Geopolitik

Samuel Rachlins bog om Vladimir Putin fra 2014 er blevet profetisk. Skrevet i tiden omkring Majdan-revolutionen i Kyiv, ved optakten til den russisk-ukrainske krig, afdækker Rachlin den russiske præsidents vision og mission om at blive manden, der genrejser Rusland og giver nationen og folket den tabte identitet tilbage. Rachlin opruller forudsætningerne for den nu otte år lange konflikt med Ukraine ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som leder. Denne bog handler om tilblivelsen af den største diktator i Rusland siden Stalin.Samuel Rachlin er født og opvokset i Rusland og har i årtier dækket russiske forhold som korrespondent og kommentator for bl.a. TV2 og Politiken. Jeg, Putin har solgt over 10.000 eksemplarer og er udkommet i fem oplag.Anmelderne skrev: ”Det er svært at skrive godt om svært tilgængeligt stof. Men det kan Rachlin. Let og ubesværet gennemgår han dette sære, kryptofascistiske filosofiske system, som Putin er blevet fanget af.” – Berlingske ***** ”Skræmmende, men overbevisende.” – Politiken ****"En fortræffelig bog om Putin og hans vision om at genskabe den russiske verden." – Kristeligt Dagblad”Skarp og velfortalt … Rachlins glimrende bog opruller den nuværende udvikling forbilledligt klart med oplysende sideblikke til Ruslands historie og politiske sprog. Nu er Putins sorte boks åbnet; dens ideologiske indhold viser sig at være mindst lige så sort.” – Weekendavisen

For få år siden troede næsten alle, at verden ville blive friere og fredeligere. Handel villeføre mennesker sammen, og grænser ville blive nedlagt. Men sådan er det ikke gået. Vi lever i dag i en ny verdensorden.Det liberale demokrati har mistet sin appel, Vesten harmistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den muslimske verden. Disse civilisationer følger med rette deres helt egen kulturelle kurs. Autoritet, hierarki og kollektivisme er her de bærende værdier.Også i Vesten er der sket markante opbrud med Brexit, Trump og højrepopulisme. Disseopbrud kan dog vise sig at være en vej ud af Vestens krise. Hvordan bør vi forstå fremmede kulturer? Hvordan styrkes Vesten? Og hvordan undgår vi en global verdenskrig? I Gensyn med fremtiden giver Kasper Støvring sine bud.Kasper Støvring, født 1973. Ph.d., forfatter og foredragsholder. Han har bl.a. udgivet bøgerne Blivende værdier. Konservativ kulturkritik og kulturkamp (2004), Sammenhængskraft (2010) og Fortællingen om fredens Europa (2014).

En russisk invasion af Ukraine, sabotage af gasledninger, energikrise, en frygt for tredje verdenskrig - læg dertil Brexit, nationalistiske bevægelser, pandemi og et selvsikkert Kina. Det håb om en fri og fredelig verden, der voksede frem, da Berlinmuren faldt, er godt tre årtier senere lagt endeligt i graven. Den verdensorden, vi i Europa troede, vi kendte, er ved at blive en helt anden. Men hvilken? Og hvad betyder det?Lykke Friis har altid haft det europæiske som omdrejningspunkt. TÅRERNES EUROPA er hendes personlige beretning om en ny tid i Europa og i verden. En opdagelsesrejse, der tager læseren med til Moskva og Rom, til London og Kyiv, til Tallinn og det centrale Tyskland.Undervejs trækker Lykke Friis på sin store viden og på et utal af samtaler med væsentlige personer, fra den polske frihedshelt Lech Walesa til Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Alt sammen for at forklare hvad der bragte os til dette vendepunkt i historien og for at give kvalificerede bud på, hvad der venter os.

Terrorangrebet mod Israel den 7. oktober og den følgende krig mod Hamas i Gaza har vækket de dybeste traumer hos jøder og palæstinensere. Den lange krig i Mellemøsten handler om eksistens og overlevelse, og den udkæmpes også i den vestlige offentlighed, på gaderne og universiteterne. Martin Krasnik fortæller om den konflikt, der er vævet ind i hans egen historie: Om at føle sig hjemløs som dansk jøde, om hans forhold til både Israel og palæstinenserne, om afmagten og hans håb for fremtiden.

Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft.I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa.Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige.Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

Har du nogensinde spurgt dig selv om, hvorfor det store økonomiske kollaps i 2008 tog næsten hele verden med bukserne nede? Ha-Joon Chang giver os 23 svar: Det skyldes de ting, som vi ikke får at vide om kapitalismen.Med underfundig humor viser Chang, at alle økonomiske valg også er politiske valg, og at det nu er på tide at tale ærligt om dem. 23 ting man fortier om kapitalismen giver os en forståelse af, hvordan den globale kapitalisme fungerer – og ikke fungererChang er med årene blevet en af verdens mest toneangivende økonomer i traditionen fra John Kenneth Galbraith og Joseph Stiglitz.“Jeg er ikke modstander af kapitalismen, men den er verdens mest elendige økonomiske system – bortset fra alle de andre!”Ha-Joon Chang

Den slovenske filosof Slavoj Žižek fortsætter sine betragtninger om COVID-19-pandemien efter den internationalt roste corona-pamflet Pandemi! 1. I denne nye udvidede bog kommer han ind på de forandringer og psykologiske udfordringer, der har præget alle menneskers dagligdag i nu mere end et år, og som trods vacciner og tests vil præge os i lang tid endnu.Blandt andet berøres problemer for den globale fødevareforsyning på grund af mangel på arbejdskraft, især høstarbejdere i landbruget. Men også det ekstremt øgede pres på sundheds- og alt andet servicepersonale, som er en forudsætning for at vi kan opretholde en ‘hverdag’, får ord med på vejen.Altid åben for nye erkendelser viser Žižek via kritisk teori, pop-kultur og psykoanalyse, hvordan en foruroligende dynamik mellem viden og magt manifesterer sig i vor tids virusramte kapitalistiske system.

En unik insiderberetning fra de hårde og uforsonlige forhandlinger i år 2000 melllem Nyrup-regeringen og Færøernes landsstyre om færøsk løsrivelse fra Danmark. For 20 år siden var rigsfællesskabet tæt på at blive opløst. Et færøsk politisk flertal havde oprettelsen af en stat som hovedmål, og henved 70% af danskerne ville også have Færøerne ud af riget. Sagen havde højeste prioritet i Nyrup-regeringen, og forhandlingerne mellem Danmark og Færøerne var yderst dramatiske.Folketingsmedlem Sjúrður Skaale var med i hele forløbet som færøsk embedsmand og bryder her den tavshed, som både den danske regering og Færøernes landsstyre har indhyllet sagen i. På fem møder forhandlede Nyrup-regeringens topministre og deres højeste embedsmænd om betingelserne for Færøernes udtræden af rigsfællesskabet. Møderne var lange og dramatiske, stemningen var giftig, og retorikken genspejlede den mistillid, der var mellem parterne.Med Skaale som fluen på væggen får vi at vide, hvad der konkret blev sagt på møderne i statsministerens egetræsværelse. Bogen giver desuden et indblik i baggrunden for Færøernes ønske om løsrivelse og de færøske forberedelser til forhandlingerne. I disse år er strukturen i rigsfællesskabet atter under pres. Stormagternes rivalisering i Arktis medfører, at deres interesse for Grønland og Færøerne øges. Rusland opruster militært, Kina har som erklæret mål at finansiere infrastruktur i Nordatlanten, og USA bevæger sig for første gang ind på det civile område i Grønland og på Færøerne med tilbud om samarbejde på flere områder. Danske politikere har udtrykt frygt for, at Danmarks rolle bliver undermineret, og i Nordatlanten spørges der, hvorfor Danmark skal bestemme, hvilke løsninger og hvilke samarbejdspartnere Grønland og Færøerne vælger. Der tales også om løsrivelse. Men hvad betyder det i praksis? Hvad kræver det helt konkret? Og hvordan ville Danmark stille sig, hvis der fra Nordatlanten kom et nyt ønske om løsrivelse.

