Velgørenhed, frivilligt arbejde og filantropi

Anja og de afrikanske heksebørn En ærlig og inspirerende biografi om nordjyden Anja, der forfulgte drømmen om at vie sit liv til at hjælpe heksebørn i Nigeria – og i dag er verdenskendt for sin hjælpeorganisation DINNødhjælp. ”Tatoveringerne afspejler det kaos, der har været igennem hele mit liv,” siger Anja Ringgren Lovén i denne åbenhjertige biografi, hvor hun for første gang løfter sløret for de op- og nedture, der har præget hendes liv. Fra opvæksten med en alkoholisk far til morens alt for tidlige død. Om årene med angst og spiseforstyrrelser og viljen til at vende tilbage til livet og realisere sin drøm om at hjælpe andre – og få succes med det. Hun blev med ét verdenskendt i 2016, da fotografiet af hende, der reddede en udmagret tre-årig dreng fra en landsby i Nigeria, gik viralt. Drengen, der fik navnet Hope, var anklaget for at være heks og var blevet udstødt og tortureret af både sin familie og landsbysamfundet. Anja Ringgren Lovén har bevist, at man med vilje og modet til at arbejde i et af verdens farligste lande kan give udsatte børn en tilværelse og uddannelse, de aldrig havde turde håbe på. 2012 blev et afgørende vendepunkt i Anjas liv. Efter at have set en britisk dokumentar om, hvordan heksebørn mishandles i Nigeria, valgte hun at opsige sit job i en tøjbutik i Aarhus, solgte alle sine ejendele, og med penge indsamlet i Danmark rejste hun til Nigeria for at hjælpe disse udstødte børn. Hun var på det tidspunkt i midten af trediverne, single og barnløs og mødte i Nigeria ikke kun sit kald, men også sin store kærlighed, hjælpearbejderen og juristen David Emmanuel Umem. I 2014 fik de sønnen David Junior og har i fællesskab etableret DINNødhjælp, der i dag driver børnecentret Land of Hope i det sydøstlige Nigeria, hvor de såkaldte heksebørn kan leve i trygge omgivelser. Anja har vundet adskillige priser for sit humanitære arbejde, og Dalai Lama har personligt vist hende sin anerkendelse. Heksebørnenes mor er en stærk fortælling om ikke blot at forfølge sine drømme, men også om de personlige omkostninger, det kræver.

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

Med kilder helt tæt på Mogens Amdi Pedersen og aktiviteterne i Tvind fortæller Pia Elers den fascinerende historie om en flok unge, der med en karismatisk leder i spidsen ville forandre verden, men som i dag fremstår som en lukket kapitalistisk koncern. Pia Elers var selv medlem af Lærergruppen i 1970’erne og har derfor på egen hånd oplevet det fantastiske fællesskab, der blev skabt omkring opbygningen af Skolesamvirket, men har også været vidne til, hvordan gruppepres kunne drive folk ud på selvmordets rand. Hun fortæller om Amdi Pedersen og hans livsværk – på godt og ondt. Både om de mange pædagogiske og humanitære projekter, der i dag er bredt ud til en lang række lande verden over. Og også om hvordan Amdi Pedersen trods sine åbenlyse kvaliteter blev stadig mere enerådig og svigtede de kammerater, der ofrede de vigtigste år af deres liv for at realisere hans visioner.  

I kalejdoskopet Mens baggårdskattene forsvandt tager Robert Olsen, forstander på Mændenes Hjem gennem 18 år, os med til sit Vesterbro. Hils på Kongesønnen, Fuglen, den nærmest gennemsigtige Harry, Vesterbros sidste cowboy og mange andre skæbner, der alle har boet på ’drengehjemmet’ i Istedgade. Mens baggårdskattene forsvandt er en kærlighedserklæring til Vesterbro; nu såvel som før baggårdskattene forsvandt.

