Sociologi: døden og døende

Dødens uhyggelige knokkelmandsskikkelse har været en del af vores forestilling om Døden i lidt over 1000 år. Dødens store billedbog er en kommenteret billedvandring gennem disse 1000 år fra den tidlige middelalders fineste håndskriftillustrationer til heavy metal-bandet Iron Maidens pladecovere.Historikerne Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen vil på den måde vise noget af den rige billedverden, Døden er del af. Gennem en række kronologisk fremadskridende kapitler ser vi kunstens store mestre som van Eyck, Bruegel, Dürer, Rembrandt, van Gogh, Hokusai, Posada og Dalí behandle temaer som fx ’Dødens Triumf’, ’Dødedansen’ og ’Døden og Jomfruen’.Døden er en del af livet. Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen har været gennem håndskrifter, ældre og nyere udgivne værker, samlinger, krøniker, romaner og digtsamlinger og besøgt museer og arkiver i Europa, Kina og Japan for at komplementere deres billede og forståelse af den.Pajung og Hein Rasmussen viser de samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge, som kunstværkerne blev til i. Med kig til tidens relevante litteratur og musik og kunstnernes forhold til kristendommens dogmer og menneskers religiøse forestillinger om efterlivet. De mener, at mange kunstværker har en ”evig” egenværdi, og de vil gerne give læseren mulighed for at studere disse i stort format og flot gengivelse.Men samtidig ønsker de at bruge kunstværkerne som indgange til forståelse af de skiftende forestillinger om dødens væsen og til det at dø. Og også til skiftende eller konkurrerende trosforestillinger i bredere forstand. Det er blevet et værk, som læseren både vil kunne finde medrivende, rørende og tankevækkende.

Hvert år er 6000 børn og unge under 18 udsat for at miste en forælder, en bror eller en søster. Og mange af dem oplever, at venner, skolekammerater og voksne i deres omgivelser undgår at tale med dem om deres sorg og tab.Jeg vil gerne tale om min sorg er en opfordring til at bryde tavsheden. Ud over at beskrive, hvad sorg er, og hvilke udtryk sorgen ofte får, præsenterer bogen viden om, hvordan institutioner som skoler og hospitaler kan opbygge et beredskab, så de ved, hvordan de kan tale med børn og unge i forbindelse med sygdom, ulykke og dødsfald. Bogen indeholder eksempler på, hvordan sådanne samtaler kan forløbe, og den giver retningslinjer for, hvornår sorgen bliver så kompliceret, at børnene og de unge har brug for egentlig terapeutisk behandling.Jeg vil gerne tale om min sorg er skrevet til professionelle, der er i kontakt med sørgende børn og unge, men den kan læses af alle voksne. For en væsentlig pointe er, at vi alle kan hjælpe, hvis vi har modet til at møde barnet eller den unge i sorgen og tale med dem.Bogen er skrevet af Mai-Britt Guldin, Atle Dyregrov & Kari Dyregrov, Preben Engelbrekt (Børn, Unge & Sorg, Det Nationale Sorgcenter), Per Bøge & Martin Lytje (OmSorg, Kræftens Bekæmpelse), Ditte Bruun Eriksen, Kristine Halling Kehlet & Gitte Frydendal Stark (Center for Patientstøtte, RegionH) samt Ingelise Nordenhof.

Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændigt, da Ida dør. Han står tilbage som enkemand og alenefar til to små børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og være en støtte for børnene. Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved ændre sig.

Hvert år mister omkring 7000 børn og unge en forælder eller en søskende og endnu flere deres bedsteforældre. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner reflekterer forfatteren og hendes tre søskende over tabet af deres far for over 30 år siden, da de var mellem 3 og 11 år gamle. I erindringsglimt beskrives tidspunktet omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan sorgen og den døde er blevet en del af deres livshistorie. Bogen rummer betragtninger over, hvad dødens nærvær kan medføre af bl.a. skyldfølelse, afmagt og ensomhed. Samtidig bringer den håb til læseren om, at barndommens sorg med tiden kan vendes til en styrke. Målgruppen er alle, som har mistet et nært familiemedlem som barn, og mennesker, som gerne vil have en forståelse for, hvordan børn oplever død og sorg, og hvordan det kan påvirke dem resten af livet.