Den verdenskendte slovenske filosof Slavoj Žižek beskæftiger sig gerne med store emner og nu også med den globale pandemi. I denne helt aktuelle corona-pamflet, fuld af bemærkelsesværdige iagttagelser og kommentarer til den nye krise verden står i, forudsiger han udover almindelig solidaritet et fremtidigt behov for en ny slags kommunisme – forudsat, at vi mennesker kan blive klogere og lære af historien.“Žižek har en en teori om et hvilket som helst socialt eller kulturelt fænomen i vores tid og er en mester i kontraintuitive iagttagelser.” – The New Yorker“Vestens farligste filosof.” – The New RepublicSlavoj Žižek er en af verdens mest markante nulevende filosoffer og kulturteoretikere. Hans originale og ofte provokerende meninger og optræden udfordrer gængs tænkning og verdensforståelse på både højre- og venstrefløj. Žižek er erklæret marxist og lader sig inspirere af alle tidens kulturelle fænomener, ikke mindst film og medier – samt af den franske psykoanalytiker Jacques Lacan.

"... en slags intellektuel ground zero, hvis man skal forstå baggrunden for, hvorfor en stormagt som Rusland gør, som Rusland gør."– Michael Jarlner, PolitikenAlle verdens ledere er styret af geografi. Deres valgmuligheder begrænses af bjerge, floder, oceaner og beton. Javist, for at følge begivenhederne i verden, må du naturligvis forstå mennesker, ideer og bevægelser – men hvis du ikke også har et godt greb om geografien, får du ikke det komplette billede. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor Putin er så besat af Krim-halvøen, hvorfor USA var bestemt til at blive en global stormagt, eller hvorfor Kina konstant udvider sin magtsfære, finder du svarene i denne bog. Fanget af geografien ser på fortiden, nutiden og fremtiden for at give indblik i en af de afgørende faktorer, der former verdenshistorien. "”Skarpe indsigter om, hvordan geografi former verdensledernes valg” – Financial Times

Journalist og kommentator David Trads udlægger den vestlige verdens krise mellem Putin og Trump.For første gang siden Anden Verdenskrig er der efter Ruslands invasion af Ukraine krig i Europa. En krig, der hvert øjeblik kan brede sig til et NATO-landog derved bringe Danmark i krig. Europa er klemt mellem et aggressivt Rusland og et kollapsende Amerika. Med Putin og Trump befinder vi os i tyrannernes tid. Vi skal igen kæmpe for friheden.Europa står i dag over for tre store, konkrete trusler: Fra Putins Rusland, der allerede har vist viljen til at angribe. Fra Trumps Amerika, som ikke vil angribe, men heller ikke forsvare den gamle verdensorden. Og fra Europa selv, som er svækket at Storbritanniens Brexit og trojanske heste som Ungarns præsident Orbán.Spørgsmålet er, hvorfor demokratiet taber?Og om vi er klar til Tredje Verdenskrig?David Trads folder svarene ud I tyrannernes tid.

Engang spillede ideologisk overherredømme en stor rolle for endiktator. I dag understøttes hans magt af sofistikerede netværk, derbestår af kleptokratiske strukturer, autonome sikkerhedsstyrker ogprofessionelle propagandister. Tidligere dannede lande politiske ogmilitære alliancer, men de moderne autokratier organiserer sig somet samarbejde mellem statsstyrede virksomheder, hvis formål førstog fremmest er at berige og konsolidere sig uden hensyntagen tilbefolkningen.Autokratier som Rusland, Kina, Venezuela, Cuba og Zimbabwe erfælles om at betragte USA som den store fjende. Men demokratiskestater trues også indefra af autokratisk adfærd, der underminererværdier og frihedsrettigheder.Efter autokraternes egen opfattelse er de tæt på at sejre ved hjælpaf de teknologier og taktikker, autokratierne kopierer fra hinandeni kraft af at have fælles økonomiske interesser og frem for alt i kraftaf deres vilje til ikke at afgive magt.Anne Applebaum malede i sin forrige bog, DEMOKRATIETS TUSMØRKE(2020), et billede i gråtoner. Hendes bekymringer gik på populismensog nationalismens skadelige fremmarch i Vesten. AUTOKRATI A/Sbeskriver den nyeste verdenspolitiske tendens; hvor den stammerfra, hvorfor den varer ved, hvordan den demokratiske verden oprindeligvar med til at bekræfte den, og hvordan vi nu kan besejre den.

