Førskoler og børnehaver

Formålet med observation af undervisning og elevers læreprocesser er først og fremmest at fremme elevernes læring, og ifølge forskning kræver det facilitering af de professionelles egen læring tæt på undervisningspraksis. Tanken bag denne bog er derfor at hjælpe ledere og vejledere i gang med undervisningsobservation og didaktisk samtale, så de kan bidrage til, at eleverne lærer så meget, som de kan. Ud fra forsknings- og praksisbaseret viden tilbyder bogen et struktureret overblik og et praksisnært indblik i observationsopgavens forskellige niveauer, nogle af de vigtigste forudsætninger og fl ere velafprøvede fremgangsmåder. Ved at inddele opgaven i tre videns- og kompetenceniveauer det organisatoriske, det undervisningsfaglige og det relationelle niveau struktureres observationsprocessen, og samtidig anskueliggøres udfordringerne og faldgruberne. Bogen demonstrerer nogle lettilgængelige metoder, der kan støtte lederen og vejlederen i at udforske mulighederne i undervisningsobservation og den didaktiske samtale og derigennem finde frem til egne fremgangsmåder.

I de seneste par år har en række studerende, lærere og undervisere ved læreruddannelsen arbejdet med nye og utraditionelle tilgange til historieundervisning i folkeskolen. Udgangspunktet har været, at overgangen til det senmoderne samfund på væsentlige punkter udfordrer og problematiserer den hidtidige tilgang til faget. Samtidig har nye videnskabsteoretiske positioner markeret sig med alternativer til den traditionelle politiske historie med nationalstaten som omdrejningspunkt. Her tænkes særligt på de videnskabsteoretiske paradigmeskift, der har fået betegnelserne den litterære vending og den kulturelle vending. Teoretisk tages der udgangspunkt i bl.a. Bernard Eric Jensens værk Historie – livsverden og fag fra 2003 og Carlo Grevys Historie og livsverden – en historiedidaktik fra 2014.I denne antologi præsenteres de første konkrete bud på, hvordan en senmoderne og konstruktivistisk historieundervisning kan tage sig ud i praksis. For forfatterne har det været en særlig udfordring at betragte en praksis i folkeskolen, hvor lærere i stedet for at give liv og oplevelse formår at afskære børns egne erfaringer fra undervisningen. Historieundervisning bliver ofte til kolde facts. Forfatterne giver derfor her nogle bud på, hvordan lærere – samtidig med at der konstruktivt tages udgangspunkt i de nye Forenklede Fælles Mål – kan undervise, samtidig med, at der tages udgangspunkt i børnenes livsverden.Antologien består af en række bidrag fra følgende lærere og lærerstuderende: Anette Poder, Tine Müller Glibstrup, Anja Roj Søndergaard, Kristoffer Einshøj Palmqvist, Ajla Balicevac, Philip David Halckendorff Wassermann, Oscar Flindt, Pia Lena Sloth Pedersen og Adina Mariana Rolfs.Bidragene har forskellig karakter. Hvor nogle er forskningsbaserede er andre af mere undersøgende og eksperimenterende karakter. Ideen er, at læseren skal lade sig inspirere. Det er svært i den praksis, der i høj grad i dag er dominerende i skolen, at få albuerum for nye initiativer. Denne bog lægger op til, at der arbejdes ud fra nye landvindinger på området, og den giver konkrete bud.

Inkluderende fællesskaber - Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave (inkl. hjemmeside)Denne bog har fokus på, hvordan pædagogers forudsætninger for at skabe inkluderende læringsmiljøer kan styrkes på baggrund af videndeling, refleksion og praksisnær læring. Der er fokus på både den enkelte pædagogs kompetencer og den samlede institutions kompetenceprofil i forhold til arbejdet med at bevare, udvikle og strukturere fællesskaber på måder, så mange forskellige børn kan være med på mange forskellige måder.I bogen gives der konkrete bud på både teori, refleksionsspørgsmål og øvelser, som den pædagogiske praksis kan lade sig inspirere af for at kvalificere refleksion og grundlaget for at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Den tilbyder rammer for, hvordan det enkelte dagtilbud kan bryde med vanetænkning, afprøve nye tiltag, turde lave fejl og løbende blive klogere.På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/inklusion er der adgang til en række konkrete arbejdsark og skemaer i relation til bogens indhold.Bogen sætter fokus på læringsfællesskaber, børnefællesskaber, barn-voksen-fællesskaber, voksenfællesskaber, forældrefællesskaber og tværfaglige fællesskaber.Se indholdsfortegnelse, forord og indledning til bogenLæring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-års-området. Serien 'Læring i dagtilbud' sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring, hvorved de kan styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære.Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.