‘Menneskets sorg’ belyser forskellige sorgerfaringer og de kulturelle rammer og forestillinger om lykke og lidelse, som sorg udspiller sig inden for i vores tid. Et fokus på sorgen åbner for en bredere analyse af de menneskelige vilkår i vores kultur. Med en mere tilbundsgående viden kan vi bedre begribe sorgens mange facetter, både for at opnå en dybere forståelse af fænomenet, men også for at kunne tage kvalificeret stilling til diagnosticeringen og behandlingen af sorg med henblik på at forbedre samfundets tilbud til mennesker i sorg.‘Menneskets sorg’ er baseret på tværvidenskabelig forskning i Forskningscentret Sorgens kultur ved Aalborg Universitet. Den er redigeret af Svend Brinkmann og Anders Petersen.Bogens bidragydere er:Ignacio BrescóSvend BrinkmannJohn BrodersenMikkel Krause FrantzenMichael Hviid JacobsenEster Holte KofodAllan KøsterLene LarsenPeter Clement LundMaja O’ConnorAnders PetersenNiels SaxtrupAlfred Bordado SköldAnne SuhrLuca TateoBrady WagonerDitte Winther-Lindqvist

I august 2002 fik Tove Hvid konstateret kræft i knoglemarven. En kræftdiagnose giver mange tanker om døden, men for Tove Hvid har den også givet livet en ny dimension. Den bestandige bevidsthed om døden giver livet større fylde, samtidig med at den giver større ensomhed. Tove Hvid fortæller om sin kamp, som ikke så meget er en kamp for at forlænge livet, men mere en kamp for at bevare livskvalitet og værdighed, indtil døden siger, at nu skal det være nu. Hun kritiserer de hårde nitter inden for lægeverdenen, som ikke altid er hjælpsomme i det projekt, og hun er taknemmelig over, at der også er mange læger og sygeplejersker, der tager hånd om sjælen, samtidig med at de ved noget om krop og kræft. Livet mod døden vil uden tvivl vække genklang og inspiration. Hos andre patienter. Hos deres pårørende og forhåbentlig også hos behandlerne. Omslag ved Mogens Hoff

De sidste skridt mod døden er skrevet ud fra personlige erfaringer af to sygeplejersker på palliativ afdeling. Forfatterne Anne-Mette Hansen og Soongheei Voigt mener, at der mangler viden om, hvad man går igennem med en livstruende sygdom. Både som den syge og som pårørende. Begrebet ventesorg er et forholdsvis nyt begreb som er dukket op blandt befolkningen.To sygeplejersker deler ud af mange års personlig erfaring med at være tæt på dødstruede patienter og deres pårørende på palliativ afdeling.Det er en unik bog skrevet til alle voksne, der har en interesse i emnet døden, og den bidrager til at aftabuisere døden.Bogen kan bruges til bearbejdning af livstruende sygdom, hvis man er kommet godt igennem den. Den kan bruges af de syge, mens de er syge. Og den kan bruges af pårørende og venner til personer med livstruende sygdom. Den kan også bruges af efterlevende efter at have mistet.De sidste skridt mod døden er desuden skrevet som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje. Bogen er meget velegnet til undervisning.Man får en dybere forståelse for hvad palliation er. Samt et godt indblik i de forskellige faser man som både patient, pårørende og sygeplejerske oplever igennem i den sidste tid.Spørgsmålet om aktiv dødshjælp fylder meget for tiden.Bogen kan bruges af efterlevende efter at have mistet og som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje.Den beskriver kompleksiteten omkring den kræftsyge døende patient og deres pårørende.

