Offentlig administration

Hvordan skaber du innovation? Hvordan omsættes alle de flotte ord og festtaler til handling og effekt?Innovation er ikke et mirakelmiddel, men det kan være med til at skabe de ønskede forandringer i offentlige organisationer. At kende sin kerneopgave er forudsætningen for innovation i hverdagen. Det kræver imidlertid, at kerneopgaven er klar og fælles – og det er sjældent tilfældet viser forfatterens erfaringer.Bogen viser, hvordan kerneopgaven gøres til et meningsfuldt omdrejningspunkt for innovationen i din organisation. Med en klar kerneopgave kan medarbejdernes og borgernes ressourcer forløses, og kvaliteten forbedres. Uden at det koster mere. Og dét er innovation. Kend din kerneopgave viser, hvordan du skaber innovation i egen organisation ved at gøre kerneopgaven kendt, servicen til en oplevelse og medarbejderen til en ressource. Bogen henvender sig til offentlige ledere og medarbejdere, der står over for krav om innovation, men som savner koblingen til hverdagens udfordringer.Danske Kommuner gav bogen seks stjerner.Anmelderen skrev bl.a.: "Som ægte jyde er det ikke ofte, jeg udnytter plus-skalaen fuldt ud, men det gør jeg med denne bog – ikke for bogens litterære kvaliteter, men for dens budskaber og for den lette og tilgængelige måde, de beskrives på."Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Når det gælder borgere uden job, udsatte voksne og udsatte børn, unge og deres familier prioriterer kommuner og regioner ofte en tidlig og forebyggende indsats. De fagprofessionelle arbejder med fleksible og sammensatte indsatser, som tager afsæt i lokalsamfund, familie og netværk. Samtidig vurderer og ændrer de professionelle også oftere indsatserne, så det er almindeligt, at flere forskellige professioner samarbejder om en indsats til en borger. Denne udvikling nødvendiggør flere og nye former for møder på tværs. Det er på tværs af professioner, men også på tværs af kommuner og regioner, private og offentlige aktører og special- og almenområdet. Parallelt med dette er relationen mellem den fagprofessionelle og borgeren under forandring. Den fagprofessionelle er trådt ud af rollen som ekspert og virker i højere grad som facilitator i samarbejdsprocesser med borgeren som central aktør. Borgeren bliver mødt af forventninger om at indgå aktivt i samarbejdet og tage ansvar for eget liv. Det gode møde forudsætter derfor, at den fagprofessionelle kan varetage opgaven som mødefacilitator, inddrage borgeren, indgå i forskellige former for mødeprocesser og bidrage til et velargumenteret beslutningsgrundlag. Møder på tværs er skrevet til fagprofessionelle og til studerende, som er på vej til at blive det: socialrådgivere, jobkonsulenter, pædagoger, lærere, sygeplejersker, sundhedsplejersker, ergo- og fysioterapeuter og andre fagprofessionelle. Bogen præsenterer videns- og erfaringsgrundlag for konkrete, udbredte mødetyper i kombination med refleksioner over deltagernes positioner, roller, ansvar og handlemuligheder. De efterfølgende øvelser kan være første skridt mod at holde bedre møder på tværs.

”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.Indlæst af forfatteren.

Når der sker store forandringer, og når fokus er rettet på høj effektivitet og løbende tilpasning til samfundets krav, er der et særligt behov for virkningsfuld ledelse. Flere og flere medarbejdere på sundhedsområdet ønsker at dygtiggøre sig netop på det område. Denne bog er skrevet til alle dem. Bogen kommer rundt om hele ledelsesfeltet. Den giver læseren et overblik over sundhedsvæsenets særlige vilkår og forskellige former for ledelse – herunder et indblik i det magtmæssige samspil mellem de primære grupperinger og i personaleledelse og -udvikling. Forfatterne gennemgår de overordnede og tværgående udfordringer, som møder en leder i sundhedsverdenen såsom styring, kvalitetsudvikling, innovation og brug af ny teknologi. Ledelse i sundhedsvæsenet er en opdateret og revideret udgave af Hospitalsledelse fra 2012, og favner ikke blot hospitalsverdenen, men hele sundhedsområdet. Den voksende opmærksomhed på sammenhængende patientforløb og tværsektorielt samarbejde kræver, at alle aktører i sundhedssektoren kender ikke bare ledelsesforholdene i egen fold, men også de særlige forhold, der hersker i de andre dele af sektoren.