I 16 år stod Angela Merkel i spidsen for den tyske regering, førte landet gennem kriser og prægede politik og samfundsforhold, i Tyskland og internationalt. Men Merkels historie begyndte længe før. I sine erindringer ser hun tilbage på sit liv og fortæller om sin barndom og ungdom, om det dramatiske år 1989, hvor Muren faldt, og hendes politiske liv begyndte. Hun lukker os ind i møder med de mest magtfulde mennesker i verden og belyser, hvordan beslutninger blev truffet i afgørende øjeblikke, som kom til at forme vores tid. Hendes bog giver et enestående indblik i magtens indre - og er et forsvarsskrift for frihed.Om forfatteren:Angela Merkel, tysk kansler fra 2005-2021, er den første kvinde, der har bestridt landets mest magtfulde embede. Født i Hamborg i 1954, men vokset op i DDR, hvor hun læste fysik og fik en doktorgrad. i 1990 blev hun valgt ind i den tyske forbundsdag. Hun afsluttede sin aktive politiske karriere i 2021.

"From the Pulitzer-prize winning, New York Times bestselling author, an alarming account of how autocracies work together to undermine the democratic world, and how we should organize to defeat them We think we know what an autocratic state looks like: There is an all-powerful leader at the top. He controls the police. The police threaten the people with violence. There are evil collaborators, and maybe some brave dissidents. But in the 21st century, that bears little resemblance to reality. Nowadays, autocracies are underpinned not by one dictator, but by sophisticated networks composed of kleptocratic financial structures, surveillance technologies, and professional propagandists, all of which operate across multiple regimes, from China to Russia to Iran. Corrupt companies in one country do business with corrupt companies in another. The police in one country can arm and train the police in another, and propagandists share resources and themes, pounding home the same messages about the weakness of democracy and the evil of America. International condemnation and economic sanctions cannot move the autocrats. Even popular opposition movements, from Venezuela to Hong Kong to Moscow, don't stand a chance. The members of Autocracy, Inc, aren't linked by a unifying ideology, like communism, but rather a common desire for power, wealth, and impunity. In this urgent treatise, which evokes George Kennan's essay calling for "containment" of the Soviet Union, Anne Applebaum calls for the democracies to fundamentally reorient their policies to fight a new kind of threat"--

”Vi lever i mærkværdige tider. En tid for Langsomme samtaler.” – Ivan Krastev ”Hvis vi skal forstå verden, og hvis vi skal være med til at forbedre verden, har vi brug for at bringe økonomi, sociologi, filosofi, politik og aktivisme sammen i et fælles sprog. Det er det, Rune Lykkebergs Langsomme samtaler gør.”– Thomas Piketty Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.

Kampen om Taiwans demokrati giver et enestående indblik i det, der kan blive verdens næste geopolitiske brændpunkt.Kina-ekspert og tidligere topdiplomat Jonas Parello-Plesner er rejst til Taiwan for at undersøge, hvordan taiwanerne oplever landets konflikt med sin store nabo, Kina.Kinas præsident, Xi Jinping, ser det som sit prestigeprojekt at indlemme Taiwan i fastlands-Kina. ”At samle moderlandet,” lyder sloganet, og 2027 er sat som tidsfrist for et angreb fra Kina.Over for Kina står Taiwans befolkning. Demokratiet og den frie leveform er blevet deres faste fundament. Og det opgiver de ikke uden kamp. Og kamp bliver der, for USA har lovet sin støtte, hvis Kina angriber Taiwan.Globalisering og varestrømme, som vi kender dem i dag, vil blive uigenkaldeligt forandret af et militært sammenstød i Asien, og dansk eksport vil blive hårdt ramt. I et større billede er verdens fremtid på spil. Derfor bør enhver dansker kende til historien om Taiwan og deres kamp mod den store nabo. Det er historien om, at USA’s magt og den verdensorden, vi kender, rokker på sig – endnu en gang.

Tim Marshalls internationale bestseller FANGET AF GEOGRAFIEN viste, hvordan enhver nations valgmuligheder er begrænset af bjerge, floder, have og beton.I sin nye bog undersøger Marshall ti regioner, der vil forme den globale politik i en tid med ny rivalisering: Australien, Iran, Saudi-Arabien, Storbritannien, Grækenland, Tyrkiet, Sahel-regionen, Etiopien, Spanien … og rummet. Find ud af, hvorfor Europas næste flygtningekrise er tættere på, end vi tror, hvorfor det østlige Middelhav er et af det 21. århundredes mest volatile brændpunkter, og hvorfor rummet bliver den næste slagmark.