Lad os tale om døden som en del af livet. Døden behøver ikke at være skræmmende, farlig, frygtelig eller deprimerende. Døden kan tværtimod give kraft til vores liv, hvis vi tør at lukke den ind. Ved at samtale om døden kan vi lettere træffe beslutninger, når døden kommer tæt på, og vi kan ændre vores indstilling til døden til gavn for os selv, vores nærmeste og mennesker, vi drager omsorg for. Lad os tale om døden giver et grundlag for at kvalificere samtalen om døden ved at vise vej til et sprog, der kan gøre døden mere omgængelig. Døden er et livsvilkår, og samtaler om døden kan gøre den tid, hvor døden nærmer sig, bedre og mere afklaret. Måske kan samtalen ændre måden, vi lever på.

"An embodied guide to being with grief individually and in community-practical exercises, decolonized rituals, and Earth-based medicines for healing and processing loss"--

Med Døden og den døende brød psykiateren Elisabeth Kübler-Ross i 1969 den vestlige kulturs tabu omkring døden. Bogen bygger på over 200 samtaler med uhelbredeligt syge, og ved hjælp af sin kendte teori om de fem sorgstadier – fornægtelse, vrede, forhandling, depression og accept – giver forfatteren en dybdegående beskrivelse af, hvor gennemgribende døden påvirker både den døende, sundhedspersonale omkring den døende og den døendes familie. Men samtidig giver forfatteren lindring og ind gyder endda håb til alle, der er involveret, og minder os om, at menneskeligt tab og sorg er en del af vores eksistens. Med denne nyudgivelse, der har fået titlen Døden og den døende – fra fornægtelse til accept, markerer Gads Forlag Elisabeth Kübler-Ross’ store betydning og giver samtidig nye læsere mulighed for at stifte bekendtskab med hendes stadig meget aktuelle og relevante perspektiver på døden og den døendes værdighed. Den danske oversættelse er blevet sprogligt revideret og tilpasset en dansk kontekst.

Reveals how the continuity of consciousness beyond the physical body can be objectively demonstrated.

Den danske retsmediciner Preben Geertinger fortæller om sit liv med bizarre obduktioner, uløste kriminalsager og det specielle forhold, man uundgåeligt får til liv og død, når man håndterer lig på daglig basis. "Af en retsmediciners bekendelser" er tankevækkende læsning – både for de der går op i kriminalhistorie og for de, der er nysgerrige på, hvordan en retsmediciner arbejder med og tænker på døden."Tidligere var døden en foreteelse, som alle jævnligt blev konfronteret med – også i fredstid. Familie og venner samledes omkring dødslejet og senere ved den dødes båre helt op til begravelsen. Selv de små børn blev fortrolige med fænomenet. I vore dage opfattes døden som noget afskyvækkende, uæstetisk, noget der skal skjules og gøres af med så hurtigt som muligt ved fremmedes hjælp og for klækkelig, om end rimelig betaling.""En af de bedste danske erindringsbøger, der længe har set dagens lys." BerlingskeRetsmediciner Preben Geertinger (1923-2003) hjalp forfatter Peter Høeg med de retsmedicinske dele af Høegs internationale bestseller "Frøken Smillas fornemmelse for sne". På Høegs opfordring begyndte Geertinger efterfølgende at skrive, og det resulterede blandt andet i erindringsbogen "Af en retsmediciners bekendelser" og romanen "Lualaba".