Den offentlige leder skal kunne levere offentlige ydelser i høj kvalitet i samspil med medarbejderne. Lederen træder ikke længere ind i en fast rolle, men træder i dag i karakter ved at skabe sit eget ledelsesrum. Ledelsesrummet skal fyldes ud og hele tiden skabes på ny. Bogens forfattere har på baggrund af deres erfaring med offentlige ledere, udvalgt otte rum, som er vigtige for den engagerede leder at fylde ud og arbejde med for at opnå succes med ledelse. Rummene er:• Vilkår og kontekst for ledelse i dag• Senmoderne lederroller• Lederen som autoritet• Lederens kompetencer til effektiv kommunikation• Følelser på jobbet• Brug følelserne med fornuft• Hvordan udvikler du dig selv som leder?• Få styr på hverdagens ledelseMed praktiske eksempler, teori og refleksionsværktøjer hjælper denne bog lederen med at indrette sit personlige ledelsesrum. Bogen inspirerer lederen til at tænke over og udvikle sin personlige ledelsesstil og tilpasse den til netop de behov og situationer, som lederen møder i dagligdagen.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Design er mere end en pæn stol eller en praktisk pumpe. Design er mere end et produkt. Design er også en tilgang til innovation, som virksomheder og organisationer (private som offentlige) kan bruge til at skabe nye løsninger. Christian Bason viser, hvordan ledere kan bruge design til at igangsætte meningsfuld forandring i organisationen og skabe nye og mere konkurrencedygtige produkter, services og forretningsmodeller.Det vrimler med gode eksempler på, hvordan designmetoder har løst relevante problemer for offentlige og private organisationer i Form fremtiden.Hos Coloplast betød en proces baseret på designresearch, at man gik fra at designe stomiposer til ”patienter” til at designe stomiposer til mennesker. Virksomheden ændrede udseendet på deres stomiposer, og mindskede dermed markant stigmatiseringen af deres brugere.Rekrutteringsvirksomheden Moment brugte designmetoder til at udvikle og teste en ny og uprøvet for-retningsidé og skabte på kun få uger grundlaget for etablering af en ny og succesrig virksomhed.I Adelaide i Australien var antallet af tvangsfjernelser af børn stigende i en årrække. Et projekt blev søsat for at ændre udviklingen – og designværktøjer blev brugt til at afdække problemerne fra de udsatte familiers perspektiv. Det resulterede i en helt anden løsning, end myndighederne havde forestillet sig.Form fremtiden illustrerer seks typer ledelsespraksis, som er afgørende for at engagere sig succesfuldt med design.

De senere år har samskabelse vundet indpas i den offentlige sektor som en arbejdsform, der lægger mindre vægt på kontrol og i stedet vægter samarbejde og inddragelse. Mange taler om en generel overgang fra New Public Management til New Public Governance i den offentlige sektor.En væsentlig komponent i samskabelse og New Public Governance er, at offentlig styring i højere grad handler om at hæve serviceniveauet ved at opbygge kompetencer. Det kræver en ny dagsorden i den offentlige forvaltning med fokus på capacity building.Denne bog stiller skarpt på samskabelse i den offentlige sektor og præsenterer capacity building som et perspektiv til at sikre bedre relationer, mere robuste organisationer og en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer i den offentlige sektor.Redigeret af Hanne Kathrine Krogstrup, professor mso ved Aalborg Universitet.

"Hvis vi kunne genopfinde den offentlige sektor, ville vi nok gøre os umage for at gøre samarbejde på tværs af sektorer så ubesværet som muligt." Denne bog giver viden, erfaringer og anvisninger til, hvordan man bedre samarbejder på tværs i det offentlige.En familie, der får et barn med et psykisk handicap, ønsker næppe, at de bliver nødt til at kontakte henholdsvis skole-, psykiatri- og handicapområdet – som i øvrigt har ofte modstridende love og paragraffer – for at få den rette hjælp. De ville nok ønske sig, at de tre sektorer arbejdede sammen og på tværs, til barnets og familiens bedste.Det er ikke let at arbejde på tværs. Der er talrige barrierer som specialisering, modsatrettede incitamentsstrukturer og konfliktende lovgivninger. Bogen inspirerer til samarbejde på tværs i det offentlige fra både teoretiske og praktiske vinkler, så ledere, medarbejdere, forvaltninger, styrelser m.m. med bogen i hånden er klædt bedre på til tværgående samarbejde, også med borgerne.Forfatterne har skrevet bogen, fordi der er et behov for at tænke nyt og anderledes i det offentlige, for sagens og borgernes skyld – og fordi man spilder alt for mange ressourcer på siloopdeling og gentagelse af hinandens arbejde. De er ikke blinde for alle de faldgruber, tværgående samarbejde ofte falder i, men tilbyder konkrete råd og metoder til organisationer, som skal i gang med at arbejde på tværs – og en liste med råd til at undgå alle snubletrådene for tværgående samarbejde.”Det offentlige er i gang, men kan sagtens blive bedre til at arbejde på tværs!” Forfatter-ne har opsamlet erfaringer fra en lang række eksisterende og tidligere samarbejdsprojekter. Projekter, som allerede er søsat i det offentlige. Inden for alle sektorer.

Den offentlige sektor er under konstant forandring, og reformer presser sig på. Opgaven for de offentlige ledere og medarbejdere er at gennemføre de reformer og forandringer, som politikerne vedtager, bedst muligt. Også når der er modvilje og skepsis, og når ressourcerne er knappe. Det handler om at skabe værdi for borgerne i nye rammer og på nye måder.Bogen præsenterer den seneste internationale forskning i, hvordan offentlige ledere håndterer komplekse forandringsprocesser. Og illustrative cases viser, hvordan offentlige organisationer har opnået gode resultater med at gennemføre reformer.