900.000. Så mange timers frivilligt arbejde udfører vi i Danmark – om dagen. Men de mange frivillige tænker ikke på tal, når de træner ungerne i den lokale fodboldklub, bygger en primitiv bivuak med spejderne eller hjælper flygtninge med sproget. For de frivillige handler det om fællesskabet, at skabe begejstring og gøre en forskel. For det er et kald at være frivillig, og det frivillige foreningsliv er unikt i Danmark. Det er her, vi uden at blinke nedbryder barrierer og lærer at forstå os selv og hinanden. Og heldigvis deler Preben Astrup i Frivillighed helt frivilligt ud af sin viden om frivillighedens væsen og fortæller, hvordan vores engagement binder os sammen – som samfund og som demokrati.

Hvorfor og hvordan bruger mennesker deres tid og engagement i frivilligt arbejde? Bogen behandler det ofte fremhævede paradoks, at fællesskaber og solidaritet ikke længere findes i det senmoderne samfund, samtidig med at det empirisk viser sig, at masser af mennesker yder en frivillig indsats, og at foreningerne blomstrer som aldrig før.Bogen belyser og sammenligner frivillige i socialt arbejde, idræt og patientforeninger - bl.a. på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse. Ud over denne undersøgelse af empirien analyseres motiver til frivilligt arbejde historisk. Bogen slutter med overvejelser om frivillighedens bæredygtighed, idet forfatteren spørger: I hvilken form og i hvilken sammenhæng vil frivilligheden udfolde sig fremover - og hvordan vil en postmoderne helgen se ud?

Hvordan kan de frivillige organisationer bruges bedre i velfærdsarbejdet? Bogen er et indspark til debatten om frivilligt socialt arbejde i det 21. århundrede.Ifølge bogens forfatter, Michael Wulff, udnytter vi slet ikke det potentiale, som de frivillige organisationer har i forhold til at løfte nogle af velfærdssamfundets mange opgaver. De frivillige organisationer rummer et kæmpepotentiale i fremtidens velfærdssamfund. De kan meget mere, end de får lov til og anerkendes for.Michael Wulff efterlyser et langt bedre samarbejde med det offentlige, hvor de frivillige og deres organisationer får mulighed for at udfolde sig og gøre det, de er bedst til – nemlig på deres egen særegne måde at bedrive socialt arbejde. Hvis staten glemmer de frivillige organisationer, vil de miste deres eksistensberettigelse og forsvinde.Michael Wulff argumenterer for, at den frivillige sociale sektor skal kvalificeres til udfordringerne i det 21. århundrede. Det skal bl.a. ske ved at styrke organisationernes kapacitet, et konkret charter mellem den frivillige og den offentlige sektor, og så skal de frivillige organisationer selv på banen og definere visionen for den frivillige sektor.Bogen perspektiverer med erfaringer fra England, hvor man fra politisk side har satset massivt på den frivillige sektor med dynamiske og selvstændige organisationer. Michael Wulff er cand.scient.soc. i samfundsfag og sociologi og arbejder som organisationskonsulent i Kirkens Korshær. Han har mange års erfaring med organisering af frivillige og frivillige organisationer. Han har tidligere arbejdet i Dansk Flygtningehjælp, Frivilligrådet og en række frivillige organisationer i London.

