Læreruddannelse

En af de mest markante udfordringer, lærere møder i deres arbejde, er den store variation i elevernes måder at lære på. Med specialundervisningsloven fra 2012 er det nu også deres opgave og ansvar at inkludere elever med komplekse læringstilgange, opmærksomhedsproblemer og mere generelle læringsvanskeligheder.Bogen giver psykologisk indsigt i læreruddannelsens kompetenceområder ?Elevens læring og udvikling? og ?Specialpædagogik?. Forfatterne bidrager med grundlæggende viden og nye vinkler på bogens fire hovedtemaer:-Udvikling og udviklingsstøttende relationer - herunder motivation og køn-Læring, kommunikation og klasseledelse-Social forståelse og intervention-Samarbejde, vejledning og inklusion.Ni af bogens kapitler er reviderede udgaver af kapitler fra bogen ?Psykologi for lærerstuderende og lærere?.

Differentiering af undervisningen og inklusion af børn med særlige udfordringer har været på den skolepolitiske dagsorden i flere årtier, men alligevel har selv de mest kompetente lærere, der lever op til tidens idealer, svært ved at arbejde inkluderende.Ifølge forfatterne til denne bog er svaret på skolens udfordringer ikke, at lærerne bare skal blive endnu dygtigere. Svaret er derimod mere flerfagligt samarbejde, hvor pædagoger, specialpædagoger og evt. andre faggrupper indgår i planlægningen af undervisningen. Derudover må det faglige fokus være rettet mod det enkelte barn og mod skolens pædagogiske opgave.I denne bog præsenterer forfatterne nogle bud fra praksis på, hvor barriererne for inklusion og differentiering ligger, og de giver forslag til, hvor lærere kan finde åbninger i forhold til at understøtte en god udvikling af undervisningen. Formålet med bogen er at inspirere lærere og kommende lærere i folkeskolen til at arbejde kritisk med inkludering og undervisningsdifferentiering gennem systematisk teamrefleksion over undervisningen. På baggrund af pædagogiske lektionsstudier af undervisningens praksis udfordrer og nuancerer bogen dominerende forestillinger om inklusion og differentiering. Lærerfaglighed, inklusion og differentiering henvender sig først og fremmest til lærerstuderende og lærere, men også pædagogstuderende og pædagoger i skolen kan have gavn af at læse med.

Bogen fremstiller og drøfter seks forskellige perspektiver på vejledning, som overordnet samles i tre metaforer: læring som handling, læring som refleksion og læring som dialog. De seks tilgange til vejledning præsenteres med historisk baggrund, grundlæggende ideer, begreber, teorier og case eksempler samt basale vejlederkompetencer. På vej gennem bogens otte kapitler bliver en række teori- og praksisfelter præsenteret tematisk: kommunikation & læring, imitation, handlingsteori, refleksion, systemteori, konstruktivisme, narration, magt og teori-praksis. Fremstillingen giver inspiration til drøftelse, refleksion og praktisk afprøvelse.Pædagogisk vejledning henvender sig til alle relations-professioner og uddannelser.

Undervisning og menneskesyn hos Platon, Comenius, Rousseau og Dewey analyserer forholdet mellem menneskesyn og undervisning i de fire klassiske pædagogiske teorier, der tilskrives Platon, Comenius, Rousseau og Dewey.Menneskesynet er vigtigt for forståelsen af, hvad vi lægger i begrebet undervisning.Platon, Comenius, Rousseau og Dewey ses både som repræsentanter for afgørende skift i den pædagogiske tænknings udvikling, men også som svar på afgørende ændringer i menneskets opfattelse af sig selv.