Afbureaukratisering er et smertensbarn. Alle ønsker at afbureaukretisere og alligevel er det tilsyneladende vanskeligt for alvor at tage livtag med et stadigt mere komplekst bureaukrati. Hvorfor er det så svært? Og hvad skal der til for at lykkes med ambitionen om afbureaukratisering?Dét er omdrejningspunktet i Samskabt styring, som argumenterer for, at afbureaukratisering er et wicked problem, som må løses i tæt samarbejde med de mange forskellige aktører, der har aktier i problematikken. Den regel, der opleves bureaukratisk af én part, kan samtidigt opleves som helt nødvendig af en anden part. Der er derfor brug for en langt tidligere og meget mere gennemgribende dialog med frontlinjemedarbejdere og ledere, og også borgere og brugere, når styring skal designes, revideres eller afvikles. Robust afbureaukratisering kræver mere fokus på styringens inderside, altså hvordan den opleves blandt de aktører, som har aktier i styringen.Bogen lægger op til en nuancering af myten om bureaukratiet som den ensidige onde skurk og ideen om, at afbureaukratisering kun handler om at fjerne styring. En pointe er nemlig, at en del af det besværlige bureaukrati samtidigt spiller en vigtig rolle i forhold til at håndtere risici, sikre retssikkerhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Når styring ikke bare kan fjernes, er der brug for alternative strategier til at forankre eller forandre styring, så den opleves mere meningsfuldt af dem, der skal leve med den.Samskabt styring er relevant for ledere og administratorer i offentlige organisationer samt for politiske beslutningstagere med ambitioner om afbureaukratisering og også faglige organisationer samt lokale tillids- og MED-repræsentanter. Bogen er endvidere skrevet til undervisere og studerende både på professions- og universitetsniveau samt på masteruddannelser som eksempelvis Master of Public Governance og en række diplomlederuddannelser i offentlig styring eller ledelse.

I denne tankevækkende bog dissekerer Nicolaj Ejler styringen af de offentlige kerneopgaver: hvad den er, hvor den kommer fra, og hvorfor vi har den. Han argumenterer for, at den offentlige sektor er overstyret. Vi kan ikke styre kerneopgaven. Men vi kan kun afvikle den massive overstyring, hvis fagprofessionerne tager et større ansvar for at definere kvalitet og skaber mere systematisk refleksiv praksis.Bogen anviser vejen til en ny styringsmodel med politikere, der styrer sig, og fagprofessionelle, der praktiserer vidensfunderede professionelle læringsfællesskaber.IndholdForordKapitel 1. Styring skal understøtte kerneopgaven, ikke styre faglighedenDel A. Kerneopgaven og fagligheden tilbage og fagprofessionernes medansvar for detteKapitel 2. Fagprofessionerne skal genvinde autoritet via systematisk, dokumenterbar faglighedKapitel 3. KerneopgavenKapitel 4. Faglig ledelseKapitel 5. Datadrevet refleksionspraksisDel B. Statslig overstyring eller nye understøttende tiltag?Kapitel 6. Det skal også være evidensbaseret indsats – om evidenskulturKapitel 7. Implementering – den næste bølge af frisættelse eller bare endnu et statsligt styringsregime?Kapitel 8. Kritik af New Public Management og resultatbaseret styringDel C. En ny styringsmodelKapitel 9. En ny styringsmodel – konsekvenser og veje fremLitteraturNavneregister

Jørgen Schneekloth Dich (1901-1975) var nationaløkonom, socialist og blev senere professor i økonomi. Han var som ung en Moskva-tro kommunist, men blev en af velfærdsstatens første venstrefløjskritikere. Dichs berømte og berygtede debatbog fra 1973, Den herskende klasse, påpegede, hvordan en klasse af offentlige ansatte havde fælles interesser i bevarelse og udvidelsen af den offentlige sektor. En interesse, der kunne føre til en stadig større og uhåndterlig offentlig sektor. Forfatter, journalist og redaktør Arne Hardis har med sin bog tegnet et portræt af en af det tyvende århundredes danske tidsånder og samtidig lagt en vigtig brik på plads i puslespillet om velfærdsstatens historie. Et stykke politisk historie, der er ligeså aktuelt i dag, som da Dich selv skrev sin bog.

Bogen fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de anvendte styringsredskaber. Hovedpointer inkluderer at styring kan indføres på en sådan måde, at den offentlige medarbejder ser den som understøttende for arbejdet fremfor demotiverende.Der tilbydes desuden en indføring i motivationsformer og diskussion af politiske styringsrelaterede beslutninger.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektorKapitel 2. Motivation og styring mellem riddere og knægte, dronninger og bønderKapitel 3. Motivation og performanceKapitel 4. Opfattelsen af styring som kontrollerende eller understøttendeKapitel 5. Motivation, rekruttering og fastholdelseKapitel 6. Styringsmæssige ulemper og trade-offs forbundet med motivationKapitel 7. Hvordan skabes en bedre sammenhæng mellem styring og motivation?Referencer