5 kompetente stemmer bidrager til den svære debat om aktiv dødshjælp – den ene med erfaringer fra Holland, hvor dødshjælp allerede er indført. Problemfeltet introduceres af lektor i sjælesorg Ole Raakjær.Debatten om aktiv dødshjælp er intens i disse år. Med regeringens nedsættelse af et alternativt råd, Udvalget for en mere værdig død, til udarbejdelse af et refleksionsoplæg er debatten spidset til, og meningerne er mange.Begreber som autonomi, palliation, værdighed og glidebane flyver gennem luften. Hvordan vores pårørende og vi selv engang skal herfra bringer tanker og følelser i spil, og det kan være vanskeligt at adskille et konkret anliggende fra vores alles anliggende. Det handler til syvende og sidst om menneskesynet.Med udgangspunkt i en konference om aktiv dødshjælp på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter bringes her fem artikler samt en kommentar fra mennesker, der har beskæftiget sig indgående med emnet. De behandler bl.a. temaer som mulighed for lindring inden for den nuværende lovgivning, de etiske konsekvenser af en eventuel legalisering, erfaringerne fra Holland, hvad mener vi med et værdigt liv, og hvad er et menneske teologisk set.Ole Raakjær, cand.theol. og ph.d., lektor i sjælesorg på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, tidl. sognepræst og hospicepræst og præst i Team For Lindrende Behandling, Aalborg.Ole Hartling, cand.med. og dr.med. Overlæge emeritus og tidl. formand for Det Etiske Råd 2003-2007. Tidl. klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og debattør. En markant stemme i debatten om aktiv dødshjælp.Leif Andersen er cand.theol., pastor emeritus samt lektor emeritus fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Har skrevet en række bøger om lidelsens problem samt lærebøger i sjælesorg og homiletik.Ulla Morre Bidstrup, cand.theol. og ph.d. Uddannelses- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København. Derudover er hun næstformand i Grundtvigsk Forum og hjælpepræst ved Holmens Kirke.Hans Vium Mikkelsen, cand.theol. og ph.d., lektor ved og tidl. rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster. Er flittig bidragyder til og redaktør på antologier og tidskrifter om teologiske emner med fokus på den systematiske teologi.Henk Reitsema er grundlægger af Euthanasia Prevention Coalition i Europa og ivrig debattør i samtalen om aktiv dødshjælp. Hans akademiske interesser udfolder sig inden for filosofi, teologi og etik. Født og bor i Holland.Omtale"Et vigtigt og relevant indspark i debatten (...) Et teologisk velargumenteret opgør med vor tids hyperindividualiserede menneskesyn (...) Bogen fortjener at blive læst af alle, som deltager i debatten, både på politisk, fagligt og folkeligt niveau."- POV International

Det syge samfund er en antologi til minde om Anders Petersen, der gik bort d. 20. maj 2022. Den udgør et testamente over hans akademiske virke og status som intellektuelt fyrtårn inden for dansk sociologi – et posthumt festskrift til et menneske og en forsker, vi aldrig glemmer. Antologien skal læses som et tværfagligt forsøg på at beskrive den tid, vi lever i, og udfolde en særlig type kritik, der lå Anders’ hjerte meget nær: en samtidsdiagnose, der har til formål at indfange de sociale udviklingstendenser, endog de sociale patologier, der forårsager så megen mistrivsel og lidelse i verden omkring os.Bogens kapitler tager livtag med tendenser og udviklinger, der kan siges at afføde sygdomme og dårligdomme blandt os, og stiller dermed spørgsmålet, hvorvidt vi lever i et sygt samfund. Hvordan kan det faktum, at så mange mennesker i vores tid bliver ramt af angst, stress og depression, ses i lyset af det samfund, vi lever i? På hvilke måder er sociale og politiske strukturer relaterede til samtidens lidelsesformer? Det syge samfund er et forsøg på at diagnosticere og kritisere en verden, der skaber sjælløse og fremmedgjorte individer, og i lyset heraf at koncipere alternative og mere bæredygtige måder at leve og organisere vores fælles verden på.Hvert kapitel forholder sig specifikt til Anders’ tænkning – ved at diskutere og applicere hans begreber på nuværende fænomener, ved at tage et kritisk blik på dem, ved at videreføre dem på relevante måder og igennem disse bevægelser forsøge at tegne konturerne af en tænker, der efterlod et uforglemmeligt indtryk på så mange mennesker og dansk sociologi som samlet hele. Antologien henvender sig til ansatte og studerende ved landets universiteter og professionshøjskoler samt en bredere interesseret almenhed.