"Behovet for at forstå Kinas intentioner har aldrig været større. Om vi vil det eller ej, kommer Kina til at præge det 21. århundrede mere end nogen anden nation" – fra forordet Tiden, hvor kinesiske ledere holdt lav profil, er forbi. Xi Jinping har med stor kraft sat Kina tilbage på verdenskortet og indledt, hvad han selv kalder en ny æra. Men hvad er det for en verden, den kinesiske præsident og partichef ser for sig, og hvad får det af betydning for os i Vesten? I "Kina i verden" tager journalist og Asien-korrespondent Lasse Karner læserne med på en rejse langs Kinas storstilede Silkevejsprojekt, rundt om teknologiske nybrud, ideologiske kampe og stormagtsrivalisering og langt ind i den kinesiske selvforståelse. Bogen giver et unikt indblik i Kinas nationale identitet og globale ambitioner under Xi Jinping.

Grønland ser sig selv på vej til selvstændighed. Dette billede – og de spændinger, der indgår i det – former trekantforholdet mellem EU, Grønland og Danmark.Danmark har i flere århundreder fyldt rigtigt meget af horisonten, når man fra Grønland ser ud mod verden. Samtidig findes både i Grønland og i Danmark et ideal om, at hvis man er en rigtig nation, så er man et homogent fællesskab med sin egen stat. På den baggrund bliver det afgørende for, at Rigsfællesskabet kan fortsætte, at Grønland har behov for ekstern bistand til sin udvikling frem mod selvstændighed – og at dette behov kan formuleres på en måde, der ikke fremstiller Grønland som et umyndigt barn.Som en del af afkoloniseringsprocessen har Grønland søgt at sprede sin afhængighed af omverdenen. Forholdet mellem Danmark og Grønland er dermed gradvist åbnet. Et centralt eksempel er den serie af retoriske og praktiske ‘suverænitetspil’, der har udspillet sig i trekantforholdet Grønland/EU/Danmark. I forhold til både EU og andre har aktuelle forestillinger om, hvordan klimaforandringerne åbner Arktis for mineraludvinding og handel, givet Grønland nye kort på hånden.Denne bog analyserer disse forandringer i national identitetsdiskurs og praktisk udenrigspolitik ved hjælp af fem greb: Gennem diskursanalyser identificeres de centrale begreber, der organiserer dansk og grønlandsk identitet. Politiske debatter læses som identitetsforhandlinger. Den praktisk-diplomatiske håndtering af modstridende identitetsdiskurser afdækkes gennem kvalitative interviews med politikere, diplomater og embedsmænd fra Grønland, Danmark og EU. Juridiske tekster betragtes som det ‘fastfrosne’ resultat af retoriske og praktiske suverænitetsspil. Endelig udvikler bogen scenarier for fremtiden og udpeger på den baggrund, hvordan rigsfællesskabets overlevelseschance kan bedres, hvis det tænkes som en ‘stadigt løsere union’. Én måde, hvorpå Danmark kan gøre det billede mere overbevisende, er at sætte sit embedsværk og diplomati i Grønlands tjeneste: Danmark må aktivt understøtte arbejdet med at sprede Grønlands afhængighed ud – som det er sket i forholdet til EU. Kun ved at gøre Rigsfællesskabet overflødigt, kan det reddes.Ulrik Pram Gad er lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Fra 1998 til 2002 arbejdede han i Nuuk som direktionssekretær i Landsstyrets Sekretariat og som kontorchef i Hjemmestyrets Udenrigskontor. Hans forskning fokuserer aktuelt på postkoloniale relationer mellem Grønland og Danmark, bæredygtighedsbegreber i Arktis, samt på sikkerhedsliggørelse af muslimer.

Originally published: London: Elliot and Thompson Limited, 2015, with the subtitle Ten maps that tell you everything you need to know about global politics.