Prioritering i sundhedsvæsenet er et helt uundgåeligt tema. Det danske sundhedsvæsen står overfor komplekse udfordringer: en aldrende befolkning, stærkt stigende udgifter til sygehusmedicin og lavere vækstrater i samfundet. Dette kræver valg og fravalg – prioritering på et oplyst grundlag!Men den danske debat om prioritering i sundhedsvæsenet savner substans. Debatten er fattig på analyse, fattig på begreber og fattig på vilje til at imødegå situationens alvor. I vores nabolande behandles prioritering mere seriøst og frugtbart. Det kunne Danmark lære meget af.I denne bog argumenteres for, at vi i langt højere grad bør se systematisk på forholdet mellem sundhedsmæssig gevinst og omkostninger, end det er tilfældet i dag. Det vil være passende at indføre en prioriteringsmodel som den norske eller engelske, hvor man anvender internationalt anerkendte metoder.Mere konkret bør der oprettes et nationalt prioriteringsråd, der især skal diskutere de værdimæssige spørgsmål ved prioritering. Der bør også oprettes et institut, der gennemfører medicinske teknologivurderinger, som bl.a. anslår, hvor omkostningseffektive nye behandlingsformer er.

Debatten om, hvordan den offentlige sektor skal styres og ledes kører på fulde drøn i disse år, og i den sammenhæng er begrebet tillid blevet aktuelt. Denne bog handler om, hvad tillidsbaseret styring og ledelse er og om det svære spring fra ambition til praksis. Tilliden er attraktiv, fordi den øger engagement og sænker transaktionsomkostningerne i organisationen. Men tillid hænger også uløseligt sammen med risiko, som kræver en række overvejelser i den offentlige organisation.Der sættes blandt andet fokus på forholdet mellem tillid og kontrol, som både kan blive mod- og medspillere, afhængigt af hvordan styringen opleves af dem der udsættes for den. Bogen ser også på de barrierer, der kan opstå i processen med at implementere tillidsbaseret styring og ledelse samt de rolleforandringer, tilliden kræver blandt både politikere, forvaltning, personaleledere, medarbejderrepræsentanter og medarbejdere.Bogen henvender sig både til praktikere, studerende og forskere og er formidlet i et tilgængeligt og klart sprog. Pointerne er forskningsbaserede, men trækker også på konkrete eksempler fra praksis og tilbyder gode figurer og opsummeringer som et godt springbræt til at oversætte pointerne til egen kontekst.Om forfatterenTina Øllgaard Bentzen er forsker på institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor hun også har skrevet sin ph.d. om tillidsbaseret styring og ledelse, som danner grundlag for bogen.

I alle dele af den offentlige sektor er det centralt at diskutere effekt og nye styringsformer, der sætter fokus på, hvordan der skabes mere værdi for borgerne. Det gælder i særdeleshed i regionerne, hvor værdibaseret sundhed præsenteres som det fremtidige styringsparadigme, og i kommunerne, hvor effekt i stigende grad indgår i analyser, strategier og nye budgetmodeller. Bogen præsenterer elementerne i den ledelsesmæssige infrastruktur for fremtidens velfærdssamfund og giver inspiration til arbejdet med effektbaseret strategi, ledelse og styring i alle dele af den offentlige sektor.Kapitlerne i bogen er struktureret i tre temaer, der tilsammen giver et indblik i de mest relevante og praktiske erfaringer med strategi, ledelse og styring i den offentlige sektor:Fremtidens velfærdssamfundStrategi, mål og databaseret ledelseNye modeller for effektbaseret styringOm redaktørerneBogens redaktører, professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, og lektor Karina Skovvang Christensen, Aarhus Universitet, har tidligere udgivet et stort antal bøger om ledelse, styring og strategi. De har en omfattende erfaring med strategi og styring i offentlige virksomheder og har medvirket ved implementeringen af effektbaseret økonomistyring i en række kommuner.IndholdsoversigtForord – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenDEL I. Fremtidens velfærdssamfund – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenKapitel 1. Effekt som fremtidens velfærdsparadigme – af Helene Bækmark Kapitel 2. Effekt i fokus: Erfaringer fra Odense Kommune – af Sarah Gaarde & Anders Drejer Lønbæk Kapitel 3. Det effektbaserede styringsparadigme i Odense Kommune – af Trine Kragelund Jensen & Kenwyn Ditlev OlesenKapitel 4. Usund styring giver usunde patientforløb – af Larry Højgaard Kristiansen Kapitel 5. Regionerne på vej mod værdibaseret styring – af Pernille Moll Kapitel 6. Produktionsprocessen og den økonomiske styring af effekt – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenDEL II. Strategier, mål og databaseret ledelse – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenKapitel 7. Styring og ledelse i Gladsaxe Kommune: Få mål, der sætter retning – af Charlotte Juel Baungaard & Tine Vedel KruseKapitel 8. Mål skaber mening: strategi og målstyring på sundheds- og ældreområdet – af Jan Bendix Jensen, Julie Teresa Neidhardt & Anne Fink Kapitel 9. PRO-data: et patientnært redskab til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet – af Mette Munch-Petersen & Annette Wandel Kapitel 10. Fra nul til data: erfaringer fra Hedensted Kommune – af Thomas FranKapitel 11. Vidensinformeret styring og ledelse i folkeskolen – af Nikolaj SchnurrKapitel 12. Datadrevne beslutninger og velfærdsanalyse – af Katrine Bagge Thorball DEL III. Nye modeller for effektbaseret økonomistyring – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen Kapitel 13. Erfaringer med frisætning fra DRG-styring i fem afdelinger på Aarhus Universitetshospital – af Kirsten Wisborg & Eva Sejersdal Knudsen Kapitel 14. Økonomisk styring på vej: værdibaseret finansiering og afregning i sundhedsvæsnet – af Janne Refnov Kapitel 15. På vej mod effektbaseret styring af folkeskolen: Erfaringer fra Vordingborg Kommune – af Signe Hindborg Riise-Knudsen & Søren KokholKapitel 16. Værdibaseret styring af ortopædkirurgien i Region Nordjylland – af Helene Hedensted Bjerregaard & Poul Hedevang Christensen Kapitel 17. Design og test af effektbaserede økonomimodeller – af Trine Kragelund Jensen & Kenwyn Ditlev Olesen Kapitel 18. Differentieret budgettildeling som styringsværktøj og dialogredskab – af Sidse Kristensen Kapitel 19. Frafald på ungdomsuddannelserne – af Allan Andreasen Kortnum

