Sociologi og antropologi

Fart er et vilkår, som i dag præger ikke mindst arbejdslivet, hvor "deadline" er et nøgleord. Samtidig er fart et teknologisk fænomen, og vi har i dag gode muligheder for at effektivisere tilværelsen og spare tid. Men spørgsmålet er, om de mange muligheder, som vi har til rådgihed, giver et bedre liv, og hvilken betydning fart i det hele taget har for vor tids samfund.I Acceleration og fremmedgørelse giver Hartmut Rosa en skarp samfundsdiagnose og spørger kritisk til, om den accelererede tilværelse i virkeligheden fjerner os fra det liv, som mange gerne vil leve.Hartmut Rosa er sociolog ved universitetet i Jena og en hovedskikkelse i kritisk teori.

Chefpsykolog Lars J. Sørensen skriver i forordet: ”Pas på! Dette er en underholdende fagbog.” Der er i den rig mulighed for at identificere sig med de krinkelkroge, som kærligheden kan fare vild i, når det vedrører et parforhold. Samtidig lykkes det forfatteren at komme godt igennem den yderst vanskelige praksis, som det kan være at hjælpe og give gode råd uden hverken at blive belærende eller dogmatisk.” Bogen tager dig således med på en spændende og til tider forunderlig rejse i et univers med to menneskers yo-yo tur gennem et kærlighedsforhold. En historie fra det virkelige liv. Du lærer om de stærke impulser, følelser og reaktioner i kærlighedslivet. Hvordan du håndterer disse og om psykologien bag. Blandt andet den udbredte måde at indgå i forhold på, nemlig Den ambivalente/nervøse tilknytningsform. Den, som resulterer i vil/vil-ikke kærester. Du får konkrete råd til at styrke dine kærlighedsevner. Du får samtidig nøglen til at åbne din kærlighedskode, så du kan styrke Din trygge tilknytning. Den, der giver dit kærlighedsliv meget større mulighed for at blomstre! Connie Kragelund (f. 1961), cand.med.vet. er en erfaren kærlighedsrådgiver, par- og psykoterapeut med egen praksis siden 1992. Dagligt hjælper hun mennesker med selvværdet og kærlighedslivet.

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

Vores arbejde drukner i målinger, rapporteringer, møder, kontrol, dokumentationskrav og velmente, men overflødige initiativer, omstruktureringer og projekter. Alt sammen pseudoarbejde, der lægges oveni det rigtige arbejde og ikke efterlader sig noget værdifuldt.I Tilbage til arbejdet tager antropolog Dennis Nørmark tråden op fra bogen Pseudoarbejde, som han i 2018 skrev sammen med filosof Anders Fogh Jensen, og som satte ord på mange danskeres frustrationer over et arbejdsliv tiltagende tømt for mening.Hvor den første bog diagnosticerede problemet, ser Tilbage til arbejdet på, hvad man konkret kan gøre som medarbejder og leder for at spotte og eliminere det overflødige arbejde og bremse det, inden det stjæler mere af vores tid. Bogen viser, at det ikke er nogen naturlov, at vores organisationer bliver mere komplicerede; det kan ændres ved nye måder at lede og organisere sig på. Med simple adfærdsændringer kan vi forhindre pseudoarbejde i at opstå igen, så vi for alvor kan komme tilbage til at lave det, som skaber værdi.

Brandingeksperten Martin Lindstrom, den moderne marketings Sherlock Holmes, har et blik for de detaljer, vi andre ikke bemærker. Han zoomer ind i stedet for ud og viser, hvordan man kan arbejde kvalitativt med data frem for kvantitativt. 300 dage om året tilbringer han som gæst i fremmede menneskers hjem verden over, hvor han roder i affaldsspanden, studerer mobilregningen, åbner køleskabet og rutineret graver sig vej gennem rodet i børneværelset. Disse detaljer, de små data, kan nemlig afsløre globale tendenser, de kan fortælle om drømme, vi ikke vidste, vi havde, eller de kan indeholde idéen til et produkt, ingen endnu havde opdaget, vi manglede.

