Revolutionære grupper og bevægelser

Third volume of the earliest book-length modern conspiracy theory, written by the Jesuit priest, the Abbé Augustin Barruel. Here he exposes the structure, leadership, and methods of the Bavarian Illuminati.

Earliest book-length modern conspiracy theory, written by the Jesuit priest, the Abbé Augustin Barruel, advancing the thesis, supported by extensive documentation, that the French Revolution was planned and executed by secret societies.

Øgede arbejderprotester fra 2000 til 2015 viste en mere selvbevidst kinesisk arbejderbevægelse. Kinas industricentrum ligger i Perleflodens Delta. Arbejdere fra alle dele af landet kom til chokerende forhold: arbejdsgivere der bare forduftede når betalingsdagen nærmere sig, fagforeninger og politi der solidariserede sig med ejerne, når arbejderne protesterede. En bølge af strejker blussede op, med bl.a. Honda-arbejderne i spidsen i juni 2010. Centralt i bogen er artiklerne om arbejderne på Jasic og deres kamp i sommeren 2018. Jasic, et privat firma, der laver svejsemaskiner. Det ligger i Shenzhen, en by på 12 mio. indbyggere i den store provins Guangdong, tæt ved Hongkong.Men hvordan tegner situationen sig i dag efter at parti-staten nu lægger vægt på forebyggende politiindgreb? Det prøver bogen at give et svar på.

Vi nærmer os afslutningen – på demokratiet, på liberalismen, på kapitalismen, på en sund planet og på civilisationen, som vi kender den. Men hvad kommer efter verdens undergangRadikale futurismer er en undersøgelse af, hvad der følger efter undergangsfortællingerne, og hvordan vi derfor bør organisere os. Med udgangspunkt i eksempler på eksperimentel visuel kultur, nye medier og sociale bevægelser fremkalder kunsthistorikeren T. J. Demos visioner for retfærdige fremtider og argumenterer for, at det er lige så vigtigt at bekæmpe nihilistisk sortsyn som kapitalismens greenwashing og algoritmiske herredømme.T. J. Demos (f. 1966) er kunsthistoriker og professor i visuel kultur ved University of California. Han har vundet flere priser for sine bøger om samtidskunst, international politik og økologi. "Radikale futurismer" er hans første bog på dansk.Bogen er del af Bibliotek for ny kunstteori. Tidligere bøger i serien: "Kunstner i arbejde" af Bojana Kunst, "Retsteknisk arkitektur" af Eyal Weizman, "Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling" af Jacques Rancière, "Vores æstetiske kategorier" af Sianne Ngai, "Toldfri kunst" af Hito Steyerl og "Samtidskunstens teorier" af Juliane Rebentisch.

This book provides a comparative analysis and a systemic categorization of the Populist Radical Left Parties (PRLPs) in Western Europe.Institutional and socio-economic aspects have transformed the political culture of many modern democracies, leading to the creation of radical left-wing parties who, by combining a strongly populist political offer with the historical demands of the traditional left wing, are capable of electoral success. This book analyzes a range of different Populist Radical Left Parties (PRLPs) in Western Europe through in-depth case studies. The author uses statutes, internal documents, programs, election results, membership data, and international political literature combined with interviews with executives and national secretaries to describe and interpret the main features of PRLPs, their paths of formation and political transformation.This volume will appeal to scholars and students of political science and political sociology, media studies and anyone interested in trying to better understand European populism and the distinctions among its different forms.

