Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Socialpsykologi og gruppepsykologi

Her finder du spændende bøger om Socialpsykologi og gruppepsykologi. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Hvordan man flytter mennesker, produkter og holdninger
    af Morten Munster
    228,95 kr.

    Få mere indflydelse og trumf din vilje igennem ved hjælp af denne bog. Forfatteren viser, hvordan den mest effektive vej til indflydelse går gennem personlige relationer. Kontekst trumfer dermed substans. Men hvordan udøver du din indflydelse på en etisk forsvarlig måde, der plejer relationen frem for at destruere den? Hvordan får du din medarbejder til at følge strategien? Hvordan får du din kunde til at købe? Hvordan får du din kollega til at sige ja? Hvordan får du din teenager til at rydde op på sit værelse? Og hvordan vinder du diskussionen, debatten eller opgaven? Personlig indflydelse samler de seneste 40 års forskning på området og kombinerer det med studier af professionelle sælgere, forhandlere og politikere, der opererer i krydsfeltet mellem interesser, argumenter og påvirkning. Resultatet er 63 konkrete strategier til at øge din personlige indflydelse.Undervejs kommer du på en hæsblæsende rejse som nødhjælpsarbejder i Afrika, morder i en sporvogn og chokoladespisende forsøgsperson, mens du vil være flankeret af bl.a. Benjamin Franklin, Darth Vader, Emma Gad, Franklin D. Roosevelt, geparden fra ZOO og ikke mindst din bedste ven.Morten Sehested Münster er cand.mag. i retorik og tidligere partner i Kommunikationsbureauet BRO Kommunikation. I dag driver han eget konsulentfirma med fokus på adfærdsdesign og adfærdspsykologi. Morten er også forfatter til bestselleren Jytte fra marketing er desværre gået for i dag.

  • - Brug din indfølingsevne og få både dine egne og andres behov tilgodeset
    af Marshall B. Rosenberg
    255,95 kr.

    "Er du hård ved dig selv, når du har sagt eller gjort noget mindre heldigt, og bebrejder dig selv det uafladeligt? Så læs i Rosenbergs bog, hvordan du i stedet kan vokse og styrke din selvfølelse ved at kontakte dig selv på en mere medfølende måde." - Alt for damerne "Bogen er bygget systematisk og gennemskueligt op og kombinerer teoretiske overvejelser med mange og varierede eksempler samt øvelser.” - Bente Lynge, Folkeskolen Med ”girafsprog” kan du opnå:at gøre potentielle konflikter til fredelige dialoger at bryde de tankemønstre, der fører til vrede og depression at sige din mening uden at skabe fjendtlighed at kommunikere med medfølelse ved at bruge din indfølingsevne at gøre livet dejligere for dig selv og andre Hver gang andre hører os sige noget, der lyder som kritik, angreb, vurdering eller dom, er sandsynligheden for, at vi får opfyldt vores behov, lig nul, siger Marshall Rosenberg. Vi kan være stensikre på, at de andre så bruger al deres energi på at forsvare sig eller gå til modangreb. Rosenbergs fine og meget konstruktive bog går ud på at lære os at give udtryk for vores uopfyldte behov i alle slags situationer og lytte til andre med indføling i stedet for at vurdere og dømme og give dem skylden. Formålet med ”girafsprog” er ikke at lave om på andre mennesker og deres adfærd, for at vi selv kan få det, som vi vil have det. Formålet er at etablere en kontakt baseret på ærlighed og indføling og derved tilgodese alles behov. Bogen giver en vejledning i, hvorledes ”girafsprog” praktiseres, og er fuld af gode eksempler. Marshall Rosenberg bruger giraffen som symbol, fordi den er det dyr, der har det største hjerte, og dermed understreges det, at det er et sprog fra hjertet. Samtidig bevirker dens højde, at den har overblik. Marshall Rosenberg er amerikansk psykolog og grundlægger af Center for Nonviolent Communication. Han har i de sidste 30 år undervist i ikkev

  • - Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv
    af Per Schultz Jørgensen
    116,95 - 218,95 kr.