Fritidspædagogikken er under forandring. Grænserne mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel opblødes, ligesom det debatteres, hvordan disse dele skal organiseres, integreres og prioriteres.Denne bog sætter fokus på de særlige fritidspædagogiske bidrag til børnelivet. Den ser nærmere på den pædagogiske faglighed i forhold til at understøtte og tilrettelægge betingelser for børns fælles hverdagsliv, læring og udvikling. Og her bliver pædagogers viden og måder at arbejde med børns fællesskaber et centralt omdrejningspunkt. Bogen tilbyder et praksisnært blik på pædagogers profession og måder at arbejde professionelt med muligheder for børns samspil. Centrale temaer i bogen er:Den fritidspædagogiske faglighed - aktiviteter og fællesskaberFritidspædagogik og inklusionForældresamarbejde og forældreperspektiver på fritidspædagogikkenDet tværfaglige samarbejde i skolen - betingelser, muligheder og dilemmaerBetydninger for udvikling af den fritidspædagogiske praksisBogen henvender sig til pædagoger i fritidstilbud og skole samt til studerende på pædagoguddannelsen.

Passagen – det didaktiske og pædagogiske arbejde med kultur og æstetik henvender sig til alle, der har med børn og unge at gøre, fx studerende, pædagoger og lærere. Bogen har et overskueligt og enkelt begrebsapparat til at analysere og forstå den kultur og alle de rum, som børn og unge befinder sig i i vores samfund. Forfatteren tager udgangspunkt i Walter Benjamins Passageværket, der ser på begivenheder i vores liv som passager eller overgange, vi skal igennem. I denne bog sammenkobles Benjamins ide om æstetik med begreber som fortællingen og livshistorie, og der ses helt konkret på, hvordan almindelige hændelser i skole og fritid kan ses som passager – altså steder, hvor vi forvandles – og hvordan dette ses som særlige oplevelser af stor æstetisk værdi. I det senmoderne er det en ressource at kunne forholde sig eksplicit til kultur. Det giver bogen redskaber til. I det pædagogiske arbejde er der blevet større fokus på kultur og æstetik, og i folkeskolen skal der med de nye forenklede Fælles Mål nu arbejdes med æstetiske tekster. Bogens hensigt er at give en løsning på dette.

I de senere år er børns sprog blevet genstand for stadig større opmærksomhed. Pædagoger, lærere og andre, der møder børn i deres professionelle virke, forventes at have særlig viden om børns sprogbrug og sprogudvikling.Denne antologis forfattere anlægger et syn på sprog som social praksis. Det betyder, at opmærksomheden er rettet mod sprog som alment socialt fænomen, mod den måde sproget bruges til at skabe betydning på, og den måde hvorpå sprog tillægges betydning i en given social sammenhæng - nærmere bestemt i daginstitutioner.Antologien indholder mange illustrerede eksempler på sprogbrug og er et centralt bidrag til en bredere forståelse af samspillet mellem børns sprog og institutionel praksis. Undervisere og studerende inden for det pædagogiske felt samt alle med faglig interesse i daginstitutioners praksis vil have udbytte af denne bog.

I 1800-tallet spillede den såkaldte asylbevægelse en afgørende rolle for oprettelsen af daginstitutioner i Europa. Denne bog skildrer bevægelsens første år både internationalt og i Danmark, herunder etableringen af det kjøbenhavnske Asylselskab i 1835.