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

Folkeskolereformen fra 2014 har stillet øgede krav til det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger og til skoleledelsens evne til at organisere samarbejdet og etablere en åben skole i samspil med det omgivende samfund.Dette øgede samarbejde betyder, at det er vigtigt at diskutere læreres, pædagogers og skolelederes professionsdannelse, da viden om de enkelte professioners faglighed og identitet skaber grundlaget for et optimalt tværprofessionelt samarbejde.I denne antologi undersøger en række forskere professionsdannelse og samarbejde i den nye folkeskole. Bogen tilbyder dermed viden om og værktøjer til folkeskolens parter, så de i højere grad kan forstå hinandens udgangspunkter og således også forbedre skolens praksis.IndholdForordKapitel 1. Indledning: Professionsdannelse i den nye folkeskoleHans Henrik Hjermitslev, Thomas R.S. Albrechtsen og Bo Morthorst RasmussenDEL 1. Historiske og teoretiske perspektiverKapitel 2. Fra kald til konkurrencestat – Pædagogernes og lærernes professionsdannelse i det 20. og 21. århundredeHans Henrik HjermitslevKapitel 3. Professionsdannelse og tværprofessionel teori og forskningBo Morthorst Rasmussen DEL 2. Samarbejde mellem lærere og pædagogerKapitel 4. Pædagogers samarbejde med lærerne – Paradokser mellem skolepraksis og skolereformen fra 2014 Cristina Daniela GulløvKapitel 5. Dramapædagogik som et fælles mål for det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagogerBolette KvistKapitel 6. Både lærere og pædagoger underviser og opdrager!Helle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenKapitel 7. Lærer-pædagog-samarbejdet kan bidrage til at løfte dannelsesopgaven i skolenRikke Osbahr EbsenKapitel 8. Et socialkonstruktionistisk blik på pædagoger og læreres forståelser af egen og hinandens faglighedLene Krogstrup JakobsenKapitel 9. Samarbejde om børns deltagelseChristina Holm PoulsenDEL 3. Organisation og ledelseKapitel 10. Mellem skole og forvaltning – hvordan skoleledere skaber mening ud af kommunal professionsdannelseThomas R.S. Albrechtsen og Michael Normann ChristiansenKapitel 11. Ingen ledelse og intet målrettet tværprofessionelt samarbejde uden følgeskab!Helle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenKapitel 12. Den uformelle kommunikation har stor betydning for det tværprofessionelle samarbejde i skolenHelle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenDEL 4. Skolen i samfundetKapitel 13. Den åbne og den lukkede skoleAlexander von OettingenKapitel 14. 1+1=3 – Om potentialer i samarbejdet mellem folkeskolelærere og musikskolelærereElse Marie OkkelsKapitel 15. Tidlig literacy på tværsLene Illum SkovKapitel 16. Samarbejde på tværs – netværk og fællesskaber i børnehøjdeBetina Lykke Bergmann, Connie Kock og Elin Holm RasmussenBidragydere

Dansk er det centrale fag i danske skoler og på ungdomsuddannelserne. Siden 1900-tallet har det også haft status som dannelsesfag i grundskolen og gymnasiet. Og selv om dannelsesbegrebet skifter betydning, yder faget dansk forsat et vigtigt bidrag til elevernes dannelsesprojekt – også i det 21. århundrede. Fagdidaktik i dansk indbyder til en nytænkning af faget – men med respekt for traditionerne. Forfatterne viser, hvordan fagets didaktiske rationale på én gang kan fornys og fastholdes. De tager udgangspunkt i en række cases og bringer dermed læseren tæt på konkret praksis, ligesom casene fungerer som en prisme for afsøgning af overordnede fagdidaktiske perspektiver. Kapitlerne handler om: litteratur og kulturskriftlighed og skrivedidaktikmundtlighed og mundtlige tekstermedier, tekst og tegn.Bogen udkommer i serien Didaktik, en række af didaktikbøger til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt lærerstuderende. Forfatterne er Ellen Krogh, Nikolaj Elf og Tina Høegh, alle ansat på SDU, samt Helle Rørbech, ansat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU.

Klasseledelse i praksis inspirerer, støtter, giver viden og helt konkrete værktøjer til den daglige praksis som lærer og leder. Bogen skaber fokus på at gøre mere af det, der virker, og på at justere og gøre noget andet, der hvor man kan føle sig fastlåst og udfordret.Bogen er funderet på et solidt teoretisk og fagligt fundament, og forfatterne har omsat teori og forskning til praksis og til metoder, som direkte kan implementeres i den daglige praksis.Bogens værktøjer bidrager til at sætte rammer og skabe muligheder for et optimalt læringsmiljø, hvor eleverne får mere reel arbejdstid med øget trivsel og mere læring til følge. Bogen giver mulighed for at styrke selvindsigt, lederskab, relationskompetence og finde støtte til både egen og teamets udviklingsproces.Bogen giver• værktøjer til udvikling af ledelses- og undervisningsstil• metoder til at styrke relationerne• viden, der skaber mere reel arbejdstid og læringstid• nye vinkler på organisering og planlægning• større fokus på forventningsafstemning og målafklaring• grundlag for større overskud i hverdagenKlasseledelse i praksis er et direkte anvendeligt værktøj til din egen proces og udvikling som lærer og leder.