Det er mere end 10 år siden, folkelige oprør fik fjernet Tunesiens og Egyptens diktatorer fra magten. Det var starten på Det Arabiske Forår, der skulle transformere det arabiske Mellemøstens autoritære regimer til demokratier. Men efter militærkup i Egypten, borgerkrig i Libyen, Syrien og Yemen og konflikter de fleste andre steder i Mellemøsten kan man spørge, om Det Arabiske Forår var en fiasko og i givet fald hvorfor.Mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kortlægger de dramatiske politiske skillelinjer i regionen for at finde svar på disse spørgsmål. Centralt for forståelsen står fordelingen af ressourcer, religiøse og etniske udfordringer, generationskonflikter og spørgsmålet om kvinders rettigheder. Og ikke mindst handler det om, hvordan de enkelte lande vil positionere sig såvel regionalt som i den globale orden, der er under konstant forandring.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Verden er i forandring, de gamle koordinater for klassekampen er ubrugelige, og sammenbruddet af den senkapitalistiske verdensorden er helt åbenlyst i gang, hvad enten man kan lide det eller ej.I forlængelse af en venstrekommunistisk tradition for historisk analyse og kritisk tænkning, fra Rosa Luxemburg over Karl Korsch og Walter Benjamin til Guy Debord og Jacques Camatte og frem til Roswitha Scholz, sætter vi fokus på klassekampens historiske og nuværende repræsentationsformer. Strejken, som vi ønsker at pointere med Luxemburg, er ikke blot et pressionsmiddel i kampen for bedre lønvilkår men en historisk specifik form for konfliktoptrapning i en uforsonlig klassekamp, der ændrer sig organisk i takt med kapitalakkumulationen. Spørgsmålet er så, om strejken fortsat har en rolle at spille i dag, hinsides traditionelle forestillinger om arbejderklassen og klassekampen?

Overgangsprogrammet med undertitlen ”Kapitalismens dødskamp og Fjerde Internationales Opgaver” blev udviklet op gennem 1930’erne – en periode med dyb kapitalistisk krise, der først blev ”løst” med 2. Verdenskrig. Det var også perioden med fascisme og nazisme, med den politiske kontrarevolution i Sovjetunionen og samtidige politiske ødelæggelse af Kommunistisk Internationale – Komintern, samt den spanske revolution og borgerkrigs nederlag.

Lev Davidovitj Bronstein - bedre kendt som Lev Trotskij - blev født i Ukraine i 1879. Han var en af de centrale revolutionsledere i de russiske revolutioner. Han blev leder af Den Røde Hær efter oktoberrevolutionen 1917. Organisator af venstreoppositionen i det russiske parti og i Den Kommunistisk Internationale i kampen mod bureaukratiseringen, hvis leder og symbol var Stalin fra 1923. Trotskij blev deporteret fra Sovjetunionen i 1929. Han var en af initiativtagerne til dannelse af en ny Internationale, Fjerde Internationale. Trotskij blev myrdet af en stalinistisk agent i 1940 i Mexico.

Terrorisme rammer os på følelserne. De seneste års angreb mod civile i byer som London, Paris og København gør os vrede og skræmmer os. De sætter vores hverdagstryghed, den gensidige tillid og sammenhængskraften i vores samfund under pres. Heldigvis behøver det ikke at være sådan. Jo bedre vi forstår, hvordan voldelige ekstremistiske grupper kommunikerer og rekrutterer, jo bedre kan vi undgå at spille med på deres spil. Når vi får et indblik i, hvad der gøres for at holde vores samfund sikkert, bliver vi også mindre bange. Tryg i en terrortid leverer det perspektiv, der skal til, for at vi kan handle velovervejet og føle os trygge i en tid, hvor terrorisme fylder på den sikkerhedspolitiske dagsorden og i mediebilledet. Anja Dalgaard-Nielsen er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og tidl. chef i Politiets Efterretningstjeneste. Lotte Lund er journalist og kommunikationsrådgiver og har modtaget Hørup-Prisen og Kristian Dahls Mindelegat.

Efter USA lancerede sin krig mod terror har alverdens regimer brugt dette som anledning til at terrorstemple al modstand og oprør. De danske regeringer har underlagt sig USA’s udenrigspolitiske mål, og det har blandt andet betydet terrorstempling af palæstinensisk modstand mod besættelse, og kurdisk og colombiansk oprør mod undertrykkelse. Ikke bare den danske stat og domstole, men også de fleste medier har fulgt USA’s linje, og derfor har ensidighed været fremherskende. Derfor falder denne bog på et særdeles tørt sted. Gerry Leach giver en forklaring på, hvorfor FARC i 50 år har ført guerilla-krig, og hvorfor FARC ikke forsvinder, selvom FARC adskillige gange er blevet erklæret slået. Forklaringen er ganske enkel, at det ikke er FARC, der bestemmer, hvorledes den politiske modstand kan eksistere. Colombia har verdens største antal internt fordrevne og er præget af ekstrem ulighed og undertrykkelse. At forestille sig, at den colombianske stat vil tillade en demokratisk opposition, kan være svært. Drab og undertrykkelse hører stadig til dagens orden i Colombia. Dertil kommer, at Colombia er USA’s nærmeste ven i Sydamerika. Og USA vil næppe tillade at miste sin kontrol over Colombia.