    Selvom børn i dag kan overkomme mange ting, kniber det ofte med fokus og selvkontrol, med overskud til at klare små udfordringer og med forståelse for deres egen rolle i fællesskabet. Alt sammen egenskaber, der har med robusthed at gøre. Robusthed læres i barndommen, og en robust karakter er vigtig, når barnet som ung og voksen skal forme sit eget liv og finde mod til egne holdninger. Børn trives bedst, når de kan takle svære situationer med overskud og komme godt igennem et nederlag. Derfor skal forældre, pædagoger og lærere turde udfordre og motivere børn til at gå lidt længere, end de selv troede muligt. Samtidig skal børnene hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Robusthed er ikke det modsatte af sårbarhed, tværtimod. Med stor indsigt og rammende eksempler undersøger Per Schultz Jørgensen de forskellige psykologiske og pædagogiske sider af begrebet robusthed. Det teoretiske grundlag suppleres af konkrete metoder til, hvordan man udvikler børns robusthed i familien, børnehaven og skolen – både for stærke børn, der har det godt, og for udfordrede børn, der kæmper mere med livet. PER SCHULTZ JØRGENSEN er psykolog, dr.phil. og professor emeritusi socialpsykologi. Som en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi har han i årtier hjulpet forældre, pædagoger og politikere til bedre forståelse af børns trivsel og vilkår. Fra 1993-2001 var han medlem og siden formand for Børnerådet, og i 2015 modtog han UNICEF Prisen for sit mangeårige arbejde. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest "Styrk dit barns karakter" (2014) og "Broen til det andet menneske" (2016).

  • af Allan Holmgren, Lasse Offenberg, Anette Holmgren, mfl.
    305,95 kr.

    Bogen giver en grundig teoretisk og metodisk indføring i narrativ supervision og vejledning. Narrativ supervision og vejledning handler om at genskabe mening, glæde og handlemuligheder i arbejdslivet. Det narrative perspektiv understreger, hvordan livet leves igennem fortællinger. Nye fortællinger skaber nye muligheder og nye veje at gå.Narrativ supervision og vejledning er skrevet af forfattere, der alle har mange års erfaring med udøvelse af narrativ supervision og vejledning. Den indeholder beskrivelser af individuel supervision og vejledning og af arbejdet med grupper.Den har fokus på supervision og vejledning i behandlingsarbejde og terapi, i pædagogiske og undervisningsmæssige sammenhænge, i forhold til ledergrupper og i forholdtil kollegial vejledning. Den ser på normer for nutidens arbejdsliv og giver teoretiske og filosofiske perspektiver på det, som synes problematisk i vor tid. Bogen er skrevet til både erfarne supervisorer og vejledere, og til de der er nye i feltet.I en verden, hvor supervision og vejledning anvendes i stadig flere sammenhænge, er det glædeligt med en solid og velskrevet bog som denne. Bogens kapitler bevæger sig fra dybe filosofiske refleksioner og til gode konkrete eksempler, cases og illustrationer. Læseren vejledes ved hjælp af begreber og fortællinger, og der er noget at hente for novicer såvel som erfarne udi kunsten at supervisere og vejlede. Kapitlerne baserer sig på narrative, poststrukturalistiske og fænomenologiske positioner, og teorierne skygger ikke for den konkrete formidling, men hjælper den tværtimod på vej. Det er navne som Bruner,White, Vygotsky, Foucault og Deleuze, der bringes i spil af redaktørerne og deres skribenter til at beskrive erfaringer med narrativ supervision og vejledning. I den narrative tilgang er bekræftelse og at blive bevidnet omdrejningspunktet, skriver redaktørerne, og ”uden aktive og bidragende vidner til livet og dets problemstillinger er der ingen oplevelse af fællesskab. Uden fællesskab er der ensomhed.” Med denne bog kan mange narrative praktikere utvivlsomt finde et opbyggeligt tankefællesskab og bogen kan derfor varmt anbefales.Professor Svend Brinkmann, Ålborg Universitet

  • - en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker
    af Melanie Fennell
    288,95 kr.

    Mange mennesker oplever, at deres lave selvværd har en både smertefuld og ødelæggende effekt på deres liv.I Melanie Fennells bog henviser ordet ´selvværd´ til de overordnede tanker, som en person har om sig selv. Hvis disse tanker hovedsageligt er uvenlige og kritiske, og hvis man føler, at ens sande selv er svagt, utilstrækkeligt, undertrykt eller usikkert - hvilket mange mennesker føler i mere eller mindre udstrakt grad - så er der god grund til at læse denne bog.Bogen bygger på kognitiv adfærdsterapi, der indeholder elementer fra både psykodynamisk og adfærdsterapeutisk teori og metode. Den kræver læserens aktive medvirken og gennemgår konkrete teknikker og metoder, der fremover kan bruges i en lang række situationer og samtidig forebygger eventuelle tilbagefald.Melanie Fennell er psykolog på afdelingen for klinisk psykologi ved Warneford Hospital i Oxford og tilknyttet Department of Psychiatry ved Oxford University, hvor hun koordinerer videreuddannelsen i kognitiv psykologi for personalegrupper inden for sundhedssektoren. Hun rejser desuden verden rundt med sine forelæsninger og workshops og har i den forbindelse været i Danmark ved flere lejligheder.At overvinde-bøgerne er en serie selvhjælpsguider skrevet af specialister inden for hvert sit felt. I de senere år har en gruppe engelske og amerikanske psykiatere og psykologer med held videreudviklet principperne og teknikkerne fra den kognitive terapi og overført dem til bøger, der guider læseren igennem en aktiv selvhjælpsproces. Disse bøger indeholder et systematisk program, der gør det muligt for læseren alene eller i samarbejde med en psykiater, en praktiserende læge, en psykolog eller en psykoterapeut at forsøge at overvinde de negative, automatiske tanker, der hæmmer en sund og naturlig livsudfoldelse.