"Perfekt som undervisningsbog i omsorgsuddannelsernes teori." Martin Hjelmborg Magtens former. Sociologisk teori og statens møde med borgeren er en lærebog som præsenterer seks forskellige teoretiske perspektiver appliceret på forskellige områder inden for det praksisfelt man kunne kalde statens møde med borgeren. De seks teoretiske perspektiver er: genealogisk analyse, feltanalyse, systemteoretisk analyse, diskursanalyse, interaktionistiskanalyse og institutionel analyse. Fokus er på en række teorier/ teoretikere som i disse år er særligt anvendt blandt studerende og forskere, der beskæftiger sig med socialt arbejde og det menneskebehandlende område. Hvert perspektiv præsenteres med en kort biografisk introduktion til den centrale teoretiker, en gennemgang af de teoretiske hovedbegreber, som er relevante for analysen af statens møde med borgeren. Bogens formål er dobbelt: dels skal analyserne tydeliggøre, hvordan analyser af konkret praksis tager sig meget forskelligt ud afhængigt af den valgte teori, dels skal bogen introducere til vigtige teoretikere set i lyset af bogens genstandfelt: statens møde med borgeren. Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det menneskebehandlende arbejde. Nanna Mik-Meyer, der er cand.scient. i antropologi og ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet., er ansat som forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kaspar Villadsen er ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet. Han er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.

Antropologiske projekter giver en introduktion til antropologisk projektdesign og etnografisk feltarbejde. Antropologien har de seneste årtier fået en stor udbredelse. Fra at være en disciplin, der primært orienterede sig mod små samfund uden for Europa, omfatter antropologien nu alle typer af samfund. Antropologiske projekter viser, hvordan konkrete projekter kan gennemføres, og hvilke metodiske, etiske og epistemologiske overvejelser der følger med. Bogens kapitler inspirerer til nye former for feltarbejde i forbindelse med undervisning, forskning og andet projektarbejde. Den henvender sig til bachelor- og kandidatstuderende på de antropologiske uddannelser såvel som til andre, der ønsker at arbejde med afsæt i antropologisk metode i forbindelse med deres studie og forskning eller som ansatte i offentlige institutioner, NGO er og erhvervslivet. Antropologiske projekter er en klar, præcis og detaljerig indføring i udarbejdelsen af antropologiske projektdesign og etnografiske feltarbejder. Bogens rige og konkrete skildringer af projektarbejdets faser, metoder, kortlægning, etiske overvejelser, feltnoter, kvantitative og internetbaserede studier, kollektive feltarbejder, samarbejdsrelationer samt det analysestrategiske arbejde har relevans for et bredt publikum. Bogen vil være til stor nytte for både forskere, undervisere og studerende, der arbejder med projekter af kortere og længere varighed inden for en række humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner. Professor Cathrine Hasse, Aarhus Universitet Äntligen en fullständig bok om nutida antropologisk praxis: från idé till projektdesign, och med flexibla former av etnografiska fältstudier och nya samarbeten, inom och utanför akademien. Med kapitel om fältanteckningar, analys och skrivgenrer har Antropologiske projekter en imponerande bredd. Kapitel om etnografens känslor, projektets sociala relationer och forskningens etik visar att det här är en bok som behövs. Den pekar på hur traditionella metoder som deltagande observation, intervjuer och arkivarbete kan förnyas, med fina exempel på vad ljud, bild och föremål kan uppdaga, liksom webnografi och kvantitativa data. Antropologiske projekter är en välskriven grundbok som kommer att bli en klassiker. Professor Helena Wulff, Stockholms universitet Her er en forbløffende og fascinerende bok som tar pulsen på, beskriver, analyserer og formidler hele bredden i dagens antropologiske praksis. Et nært samarbeid mellom forfatterne, og en gjensidig respekt for mangfoldet i kollegers arbeid, reflekteres i en tett og inspirerende dialog gjennom hele boken. Dagens antropologi inngår i mange flere relasjoner enn før, noe som utfordrer disiplinen, og fornyer og styrker den. Denne aktive interaksjonen mellom antropologifaget og vår tids globale, nasjonale og lokale utfordringer formidles i Antropologiske projekter på en nyskapende og utadvendt måte, og boken vil være en sentral ressurs for alle som arbeider med antropologi eller inngår i samarbeid med antropologer. Professor Edvard Hviding, Universitetet i Bergen

