleksion over at blive latterliggjort for sin forskning i pressen, og samtidig leve med døden helt tæt på kroppen i form af en brystkræft-diagnose. Det er den første enkeltstående udgivelse af Eve K. Sedgwick på dansk, som sammen med Judith Butler er en af queerteoriens grundlæggere.

Si j'écris, c'est pour mieux m'appréhender. Si je partage ces écrits, c'est en espérant vous aider à mieux vous appréhender.

I ”Hvordan islam trænger ind i skolen” redegør Jean-Pierre Obin for de problemer, som den tiltagende islamisering af Frankrigs store, indvandrede muslimske befolkningsdel skaber i de franske skoler. I Frankrig blev stat og kirke adskilt ved lov i 1905, og skolen betragtes som den institution, der mere end nogen anden skal danne ungdommen efter Den Franske Republiks værdier om verdslighed.Muslimske skoleelever, der vokser op i parallelsamfund, hvor de udsættes for islamistisk propaganda, udfordrer i stigende omfang princippet om verdslighed i skolen. Det sker som opposition mod oplysningsideen, modstand mod fælles undervisning for de to køn samt manifestation af religiøst tilhørsforhold gennem påklædning. Sidstnævnte er forbudt i de franske skoler.Konsekvenserne af dette ser Obin som en blanding af eftergivenhed over for religiøse særkrav, øgede konfrontationer mellem alle aktører i skolesystemet samt en udbredt og stigende tendens til skolesegregering.Hvordan ser situationen ud i Danmark? Vi har et andet syn på verdslighed i skolerne, men også her berettes der om øgede tilfælde af konflikter, når ytringsfrihed og oplysning indgår i undervisningen, og når læreres og i særlig grad kvindelige læreres autoritet udfordres. Skolesegregering er blevet et markant og omdiskuteret emne i den politiske debat.Hvad er de langsigtede konsekvenser af den manglende assimilation af mennesker fra den muslimske verden, som er masseindvandret til det danske samfund? Vil segregeringen slå rod i skolerne og derefter i de øvrige dele af samfundet? Kan vi lære af Frankrig, hvor politikerne først nu begynder at forstå, at man ikke i tide tog udfordringerne fra masseimmigrationen alvorligt?