Fra nu af er et indgreb og et angreb holdt i et levende sprog, der afmonterer forventningerne til etableret politik eller rettere bekræfter den afmontering, etableret politik selv er i gang med at foretage: Politikkens midler kan ikke stille noget op over for krisen i økonomien, i institutionerne, i uddannelserne, i klimaet, i naturen. Der er ikke nogen politiske løsninger på krisen, der er kun andre veje at tage. Man behøver ikke at skulle vælge mellem national selvtilstrækkelighed og liberal markedsegoisme, mellem bevaring og reform af staten.Fra nu af udkom i Frankrig 10 år efter den usynlige komités første bog, Den kommende opstand (dansk udgave 2011), som blev en international bestseller, oversat til mange sprog, udgivet på de fleste kontinenter.

I Kannibalens lov følger vi en ung dansker, som efter sine forældres død beslutter sig for at rejse til Brasilien. Hans fars ungdomsven, forretningsmanden Viktor Holbrandt, er blevet en indflydelsesrig og magtfuld spiller i det brasilianske samfund, og fortælleren søger tjeneste i hans virksomhed SPARTA. Gradvis kommer fortælleren dybere og dybere ind bag facaden på militærdiktaturet, og da det endelig går op for ham, hvem det er, han selv arbejder for, må han træffe et skæbnesvangert valg.

Terrorisme rammer os på følelserne. De seneste års angreb mod civile i byer som London, Paris og København gør os vrede og skræmmer os. De sætter vores hverdagstryghed, den gensidige tillid og sammenhængskraften i vores samfund under pres. Heldigvis behøver det ikke at være sådan. Jo bedre vi forstår, hvordan voldelige ekstremistiske grupper kommunikerer og rekrutterer, jo bedre kan vi undgå at spille med på deres spil. Når vi får et indblik i, hvad der gøres for at holde vores samfund sikkert, bliver vi også mindre bange.Tryg i en terrortid leverer det perspektiv, der skal til, for at vi kan handle velovervejet og føle os trygge i en tid, hvor terrorisme fylder på den sikkerhedspolitiske dagsorden og i mediebilledet.Anja Dalgaard-Nielsen er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og tidl. chef i Politiets Efterretningstjeneste. Lotte Lund er journalist og kommunikationsrådgiver og har modtaget Hørup-Prisen og Kristian Dahls Mindelegat.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Curt Sørensen er en af Danmarks førende marxistiske historiker og sociolog og præsenteres her ved en række politiske essays.Bogen er delt i fire hovedafsnit. - Den lange kamp for demokrati, en kamp der ikke har været så let som man i dag almindeligvis tror. Efter 2. Verdenskrig blev demokrati endelig realiseret, men dog i en højst tillempet og beskåret form og i dag er selv denne begrænsede form ved at krakelere. Den foruroligende genopstandelse af højreautoritære og undertiden endda fascistiske holdninger, opfattelser og grupperinger. Formerne er nye og mellemkrigsårenes parti og ideologi eksempler ikke uden videre overførbare til nutidige. Men en række grundlæggende holdninger og opfattelser er dog påfaldende ens. - Den udbredte myte om ’den socialistiske Sovjetunion’, en myte der har været udbredt i såvel den stalinistiske tradition som i den vestlige totalitarismeteori og offentlige diskurs. Myten er i dag så stærk som nogensinde, båret frem af neoliberalismens dominans samt den massive højredrejning i europæisk politik.- Marxismen som en levende forskningstradition og politisk inspiration, en tradition og en inspiration som blev kvalt af stalinismens ideologisering, den efterfølgende kolde krig og kapitalismens enorme magt i forening.