  • af Ole Vadum Dahl
    318,95 kr.

    "Grundbog i NLP kommunikation og terapi- bind 1"I langt de fleste situationer er kommunikationen vigtig for forståelsen mellem mennesker.Der findes utallige teorier om, hvordan kommunikation fungerer og indenfor NLP er der fokus på situationen, der opstår, når et budskab går igennem til modtageren.I "Grundbog i NLP - kommunikation og terapi" får du en introduktion og guide til, hvordan du kan styre din tilstand og forstå baggrunden for andres menneskers adfærd og den bagvedliggende hensigt.Bogen giver en vejledning i, hvordan du kan lære at styre sin hjerne til bevidst at arbejde med sanseindtryk og derved ændre holdning til dig selv og dine omgivelser.Dette første bind af "Grundbog i NLP kommunikation og terapi" har undertitlen "Personlighedens sprog".Bogen er sammen med Bind 2 i Grundbog i NLP fortsat den vigtigste danske lærebog indenfor sit område og anvendes bredt indenfor personlig udvikling.

  • - Bind 2:Personligheden i udvikling
    af Ole Vadum Dahl
    318,95 kr.

    "Grundbog i NLP kommunikation og terapi- bind 2"Personligheden i udvikling" er en grundbog i neurolingvistisk programmering, der viser, hvordan man kan lære at styre sin hjerne til at bearbejde sanseindtryk og gennem dette ændre holdning til sig selv og sine omgivelser.Dette andet bind af "Grundbog i NLP kommunikation og terapI" har undertitlen "Personligheden i udvikling" og fortsætter, hvor første bind "Personlighedens sprog" slap.Grundbog i NLP bind 1 og 2 betragtes stadig som den vigtigste danske lærebog indenfor NLP og indgår bredt i undervisningen på diverse uddannelser indenfor personlig udvikling.

  • af Erving Goffman
    258,95 kr.

    Stigma handler om det sociale samspil, der finder sted imellem såkaldt normale mennesker og så de stigmatiserede - dvs. dem, der bærer et fysisk, psykisk eller socialt miskrediterende særtræk, som adskiller dem fra flertallet. Med bogen udvikler Erving Goffman en sociologisk forståelse af, hvordan stigmatisering overhovedet opstår, og han belyser, hvordan de processer, som producerer en stigmatiseret person, ser ud. Bogen udfolder desuden, hvorledes stigmatiserede mennesker håndterer sig selv og deres stigma i den sociale samhandling med andre mennesker, og hvordan disse håndteringer påvirker den stigmatiseredes oplevelse af sig selv.Stigma udkom første gang i USA i 1963 og har siden stået som en af sociologiens absolutte klassikere. Bogen har lagt fundamentet for afvigelsessociologien og inspireret generationer af forskere og praktikere inden for sociologi, socialpsykologi, socialmedicin, psykiatri, kriminologi, sygepleje og socialt arbejde.Bogen udkommer her i en revideret oversættelse og er forsynet med et fyldigt forord af Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen.

  • - Fra den første kontakt til den dybe samhørighed
    af Per Schultz Jørgensen
    116,95 - 206,95 kr.

    Dagen lang er vi i kontakt med andre mennesker. Nogle relationer er hurtige og måske uden stor betydning, andre kan være dybe og krævende. Andre igen bygger på forbundethed eller længerevarende samhørighed med et andet menneske. I de sociale relationer ligger både rammen for vores liv – og indholdet i det.Men de sociale relationer er under voldsom ændring i disse år. De effektiviseres, professionaliseres og markedsgøres, og selv ind i de mest personlige relationer kan vi lokkes til at tænke udbytte og relevans. I det spil er det op til os selv at skabe både nærheden og distancen til vores omgivelser. Aldrig har vi været så meget i kontakt med andre mennesker, og aldrig har følelsen af ensomhed ligget os så nært. Derfor er broen til det andet menneske vores livsnerve. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen stiller med sin nye bog skarpt på de mange forskellige relationer, vi lever midt i. Hvad er det, der sker, når vi mødes og taler sammen? Hvad er en ”relationsgrammatik”? Hvornår bliver vi sårede? Hvad betyder anerkendelse – og hvad med kærligheden i den gode relation? Bogen hjælper læseren til at erkende, hvor man kan styrke sine egne relationer, og hvordan man kan bryde andres og sin egen ensomhed. Om forfatteren Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi. Som forsker, skribent og formand for Børnerådet har han i en menneskealder været med til at belyse konsekvenser og muligheder i måden, vi er sammen på – fra den enkelte familie til samfundet. Han har senest skrevet bogen STYRK DIT BARNS KARAKTER.