Danske fonde bevilger årligt et tocifret milliardbeløb til filantropiske formål. I disse år forandrer den klassiske fond sig fra diskret velgørenhed til målrettede, prioriterede og synlige indsatser, hvilket øger effekten af den enkelte donation. Samtidig melder flere fonde sig klar til bidrage til at løse nogle af de store samfundsudfordringer. En del af forandringen sker på fondenes eget initiativ, men udefrakommende forandringskræfter spiller også en vigtig rolle.Nogle meningsdannere udtrykker bekymring for, om fondene er ved at få for stor indflydelse på væsentlige områder som forskning, kultur og det sociale. Andre hilser fondenes nye og mere aktive indsats velkommen og ser det øgede samfundsengagement som et positivt bidrag i udviklingen af et mangfoldigt samfund, hvor initiativet ikke alene er overladt til enten staten eller markedet.Denne bog giver et indblik i fondenes rejse fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører, og inddrager internationale tendenser og synspunkter. Undervejs giver forskellige samfundsaktører deres mening til kende om samspillet mellem fonde, filantropi og samfund. Mød bl.a. bestyrelsesformanden Bradford Smith fra det amerikanske Foundation Center, erhvervskvinden Stine Bosse, bestyrelsesformanden Sten Scheibye fra Novo Nordisk Fonden, administrerende direktør Lene Skole fra Lundbeckfonden, professor dr.phil. Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfund på CBS, professor Steen Thomsen fra Institut for Corporate Governance på CBS, professor Rasmus Kristian Feldthusen fra Københavns Universitet og chefkonsulent Terkel Andersen, der gennem hele sit voksne liv har været optaget af det frivillige sociale arbejde og civilsamfundet.Om forfatterenBirgitte Boesen er uddannet cand.scient.pol. og har beskæftiget sig med filantropi og fonde siden 2002; heraf 12 år i Realdania. Hun har tidligere arbejdet i DR, Det Kongelige Teater, Dagbladet Information og Finansministeriet.Birgitte Boesen har siden 2015 arbejdet som selvstændig analytiker, rådgiver og skribent. Hun har tidligere udgivet bogen Få styr på udviklingen – journalistik år 2000 på Forlaget Jour i samarbejde med amanuensis Erik Lund. Hun er medlem af bestyrelsen for Plan BØRNEfonden.IndholdsoversigtTakIntroduktionDEL 1. En ny fondsbevægelseDa fondene ramte den politiske glasvægPå vej mod et stærkere fondssamarbejdeFonde er forskelligeFilantropisk redesignEn strøm af filantropiske uddelingerDEL 2. Fonde som almennytte og forretningFra borgerdyd til fondspolitik – et hurtigt historisk overblik fra 1849 til 2015Et mage par – erhvervsliv og filantropiDEL 3. Moderne filantropi til debatInterviews med Stine Bosse og Sten ScheibyeEt spørgsmål om legitimitetMediesager ridser dybt i fondslakkenDEL 4. Hvorhen filantropi?Filantropi og samfunds(med)ansvarDEL 5. En ansøgers guide til fondsbevægelsenKulturkodeks og faldgruberInterviewedeAppendiksLitteraturliste

Hvordan styrker du din kapacitet som foreningsleder og skaber den attraktive forening, der tiltrækker medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere? Denne håndbog er skrevet til dig som foreningsleder og sætter fokus på ledelse af frivillige og udvikling af foreninger. Foreningsledelse handler om at understøtte og udvikle foreningens FORMÅL – altså den kerneaktivitet eller sag, som medlemmerne er samlet om og inviterer nye målgrupper med ind i. Foreningsledelse handler også om at kunne facilitere et frivilligbaseret FÆLLESSKAB – som giver mening, er demokratisk og bygger på et interessebaseret arbejdsfællesskab. Foreningsledelse handler endelig om at udvikle foreningens RAMMER – og sikre optimale faciliteter, den rette organisation, god økonomi, effektiv administration og kontakt til omverdenen. Du kan bruge bogen som opslagsværk, og den er bygget op i tre dele. Første del definerer, hvad god foreningsledelse er og giver en udførlig baggrundsviden om foreningers mekanik. Anden del opstiller en model med 12 forskellige aspekter, der kendetegner den attraktive forening. Tredje del anviser otte forskellige ledelsesmæssige tilgange, du selv kan benytte til at udfolde god ledelse i din forening.Forfatteren er en erfaren praktiker med stor indsigt i det mangfoldige foreningsliv i Danmarks mere end 100.000 foreninger. Bogen er spækket med erfaringer, pointer og et solidt teoretisk afsæt, der formidles i øjenhøjde til trænere, ledere, ildsjæle og bestyrelsesmedlemmer inden for det folkeoplysende, frivillige sociale eller øvrige foreningsliv. Bogen indeholder mange konkrete forslag til, hvordan du kan styrke din egen praksis som foreningsleder og skabe udvikling i din forening.