Køn? Altså pige eller dreng, mand eller kvinde, det er vel noget vi bare er? Ja måske, men som denne bog vil vise, så er det også noget, vi bliver og noget vi gør; noget som skabes i vores omgang med andre mennesker og inden for de rammer, som samfundet sætter. Når vi begynder at tænke over køn, lukker det op for diskussioner om identitet, definitionsmagt, tolerance samt overvejelser om, hvad det i det hele taget vil sige at blive til som menneske, og hvad det vil sige at stå i et forhold til andre mennesker. Denne bog handler om køn og pædagogik. Med udgangspunkt i forskellige praksiseksempler præsenteres en række dilemmaer i pædagogisk praksis, hvor køn er på spil, samt tre teoretiske tilgange til køn og kønsforståelser i en pædagogisk kontekst. Bogen er et bidrag til analyser af situationer fra institutionel praksis, hvor køn spiller en rolle i såvel den professionelles virke som i deltagernes, børnenes og elevernes forståelser af sig selv og af deres omgivelser. Bogens forfattere giver en indføring i kønspolitiske spørgsmål om ligestilling og rettigheder, som diskuteres i forhold til spørgsmål om etik og samfundsmæssige deltagelsesmuligheder. Gennem bogen præsenteres og diskuteres pædagogiske metoder og handlinger med fokus på emner som mangfoldighed, in- og eksklusion samt udfoldelsesmuligheder. Bogen henvender sig særligt til pædagog- og lærerstuderende, samt lærere og pædagoger, der arbejder med børn og unge, og som er optaget af at forstå køn i et pædagogisk perspektiv.

Når elever arbejder med sproglige genrer i naturfag, får de en større viden om og forståelse for fagene. Og de bliver bedre til at læse og selv skrive fagtekster.Fagsprog i naturfag gennemgår de naturfaglige genrer (undersøgelse, klassifikation, argumentation osv.) og viser, hvordan læreren kan opbygge elevernes kendskab til sproglige mønstre og strukturer. Det indebærer for eksempel:analyser af naturfaglige teksters struktur, sprog og visuelle udtrykpræsentation af den systemisk-funktionelle sprogmodel som teoretisk grundlag for elevers aktive brug af fagsprogstilladsering på makro-, meso- og mikroniveau.Bogen gennemgår dernæst de sproglige ressourcer, eleverne skal beherske for at kunne skrive fagtekster i naturfagene. Desuden giver den læreren konkrete pædagogiske værktøjer til undervisning i læse- og skrivefaglighed.Fagsprog i naturfag henvender sig til læreruddannere og lærerstuderende, som skal planlægge, gennemføre eller deltage i naturfagsdidaktisk undervisning. Herudover kan naturfagslærere, læse- og naturfagsvejledere i grundskolen og lærere i gymnasiet finde inspiration til, hvordan de kan styrke elevernes greb om naturfagene med et øget fokus på fagsprog.

HVORFOR GÅR BØRN EGENTLIG I SKOLE?Svarene afhænger af, hvilke briller vi betragter børn og skole med. Og hvis skolen fortsat skal være et samlende fællesskab, må vi forholde os til, hvad vi hver især finder vigtigt. Derfor må vi kende de forskellige begrundelser og dertilhørende konsekvenser for måden at drive skole på. Denne bog præsenterer de mest centrale perspektiver:? Filosofiske perspektiver - Grundtvig, Løgstrup og Kierkegaard? Sociologiske perspektiver - Bourdieu, Deleuze, Foucault og Luhmann? Psykologiske perspektiver - Bruner og Bertelsen? Pædagogiske og alment didaktiske perspektiver - Dewey, Biesta og Benner? Aktørperspektiver - elevers, læreres og forældres erfaringer? Fremtidsperspektiver.Læseren får på en gang en historisk grundforståelse og et overblik over aktuelle begrundelser - samt kvalificerede bud på, hvad der vil være brug for i fremtidens skole.Forfatterne er forskere og undervisere med en forskningsrelateret tilgang til, hvad der har og bør have betydning i skolen:Simon Axø, Svend Brinkmann, David Bugge, Johannes Fibiger, Steen Hildebrandt, Charlotte Højholt, Elsebeth Jensen, Preben Olund Kirkegaard, Hanne Knudsen, Dorte Kousholt, John Benedicto Krejsler, Jens Erik Kristensen, Hilmar Dyrborg Laursen, Ole Løw, Stinus Storm Mikkelsen, Lisa Rosén Rasmussen, Else Skibsted, Dion Sommer, Pia Søltoft og Alexander von Oettingen.Med forord af Per Schultz Jørgensen.

Fremtidens skole er en skole, som sætter trivsel, udfoldelse og tiltro til egne styrker i højsædet. I fremtidens skole findes skældud og straf ikke længere som fænomen. Med udgangspunkt i flere års forskning, interviews med lærere, pædagoger og ikke mindst børnenes egne ord giver denne bog et i dansk sammenhæng unikt indblik i, hvorfor skældud i undervisningen virker direkte modsat på børns læring, relationer, mentale sundhed og deltagelse i skolen. Skældud har en negativ betydning for børns liv, fordi skældud påvirker deres relationer til kammeraterne og de voksne i skolen, deres deltagelse i undervisningen og ikke mindst deres livsmod og livsglæde. Interviews med børn og unge viser, at lærere og pædagogers skældud gør børnene utrygge, vrede og demotiverede for undervisningen, giver koncentrationsvanskeligheder, og at barnet får det dårligt med sig selv. Men hvad kan du som lærer og pædagog gribe til, hvis klasserummet er præget af konflikter eller kaos? Bogen præsenterer en række værktøjer og tilgange til, hvordan det i højere grad bliver muligt at bedrive undervisning, som er præget af anerkendende rammesætning og venlighed ? til gavn for både børn og voksne. 'Skole uden skældud' er skrevet af ph.d., skoleforsker Louise Klinge, lektor emeritus og børneforsker Erik Sigsgaard samt skolekonsulent og skolelærer Mette Thor Jørgensen. Bogen har særlig relevans for lærere, pædagoger, skoleledere og alle med interesse for fremtidens skole og børns trivsel, læring og udfoldelse.