Hvordan skabes der mere innovation i den offentlige sektor? Faglige ambitioner, komplekse problemer og knappe ressourcer har skabt en stigende interesse for besvarelsen af spørgsmålet.Denne bog præsenterer en række svar i form af resultaterne fra CLI PS-projektet, som siden 2010 har studeret betingelserne for at fremme offentlig innovation gennem tværgående samarbejde. Resultaterne dækker indledningsvist over argumentet for samarbejdsdrevet innovation, og giver derefter en oversigt over teoretiske og metodiske tilgange i studiet af samarbejdsdrevet innovation. I forlængelse heraf præsenteres en lang række empiriske casestudier fra forskellige policyområder i form af sundhed, uddannelse, planlægning og offentlig sikkerhed.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Samarbejdsdrevet innovation i praksis: en introduktion – af Jacob Torfing, Eva Sørensen & Peter AagaardKapitel 2. Teori og metode i studiet af samarbejdsdrevet innovation i praksis – af Jacob Torfing, Eva Sørensen & Peter AagaardKapitel 3. Samarbejdsdrevet politikinnovation i Det Etiske Råd: En succes der ikke bliver gentaget – af Susanne Boch Waldorff, Eva Sørensen & Anne PetersenKapitel 4. Magt og afmagt i psykiatrien – Iscenesættelse af samarbejdsdrevne innovationsprocesser – af Lone Thellesen, Per Lykke Hansen & Claus HaveKapitel 5. Offentligt-privat innovationssamarbejde: Konkurrence og alliance – af Dorthe Hedensted Lund & Nana VaabeKapitel 6. Fra samarbejdsdrevet innovation til innovative læreprocesser – af Birthe LundKapitel 7. Samarbejdsdrevet politikinnovation i praksis: Udfordringer og muligheder – af Eva Sørensen & Annika AggerKapitel 8. Innovation i folkeskolen – af Julie Borup JensenKapitel 9. Ledelse af tværgående innovationssamarbejder – Balance mellem det planlagte og det uforudsigelige – af Gitte Miller BalslevKapitel 10. Innovative partnerskaber som mulighedsmaskiner for biblioteker – af Louise Overgaard & Birgit JægerKapitel 11. Organisationsinnovation som symbiotisk evolution. Et casestudie af Det Kriminalpræventive Råd – af Peter AagaardKapitel 12. Bottom-up ledelse af samarbejdsdrevet innovation: Udsatte Byområder i Københavns Kommune – af Jesper Rohr HansenKapitel 13. TRYK Politi – en succesfuld fiasko – af Troels Schultz LarsenKapitel 14. Ledelse af samarbejdsdrevet innovation i den kriminalpræventive indsats – af Elisa Kankaala & Andreas Hagedorn KroghKapitel 15. Mellem begejstring og budgetfokus: Offentlige ledere og samarbejdsdreven innovation i en krisetid – af Troels Schultz LarsenKapitel 16. Er der én eller flere tilgange til samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor? – af Peter Aagaard, Eva Sørensen & Jacob TorfingOm forfatterne

Denne bog stiller skarpt på ledelse i politisk styrede organisationer. Politik har i dag en betydning, der rækker langt ud over det politisk-administrative system. Brancheorganisationer, patientforeninger, socioøkonomiske virksomheder og public affairs-afdelinger i offentlige og private virksomheder er blot nogle få eksempler på organisationer, der ligger uden for det politisk-administrative system, men arbejder politisk.Dynamikken i politisk styrede organisationer, herunder offentlige organisationer, er speciel. I de fleste erhvervsvirksomheder spiller økonomi en central rolle, men politisk styrede organisationer er ofte orienteret mod andre mål. Fagprofessionelle idealer og mere generelt skabelsen af værdi for den brede offentlighed er ofte et centralt omdrejningspunkt. Det stiller særlige krav til ledelsen i politisk styrede organisationer, der må forene budgethensyn med en fagligt forsvarlig løsning af arbejdsopgaverne.Bogen giver dels et teoretisk og historisk overblik over området, dels en præsentation af de mest centrale områder, hvor ledelsesarbejdet finder sted.Redigeret af Annika Agger og Peter Aagaard, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