Bogen videregiver en række redskaber og metoder, som med udgangspunkt i anerkendelse, værdsættelse og ansvarlighed kan anvendes i det daglige arbejde med børn og unge, som har vanskeligt ved at begå sig i sociale og læringsmæssige sammenhænge. De metoder og redskaber, som beskrives, har vist sig særdeles anvendelige i arbejdet med børn og unge med særlige behov med henblik på at se, forstå og udvikle disse børn og unges potentialer og kompetencer. På den måde tilbydes børnene en reel mulighed for at kunne deltage i det moderne samfund med dets mange valg og muligheder på lige fod med alle andre.Lærere, pædagoger m.fl. får her metoder, som kan være med til at skabe større trivsel for en gruppe børn og unge, som har det vanskeligt.

Stort set alle børn lever og udfolder væsentlige dele af deres barndomsliv i daginstitutioner eller dagpleje i Danmark, og dagtilbuddene spiller derfor en central rolle i børns liv i dag. Denne bog handler om relationer og rummelighed i pædagogisk arbejde i dagtilbud med børn med behov for en særlig indsats. I bogen argumenteres der for væsentligheden af en anerkendende tilgang i pædagogisk arbejde, også for børn med behov for en særlig indsats. I ethvert barns liv vil der være faktorer, der virker beskyttende, og faktorer, der virker belastende på barnets trivsel og funktion. Målet er (jf. Dagtilbudsloven), at hverdagslivet og den pædagogiske indsats i daginstitutioner og dagpleje indgår beskyttende i børns liv alment set, men ikke mindst i forhold til børn med særlige behov. Anerkendende relationserfaringer fremmer børns positive selvdannelse og indgår derved beskyttende i børns liv, hvorimod underkendende relationserfaringer underminerer børns positive selvdannelse og indgår belastende i børns liv. Bogen består dels af en teoretisk del, hvor anerkendelsesbegrebet og en anerkendende tilgang til pædagogisk arbejde udfoldes, dels af en metodisk del om iagttagelse og udarbejdelse af handleplaner. Der fokuseres således også på den praktiske pædagogiske hverdag, og der inddrages løbende konkrete erfaringer og eksempler fra dagligdagen i daginstitutioner og dagpleje. Bogen henvender sig til pædagogisk personale, forældre og andre med interesse for børn og livet i dagtilbud.

Hvorfor invitere det lille barn til at udforske og kommunikere via skriftsproget? Hvordan kan skrivning indgå i børnehaven på en legende og støttende måde?Bogens forfattere, som er forskere og praktikere, argumenterer for, at skrivelyst, leg og læring er nært sammenknyttede begreber. Ligeledes giver de konkrete forslag til, hvordan skriftsprog naturligt kan indgå i børnehavens pædagogiske praksis. Denne tidlige indsats styrker alle børns (skrift)sproglige udvikling her og nu - og på længere sigt.

Læringsrum er en bog om, hvad omgivelserne betyder for, at børn har det godt. Bogen beskriver, hvordan man kan man skabe stor forandring, hvis man tænker rum og indretning med i det pædagogiske arbejde. Den er fyldt med sjove og inspirerende idéer og øvelser, som læreren eller pædagogen selv kan lave sammen med børnene. Bogens målgruppe er pædagoger og lærere i børnehave og indskoling. Mange af bogens tanker, idéer og eksempler vil også med lethed kunne oversættes til brug i de ældre klassetrin – samt inspirere til refleksion over de rumlige rammer livet igennem.

I denne veloplagte bog kan lærere og pædagoger - og også forældre - hente inspiration til at skabe fundamentet for et velfungerende samarbejde. Bogen giver god ballast og konkrete ideer til, hvordan forældresamarbejdet kan gøres til en ressource, der understøtter det daglige arbejde med børn i skole og daginstitution - også når der opstår problemer. Bogen bygger på de to forfatteres egne praktiske erfaringer fra undervisning i forældresamarbejde, som på inspirerende vis kombineres med viden om interaktion, relationer og børns udvikling.