Hvis lærere og pædagogers virkelighed bliver filtreret gennem troen på, at de kan gøre meget lidt for at påvirke elever og studerendes præstationer, så er sandsynligheden for at denne tro vil manifestere sig i deres praksis meget stor. Hvad er løsningen på det? Kollektiv mestring - troen på at man gennem kollektiv handling kan påvirke elever og studerendes slutresultater og forbedre deres præstationer. Lærere og pædagoger med høj kollektiv mestring lægger en større indsats i, viser mere vedholdenhed og har større vilje til at afprøve nye læringstilgange og tager sig mere af eleverne og de studerendes behov. Denne bog præsenterer praktiske strategier og redskaber til at øge elevernes og de studerendes præstationer ved blandt andet at dele forklaringer og kilder der understøtter kollektiv mestring, forhold og lederskabspraksisser der får kollektiv mestring til at udvikle sig og profesionelle læringsredskaber og -strukturer. Bogen er oversat og med introduktion af Peter Andersen.

I 10 døre til klasserummet præsenterer forskere ti temaer, som har betydning for det, der udspiller sig i klasserummet, når lærer og elever indtager det fælles rum: Klasserummets observationer * klasserummets historie * klasserummets koreografi * klasserummets arkitektur * klasserummets interaktioner * klasserummets dynamikker * klasserummets følelser * klasserummets medier * klasserummets modstand * klasserummets forandringer. 10 døre til klasserummet giver den lærerstuderende en række nye tilgange til at koble den teoretiske del af læreruddannelsen med egne observationer og personlige erfaringer i praktikforløbet. Antologien er dermed en værdifuld ledsager, der kan følge den lærerstuderende før og under praktikforløbene og helt frem til afslutning af bacheloropgaven.

Ja, du skal skrive dig selv ind, når du skriver opgaver. Ja, opgaver må godt tage udgangspunkt i dig. Ja, du må godt have og beskrive følelser i opgaver.Ja, du er stadig professionel.Bogen her beskriver den autoetnografiske metode, og hvordan du kan bruge den i dine opgaver og undersøgelser. Udgangspunktet er, at du selv står i centrum i dine videnskabelige undersøgelser. Med den autoetnografiske metode kan du skabe zoner, hvor dine erfaringer, din lyst og ulyst, dine sympatier og antipatier bliver relevante for at forstå, hvorfor du handler, som du gør, når du arbejder med mennesker. Samt i det hele taget at forstå, hvilken slags menneske du er, og hvilken slags professionel du skal være.'Må jeg skrive mig selv ind?' gennemgår bl.a.: Hvad er den autoetnografiske metode? Hvordan skal jeg bruge den? Hvordan kan autoetnografier se ud? Hvad er god etisk praksis i autoetnografier? Hertil kommer en række skriveøvelser med tilhørende eksempler på autoetnografiske tekster.Bogen er skrevet til dig, der er studerende på socialrådgiver-, pædagog- eller læreruddannelsen, og som mangler begrundelser for, hvorfor dit jeg også er vigtigt, når du skal være professionel. Forfatterne arbejder begge på læreruddannelsen i Silkeborg, VIA University College. Bogen har også bidrag af Lene Ingemann Brandt, Institut for sociologi og socialt arbejde, Aalborg Universitet, samt af Mia Andersen, lektor ved Pædagog­uddannelsen i Viborg, VIA University College.

To positioner har præget læringsdebatten de senest år: Læring skal redde os danskere i den globale konkurrence!Læring bør ikke måles og vejes! Det er endt i mudderkastning, fordomme og sniksnak. Men læringsdebatten bør ikke handle om at diskutere og kritisere, men om at bidrage til, hvordan man kan forstå selve kernen i al uddannelse: relationen mellem den under­visende lærer og den lærende elev.SDU-forsker Steen Beck mener, at vi bør finde seriøse og undersøgende måder at diskutere på. I Al den snak om læring har han derfor genlæst den klassiske læringsteori fra Vygot­sky og Piaget, som han krydser med de moderne positioner fra bl.a. Hattie og Biesta. Det åbner for en helt ny position: det socio-eksistentielle per­spektiv. Denne tredje vej fokuserer på læringens sociale og kulturelle kontekst, det enkelte menneske, der lærer, samt på en vedvarende interesse for frihed og styring i under­visningen. Det baner vej uden om den fastlåste debat og viser hen til et perspektiv, hvor der er plads til selve læringen. Bogen henvender sig til alle, der underviser i den danske grundskole og på ungdoms­uddannelserne, samt alle, der forsker i eller tager beslutninger på området.Steen Beck er mag.art. i litteraturvidenskab samt ph.d. og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Han forsker i lærings- og undervisnings­teori, didaktik og elevers læreprocesser. Han har skrevet en lang række bøger.