En morbid interesse for døden gør sig gældende i disse år. I USA opstod i 2011 The Order of the Good Death: en forening der afholder ”Dødssaloner”, hvor man taler om den rette måde at leve med henblik på at dø. Året efter blev, stadig i USA, selvmord den hyppigste menneskeskabte dødsårsag (hvor det ellers havde været trafikulykker). Sørgende forældre står nu frem, indignerede over at deres børn, der søgte en mening med livet på de sociale medier, i stedet fandt gode råd om hvordan de kunne gøre en ende på det... I Døden findes ikke underkaster KNO denne makabre tendens en nøjere analyse og kritik, med afsæt i filosofien og kunsten. Modsat hvad nogen måske tror, har filosofien altid hævdet livet frem for døden – lige siden den allerførste filosof, Thales fra Milet, erklærede at ”døden ikke gør nogen forskel”. I dag, 2500 år senere, viser en fænomenologisk analyse at det liv, som leves, er uendeligt, eftersom såvel fødsel som død aldrig kan erfares. Og modsat hvad nogen måske tror, understøttes dette af selv den tyske romantik – her repræsenteret ved Müller/Schuberts Winterreise, skabt for netop 200 år siden. At mennesker dør omkring os, er desværre en kendsgerning; men heraf følger vel ikke at døden skal være meningen med livet? Over for mediernes svælgen i alt hvad der lugter af død – fra trafikulykker over klimakatastrofer til euthanasi – sættes her et lysere syn på livet som i princippet uendeligt – i hvert fald indtil det modsatte er bevist!

Rørende billedbog på vers om kærlighed og tabHistorien følger en pige, der besøger sin mormor gennem årstiderne og husker alle de store oplevelser, de har delt, og de erindringer, de har sammen.Den dag pigens mormor ikke længere er der, kan pigen fejre de minder, de har skabt.Bogen lægger nænsomt op til samtaler om alvorlig sygdom og sorg.

"Peake's explanation of your immortality is the most innovative and provocative argument I have seen" - Bruce Greyson, Carlson Professor of Psychiatry, University of Virginia.What happens when we die? As the bestselling author of Is There Life After Death? and Cheating the Ferryman, Anthony Peake has studied this topic for over two decades. In this latest follow-up, Peake explores the incredible phenomena of Near-Death Experiences, asking what insights this seemingly inexplicable state can offer to life's biggest question. In this fascinating book, Peake not only examines the latest neuroscientific hypotheses concerning the physical and psychological aspects of NDEs, but also explores how anthropological studies and spiritual beliefs have contributed to our understanding of them. With pertinent assessments of out-of-body experiences, the panoramic life review and the concept of time distortion, Peake provides a timely consideration of a subject that questions our views of consciousness and reality.

"Suicide in America has become a public health crisis. Now this insightful book sheds much needed light on the many risk factors that combine to drive suicide forward so that we can try to identify and stop them. On average about 45,000 people in America die by suicide each year, a death toll higher than car accidents or homicides. For every person who dies there were are about 10 ten unsuccessful attempts. And every day some 15 million Americans endure suicidal ideatio n: persistent, agonizing thoughts about taking their lives. Profiling suicide survivors, their families, and experts in the field, Barrat begins to assemble a fuller portrait of suicide, examing such risk factors as genetics, means, mental health, and history. He specifically looks at the longterm affects of racial trauma, bullying, financial stress, and even reveals that the suicidal brain has a characteristic signature. Perhaps most important, Barrat finds that 100% of the people he interviews who attempted suicide are happy they got help and are alive today. Their message is one of hope and possibility. We may never be able to stop all suicide attempts, but with better understanding, we can stop many more"--

Sociology of Death and the American Indian examines dying, death, disposal, and bereavement practices and applies those concepts to selectAmerican Indian tribes historically and currently, supplemented with oral histories. The focus is that learning about other cultures can enhance the understanding of one's own culture by comparing traditional and modern societies. Gerry R. Cox addresses the centuries of injustices committed against American Indians that led to a neglect of learning about American Indian cultures and attempts to fill the gaps in knowledge of American Indian practices.