  • af June Eding
    114,95 kr.

    How to Love the Difficult People in Your LifeMost of us know someone who, for whatever reason, always seems to cause problems, irritate others, or incite conflict. Often, these people are a part of our daily lives. The truth is that these trouble makers haven't necessarily asked to be this way. Sometimes we need to learn new approaches to deal with people who are harder to get along with or love.How to Hug a Porcupine: Easy Ways to Love Difficult People in Your Life, explains that making peace with others isn't as tough or terrible as we think it is-especially when you can use an adorable animal analogy and apply it to real-life problems.How to Hug a Porcupine provides tips for calming the quills of parents, children, siblings, strangers, and other prickly people you may encounter. Among other tips, How to Hug a Porcupine includes: *Three easy ways to end an argument*How to spot the porcupine in others *How to spot the porcupine in ourselvesWith a foreword by noted psychotherapist Dr. Debbie Ellis, widow of Dr. Albert Ellis, How to Hug a Porcupine is a truly special book.

  • - der ændrede vores syn på mennesket
    af Redaktører Henrik Høgh-Olesen & Thomas Dalsgaard
    341,95 kr.

    I denne bog præsenterer udvalgte eksperter nogle af det tyvende århundredes mest forbløffende psykologiske eksperimenter. Eksperimenterne har alle spillet en afgørende rolle i vores forståelse af mennesket og udgør grundpillerne i moderne psykologi.Som læser får man et førsteklasses kig ind i den eksperimentelle psykologis verden. Hvert eksperiment fungerer som en lille brik i det uendeligt fascinerende puslespil, vi kalder den menneskelige psyke.Bogen henvender sig til alle - den garvede psykolog som læseren uden forhåndskendskab - der nærer interesse for de psykologiske mekanismer, som på godt og ondt udgør menneskesindet. Bogen kan læses som en ren lystvandring heri, men kan med fordel også bruges i undervisningssammenhænge fra og med gymnasieniveau.

  • af Marianne Bach Mosebo
    119,95 - 251,95 kr.

    Konflikthåndtering for politifolk er særligt rettet mod politiuddannelsen, da den beskæftiger sig med den operative del af politiets arbejde. Bogen er en lærebog i det ikke-voldelige konfliktarbejde, og den præsenterer derfor forskellige redskaber, som kan bruges i konfliktsituationer. Bogen kan også anbefales til alle, der gerne vil have et indblik i, hvordan politiet forsøger at løse de konflikter, som de bliver stillet overfor i deres daglige arbejde.

  • - en introduktion
    af Rolf Kuschel & Per Schultz Jørgensen
    323,95 kr.

    Socialpsykologi er som videnskabeligt fag udviklet op gennem 1900-tallet - i takt med omfattende ændringer af samfund og kultur. I industrisamfundet og i storbykulturen er det nødvendigt at forstå samspillet mellem menneske og samfund på en ny måde. Denne samfundsudvikling er forstærket i det højteknologiske videnssamfund, vi i dag befinder os i. Det er en udvikling, der har ændret vore grundlæggende institutioner. Begreber har fået ny vægt - integration, marginalisering, social konflikter, normer, roller, holdninger og social påvirkning. Andre er gledet i baggrunden som mere eller mindre uaktuelle. Denne bog er en introduktion til den forskningstradition, som psykologien hviler på. Den går ind på centrale temaer og begreber, den giver indblik i både klassiske og nyere forskningsresultater, og den trækker linjerne op til den supermoderne verden og dens problemstillinger. Rolf Kuschel er professor i socialpsykologi ved Københavns Universitet, hans disputats fra 1989 handler om blodfejder gennem 600 år på øen Bellona i Polynesien. Hans forskningsmæssige interesser ligger på grænsefladen mellem socialpsykologi og socialantropologi. Per Schultz Jørgensen er professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet indtil 2001. Hans disputats fra 1983 handler om udvikling af den sociale kontakt mellem to personer i et førstegangsmøde, og hans forskning har koncentreret sig om den anvendte socialpsykologi.

  • af The Arbinger Institute
    73,95 - 206,95 kr.