Mellemformer dækker over en bred vifte af undervisningsformer og pædagogiske tiltag, som har det tilfælles, at de placerer sig mellem almen- og specialområdet og sigter mod, at flere børn skal kunne trives og lære i skole og dagtilbud.Ofte vil viden og kompetencer fra det specialpædagogiske område kunne styrke almenpædagogiske tiltag - og omvendt. Mellemformerne er således et flerfagligt fællesområde med fokus på fællesskabet og deltagelsesmuligheder for alle børn - men det er også et felt under stadig indkredsning og udvikling, der skal tilgås med kritisk omtanke og didaktisk sensitivitet.I denne antologi stilles der skarpt på begrebet, og den allernyeste viden om mellemformer bringes i spil, når forskere, ledere, konsulenter, psykologer, lærere og pædagoger giver deres bud på mellemformernes teori og praksis i skole og dagtilbud.

Lærerjobbet er et af de vigtigste, sjoveste og spændende job på jorden. Det skal kommende nye lærere have at vide, for der er hårdt brug for nye, glade og dygtige lærere til at danne og uddanne små mennesker til et godt liv.Men ikke kun kommende lærere bør læse bogen. Forældre, bedsteforældre og politikere skal læse med. Danmark har i vores fælles folkeskole noget helt unikt, som vi skal passe på, omfavne og kramme også i fremtiden.”Henning Engholt Jørgensen giver et nært indblik i det at være lærer med de forskellige bevægelser i samfundet, som har præget de senere årtier i folkeskolen. Skolen har en særlig betydning i samfundet.”Marianne Jelved, tidligere Kulturminister, Økonomiminister og uddannet lærer”Henning Jørgensen er lærer - af Guds nåde! Både af den gamle - og den helt moderne slags. Det er et spændende skrift med positive og glade, men ikke naive tanker og erfaringer fra et langt liv i børnenes og folkets tjeneste.”Klaus Eusebius, Tidligere rektor på Herlufsholm Skole, cand.mag. i historie og uddannet gymnasielærerOm forfatterenHenning Engholt Jørgensen f. 1958 og uddannet folkeskolelærer i 1984. Henning har undervist på flere forskellige folkeskoler i Danmark og prøvet stort set alle funktioner i skolens dagligdag. Henning sad i Næstved byråd fra 2009-2013. Han har fungeret som TR og redaktør af det lokale lærerkredsblad, samt arbejdet i kredsstyrelsen i Næstved Lærerkreds.

Narrativ dokumentation gør dokumentationsarbejde til en integreret og meningsfuld del af det velfærdsprofessionelle arbejde.Gennem de  professionelles egne fortællinger om begivenheder fra hverdagen afdækker metoden de logikker, problem- og løsningsforståelser, som den professionelle tænker og handler ud fra. Den narrative metode udvikler og kvalificerer således den professionelle indsats, samtidig med at den styrker kvaliteten af dokumentationsarbejdet.Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne er baseret på Janne Hedegaard Hansens bog Narrativ dokumentation fra 2009. På baggrund af flere års erfaring med metoden har forfatteren skrevet denne bog med fokus på alle velfærdsprofessionerne. Desuden præciserer hun, hvordan man konkret kan arbejde med den i en personalegruppe.Ud over metoden rummer bogen en kort og generel introduktion til socialkonstruktivisme og diskursteori, der udgør metodens teoretiskeog videnskabsteoretiske forankring.Bogen henvender sig til professionelle i praksis og til studerende på grunduddannelse, diplom- og masterniveau inden for velfærdsprofessionerne.

Denne bog præsenterer en didaktisk tænkning og praksis, der understøtter differentieret undervisning og elevers egen digitale produktion. Forfatterne tager afsæt i tre didaktiske rammedesign, der har deres force i hver deres undervisningssammenhæng:A. Fagfaglige undervisningsforløb B. Tværfaglige projekterC. Individuelle fordybelsesprojekterForfatterne introducerer begrebet elever som didaktiske designere og viser med konkrete eksempler fra dansk, matematik og tværfaglige forløb, hvordan læreren med et overordnet rammedesign kan understøtte elevernes design af deres egne læreprocesser og dermed deres kreativitet, innovative kompetencer og digitale dannelse. Med trådløse teknologier, mobile enheder og web 2.0 udfordres relationen mellem elever og lærere, fordi eleverne allerede har digitale kompetencer og uden videre kobler praksisformer fra det fysiske klasserum med dem, de kender fra det virtuelle rum. Eleverne forholder sig fagligt undersøgende, samarbejder og forhandler aktivt med hinanden, hvilket gør deres digitale produktion til en effektiv læringsform. Bogen er henvendt til lærerstuderende og lærere i praksis.