Denne bog har fokus på offentlige ledere og strategisk kommunikation. Strategisk kommunikation er blevet et ledelsesværktøj som synes mere og mere væsentligt, også for offentlige ledere. Bogen beskriver en række af centrale ledelsesudfordringer, som knytter sig til strategisk kommunikation i forbindelse med interne kommunikationsprocesser. Det kan være i forløb med forandringer og digitalisering samt i forbindelse med kommunikationen med medierne, for eksempel under kriser. Eller når man som leder ønsker at arbejde strategisk med sit omdømme. Bogens udgangspunkt er, at der er en række særlige kendetegn ved den offentlige sektor, både i de offentlige organisationer og i deres omgivelser, som skaber nogle specielle udfordringer. Det gælder også for offentlige lederes håndtering af de strategiske kommunikationsprocesser. Derfor diskuterer en række af bidragene, hvorledes mere generiske kommunikationsteorier kan oversættes til en sammenhæng, der gælder for den offentlige sektor.

"Den offentlige styring er i opbrud, og Leon Lerborg er styringsopbruddets kartograf. Rundt om i landskabet prædiker styringspræster hver deres evangelium: NPM er død! Afbureaukratisering! Professionerne er i krise! Slip anerkendelsen løs! Lerborg lader sig ikke rive med af denne tummel, men søger ned under disse udsagn og kortlægger de tankemønstre, som gør sig gældende i de stridende styringsparadigmer. Hvad er deres grundantagelser? Hvor er deres blinde pletter? Og ikke mindst: Hvordan kan de forbinde sig med hinanden? Gennem dette grundige arbejde skaber Lerborg grundlaget for en reflekteret og pluralistisk styringsdebat. Med bogen får vi både en begrebslig systematik og et væld af praksisnære, udfordrende iagttagelser, som er berigende, uanset hvor i landskabet man selv befinder sig." Klaus Majgaard Konsulent "…Fronterne i (styrings)debatten er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Der er behov for, at hellige køer slagtes i styringsdebatten. Kritikere af styringsteknologierne hævder, at de enten er nyttesløse eller skadelige. Omvendt mener fortalere, at der spildes alt for meget tid på sløseri i den offentlige sektor. For mig er det ikke et enten eller, men et spørgsmål om både og. Det, som man kunne kalde for reflekteret styring. At nogle metoder ikke virker eller virker mindre hensigtsmæssigt betyder ikke, at styring er uden betydning. Alle styringsmetoder kræver, at man er over dem det meste af tiden, forfiner dem, blander dem med hinanden, og hele tiden justerer..." Per Hansen Formand for Offentlige Chefer i DJØF Indholdsoversigt Forfatterens forord Prolog 1 Indledning 2 Indledende om styringsparadigmerne 3 Om de enkelte styringsparadigmer 4 NPM og DRP 5 Styringsparadigmer og styreformer 6 Eksempler på styringsparadigmer og styringstemaer 7 Styringsparadigmernes teoretiske rødder 8 Harmoni og/eller konflikt 9 Hvordan kombineres paradigmer? Oversigt over anvendte forkortelser Litteratur Epilog af Klaus Majgaard. Hvor sidder den sunde fornuft? Stikordsregister

DANSK SUNDHEDSPOLITIK er en grundbog om sundhedspolitisk analyse med mange illustrative danske eksempler. Bogen beskriver de vigtigste metoder og beslutningsmodeller, og den rummer grundige analyser af forebyggelse, almen praksis, den kommunale sundhedssektor og sygehusområdet.Der er desuden særskilte kapitler om implementering af sundhedspolitiske beslutninger og om mediernes – herunder sociale mediers – rolle i forhold til at sætte den sundhedspolitiske dagsorden.Bogen er målrettet universiteternes sundheds- og samfundsvidenskabelige studier samt en række masteruddannelser. Derudover er den relevant for studerende på grunduddannelsesniveau og professionelle, der på politisk eller administrativt niveau har berøring med de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Bogen skærper læserens kritisk-analytiske evner i forhold til det sundhedspolitiske område.KJELD MØLLER PEDERSEN er professor i sundheds økonomi og -politik og har beskæftiget sig med sundhedsvæsenet siden 1975, både som forsker, som amtssundhedsdirektør i Vejle Amt og gennem en lang række udvalgsposter.

Fra Borgens midte, fra rød til blå og hele vejen til Bruxelles er næsten alle enige om Danmarks fremtid. Også selv om de ved, det ender galt.Over halvdelen af befolkningen lever i dag af velfærdsstaten. Enten er de medarbejdere, eller også modtager de en offentlig ydelse. Og i velfærdsstaten er det aldrig godt nok. For efter hver kur kommer en ny lidelse i de utilpasses rige. Men sandheden er – argumenterer Henrik Dahl – at velfærdsideologien producerer ulighed og ufrihed til det danske folk. Vi er kommet til at leve i en lukningstruet klientstat med tre klasser: en underklasse af mennesker på passiv forsørgelse, stadigt fattigere i ånden og koblet af fællesskabet; en svindende klasse af privatansatte, der holder forretningen Danmark i gang; og en voksende og vellønnet klasse af vogtere over velfærdsstaten, hvis fremmeste mission er at fastholde os i overbevisningen om, at livet ikke kan lade sig gøre uden mere … velfærd.HENRIK DAHL har skrevet en kort, karsk og kritisk debatbog om det, som (næsten) ingen danske politikere tør diskutere. Allermindst dem, der drømmer om en plads ved voksenbordet.