"A transformative guide to embrace your own mortality and live a more fulfilling life"--

Suicide and self-injury are prominent issues among college students (Pristorello, Fruzzeetti, MacLane, Gallop, & Iverson, 2012). This manuscript seeks to explore the primary research question: Does mindfulness serve as a moderating factor for the relationship between recent self- injury and recent suicide attempts among college students? Data collected in 2011 by the National Research Consortium of Counseling Centers in Higher Education was used for the current study. The 2011 study yielded a sample of 26,292 college students from 75 different 4- year universities across the United States. Participants completed a 79-item survey, which included the Cognitive and Affective Mindfulness Scale-Revised (CAMS-R), demographic variables, and items related to suicide-related behaviors. Multi-level modeling was utilized to explore the main research question, using mindfulness, self-injury, and demographic variables on the individual level, and participants' schools on the second level of the model to account for any clustering of the data. Results indicate that self-injury (X² = 2167.26, p

"It's safe to say everyone thinks about death--whether they want to or not. But have you ever wondered about what sort of keepsakes you can make with your remains, or given any thought to the most scandalous deathbed confessions throughout history? Well Madison Reyes and Spencer Henry have, and they've spent countless hours scouring the darkest corners of the internet, digging through newspaper archives, devouring documents, and picking the brains of death industry experts to bring you Obitchuary, a darkly funny and deeply poignant exploration of all things death. With chapters like 'Coffin Confessions,' 'Executions to Die For,' 'The Last Word,' and 'If These Dolls Could Speak,' Madison and Spencer guide us through surprisingly colorful history, traditions, and contemporary practices. They also demystify taboo topics with incredible and hilarious details, including FUNerals, as they call them, cremations and themed funerals, famous body snatchers, and so much more. Shocking, macabre, hilarious, and moving, Obitchuary digs deep into the physical aspects of death while also carefully exploring what death says about our humanity and the ways we choose to remember those we've lost. So go ahead, crack open the book--we know you're dying to read it"

New technologies and scientific imagination rearrange the boundary that we identify as the beginning and end of life. New techno-social constellations, such as the ever-increasing presence of digital avatars and genetic screenings, implore us to reconsider and transcend the existing definitions of life and death. Through a multidisciplinary approach, this volume explores how the limitations and perceived finality of life and death are reconstituted through engagements with modern technology.

In Peki, an Ewe town in the Ghanaian Volta Region, death is a matter of public concern. By means of funeral banners printed with synthetic ink on PVC, public lyings in state, cemented graves and wreaths made from plastic, death occupies a prominent place in the world of the living. Rest in Plastic gives an insight into local entanglements of death, synthetic materials and power in Ewe community. It shows how different materials and things that come to shape power relations, exist in a delicate balance between state and local governance, kin and outsiders, death and life, the invisible and the visible, movement and containment.

Addressing a gap in social science research to explore the meanings, understandings, and experiences of time at life's most critical point, Time of Death takes a thoughtful sociological approach to questions about how humans use and experience time in relation to when someone dies.Considering temporal theories and drawing on a range of disciplines, Glenys Caswell discusses efforts to measure and record times of death, as well as the ways in which people who undergo bereavement experience time during that process. Looking at the impact of digital technologies, the differences in interpretation of what counts as death in varied social contexts, assisted dying and temporal dissonance, and global cases of people dying alone, the author poses critical questions. To what extent is this measurement the province of the medical and legal professions, and official state statistics? How accurate is this data and is there need for its collection? How does time in relation to death become fluid in a previously non-experienced way?Investigating this conceptual focus and questioning what it can add to our knowledge of the human relationship with time, Caswell brings together studies on death and temporality to create a valuable resource for scholars across disciplines.

Suicide is a multi-faceted human experience that threatens and harms Black communities.Historical data, critical theories, and extant research literature suggest that such threats and harms result from interactions between macrosystemic systemic forces and individual level meaning-making processes. To explore the dynamic and nuanced complexities between systemic forces and deaths often labelled "suicides" in contemporary U.S. Black communities, this project centered and amplified the critical perspectives of fourteen Black female clinicians. Because of their marginalized identities, intersectional lived experiences, critical orientation, and clinical training, these participants were wellpositioned to analyze and understand the degrees to which suicides in Black communities are associated with oppressive macrosystemic dynamics and/or individual-level psychological factors.