Frivillighedens logik og dens politik viser, hvordan den personrettede frivillige sociale indsats repræsenterer sin egen form for omsorg. Eller mere præcist formuleret: sin egen logik. Bogen tager udgangspunkt i, hvordan frivillige voksenvenner, besøgsvenner, patientstøtter og kontaktfamilier på trods af deres indbyrdes forskellighed har noget vigtigt til fælles. Ifølge bogen repræsenterer de nemlig alle en særlig form for omsorg, der på den ene side støtter sig til en organisations beslutninger, og på den anden side foregår på mødets egne betingelser. Det er bogens pointe, at disse karakteristika peger ud over de fire eksempler og kendetegner enhver form for personrettet frivillig social indsats, der dermed indrammer den som en ganske særlig form for omsorg.

For anyone with a passion for social justice, advocacy, or volunteer work--especially new and future activists--this set of tender, lyrical letters from an activist to his daughter offers inspiration and support for bringing transformational change. Here is Brian Johnson's profound answer to the question, "How do we do good work well?"

"In their first cookbook, WCK shares recipes inspired by the many places they've cooked following disasters as well as inspiring narratives from the chefs and volunteers on the front lines. Photographs captured throughout the world highlight community and hope while stunning food photography showcases the mouthwatering recipes. Each chapter reflects a value of the organization. 'Urgency' focuses on food that can be eaten on the go, including the Lahmajoun Flatbread served after a devastating explosion rocked Beirut in 2020. In 'Hope,' readers will find soups, stews, and comforting meals such as Ukrainian Borsch served to families living through an unthinkable invasion and Chicken Chili Verde prepared for California firefighters. Famous WCK supporters have shared recipes too, like Breakfast Tacos from Michelle Obama and a Lemon Olive Oil Cake from Meghan, The Duchess of Sussex. Other contributors include Marcus Samuelsson, Ayesha Curry, Reem Assil, Brooke Williamson, Emeril Lagasse, Tyler Florence, Guy Fieri, Sanjeev Kapoor, and Eric Adjepong. The World Central Kitchen Feeding Humanity, Feeding Hope is a celebration of dignity and perseverance--and about building longer tables, not higher walls. All author proceeds from The World Central Kitchen Cookbook will be used to support World Central Kitchen's emergency response efforts."

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad står der i loven? Hvorfor skal man blive registreret? Hvad gør man i andre lande? Alt det og meget mere kan du få svar på i denne håndbog, der bl.a. indeholder en kommenteret gennemgang af den nye lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, en række praktiske vejledninger, konkrete eksempler og overvejelser om de mange nye muligheder for socialøkonomiske virksomheder. Håndbogen henvender sig til personer, der påtænker at starte en socialøkonomisk virksomhed, til personer, der allerede er godt i gang, og til alle deres samarbejdspartnere – herunder de offentlige myndigheder. IndholdsoversigtKapitel 1. IndledningKapitel 2. Loven med kommentarerKapitel 3. OrganisationsformerKapitel 4. Hvad er socialøkonomisk virksomhed?Kapitel 5. BestyrelsesarbejdeKapitel 6. Kontrol og tilsynKapitel 7. Socialøkonomiske virksomheder og almene boligselskaberKapitel 8. FinansieringKapitel 9. Internationale erfaringerKapitel 10. BrugervejledningKapitel 11. Konkrete eksemplerKapitel 12. AfslutningForkortelseslisteStikordsregister

Hvordan kan din forening skabe mere værdi i lokalsamfundet? Denne bog giver svaret til ildsjæle i foreningslivet og sætter fokus på samarbejde og partnerskaber mellem foreninger og den lokale kommune. Hvad gør den frivillige ressource i de folkeoplysende foreninger til et særligt aktiv, som både forening og kommune kan få stort udbytte af at sætte i spil i velfærdssamfundet? Bogen beskriver DNA’et i de folkeoplysende foreninger, hvordan en kommune er skruet sammen og hvordan disse to parter gennem partnerskaber kan skabe forandring i forening. Forfatteren er en erfaren praktiker i spændingsfeltet mellem forening og kommune, og bogen er spækket med konkrete anvisninger og ideer til temaer for partnerskaber, motivation af foreningsfrivillige og hvordan kommunen fyrer op under frivilligheden. En uundværlig håndbog og inspirationsbog til foreninger og kommunale nøglepersoner, der ønsker forandring i forening.

Discover the deepest reasons people give to nonprofits—and how fundraisers can tap into donors’ most potent motivations.