A generation ago, Clayton Christensen revolutionized business with his groundbreaking theory of disruption?a way to predict how competitors will respond to different types of innovation. In this book, Christensen and his coauthors examine the other side of the puzzle: what causes growth, and how to create it.After years of research, Christensen, Hall, Dillon, and Duncan show that the long-held maxim?that the crux of innovation is knowing more and more about the customer?is wrong. Customers don't simply buy products or services; they ?hire? them to do a job. Understanding customers does not drive innovation success. The key is understanding customers' Jobs to Be Done. The Jobs to Be Done approach can be seen in some of the world's most respected companies and fast-growing startups, including Amazon, Intuit, Uber, and Airbnb to name just a few.This book carefully lays down the authors' provocative framework, providing a comprehensive explanation of the theory, why it's predictive, and, most important, how to use it to improve innovation in the real world.

"Det er en fantastisk bog. Velskrevet og meget inspirerende. Teoridelen klæder læseren fagligt godt på, og den praktiske del indeholder mange gode aktiviteter, som nok skal skabe læselyst. Aktiviteterne er desuden nemme at gå til og kræver ikke den store forberedelse." - LektørudtalelseLæselyst er afgørende for udviklingen af en god læsefærdighed - og dermed også for en funktionel læsekompetence. Men hvordan får du vakt børnenes læselyst?Denne bog viser, hvordan du kan omsætte den forskningsbaserede viden, vi har om læsning, til pædagogisk og didaktisk praksis, så læselysten fremmes hos børn og unge. Og på måder, så det er sjovt, både i skole og SFO.Med bogen får du adgang til en række kopiark med forskellige værktøjer, som kan bruges i forbindelse med personale- og forældremøder, og et væld af input, ideer og konkrete aktiviteter rettet mod børn og unge.

'Sprogudviklende undervisning – strategier og metoder i udskolingen' er en håndbog for lærerstuderende og lærere. Bogen præsenterer praksisrettede strategier og metoder for, hvordan man skaber en undervisning, der udvikler både elevernes kundskaber og sprog. Læring og sprog er nært beslægtede med hinanden. Børn har et konkret hverdagssprog, når de starter i skolen, men efterhånden skal de lære at kunne udtrykke sig og opbygge kundskaber på et abstrakt skolesprog. Til dette har eleverne behov for sproglige strategier og støtte fra læreren for at tilegne sig det faglige indhold i så stor udstrækning som muligt. Det gælder både elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog. I denne bog præsenterer forfatterne seks principper, som undervisningen kan baseres på for at gøre den sprog-og kundskabsudviklende. Bogen indeholder desuden mange praktiske aktiviteter, som kan anvendes i undervisningen. Bogen har desuden et kapitel specielt om sprogudviklende undervisning af tosprogede elever. 'Sprogudviklende undervisning – strategier og metoder i udskolingen' er først og fremmest rettet mod studerende og lærere i fagene kristendomskundskab, historie, samfundsfag og geografi i folkeskolens ældste klasser, men de aktiviteter, fremgangsmåder og arbejdsmetoder, der præsenteres, kan også anvendes inden for andre fag og i andre klasser. Bogen er lærerfagligt bearbejdet til anvendelse i dansk udskoling af Lis Pøhler. Om forfatterne:Maria Bjerregaard, lærer i svensk og svensk som andetsprog, arbejder som projektleder ved Nationellt centrum för svenska som andraspråk. Björn Kindenberg, lærer i SO og svensk som andetsprog, arbejder som projektleder ved Nationellt centrum för svenska som andraspråk. Om bogens danske redaktør:Lis Pøhler er uddannet lærer, speciallærer og master i specialpædagogik. Hun har været pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet og driver i dag konsulentvirksomheden laesning.dk. Lis Pøhler er desuden formand for Opgavekommissionen i dansk læsning og retskrivning, formand for Opgavekommissionen for nationale test i dansk, læsning samt formand for Opgavekommissionen EUD-optagelsesprøve, Dansk. Hun har siden 2005 været ansvarshavende redaktør af Læsepædagogen og forfatter til en række fagbøger og undervisningsmaterialer især om læsning og læsevanskeligheder.