John Storm Pedersen og Peter Aagaard har undersøgt, hvordan offentlige ledere reagerer på reformer i en tid, hvor vi lever i en reformstat. Dirigent eller dukke? viser, hvordan der er flere måder at håndtere det daglige krydspres på.Når ledere i det offentlige skal leve op til alt fra strammere nationale regler over medarbejdernes ønsker om faglig autonomi til enkeltsager i medierne, har de forskellige måder at reagere på. De reaktionsmønstre har Pedersen og Aagaard belyst i bogen, hvor de har lavet kvalitative og kvantitative undersøgelser af, hvordan ledere i det offentlige tager hånd om de øgede krav med ofte modsatrettede interesser.Forfatterne introducerer begrebet at ompakke ledelses- og organisationselementer, så der bliver råderum til i en vis grad at blive dirigenter frem for dukker. Denne ompakning indebærer, at lederne har stor viden om deres medarbejderes kompetencer, faglighed og handlemuligheder, stor viden om kravenes formål og stor viden om målgruppen. Og via analysen kan den offentlige leder lære, hvilke handlemuligheder der rent faktisk er.Bogen tager udgangspunkt i det sociale område, men eksemplerne på, hvordan ledere på dette område reagerer på reformkrav, medarbejderkrav og borgerkrav som hhv. dirigenter eller dukker, kan overføres til andre offentlige områder.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Denne bog handler om reformer i den offentlige sektor og hvordan man analyserer reformer. Den offentlige sektor er blevet reformeret markant gennem de seneste år: Politireform, domstolsreform, strukturreform og kvalitetsreform. Bogen beskæftiger sig med 11 reformer i den danske offentlige sektor og har en grundig case-analyse af kvalitetsreformen. Den offentlige sektor i dag er en grundlæggende helt anden offentlig sektor end for ti år siden.Bogens budskab er, at reformer er blevet en central måde at drive politik på i dagens Danmark. En reformproces er ikke en teknisk, administrativ øvelse, men en politisk proces, der vedrører politikere, offentlige ledere, interesseorganisationer og borgere. Bogen inddeler også reformer i forskellige kategorier, som f.eks. ”kampagnereformer”.Bogen nøjes ikke med at beskrive og analysere reformer, men har også et kapitel til sidst, der kommer med råd til, hvordan reformatorer kan forberede nye reformer i fremtiden. Carsten Greve er Ph. D. og professor i offentlig ledelse og styring på Department of Business and Politics, Copenhagen Business School. Han har siden 2009 været studieleder for Master of Public Governance-uddannelsen – den fleksible master i offentlig ledelse, som hvert år efteruddanner offentlige ledere i stat, regioner og kommuner.

Tiden er inde til, at langt flere offentlige institutioner sætter borgerne i spil. Den offentlige sektors 800.000 ansatte står over for massive udfordringer – manglen på arbejdskraft, integrationsproblematikken, øget globalisering og, ikke mindst, voksende krav fra borgerne. Mange offentlige ansatte savner dog de værktøjer, som kan udløse borgernes ressourcer.Bogens værktøjer styrker medarbejdere og ledere på alle niveauer til at kunne tage hånd om innovationsprocessen, til glæde for dem selv, deres kolleger, og de borgere, de er sat til at tjene. Gennem faserne fokusér, oplev, skab, og insistér præsenterer forfatterne en proces, som trin for trin fører et udviklingsprojekt fra den spæde start til en innovativ løsning, og viser hvordan man sikrer at den føres ud i livet.Sæt borgeren i spil viser gennem historier og cases hvordan det er en øjenåbner at se verden udefra og ind med borgernes blik, og hvordan borgernes oplevelser kan danne grundlag for nytænkning. Endeligt tegner bogen en profil af den borgercentrerede offentlige organisation, som løbende inddrager borgernes perspektiv, og som bruger deres energi, viden og ønske om at bidrage. Bogen opfordrer til en forandring af den offentlige sektor til at blive mere serviceorienteret fra top til bund.Bogen gør samtidig op med tre myter om involvering af borgerne: Borgerne skal ikke til at bestemme det hele, men systematisk indhentning af viden om deres hverdag kan omsættes til nye indsatser, der virker. Det tager heller ikke, alt i alt, flere ressourcer at involvere borgerne. Investeringen kommer flere gange igen, fordi nye løsninger kvalificeres og rammer plet. Det er heller ikke svært at afstemme forventninger med borgerne, for de kan godt forstå at ikke alle deres ideer og forslag bliver til virkelighed.Eksemplerne på, at involvering af borgerne kan give inspiration og ny værdi, bobler da også op til overfladen i disse år. I Brønderslev involverer man elever, forældre og lærere i at udvikle fremtidens fantastiske folkeskole. I Odense sætter hospitalets ansatte sig i patientens sted for at forstå hvordan et patientforløb opleves i praksis. Og i København eksperimenterer en børnehave med at lade forældrene selv undersøge børnemiljøet og sammen med personalet få ideer til forbedringer.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Velfærdssamfundet står over for store udfordringer. Derfor har såvel regeringen som regioner og kommuner med fornyet kraft sat innovation på dagsordenen. I denne bog inviteres læseren med ind i nogle af de innovationsprocesser, der foregår i Danmark.Vi følger udviklingen fra de første famlende skridt, til vi når frem til en offentlig innovation 2.0. Vi ser, hvordan hverdagsinnovation i en organisation kan vokse og vise sig effektiv. Og i den proces spiller især mellemlederen en vigtig rolle. Forfatterne giver også gode råd om, hvordan de offentlige topledelser kan arbejde med innovationsprocesser, lige som de også sætter fokus på medarbejdernes rolle.Det er svært at komme fra de mange pæne ord om nytænkning til konkrete handlinger på velfærdsområderne – men det kan lykkes!Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Der er et presserende behov for reform af den danske politiske beslutningsproces og offentlige administration. Der er igennem en årrække sket en stor vækst i bureaukratiet, og embedsværket har udvidet sin indflydelse i et problematisk omfang. Samtidig er kvaliteten af de politiske og administrative beslutninger kun blevet ringere, og de udbredte værktøjer til styring kendt som New Public Management er i stort omfang slået fejl.På baggrund af et omfattende talmateriale præsenterer denne bog en skarp analyse af en række akutte problemer i den offentlige sektor. Bogen fremlægger og diskuterer 22 konkrete initiativer, som kan forbedre de politiske og administrative beslutninger.