Complementary medicine is a challenge for modern medical care, which is supposed to be based on science and evidence, but also forms part of a pluralistic society that attaches great importance to patient autonomy. There are currently several, partly contradictory trends. On the one hand, complementary medicine is becoming increasingly academicized, for example, by the establishment of professorships for "complementary medicine". On the other hand, public and scientific pressure on legislators has increased to exclude measures that are often considered to be part of complementary medicine. One example is the exclusion of homeopathy from reimbursement by publicly funded health insurance companies.This volume encompasses multidisciplinary perspectives on the meaning and function of complementary medicine, with a special emphasis on contributions from France and Germany. In addition to systematic conceptual, historical and empirical analyses, the book provides case studies and contributions on practical questions. Alexander Kremling, Charlotte Buch and Jan Schildmann are researchers at the Institute for History and Ethics of Medicine at Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg.

What's your legacy? How much is enough? How do we get to more and better giving? ¿¿In Give While You Live Peter Winneke shines a light on best practice giving, maximising impact and how it will enhance your purpose and legacy. Explore 35 case studies, commence or revamp your charitable giving approach for transformative results and use a family foundation as an educational tool for your children. This frank and constructive book, part memoir, part practical guide, highlights the joy of giving and the reforms required that would lead to more and better giving. The time for this conversation is now, given the looming inter-generational wealth transfer and the opportunity to address the toughest issues in our community. "Philanthropy done well is both the most rewarding and the most challenging thing you can engage in. Families who want to make a lasting, positive change will find this book a wonderful source of inspiration." - Craig Winkler, entrepreneur "Our family has benefited greatly from Peter's depth of philanthropic experience and advice. We have found our family foundation to be an excellent and rewarding way to engage the family and connect us all with our community. This book will show you how." - Belinda Hutchinson AC, Chancellor of The University of Sydney and Roger Massy-Greene AM, entrepreneur and social investor"Peter Winneke has made a huge contribution to philanthropy in Australia by getting people to talk about their giving in an open and encouraging way. He now provides a roadmap - long overdue in this country - on how we can improve our giving culture and better deploy capital in the philanthropic sector. This book is a frank and constructive discussion and will ignite the debate." - Graham Tuckwell AO, ETF industry pioneer

I antologien har vi samlet nye bidrag fra en række forskere fra Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, VIVE ­­– Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt Center for Borgerdialog. Bidragene i antologien analyserer både deltagelsen i frivilligt arbejde – hvem arbejder frivilligt, hvorfor og hvordan – og det frivillige arbejdes nytte. Bogen tager udgangspunkt i nye data, kvantitative såvel som kvalitative, der er indsamlet inden for de seneste år, med henblik på at belyse udviklingen i det frivillige arbejde i Danmark.

AN URGENT AND PRACTICAL GUIDE TO COMMUNITY RESILIENCE IN THE FACE OF CLIMATE CATASTROPHE

In the countryside near San Miguel de Allende, an NGO called Feed the Hungry San Miguel provides meals to students in dozens of elementary schools, including one in the small community of Los Ricos de Abajo. In addition, a group of volunteer English teachers shows up in Los Ricos every Wednesday during the winter months to teach the kindergarten students, the elementary through high school students, and the adults. The stories recorded here take you from the very beginning of the English program through its evolution, including the experiences of the students, the school director, Lucha, and one of the students, Yessenia. Few programs like this have existed for as long as this one has: our longevity is a tribute to the teachers and the Los Ricos community. For those who may consider doing something similar, within this tale are lessons to be learned. For those who loved being part of it, there are stories ahead that will inspire you to rejoice, learn, and share.

We Can Do Better was inspired by the ballooning needs during the COVID-19 pandemic. Author, Dee Jomo, takes a fresh look at society to analyze the needs of people and ways we can all contribute to meeting those needs. Dee gives readers various options for helping others. Some are simple and just common sense, while others are more complex or things you may have never thought about. In addition, she addresses some of the issues surrounding marginalize populations as they struggle to navigate life with a focus on sustainable solutions for many people people. This includes showing respect for all people, even those traditionally looked down upon by society because of age, race, economic class, and occupation.