I en tid, hvor mange professioner oplever øgede krav om kontrol, dokumentation, evidens og kvalitetssikring mener vi, der stadig er et stort behov for professionel dømmekraft. Bl.a. i politiets arbejde og i pædagogprofessionen skal der ofte handles her og nu, og i disse situationer præget af handletvang spiller dømmekraften en væsentlig rolle. I et udviklingsarbejde mellem Nordjyllands Politi og Pædagoguddannelsen i Aalborg har vi både teoretisk og praktisk forsøgt at indkredse begrebet. Hvordan taler man om begrebet, hvordan opleves begrebet af de studerende i de to professioner, og kan vi kvalificere dømmekraften gennem uddannelse? Vil et øget fokus på og anerkendelse af den professionelle dømmekraft medvirke til en øget anerkendelse af de involverede professioner? Artiklerne kan have bred interesse i forhold til både undervisere og studerende i professioner, hvor relationen er i centrum. Vi henvender os til både dem, der arbejder i teori og i praksis, og vi anser diskussionen om dømmekraft for at have vidtrækkende perspektiver. Det gælder både anerkendelse af de professionelle, og det gælder en tro på, at kvalificering af dømmekraft kan medvirke til at kvalificere de professionelle, så man måske også undgår uheldige situationer, konfrontationer og klagesager.

Thomas Aastrup Rømer diskuterer i denne bog universitetets idegrundlag. Med udgangspunkt i en række af de filosofiske diskussioner, som universitetet er skabt ved, udarbejdes en skitse til en videnskabelig republik, der er karakteriseret ved nysgerrighed, sandhedskærlighed, politisk uafhængighed, intellektuelt engagement og ansvarlighed.Dernæst diskuteres en række af de universitetsreformer, som har fundet sted i de seneste 50 år. Der argumenteres for, at især reformen i 2003 markerer et opgør med det skitserede idegrundlag.Endelig undersøges i en række kritiske analyser, hvordan denne splittelse mellem ide og politik har materialiseret sig på Aarhus Universitet og på DPU, både generelt og i en række konkrete sager.

PÆDAGOGISK PSYKOLOGI I LÆRERUDDANNELSEN er en studiebog, der direkte adresserer og behandler centrale mål og indholdsområder i faget Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik i læreruddannelsen. Bogen har således fokus på børn og unges læring, udvikling og dannelse i skolelivets fællesskaber.Bogen omhandler de psykologiske aspekter af pædagogisk teori og praksis. Gennem 20 kapitler får de studerende mulighed for at tilegne sig viden, som kvalificerer deres kompetencer til at identificere, beskrive, analysere og forstå pædagogiske situationer og problemstillinger samt udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil. Bogen er organiseret i fire centrale hovedtemaer:i. Lærer- og elevperspektiver på livet i skolenii. Udvikling, socialisering og identitetiii. Læring, interaktion & kommunikationiv. Samarbejde, fællesskaber og inklusion.Bogen er skrevet af en række forskere og undervisere med en erfaringsbaseret og forskningsinformeret tilgang til studiet af lærerarbejdet og livet i skolen:Inger Glavind Bo, Svend Brinkmann, Hilde Larsen Damsgaard, Liv Gjems, Liv Mette Gulbrandsen, Janne Hedegaard Hansen, Helle Rabøl Hansen, Susan Hart, Lotte Hedegaard-Sørensen, Charlotte Højholt, Carsten René Jørgensen, Noemi Katznelson, Jacob Klitmøller, Ole Løw, Merete Munkholm, Jørn Nielsen, Mette Pless, Arne Poulsen, Christina Holm Poulsen, Else Skibsted og Dion Sommer.PÆDAGOGISK PSYKOLOGI I LÆRERUDDANNELSEN er henvendt til lærerstuderende, lærere og skolepædagoger under efteruddannelse samt alle, der i øvrigt interesserer sig for pædagogisk psykologi.5 af bogens 20 kapitler er reviderede udgaver af kapitler fra bogen: Elevers læring og udvikling – også i komplicerede læringssituationer.