Etableringen af resultatbaserede ledelsessystemer er blevet en del af de fleste offentlige organisationers hverdag. Der formuleres i stigende grad mål, udvikles indikatorer, indsamles og rapporteres data og mængden af resultatinformation om offentlige organisationers indsatser er vokset markant. Formålene med  resultatbaserede ledelsessystemer og tilvejebringelsen af resultatinformation er mange. Det kan fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige sektor, skabe fokus og retning i en organisation, have en motiverende effekt på medarbejderne samt skabe et udgangspunkt for bedre styring og kontrol, øget læring, mere oplyste beslutninger og i sidste ende forbedringer af offentlige organisationers indsatserPå trods af de mange gode formål er resultatbaseret ledelse løbende blevet mødt af kritik. Denne kritik kan samles i fem centrale indvendinger. Disse fem indvindinger udgør bogens struktur:  Den offentlige sektors ydelser er så komplekse, at det ikke er muligt at måle resultaterne af indsatserne. Resultatbaserede ledelsessystemer anvendes som udgangspunkt for at kontrollere medarbejderne og kan derved risikere at fortrænge medarbejdernes motivation. En stor del af den information, der tilvejebringes gennem resultatmålingssystemer, bliver aldrig bragt i anvendelse i ledelses- og beslutningssituationer. Resultatbaserede ledelsessystemer fører til en række utilsigtede dysfunktionelle adfærdsmæssige effekter. Resultatbaserede ledelsessystemer har en tendens til at eskalere og miste deres simplicitet over tid.Formålet med denne bog er at dykke ned i kritikken af resultatbaseret ledelse og resultatbaserede ledelsessystemer, forstå baggrunden for kritikken og under hvilke betingelser indvendingerne i særlig grad vil forekomme. På den baggrund diskuteres det, hvordan offentlige ledere kan arbejde med resultatbaseret ledelse med henblik på i højere grad at hæmme eller overkomme udfordringerne.Bogens målgruppe er studerende i statskundskab samt diplom- og masteruddannelser i offentlig ledelse samt andre lederuddannelser, hvor styring og ledelse er centrale temaer.

Er der gået råd i det ene ben i magtens tredeling? Minister Eva Kjer Hansen og hendes særlige rådgiver Morten Flindt har skrevet en debatbog, der går helt tæt på folkestyrets dårligdomme. Folketinget, den lovgivende magt, er ganske enkelt kommet under pres. Der har i mange år ikke været investeret i at modernisere en af landets vigtigste institutioner, og forfatterne viser med fakta og eksempler, hvordan Folketinget blandt andet halter bagefter den udøvende magt, ministerierne. Det pres på folkestyret smitter også af på befolkningens syn på politikerne, som til stadighed rammer bunden i alle troværdighedsmålinger. Men i stedet for at bortforklare folkestyrets krise kigger de to forfattere indad og leverer en veloplagt opsang til et Folketing, der lefler for mediedagsordenen, glemmer at understøtte det samarbejdende folkestyre og mister den indflydelse, som Folketinget burde have. Det forsømte Folketing - en opsang til folkestyret er et must-read for politiske interesserede, men den saglige og bredt formidlede gennemgang af folkestyrets arbejde er samtidig så gedigen folkeoplysning, at alle borgere med stemmeret burde læse bogen.