Velfærdsøkonomi

Drawing on a range of international research projects, this book documents a broad spectrum of unpaid work performed by residents, relatives, volunteers and staff in nursing homes.

This book offers insights into the development of social welfare policies in Britain.

Economic Inequality and Poverty examines how methods for measuring inequality and poverty have evolved. Kakwani and Son draw on household surveys to demonstate a framework based on economic variables that can be applied to draw up evidence-based policies.

The extraordinary early life in India and England of one of the world's leading public intellectualsWhere is 'home'? For Amartya Sen, home has been many places - Dhaka in modern Bangladesh, the little university town of Santiniketan, where he was raised as much by his grandparents as by his parents, Calcutta where he first studied economics and was active in student movements, and Trinity College, Cambridge, to which he came aged 19. Sen brilliantly recreates the atmosphere in each of these. He remembers his river journeys between Dhaka and his parents' ancestral homes and wonderfully explores the rich history and culture of Bengal. In 1943 he witnessed the disastrous unfolding of the Bengal Famine, and the following year the inflaming of tensions between Hindus and Muslims. In the years before Independence, some of his family were imprisoned for their opposition to British rule. Central to Sen's formation was the intellectually liberating school in Santiniketan founded by Rabindranath Tagore (who gave him his name Amartya) and exciting conversations in the Coffee House on College Street in Calcutta. In Cambridge, he engaged with many of the leading economists and philosophers of the day, especially with the great Marxist thinker Piero Sraffa, who provided a direct connection not only to Wittgenstein, but to Antonio Gramsci and the anti-fascist battles in Italy in the 1920s. After years in Europe and America, the book ends when he returns to Delhi in 1963.Home in the World shows how Sen's experience shaped his ideas - about economics, philosophy, identity, community, famines, gender inequality, social choice and the power of discussion in public life. The joys of learning and the importance of friendship are powerfully conveyed. He invokes some of the great thinkers of the past and his own time - from Ashoka in the third century BC and Akbar in the sixteenth, to David Hume, Adam Smith, Karl Marx, John Maynard Keynes, Maurice Dobb, Kenneth Arrow and Eric Hobsbawm. Above all, Sen emphasises the importance of enlarging our views as much as we can, of human sympathy and understanding across time and distance, and of being at home in the world.

Citizen Categories in the Danish Welfare State approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

Finanssektoren er mærket af flere skandaler. Hvidvask af kriminelles pengeoverførsler og medvirken til skattesnyd har vakt berettiget opmærksomhed og kritik. Skandalerne repræsenterer toppen af det isbjerg, man kunne kalde den farlige og skadelige finanssektor. Isbjerget kan ikke håndteres med en anstændig bankmoral, selvom vi skal være de første til at byde den velkommen. Det er vigtig at fastholde, at bankers samfunds­undergravende grådighed fremmes af den måde, bankverdenen fungerer på, og de lovgivningsmæssige rammer. Derfor, vi skal diskutere, hvordan vi skaber en sikker og samfundsnyttig finanssektor ved at gennemføre skelsættende reformer.

Finansministerens politiske regnemaskine er vigtig i de politiske slagsmål om velfærdsstaten inde på Christiansborg og ude i den offentlige debat. Dens resultater er afgørende for, hvad der kan betale sig, og hvad der er råd til. Derfor skal vi diskutere Regnemaskinen. Vi skal vurdere de antagelser, der ligger til grund for den, samt vurdere dens berettigelse og funktion. Vi skal også bidrage til, at den er så retvisende som muligt.

- Et feministisk blik på økonomi dokumenterer, at den borgerlige videnskab: nationaløkonomi diskriminerer kvinder og deres traditionelle aktiviteter. Det modvirker kønnenes ligeværd. - Et feministisk blik på økonomi analyserer national­økonomiens grundlæggende antagelser om menneske og samfund og deres retfærdiggørelse af de herskende ­økonomiske forhold. - Et feministisk blik på økonomi skitserer en videnskabelig understøttet menneske-, samfunds-, natur- og ­historieopfattelse, der kan fungere som modstykke til den ­liberalistiske fortælling om menneske og samfund. - Et feministisk blik på økonomi runder af med at diskutere nogle eksempler på mindre og mere vidtgående politisk-økonomiske reformer, en omstillingspolitik med et feministisk præget samfundsforandrende perspektiv. Hensigten med en magtkritisk feministisk økonomiforståelse er at bidrage til alle køns frigørelse. Feminismen løsriver sig dermed fra ét bestemt køn og forvandler sig til at være klassekamp mod den magt kapitalen og de kapitalistiske produktionsforhold udøver. Målet er et feministisk præget økosocialistisk demokrati.

