dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Geografiens magt - Tim Marshall - E-bog

- Ti kort der viser verdens fremtid

Bag om Geografiens magt

Tim Marshalls internationale bestseller FANGET AF GEOGRAFIEN viste, hvordan enhver nations valgmuligheder er begrænset af bjerge, floder, have og beton. I sin nye bog undersøger Marshall ti regioner, der vil forme den globale politik i en tid med ny rivalisering: Australien, Iran, Saudi-Arabien, Storbritannien, Grækenland, Tyrkiet, Sahel-regionen, Etiopien, Spanien … og rummet. Find ud af, hvorfor Europas næste flygtningekrise er tættere på, end vi tror, hvorfor det østlige Middelhav er et af det 21. århundredes mest volatile brændpunkter, og hvorfor rummet bliver den næste slagmark.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788794301169
  • Udgivet:
  • 28. April 2023
  • Straks på e-mail.

Normalpris

  • dk-flag   FØDSELSDAGSUDSALG   dk-flag

Medlemspris

Prøv i 30 dage for 45 kr.
Herefter fra 79 kr./md. Ingen binding.

Beskrivelse af Geografiens magt

Tim Marshalls internationale bestseller FANGET AF GEOGRAFIEN viste, hvordan enhver nations valgmuligheder er begrænset af bjerge, floder, have og beton.

I sin nye bog undersøger Marshall ti regioner, der vil forme den globale politik i en tid med ny rivalisering: Australien, Iran, Saudi-Arabien, Storbritannien, Grækenland, Tyrkiet, Sahel-regionen, Etiopien, Spanien … og rummet.

Find ud af, hvorfor Europas næste flygtningekrise er tættere på, end vi tror, hvorfor det østlige Middelhav er et af det 21. århundredes mest volatile brændpunkter, og hvorfor rummet bliver den næste slagmark.

Brugerbedømmelser af Geografiens magt

  • Erik H. 22. Juni 2023

    Bogen er fremragende i sit indhold. Den umiddelbare eneste svaghed er, at den først kom i en oversat dansk version i marts 2023, men den originale engelske version udgivet i 2021. Det vil sige før Rusland angreb Ukraine i februar sidste år.

    I nutiden kan man nemt overse, at der er en verden ”udenfor Ukraine” fyldt med ulmende konflikter og geopolitiske dilemmaer og udfordringer. Det minder den britiske journalist og udenrigspolitiske analytiker Tim Marshall os om i bogen ”Geografiens magt”.

    Grundlæggende er bogens tema, at lande kan opruste militært (og det gør de) og indgå alliancer med andre lande. Men de kan ikke ændre på deres geografiske placering. Tro kan flytte bjerge. Men det kan regeringsledere og diktatorer trods alt ikke. Et land er født med de nabolande og den placering på kloden, som det nu er.

    Det er præmissen for Tim Marshalls gennemgang af de geopolitiske udfordringer, som otte lande og to regioners geografiske placering og indretning giver dem. Bjerge og floder er uafviselige vigtige konkurrenceparametre. Bare spørg i Iran, Tyrkiet og Etiopien.

    I ”Geografiens magt” zoomes ind på enkeltlande. Det er blandt andet Etiopien, Saudi-Arabien og Spanien samt mere oplagte lande som Iran, Tyrkiet og Grækenland. Man bliver fokuseret på hvert enkelt lands historiske udvikling op og bliver blandt andet klogere på Etiopiens rolle som Østafrikas ”vandstormagt” med heraf følgende konsekvenser for den Hvide Nil, der er altafgørende for Egypten.

    Kapitlerne om NATO-landene Tyrkiet og Grækenland belyser den stadig tilspidsede situation i Det Ægæiske Hav belyst fra begge sider.

    Og endelig giver bogen et fortræffeligt indblik på det kæmpestore Sahel område i Afrika. ”Sahel” betyder kyst eller bred på arabisk. Det drejer sig om et smalt biogeografisk bælte, der løber tværs over fra Afrikas Atlanterhavs kyst til Det Røde Hav med Sahara i Nord og den sudanesiske savanne i syd og berører følgende lande: Senegal, Mauritanien, Mali, Burkino Faso, Algeriet, Niger, Nigeria, Chad, Sudan, Somalia, Ethiopien og Eritrea.

    For en skandinav er sidstnævnte område nok det i bogen, der giver mest geopolitisk information på tør vidensgrundlag.

    Tilbage efter at have læst (og genlæst visse kapitler) sidder man tilbage med en forhåbning om, at der følger en efterfølger snarest, der ikke blot belyser Rusland vs. Ukraine, men også f.eks. Østersøregionen (Polen, Baltikum m.fl.) i en kommende bog.

    Enhver, der har interesse for geografi og geopolitik, bør stifte bekendtskab med de 340 sider, der forekommer skarpt redigeret, dog med enkelte trykfejl.

    God fornøjelse!


Find lignende bøger
Bogen Geografiens magt findes i følgende kategorier:

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.