    En bog, som tager fat i roden af alle konflikter: hvordan vi ser hinanden. De fleste konflikter opstår, fordi vi ikke har tilstrækkelig fornemmelse for den person, vi står over for, eller fordi vi selv i forvejen er præget af forventninger og krav.Forretningsmanden Lou er, hårdt presset af sine kone, taget til Arizona for at deltage i et forældrekursus på et behandlingssted for belastede unge. Lou håber på, at behandlingen vil fikse hans søn, men filosofien på stedet er, at forældrene også skal forandre sig, hvis de unges forandring skal vare ved.Lou er kritisk og negativ, men gennem kurset får han mulighed for at se på sit liv med nye øjne og opdager, at han selv bærer en stor del af ansvaret for konflikterne i sit liv. Og derfor også har nøglen til at gå i gang med at løse dem.Gennem fortællingen om Lou peger Konfliktens anatomi på det helt grundlæggende problem, at vi ikke kan se, at det er os selv, der har et problem – og ikke kun alle de andre. Når vi opdager det, behøver vi ikke længere at opfatte os selv som ofre for det, vi ser som andres inkompetence og urimeligheder, men kan finde bedre og overraskende enkle løsninger på vores problemer.

  • af Svend Brinkmann, Lene Tanggaard & Thomas Aastrup Rømer
    238,95 - 288,95 kr.

    I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

  • - Et forsvar for arbejdsfællesskabet
    af Pernille Steen Pedersen
    116,95 - 218,95 kr.

    Stress, depression og angst udgør i dag op mod halvdelen af det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked. Coaches og kurser i arbejdsglæde er blevet populære våben mod disse psykiske problemer – men hvorfor bliver færre så ikke syge? Forfatter og forsker Pernille Steen Pedersen mener, at vi savner en helt grundlæggende forståelse for, hvilke præmisser vi arbejder under. Mange af os arbejder ikke bare for at tjene penge, men for at tilfredsstille et basalt, menneskeligt behov for anerkendelse. Arbejdet er blevet vores identitet. Her gør vi os særlig sårbare over for de store foranderinger, ethvert arbejdsliv er præget af. Skam er blevet en faktor, vi skal lære at håndtere. Bogen præsenterer anvendelige eksempler på, hvordan vi bedst investerer i hinanden på arbejdspladsen for at undgå stress. Vi bør genopdage fællesskabet og de gode relationer. Om forfatteren Pernille Steen Pedersen, født 1976, er ph.d. fra CBS på en afhandling om forholdet mellem skamfølelse og stress.

  • - relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde
    af Tom Eide & Hilde Eide
    288,95 kr.

    Kommunikation i praksis er en grund- og studiebog om god kommunikation i praksis. Den er delt i to hovedafsnit, hvor første del er en indføring i centrale områder og retninger inden for kommunikations- og relationsteori, og anden del er læserens vej til at tilegne sig de grundlæggende praktiske kommunikationsfærdigheder.Kommunikation i praksis er henvendt til socialrådgiver- og socialpædagoguddannelserne, og bogens eksempler er hentet fra disse faggruppers arbejdsverden. Men både bogens teori- og praksisdel er anvendelig for et bredt udsnit af studerende ved de mellemlange videregående uddannelser. Studerende og uddannede fra fx. de pædagogiske fagområder vil uden større besvær kunne spejle deres egne faglige kommunikationssituationer i bogens eksempler.

  • af Erving Goffman
    208,95 - 314,95 kr.

    Et af sociologiens og socialpsykologiens helt centrale værker foreligger nu for første gang på dansk.Med teatrets verden som bogens bærende metaforik viser den canadisk-fødte sociolog Erving Goffman, hvordan individet præsenterer sig selv og sine handlinger med henblik på at lede og påvirke omverdenens opfattelse af sin hverdagslige optræden.Oversættelsen er derudover forsynet med en introduktion af Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen.

  • - gruppeterapi for seksuelt misbrugte mænd
    af Jette Lyager & Lone Lyager
    288,95 kr.

    ‘At bestige bjerge’ handler om den seksuelt misbrugte mand og hans behandlingsforløb.Mareridt, isolation, seksuel dysfunktion, skam, voldsom vrede, frygt for at være umandig. Og ikke mindst følelsen af ikke at slå til i deres nære relationer. Det er nogle af de typiske følgevirkninger blandt mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb.Men den mandlige kønsrolle gør det svært at se manden som offer. Derfor bliver den misbrugte mand ofte mødt med en manglende opmærksomhed på de konsekvenser, det seksuelle misbrug har for ham i hans voksne liv.Denne bog beskriver de kønsspecifikke følgevirkninger af seksuelt misbrug, som manden lever med, og hvordan han gennem gruppeterapi med andre misbrugte mænd kan begynde at hele de sår, som barndommens overgreb har efterladt. En proces, der er som at bestige bjerge, som en mand fortæller.‘At bestige bjerge’ er et resultat af forfatternes terapeutiske arbejde gennem fi re år med seksuelt misbrugte mænd. Den fortæller om cases og behandling, metoder og resultater. Bogen er den første herhjemme, der beskæftiger sig med seksuelt misbrugte mænds kønsspecifikke behandlingsbehov.‘At bestige bjerge’ henvender sig især til terapeuter, psykologer, socialrådgivere og andre fagfolk, som ønsker viden og færdigheder i arbejdet med seksuelt misbrugte mænd. Bogen har også relevans for misbrugte og deres pårørende samt for fagfolk med en generel interesse i gruppeterapeutiske processer.NY REVIDERET UDGAVE