Familiefred med dine forældre er en bog til dig, der har brudt med dine forældre eller "bare" føler dig fastlåst i en uløselig konflikt og skuffede forventninger. Her får du hjælp til at skabe fred - først og fremmest for dig selv men forhåbentlig også med dine forældre.Familieforståelse er hovedtema i bogens første del af psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, der i lettilgængelig form giver indsigt ind familiedynamikker. Hovedfokus er de på overfladen helt almindelige familier, der er fyldt med uhensigtsmæssige mønstre. Som læser får du praktiske redskaber til at forstå og tackle egne udfordringer og relationer og bud på handlemuligheder, der kan hjælpe dig til at rumme dine forældre samtidig med, at du holder fast i dig selv.Familiefortællinger i bogens anden del er autentiske beretninger, hvor cases gengiver konkrete oplevelser. Journalist Katrine Krebs har interviewet fire personer fra – på overfladen – helt almindelige familier, der fortæller ærligt og åbent om deres udfordringer i forholdet til deres forældre op gennem barndommen og som voksne i dag. Det gør de i håb om, at andre kan genkende følelser og opnå større selvforståelse.Barndommens sår kan ikke heles uden tilbageblik, men fremtiden bliver forhåbentlig præget af familiefred. Bogen er bevidst ment som et modspil til tidens tendens til 'quick-fix' af livets kriser og udfordringer. Forståelse kan skabe forandring - det gør det forhåbentlig for dig.Peter Ingemann, journalist og tv-vært fra DR serien 'Hammerslag' og forfatter til bogen 'Ingemanns Land' har skrevet det barske forord til FamilieFred med dine forældre.Se mere om bogen og forfatterne bag på FamilieFred.dk.

Hvordan kan vi være sikre på, at den viden, som samfundsvidenskaben producerer, faktisk er en viden, vi kan stole på, og hvad er det overhovedet for en slags viden, vi har med at gøre? Det er sådanne spørgsmål, videnskabsteorien beskæftiger sig med. Spørgsmål, som er uomgængelige for forskeren såvel som den studerende, der arbejder med samfundsvidenskab i praksis.Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring præsenterer de centrale videnskabsteoretiske positioner og traditioner: positivisme og kritisk rationalisme, fænomenologi, hermeneutik, marxisme, socialkonstruktivisme, diskursteori, kritisk realisme, kritisk teori og aktionsforskning.Igennem bogen gives der konkrete eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske positioner har betydning for, hvilke forskningsspørgsmål der stilles, og hvilke metoder der vælges. Bogen afsluttes med et kapitel om, hvordan man konkret indarbejder videnskabsteoretiske overvejelser i projektarbejdet.

Der evalueres som aldrig før, og der eksisterer et utal af evalueringsmodeller. I denne informative og fagligt velfunderede lærebog gennemgår den kendte forsker og forfatter Hanne Kathrine Krogstrup et stort udvalg af disse modeller. I forhold til den foregående udgivelse af bogen fra 2003, afrundes Evalueringsmodeller nu af en omfattende perspektivering, der bl.a. inddrager begreber som: Evalueringers individorientering McDonaldisering af evaluering Opbygning af evalueringskapacitet Institutionalisering af evaluering Bogen beskriver, vurderer og giver et overblik over en række evalueringsperspektiver og -modeller: Klassisk effektevaluering Målopfyldelsesevaluering Realistisk evaluering Præstationsmålinger Brugertilfredshedsundersøgelser Responsiv evaluering Interessentmodellen Dialogorienteret brugerinddragelse i evaluering Kompetenceevaluering Empowermentevaluering Modellerne repræsenterer et bredt spektrum af internationalt udviklede evalueringsmodeller, der allerede anvendes eller har potentielle anvendelsesmuligheder. Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med evaluering.

Samfundsvidenskabelig analyse tager afsæt i teori og forskningsmetode og har som formål at drage konklusioner ud af et indsamlet datamateriale. Den analytiske proces afhænger af, hvilket perspektiv og hvilke grundantagelser man gør brug af. Denne bog viser helt konkret, hvordan man analyserer et kvalitativt materiale med afsæt i syv af de mest udbredte analytiske perspektiver:- Symbolsk interaktionisme- Fænomenologi- Hermeneutik- Grounded Theory- Narrativ analyse- Diskursanalyse- ANT-baseret analyseBogens kapitler er skrevet af førende kvalitative forskere, som præsenterer de syv perspektiver og viser, hvilke konkrete empiriske strategier de hver især lægger op til.Redigeret af Margaretha Järvinen, professor på Sociologisk Institut, KU, og Nanna Mik-Meyer, professor ved SFI.

Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I Kampen om lykke samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.

Alle sundhedsprofessionelle, uanset om det drejer sig om sygeplejersker, radiografer, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter og bioanalytikere, arbejder med mennesker. Ofte begrundes deres valg af erhverv og profession netop med ønsket om at ville arbejde med mennesker. Denne grundbog i sociologi og socialantropologi giver såvel studerende på de sundhedsfaglige grunduddannelser som sundhedsprofessionelle på efter- og videreuddannelse en grundviden i sociologisk og socialantropologisk teori samt forståelse for menneskelige reaktioner og relationer i en institutionel og samfundsmæssig kontekst.

The revolutionary guide to show couples how to create an emotionally intelligent relationship - and keep it on track

Den offentlige forvaltning i kommuner, stat og regioner er i stigende grad præget af en blanding af administrativ sagsbehandling og behovet for en mere akademisk ramme til at forstå og bedrive det forvaltningsmæssige arbejde.Offentlig administration – i et udviklingsperspektiv er skrevet som lærebog til administrationsbacheloruddannelsen og andre uddannelser, der forener klassisk forvaltningsmæssig praksis med en dybere faglig tyngde. Bogen gennemgår klassiske forvaltningsmæssige områder som krydsfeltet mellem politik og jura, organiserings former i den offentlige forvaltning, evaluering og økonomistyring. Derudover præsenteres teoretiske perspektiver på den offentlige forvaltning. Endelig sætter bogen fokus på innovation, som har fået en stadig større plads i den offentlige forvaltning de senere år.Redigeret af Line Gaardsdal Warschawsky og Elof Nellemann Nielsen, VIA University College.

Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden? Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen – også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: en nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun – og mange andre med hende – ikke kan undgå at forholde sig til.

Indien bliver blandt de toneangivende nationer i det 21. århundrede; politisk, økonomisk og kulturelt. Alligevel er fortællingen om Indien ofte hjemsøgt af fortidens spøgelser; enten fanget i et spind af orientalsk mystik, med tilhørende yogier, guruer og fakirer på sømmåtter, eller et land, fattig og forarmet og bundkorrupt, med kvinder og kasteløse fanget på bunden. Brudstykker af det moderne Indien bidrager til en mere nuanceret forståelse af Indien, og til at skærpe interessen for et land, som vi har al mulig grund til at beskæftige os med. Bogen er skrevet af en fagmand i et formidlingsvenligt sprog. Den henvender sig til enhver, som ønsker at blive klogere på Indien, dét være sig turister og erhvervsfolk klar til afrejse, studerende på gymnasie- og universitetsniveau og alle andre, som ønsker at forstå, hvad der rører sig i landet, der bliver toneangivende i det 21. århundrede.

Hvor mange danskere har fysisk krævende arbejde? Tænk på et tal, før du læser svaret: 39 procent. Flere end de fleste gætter på. Tallet omfatter ikke kun håndværkere og slagteriarbejdere, men også for eksempel dagplejere og pædagoger, der løfter og bærer børn utallige gange på en arbejdsdag. Meningsdannere antager, at vi lever i et »videnssamfund«, hvor kinesere og polakker tager sig af alt det, der støjer og sviner. Dem, vi tidligere kaldte arbejderklassen, er forsvundet under radarskærmen. De er langt mere utrygge end før - og har større mistillid til politikere, medier og eliter. I Det forsvundne folk kortlægger Lars Olsen de nye brudflader – set fra "folkets" perspektiv.

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.

De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation.Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden.Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.

De faste ansættelser bliver færre, de løst ansatte bliver flere og usikkerheden tager til. En voksende gruppe mennesker arbejder og lever under usikre vilkår – med skiftende korte ansættelser, som hverken fører til fastansættelser, stabil indkomst eller social beskyttelse. Guy Standing har givet dem et navn: prekariatet. Prekariatet er den første autoritative fremstilling af en ny klasse af mennesker med skiftende løsansættelser, hvis liv i periferien af arbejdsmarkedet først og fremmest er usikkert og udsat.Det store spørgsmål er, om det voksende prekariat er fanget i ubønhørlig indbyrdes konkurrence om arbejdet, eller om de fælles klassevilkår kan føre til en kollektiv politisk ånd og handlekraft. OM FORFATTEREN Guy Standing er britisk professor i udviklingsstudier ved School of Oriental and African Studies, University of London og en internationalt indflydelsesrig samfundsanalytiker og -debattør.