I MELLEMSPIL konfronterer Asle Toje Europas største kriser gennem en række rejseessays fra 2010-20.De gamle klassiske akser i europæisk politik er brudt sammen på tværs af verdensdelen og i de store nationale parlamenter. Men ud af sammenbruddet vokser også noget nyt. Hvad det er, træder langsomt frem i Tojes tekster, der tør gå helt tæt på de åbne sår i Europas sjæl. Vi hører om konsekvenserne af ungdomsarbejdsløsheden i Bilbao, mærker arven fra den græske gældskrise i Athen, vi ser ind i den britiske afindustrialiserings mørkeste kamre i Rotherham og møder de forarmede medvirkende i pornoindustriens nye "mekka" i Prag. Asle Toje optegner de store politiske, sociologiske og kulturelle linjer på det europæiske landkort i et tiår, der har efterladt vores verden i en både værdimæssig og institutionel krise.

FN’s 17 verdensmål udgør den perfekte plan for, hvordan man i fællesskab kan arbejde med klodens alvorlige problemer.Mange virksomhedsledere, politikere og forskere har allerede engageret sig i kampen for klodens overlevelse, men tiltagene virker ofte usammenhængende og tilfældige og af og til temmelig symbolske. Det er som om, det er solooptræden uden retning.Hvis erhvervslivet, politikerne og forskningsverdenen går sammen i et fælles arbejde for at løse klodens livstruende problemer, vil vi kunne efterlade en bedre verden til vores børn og børnebørn.

Diplomati fra bar bund beskriver en omfattende reform af udenrigstjenesten fra start til slut. Den går bag om reformforberedelserne og reformbeslutningen, og følger især ambassadørerne i Nigeria, Colombia og Filippinerne de første kritiske uger og måneder, hvor rammerne for det danske småstatsdiplomati etableres.Bogen er skrevet om og til de danske diplomater, der hver dag ude i frontlinjen iværksætter dansk udenrigspolitik. Det overordnede formål er at udfylde et hul i vores viden om den del af den danske offentlige forvaltning, der udfoldes langt væk fra de danske grænser – og ofte uden, at vi ved om det. Bogen indeholder kapitler om diplomatiske repræsentationssystemer såvel som ambassadernes funktioner i dansk udenrigspolitik. Den forsøger også at komme til en bedre forståelse af, hvordan ændringer i dette repræsentationssystem bliver til, og ikke mindst hvordan reformer udmøntes i praksis. Helt konkret følger den tre rutinerede ambassadørers rejser til vanskelige lande, hvor deres opgave er at oprette helt nye ambassader. Det er diplomati fra bar bund, hvor de får brug for alle deres kompetencer, og lidt mere. Bogen afsluttes med en rejse rundt til vidt forskellige diplomatiske repræsentationer og forsøger dermed at give et samlet overblik over, hvordan diplomater fra et lille land som Danmark forsøger at tænke innovativt i deres daglige arbejde. Om forfatteren Martin Marcussen er professor i international forvaltning ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han har skrevet bøger om den europæiske Økonomiske Monetære Union (2000), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (2002), om internationaliseringen af den offentlige forvaltning i Danmark (2003), globaliseringen af den danske model (2009 og 2010), kriser, politik og forvaltning (2011), international forvaltning (2012) og dansk diplomati (2014). Senest har han udgivet Diplomati. Et portræt af den moderne udenrigstjeneste (2016). Indhold Forord Kapitel 1. Diplomati i praksis DEL 1. Udetjenesten Kapitel 2. RepræsentationsstrukturenKapitel 3. Ambassader DEL 2. Reformen Kapitel 4. Fra opstart til rutine Kapitel 5. Hvor skal ambassaderne placeres? Kapitel 6. Diplomati fra bar bund Kapitel 7. Diplomatiske netværk DEL 3. Hverdagsrutiner og innovation Kapitel 8. Smart småstatsdiplomati Bilag. Interviewliste i alfabetisk rækkefølgeLitteratur

An urgent follow-up to international bestseller HOW DEMOCRACIES DIE. In this razor-sharp analysis of one of the most important issues facing us today, leading Harvard professors Steven Levitsky and Daniel Ziblatt draw on their combined expertise of over 40 years to offer a dire warning about right-wing efforts to undermine multiracial democracy.