Fra Antikken til Feudalismen og Enevældens tilblivelse udgør to bind af ét samlet værk som i dag regnes for en klassiker inden for Marxistisk historieskrivning Med et imponerende greb om historieskrivningen undersøger Anderson sammenhængen mellem samfundets produktions- og statsformer. Men med Andersons egne ord: Kampen mellem samfundsklasser afgøres i sidste ende ikke på det økonomiske eller kulturelle plan, men derimod på det politiske. I dette første bind viser Anderson hvordan Romerrigets slavebaserede produktion var afhængig af en stadig forsyning af krigsslaver fra kejserstatens krigsførelse. Da dens ekspansion stoppede, meldte krisen sig i den hjemlige produktion. Anderson viser videre hvordan den feudale produktionsform var et resultat af et sammenstød mellem det romerske slavesamfund og den germanske stammeorganisering: den livegne bonde og den feudale herremand opstod som syntese af disse. Det europæiske landkort blev skåret ud i et væld af små domæner, og i sprækkerne mellem disse voksede handelsbyer frem. En stærk, central autoritet havde ingen grobund under disse forhold. Romerriget havde derimod ikke bredt sig til den (nord)østlige ende af kontinentet. Anderson viser hvordan den østeuropæiske udvikling først meget senere—og under Vesteuropæisk indflydelse—fik den feudale dynamik som drev de vestlige samfunds frem. Denne blev tilmed destabiliseret af de store folkevandringer fra Centralasien.

Medierne producerer massiv russerangst i denne tid. Sig ”Putin” eller ”Rusland” og refleksen er: ”ondsindede fjender” der ”truer vor sikkerhed og den frie verden”.Men i 1990-erne var Rusland åbenbart et ”normalt” land og daværende præsident Boris Jeltsin en ”ægte demokrat”. Efter 70 års kamp mod Sovjetunionen med militær inddæmning og interventioner havde Vesten dengang pludselig ændret holdning: kapitalismens største udfordrer var i 1991 blevet opløst, Vesten havde vundet Den Kolde Krig og demokratiet holdt sit indtog i det tidligere Sovjetunionen.Et blik på Jeltsins handlinger viser dog et andet billede. Før han tog fat, havde der hverken været folkelige krav om at overdrage samfundsskabte værdier til en gruppe rigmænd, øge den sociale ulighed, opløse Sovjetunionen eller føre krig mod Tjetjenien.Nok bidrog han til at ruske op i det sovjetiske system, men det var ikke ham, der indførte frie valg, ytringsfrihed eller markedsøkonomi.Efter Sovjetunionens opløsning havde der i 1991-92 ulmet en grundlæggende samfundskonflikt. Den viste sig klarest i 1993 mellem et legitimt parlament og den lige så legitime præsident. Jeltsin løste konflikten ved – med accept fra Vestens ledere – at give ordre til at 4. oktober 1993 at bombe det demokratisk valgte parlament. Over 150 blev dræbt. Og da parlamentet var ryddet af vejen, fik Jeltsin sikret sin magtposition og vedtaget den forfatning, der i dag udgør rygsøjlen i Putins styre.Hvad skete der egentlig i 1993-konflikten. Var det virkelig blot nogle ”rød-brune” banditters opgør mod ”demokraten Jeltsin”? Var Jeltsins bombardement af parlamentet den eneste mulige løsning på konflikten? Blev udfaldet en triumf for demokrati?Denne bog skildrer 1993- konfliktens kompleksitet. Den gennemgår denne konflikts forløb og sætter den i perspektiv. Den ridser dens forudsætninger og konsekvenser op. Med den lokale borgerkrig i 1993 som omdrejningspunkt skildrer bogen altså Sovjetunionens fald og Ruslands efterfølgende forsøg på stabilisering.

Bogen har fire bidrag til forståelsen af den russiske 1917-revolution: - Bertel Nygaard giver i indledningen hovedtrækkene i den historiske udvikling og ruster læseren til de dybere diskussioner om, hvad den russiske 1917-revolution var, og hvad den udviklede sig til. - Den belgiske marxist Ernest Mandel har velunderbyggede betragtninger over den russiske revolution, hvor han affærdiger at se 1917 som et kup. - Paul Le Blancs samler nogle af de vigtigste spørgsmål, set i lyset af aktuelle politiske og videnskabelige diskussioner. Le Blanc polemiserer mod antikommunistiske fortolkninger, men er også kritisk over for dele af den bolsjevikiske politik og den trotskistiske tolkningstradition, som både han og Mandel er rundet af. - Curt Sørensens indlæg er en historisk-sociologisk udviklingsanalyse af de afgørende vendepunkter. Vi får årsager og samenhæng fra revolutionsåret, til konsolideringen af det stalinistiske styre helt frem til og med Anden Verdenskrig.