Psykologisk tryghed og kollektiv mestring - vejen til en kollaborativ kultur er skrevet, da vi i uddannelsessystemet samt på skole- og dagtilbudsområdet udfordres af stadig mere komplekse opgaver - fx i forhold til inklusion, frafald, differentiering og fravær.Løsningerne fordrer et godt kollaborativt samarbejde mellem forskellige aktører og fagligheder. Det skal være et samarbejde, som har opgaven i fokus mere end faggrænser.Der vil kun komme mere samarbejde frem over – og der vil også komme mere ad-hoc-samarbejde i form af teaming. Samarbejdet skal gerne udvikle sig til en egentlig kollaborativ kultur og ikke bare et teknisk og instrumentelt samarbejde, der stopper i mødelokalet. Bogen sætter igennem teori, eksempler og mange konkrete øvelser fokus på, hvordan man skaber en tryg og lydhør organisation med frontpersonalets erfaringer med kerneydelsen i centrum. Frontpersonalet – lærerne, pædagogerne, medhjælperne og lederne – er hverdagens helte. De oplever feedback på nye tiltag på egen krop som de første. Hvis vi ikke respekterer dem og via psykologisk tryghed sørger for, at de ikke er bange for at sige deres ærlige mening, så kommer deres helt afgørende hverdagserfaringer ikke op til beslutningstagerne højere oppe i systemet. Frontpersonalet er grundlaget for at skabe kollektiv mestring, som er en fælles tro på, at vi som kollektiv kan gøre en forskel. Vi tror på og har erfaringer med, at vi som personale sammen kan mestre også de omtalte komplekse opgaver, og dét uanset hvilken baggrund eleverne måtte have. Denne kollektive mestring er vigtigere end, hvor dygtig den enkelte medarbejder måtte være rent fagligt. Psykologisk tryghed er nødvendig for, at medlemmerne i en organisation tør overskride ens naturlige anlæg til selvbeskyttelse. Miljøet skal være så trygt, at man for organisationens og eget bedste tør løbe personlige risici. Psykologisk tryghed er nøglen til at skabe en kollaborativ kultur, så samarbejdet ikke bare bliver ren struktur.Den kollaborative kultur skal desuden understøttes af lydhør ledelse, hvor ledelsen lytter proaktivt og reelt bruger andres input til at skabe resultater med kerneopgaven. Bogen henvender sig i særlig grad til medarbejder- og ledelsesteams på skoler, i dagtilbud og i kommuner, der arbejder med kollektivt samarbejde og refleksion (fx i form af professionel kapital, co-teaching eller professionelle læringsfællesskaber) og øget medindflydelse til frontpersonalet (lærerne og pædagogerne). Bogen kan ikke alene læses - men den kan også bruges i det praktiske teamsamarbejde. Bogen er desuden oplagt til lærernes, pædagogernes og ledernes grund- og efteruddannelse.

Med antologien ‘Elevperspektiver’ blev bidragyderne inviteret til at komme med deres bud på, hvordan begrebet ‘Elevperspektiver’ kan forstås og anvendes. Dette kunne enten være som led i deres egen praksiserfaring som lærere eller pædagoger eller baseret på deres egne forskning gennem empiriskforankrede undersøgelser - alt sammen med det mål for øje at komme med bud på forbedringer til skolens praksis baseret på en nysgerrighed på netop elevernes perspektiver fremfor lærernes, pædagogernes eller andre fagprofessionelles ideer og tanker. Bogen er opdelt i tre dele, hvoraf første del er en bred undersøgelse af begrebet ‘elevperspektiver’ - både hvordan det har ændret sig rent historisk, men også hvordan det kommer til udtryk i nutidens skole og hvordan man som fagprofessionel kan tilgå elevernes perspektiv. Anden del går ind i en diskussion om, hvorfor det er nødvendigt og vigtigt at medtænke elevperspektiver i skolen som praksisform. Vi kommer tæt på marginaliserede elever, elevers kamp med kedsomhed og hvor vigtig relationen mellem lærer og elev er for elevernes skolegang. Tredje del er en mere praksisorienteret undersøgelse af, hvordan man kan benytte sig af elevperspektiverne og inkorporere dem til at skabe en forbedret skolegang for eleverne. Med bidrag af: Claus Munch DrejerSøren PjengaardKit Stender PetersenKatrine Cecilie Weiland WillaaTekla CangerLaila Colding LagermannDitte Dalum ChristoffersenLouise KlingeMicki Sonne Kaa SunesenSuna ChristensenPernille RosenkildeAnne Zieler & Marie Abel HesseMette Marie Ledertoug & Nanna Paarup

Denne bog er især skrevet for lærere og lærerstuderende. Vi ønsker at dele nogle tanker om ren formativ evaluering, som kan gøre arbejdet som lærer mindre tidskrævende samtidig med, at eleverne lærer bedre, mere og med mindst mulig stress.Evaluering og især måden, evalueringen gøres på, er af enorm betydning for elevernes læring. Det er bogens hovedpointe, at formativ og summativ evaluering skal holdes så adskilt som muligt. Mens summativ evaluering bruges til at vurdere, om den ønskede læring er opfyldt, bruges formativ evaluering til at støtte læringen, mens den sker og videre frem.Feedback i form af begrundelsen for en karakter er noget andet end feedback, som eleven både skal tage til sig og anvende videre i læringsprocessen. Sidstnævnte er netop formativ evaluering og kan sikres ved mindre arbejdsindsats fra lærerens side. Dermed burde den rene formative brug af evaluering være attraktiv for både elever og lærere, men her er vi oppe imod en lang tradition for uhensigtsmæssig sammenblanding af formativ og summativ brug af evaluering i uddannelsessystemet.‘Ren formativ evaluering’ i skolen udfordrer denne tradition og giver konkrete bud på forskningsbaserede og veldokumenterede alternativer til den eksisterende evalueringspraksis, som kan øge læringen og mindske arbejdspresset for både lærere og elever i grundskolen og gymnasiet.