  • - Om at håndtere konflikter med narrativ mediation
    af Gerald Monk & John Winslade
    228,95 - 269,50 kr.

    Alle professionelle, der arbejder med eller forholder sig til konflikter til daglig, bør læse denne bog. Det er en praktisk demonstration af og vejledning i, hvordan man håndterer konflikter, skrevet af grundlæggerne af narrativ mediation. Gennem mange konkrete historier og eksempler fører Monk og Winslade os ind i den narrative praksis, der fokuserer på at finde og opdyrke modhistorier til de dominerende konflikthistorier. Det centrale i narrativ mediation er nemlig at invitere folk til at foretage springet fra en anspændt relationsfortælling til en mere rimelig, fredelig og samarbejdspræget. For der er altid endnu en historie, der kan fortælles. Når historier kolliderer er skrevet, så den kan læses i et stræk, med instruktive opsummeringer og baseret på et solidt begrebsapparat. Denne bog belyser på glimrende og kortfattet måde det centrale stof i en af de vigtigste bevægelser inden for nutidig mediation. Inspirerende læsning, og ikke bare for folk, der er optaget af mediation, men for alle, der beskæftiger sig med de udfordringer, som ligger i menneskelige konflikter. Bravo! Kenneth Gergen, ph.d., Swarthmore College & Mary Gergen, ph.d., Penn State University, Brandywine

  • - Sammenhæng i sammenfundet
    af Tor Nørretranders
    206,95 kr.

    Hvordan skaber vi sammenhæng i samfundet – igen?Efter årtier med stadig mere selviskhed og kulde er samarbejde og tillid på vej tilbage på dagsordenen. Samtidig har helt nye videnskabelige erkendelser afdækket vores evne til samhørighed.Biologisk set er vi mere tilbøjelige til at være rummelige og fair end vi troede. Vi hænger mere sammen end vi forestillede os. Empati og åbenhed er vigtigere end vi vidste.Vær nær handler om værktøjer til at komme hinanden ved – fra meditation og mindfulness til den fælles kamp mod ulighed i samfundet og en miljøpolitik baseret på den spirende tro på verdens venlighed.Nærvær vækker tillid – til verden og til hinanden.

  • - Hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger
    af Henrik Tingleff
    119,95 - 248,95 kr.

    Mennesker er kloge, rationelle og selvstændige. Mennesker er hjælpsomme og omsorgsfulde.  Men vi er også flokdyr. Og flokdyr fejler. Vi udtrykker enighed, når vi dybest set er lodret uenige.Vi betaler gladelig overpris for varer og medlemskaber uden værdi.Vi kritiserer, peger fingre og lukker os om os selv – når vi burde samarbejde og inkludere.Vores moral og selvstændighed går fløjten, når vi går i flok. I NÅR FLOKDYRET FEJLER tager psykolog Henrik Tingleff dig med på en rejse rundt i historiens største og mest skelsættende menneskeforsøg – og helt ind i sindets kringlede og krøllede afkroge. Han præsenterer fem foruroligende forklaringer på, hvorfor vi kloge mennesker bliver ved med at gøre så mange ukloge ting. Og ét betryggende bud på, hvordan vi kan undgå det. Hvis vi tager os tid. Undervejs får du forklaringer på alt fra MeToo til priserne på croissanter. Fra hvorfor nogen lader den tomme toiletrulle hænge til hvad der fik almindelige mennesker til at storme den amerikanske kongres. Fra fodboldspilleres trang til tatoveringer til de uendelige strategiprojekter og magtkampe på kontorgangen. Bered dig på at blive både fascineret, forundret, foruroliget – og rigtig meget klogere – på dine kollegaer og dine medarbejdere. På dine medmennesker. Og på dig selv. Bered dig også på en vis modstand. For denne bog afslører nogle knap så flatterende sandheder om mennesket. Men det er selvfølgelig kun de andre, der fungerer som fejlende flokdyr, ikke sandt? Et klogt menneske som dig træffer ikke gentagne ukloge beslutninger … Eller gør du?