Vi står på kanten af et paradigmeskift, der vil ændre vores måde at lede virksomheder på. Meget af det vi har set som god ledelseslatin de seneste årtier, kan vi godt glemme igen. Nye revolutionerende forskningsresultater punkterer nemlig flere af de fejlfortolkninger, vi hidtil har indrettet vores arbejdsliv efter. Forfatterne fremlægger en tilgang, der med udgangspunkt i ny dokumenteret viden tager højde for menneskets biologi og nedarvede tilbøjeligheder. I stedet for at udtrætte hinanden med besværlige arbejdsvilkår, belastende kompleksitet og alt for langsigtede forandringsprojekter skal vi designe omgivelser og værktøjer, der stemmer overens med menneskets naturlige præferencer. Oplagt – at lede adfærd giver en tiltrængt opsang til alle ledere, gør op med de misforståelser, vi har baseret vores ledelsesmetoder på, og giver et tydeligt billede af, hvad der kendetegner ledelse før, nu og i fremtiden. Bogen indeholder konkrete værktøjer, der nemt kan overføres til en hvilken som helst organisation.Hvorfor fortsætte ad den komplicerede vej, der for hvert nyt tiltag, du implementerer, bliver mere ufarbar, når det er meget lettere og langt mere effektivt at vælge det oplagte?IndholdsoversigtForord. Vi taler til dig fra fremtiden DEL I: BAGGRUNDENKapitel 1. Vi er på kollisionskurs Kapitel 2. Ledelse før, nu og i fremtiden DEL II: DET BEGRÆNSEDE MENNESKEKapitel 3. Vi er ikke rationelle Kapitel 4. Vi er ikke viljestærke Kapitel 5. Vi er ikke selvkørende DEL III: NUDGING SOM FREMTIDIGT LEDELSESVÆRKTØJKapitel 6. Nudging: de små veltilrettelagte skub Kapitel 7. Adfærdsledelse i praksisKapitel 8. Ledernes fremtidige forpligtelseEfterord Litteraturliste Tak

Det særegne trumfer alt, det enestående belønnes, mens det almindelige og standardiserede nærmest virker kedeligt. Gennemsnitsmennesket med sit gennemsnitsliv mistænkes for at være konformt. Den nye målestok for alting er ikke blot de autentiske subjekter med originale interesser og “kuraterede” biografier, men også de unikke varer og events, fællesskaber og byer. Senmoderne samfund dyrker det singulære.Med udgangspunkt i denne diagnose udforsker Andreas Reckwitz den singulariseringsproces, der i begyndelsen af 2000-tallet foregår inden for økonomien, i arbejdsverdenen, i den digitale teknologi, på livsstilsområdet og i det politiske liv. I et forsøg på at opstille en ny teori om moderniteten viser han, hvor tæt sammenvævet denne proces er med kulturaliseringen af det sociale, hvor modsigelsesfuld en dynamik den rummer, og hvordan dens vrangside ser ud. Singulariseringens samfund kan nemlig ikke kun opvise prægtige vindere, men producerer også sine helt egne uligheder, paradokser og tabere.Andreas Reckwitz er professor i kultursociologi ved Europa-Universität Viadrina i Frankfurt an der Oder og har begået en banebrydende og retningsanvisende bog om den samtid, vi lever i.

Forskere fra Nationalmuseet og Rane Willerslev fortæller menneskets historie.En historie om mennesket er fortællingen om den konsekvens, det havde for menneskeheden, da vi ved tærsklen til den moderne civilisation splittede vores verden op i leg og arbejde. Men det er også fortællingen om, at vi har alt at vinde tilbage.Bogen tager læseren med på en rejse i tid – i dyb tid – fra de tidligste medlemmer af menneskeslægten for millioner af år siden og frem til den neolitiske revolution, der fandt sted for cirka 11.500, til 2.500 år siden, hvor store dele af menneskeheden gik fra at være jæger-samlere til at være fastboende agerbrugere. Med agerbruget blev legen isoleret og adskilt fra arbejdet. Landbrugetshusdyr og afgrøder kom til at fylde alt.Men legen behøver ikke kun at finde sted i pauserne. Rane og forskerne peger på, hvordan legen kan lukkes ind i livet påny og levere et alternativ til det moderne menneskes jagt på status. Vi har gjort det før – da vi selv var børn – og vi kan med leg genfinde vores oprindelige jeg.