  • af Jakob Munck
    158,95 - 188,95 kr.

    Transaktionsnalysen er et af psykologiens bedste redskaber til forståelse af kommunikation, ledelse og menneskeligt samspil i arbejds- og familielivet. Denne grundbog gennemgår transaktionsanalysens teori og indeholder masser af praktiske eksempler på dens anvendelse. Bogen er en arbejdsbog og et godt redskab til personlig udvikling. Den indeholder spørgsmål til overvejelse og forslag til øvelser, som gør teorien levende og let at forstå.

  • - en selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi
    af William Davies
    248,95 kr.

    Mange oplever dagligt, at deres letantændelige temperament og deres mange vredesudbrud ikke bare ødelægger deres egen sjælefred, men også deres omgivelsers. I virkeligheden er en vred og irritabel adfærd ikke vanskelig at ændre. William Davies´ bog giver en gennemgribende indsigt i, hvorfor den irriterede og vrede adfærd opstår, og hvad man kan gøre for at forhindre, at de voldsomme udbrud alt for ofte tager kontrollen over situationerne.At overvinde vrede og irritation giver enkle og letanvendelige teknikker til at nå frem til et stabilt temperament, og den gennemgår, hvordan forskellige situationer, der ellers ville have udfoldet sig i affekt, kan løses mere ligevægtigt. Forfatteren giver løbende gennem bogen en grundig forklaring på, hvad vrede er, hvorfor den opstår, og hvordan den kan tøjles, så overblikket og ligevægten bevares.

  • - Træning og undervisning
    af Jens Bangsbo
    297,95 kr.

    Fodbold - træning og undervisning er bogen til alle, der træner og underviser børn, unge og voksne i fodbold.Den er skrevet og illustreret med figurer, instruktion og billeder, som gør det let at omsætte teorierne til praksis. Der er masser af øvelser og eksempler, foruden et komplet undervisningsforløb med detaljerede lektioner.Jens Bangsbo anses som den mest kompetente på feltet både nationalt og internationalt. Alle med interesse for fodbold kan få stor glæde af bogen – ikke mindst de aktive.Bogen indeholder:Taktiske aspekterSpilsystemer, spillestil, angrebsspil, forsvarsspil og dødboldsituationerTekniske aspekterSpark, driblinger, tæmninger, headning, finter og tacklingerFysiske aspekterFysiske krav og fysisk træningPsykologiske og sociale aspekter i fodboldKommunikation, motivation og teambuildingEksempel på et UndervisningsforløbJens Bangsbo er professor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. Han har spillet mere end 350 kampe i den bedste danske liga og har været på danske landshold både som ungdoms- og seniorspiller. Han har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler og en række bøger om fodboldtræning, som er oversat til adskillige sprog. Han er FIFA- og UEFA-instruktør og fysisk rådgiver for det danske landshold. Mellem 2001 og 2004 var han assistenttræner for Juventus FC, som i samme periode vandt to italienske mesterskaber og var i Champions League-finalen 2003.Med sin praktiske og ikke mindst teoretiske indgang til fodbold kaldes Jens Bangsbo med rette fodboldprofessoren.

  • af Kenneth J. Gergen & Mary Gergen
    112,95 - 218,95 kr.

    En lettilgængelig introduktion til de socialkonstruktionistiske tanker præsenteret af to meget anerkendte tænkere og forskere inden for feltet. De fremlægger grundantagelserne og historien bag denne nyudvikling af socialpsykologien, hvor selvet og den sociale verden ses som et fænomen, der kommer til syne og opretholdes i vores sprog og relationer til hinanden. Bogen giver en grundlæggende indsigt i, hvordan den konstruktionistiske teori kan omsættes til handling i organisationer, psykoterapi, uddannelse, konfliktløsning, social forskning og i dagliglivet.Oversat fra amerikansk af Inge Damm.

  • af Jørn Boye Nielsen
    148,95 - 219,50 kr.

    En introduktion til løsning af interpersonelle konflikter. Bogen sætter fokus på vigtigheden af at håndtere konflikter med et sæt af holdninger, indsigter, værdier og principper.Konfliktløsning er en nød­vendig kompetence på det grænseløse arbejdsmarked, fordi mange af vores traditionelle autoriteter og hierarkiske måder at lede og sameksistere på – det være sig i virksomheder, institutioner og familier – står for fald.På godt og ondt er det blevet sværere at komme godt igennem konflikter. Det moderne arbejdslivs krav om ansvar for eget arbejde og egen læring øger risikoen for konflikter. Og det er vel at mærke konflikter, der ikke længere løses ovenfra, men som de enkelte parter selv skal håndtere.Konflikter og uenigheder hører således med til dagligdagen og til det at eksistere blandt andre. De færreste har dog gode minder om, hvordan en konflikt blev løst. Det kan denne bog ændre på.Efter at have undervist i konfliktløsning i 20 år har Jørn Boye Nielsen nu samlet sin viden og sine erfaringer. Han viser, at det er muligt at ændre den negative og traditionelle holdning til konflikter, og vende dem til frugtbar udvikling. Bogen er en god introduktion til konfliktløsning for alle, der møder konflikter i hverdagen. Og hvem gør ikke det? Bogen handler også om, hvordan man forbedrer sine relationer til andre mennesker, samt hvad man gør i samfundsmæssige konflikter, når konfliktløsningens metoder ikke længere rækker.

  • - høst frugten af din egen og andres vrede
    af Marshall B. Rosenberg
    89,50 kr.

    Læs hvordan du kan håndtere både din egen og andres vrede konstruktivt, ved at skifte fokus fra skyld til behov.Hvad fortæller din vrede dig?Du kan mærke, når den rammer dig. Dit ansigt blusser op, og dit synsfelt indsnævres. Din puls øges i takt med at dømmende tanker skyller gennem dit sind. Din vrede er blevet udløst, og du er på vej til at sige eller gøre noget, som sandsynligvis vil gøre det værre.• Vreden er en alarmklokke, der fortæller, at behov ikke er opfyldt.• Du kan bruge vreden til at nå dine mål og få opfyldt dine behov uden at råbe og skrige og fægte med armene.• Ved at blive klar over dine og andres behov, kan du finde løsninger, der er tilfredsstillende for alle parter.• Strategier, der har til formål at opfylde dine behov, kan transformere vrede til positive handlinger.Processerne, der beskrives i denne bog, kan bruges i forbindelse med:• uddannelse• erhvervslivet• socialt arbejde• politik• familie• personlige forhold"Tal i vrede, og du holder den bedste tale, du nogensinde har fortrudt." Winston Churchill»Vrede er et tragisk udtryk for uopfyldte behov.«- Marshall B. Rosenberg.

  • - Kommunikation, interaktion, dialog, anerkendelse og narrativer
    af Ole Løw
    168,95 kr.

    RELATIONER er en bog om relationer som kontekst for professionsudøvelse. Den har fokus på betydningen af sociale relationer mellem mennesker i almindelighed og mellem fagpersoner og den Anden i særdeleshed. Det gælder, hvad enten den Anden er barnet, eleverne, patienten eller borgeren.Den grundlæggende konstellation i professionsudøvelsen bestemmes i bogen som en treleddet størrelse mellem Dig - Et Fælles Tredje (det de er sammen om: indholdet ) - den Anden. Denne triade belyses gennem bogens fem kapitler. Det er fremstillingens præmis, at udøvelsen af de forskellige relationsprofessioner indebærer kommunikation, interaktion og narrativer, og at det ideelt bør indebære dialog og anerkendelse også. De fem områder har fået hver deres kapitel i bogen:Kommunikation i relationerInteraktion i relationerDialog i relationerAnerkendelse i relationerNarrativer i relationerDe enkelte kapitler kan læses hver for sig eller sammenhængende som fem perspektiver på relationer og professionsudøvelse. Hvert kapitel formulerer nogle relationelle forholdemåder og færdigheder, hvis enhed siges at kendetegne en professionel professionsudøvelse.Bogen henvender sig til alle relationsprofessioner, hvilket i første omgang omfatter pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og studerende, der er under uddannelse eller efteruddannelse. Bogen er desuden relevant for andre faggrupper, hvor karakteren af relationen har afgørende betydning for professionsudøvelsen.

  • - Om idealer og distinktioner i opdragelse
    af Eva Gulløv & Laura Gilliam
    139,95 - 318,95 kr.

    I et velfærdssamfund som det danske er børneopdragelse ikke blot forældrenes opgave, men et anliggende for både samfund og stat. Den store opmærksomhed på børns trivsel og opførsel fra både medier og politikere fortæller om en udtalt bevågenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gør det vigtigt at se nærmere på børneinstitutionerne.For hvad er det for mennesker og medborgere, man søger at opdrage børnene til at blive? Hvad er det for værdier for opførsel og omgang, der arbejdes med? - og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregår i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af børneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for børnene og for samfundet?Med afsæt i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsøger denne bog at besvare disse spørgsmål. På baggrund af etnografiske feltarbejder ibørnehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 årige børn, deres forældre, pædagoger og lærere præsenterer bogen en række analyser af institutionsliv og opdragelse. Formålet er at få indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af børns liv i det danske velfærdssamfund.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.