Sociolog og politiker Henrik Dahl om identitetspolitikken, der fejer ind over den vestlige verden og opløser de rettigheder, vi efter århundreder har fået etableret: frihedsrettighederne og i sidste instans ugyldiggør frihed, lighed og broderskab.Identitetspolitikken har eksisteret længe. Den var en drivkraft i 1800-tallets nationalisme. Men den moderne identitetspolitik er udsprunget af de poststrukturalistiske strømninger på humaniora og samfundsfag siden 1970’erne. På universiteterne har ad-hominem tænkningen nu konsolideret sig, og krænkelsesofrene er begyndt at myldre frem fra universitetsgangene til bypladserne. Der er efterfølgende sket en falsk problemimport i samfundet med fx Black Lives Matter. Nye alliancer er den ekstreme venstrefløj og dele af indvandrermiljøet. Modreaktionen er den ekstreme højrefløj. Hvordan stoppes spiralen mod tilintetgørelsen af fundamentet i vestlige, demokratiske samfund? Med de-funding af humaniora. Med indskrivning af Chicago-principperne i dansk universitetslov og med et forsvar for ytrings- og tankefriheden, hvor krænkelse ikke er en begrundelse for at indskrænke ytringsfriheden, fordi historien hverken kan eller skal redigeres.

Denne bog ser kritisk på, hvorvidt offentlige myndigheder og offentligt ansattes adfærd kan påvirkes af økonomiske tilskyndelser.Økonomiske incitamenter virker i nogle tilfælde efter hensigten, i andre tilfælde er de virkningsløse eller ligefrem kontraproduktive, og bogen kommer med et bud på, hvornår det er en god ide at anvende økonomiske incitamenter i den offentlige sektor.

Denne bog er til dig, der har et kompliceret forhold til dine voksne børn. Måske har I mistet kontakten? Måske føler du dig låst fast i en konflikt, i skuffede forventninger eller i følelsen af, at respekten er forsvundet? Der er hjælp at hente.Familiefred med dine voksne børn tager fat på et tabubelagt emne, som mange går alene med i årevis. Bogen sætter fokus på de problemer, der kan ligge til grund for konflikter og brud mellem forældre og deres voksne børn. Det kan være uforløst vrede, den svære løsrivelse, håndtering af skilsmisse og stedforældre samt psykisk sygdom og misbrug.I bogen fortæller en række forældre deres gribende personlige historier om, hvordan det er at miste kontakten til sit voksne barn – og måske også til børnebørnene.Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard forklarer mekanismerne bag de forskellige typer konflikter mellem forældre og deres voksne børn og giver gode råd til, hvordan man kan arbejde med at løse konflikterne og finde fred med situationen. Både når der er håb om forsoning, og når der ikke er.Bogen indeholder også en række samtaler, hvor Katrine Krebs taler med biskop Tine Lindhardt, sociolog Henrik Dahl og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om familiens rolle for den enkelte, i samfundet – nu og i fremtiden.Af samme forfattere er tidligere udkommet FamilieFred med dine forældre. Se mere om bøgerne og forfatterne bag på FamilieFred.dk.

Kulturbegrebet trænger sig på. Det er ikke længere forbeholdt de få at udtale sig om kultur, fordi globalisering, migrationer og højteknologisk kommunikation har konfronteret de fleste med billeder af og viden om helt andre måder at leve på. Kultur er blevet et af de globale begreber, der bruges til at forstå verdens mangfoldighed med. Kultur knytter forbindelser og skaber grænser - beriger og begrænser menneskers udfoldelse. Kulturen kan både bruges og misbruges. I Kultur - Det fleksible fællesskab ses kulturen i en række forskellige perspektiver, der kompletterer og nuancerer hinanden, og som til sammen viser kulturens kompleksitet. Uanset optik og målestok peger kulturen i retning af et fællesskab. Den enkelte er altid en del af et større hele, som både bekræftes og udfordres gennem individuel handling. Fællesskabet er fleksibelt; det ændrer sig i takt med, at mennesker gør nye erfaringer. I det lys er kulturen en åbning mod uanede muligheder snarere end et tankens fængsel. UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.