Vi lever i en konkurrencestat. Den stresser, øger uligheden og er de multinationale selskabers tro tjener. Den evner ikke at gøre op med en klimaødelæggende vækst. Og grøn vækst er ikke noget godt svar.Men der er en udvej: en demokratisk, rød-grøn omstillingspolitik. Den er et bud på politisk handling. Hvad vi skal leve af - på vejen til socialisme, og hvordan vi skal leve.Vi skal udvikle fællesskaberne og fortrænge de udemokratiske profitvirksomheder. Vi skal samarbejde i stedet for at konkurrere. Vi skal bytte materiel vækst ud med mere fri tid, lighed og omsorg.

”Vi flås af skattens skarpe klo”, lyder en af verselinjerne i Internationale. Men skattens skarpe klo kan også bruges i en demokratisk, rød og grøn omstillingspolitik:Afgifter kan dreje forbrugssammensætningen fra sundheds- og klimaskadelige varer til sundere og mere klimaneutrale produkter. De kan også fremme forandringer i teknologi og produktionsprocesser i en mere grøn retning.Skatte- og afgiftspolitikken kan sikre, at det ikke er de mindrebemidlede, der bærer den grønne omstillings byrde, mens de velhavende kan betale sig fra den.En rød skatte- og afgiftspolitik kan skabe større økonomisk lighed (også globalt), finansiere vækst i velfærd og hæmme samfundsskadelig finansiel spekulation.Skatteomlægninger kan anvendes til at fremme offentlige investeringer og demokratiske virksomhedsformer på bekostning af de profitdrevne, der er sat i verden for at give det maksimale udbytte til ejerne.

Til dem, for hvem afslutningen på en civilisation ikke er verdens ende;Til dem, som ser opstanden som et gennembrud, i begyndelsen et gennembrud i dumhedens, løgnens og forvirringens organiserede rige;Til dem, som bag “krisens” tætte tågebanker aner en scene for operative indsatser, finter og strategier, og dermed også for modangrebets mulighed;Til dem, som slår fra sig;Til dem, der lurer på det gunstige øjeblik;Til dem, der er på udkik efter medsammensvorne;Til dem, der deserterer;Til dem, der holder ud;Til dem, der organiserer sig;Til dem, der vil opbygge en revolutionær styrke; en styrke, der er revolutionær, fordi den er følsom:Et beskedent bidrag til forståelsen af denne tid.

Vi tror som regel, at pengeøkonomien er den eneste økonomi, hvormed vi kan skabe fremtidens velfærd. Men hvis vi holder krampagtigt fast i en pengeøkonomi fremfor at tænke i et grundlæggende alternativ, vil velfærden svinde ind.Alternativet hedder gaveøkonomi. Det er først og fremmest et økonomisk princip. Og det består i at give en gave til en anden, som er forpligtet til at give igen. Pointen er, at udvekslingen og forpligtelsen er noget værd, både for alle og for den enkelte. Med andre ord: Man bliver rig ved at gi’. Og endda rigere, end hvis man følger et pengeøkonomisk princip om kun at lede ud fra sit eget driftsbudget eller ligefrem at rage til sig.Gaveøkonomien er gammel. Den var et bærende økonomisk princip i tidlige samfund. Men i dag bliver den genaktualiseret i nye former. Resultaterne er dybt overraskende og flere steder nærmest eksplosive.  I Thy kæmper Naturstyrelsen med for mange bjergfyr i et bestemt område af nationalparken. Det får lokale borgere glæde af. De kan frit hente et gratis juletræ, pynt til juledekorationen eller vinterdække til haven, hvis Naturstyrelsen har markeret et træ med en rød snor. Naturstyrelsen sparer dermed medarbejderressourcer til træfældning, og de lokale borgere får gratis gran. Hver part giver en gave i form af et stykke arbejde. Og hver part modtager meget mere end det, de gav. Begge parter vinder i værdi, når de får adgang til hinandens ressourcer. Thy Nationalpark er et godt eksempel på en mindre gaveøkonomi.Bogen kommer omkring mange flere initiativer og viser, at gaveøkonomien enormt potentiale.

Professorer, studenter og polit.er. Om velfærdsstatens universitetspolitik 1950-1975 undersøger magtkampene om de danske universiteter i perioden fra 1950'ernes begyndelse til midt i 1970'erne. Det var kampe, som udspillede sig mellem den fremvoksende velfærdsstats idealer om lighed og demokrati og universiteternes bærende ideer om akademisk frihed.Professorerne repræsenterede universiteterne i de udvalg under Undervisningsministeriet, hvor linjerne for den fremtidige universitetspolitik blev diskuteret. De varetog de lærdomsmæssige interesser.Studenterne deltog efterhånden også i udvalgsarbejdet og havde fra 1965 større formel indflydelse i Undervisningsministeriets udvalg end i universiteternes interne styrelsesorganer.Polit.erne havde vundet frem i centraladministrationen, og de kom til også at præge universitetspolitikken. De insisterede på først og fremmest at se på, hvordan universiteterne kunne styrke de generelle udviklingstræk i den fremvoksende velfærdsstat. Polit,ernes påvirkning af universitetspolitikken skete diskret, men fik alligevel store konsekvenser.Bogen giver et grundigt indblik i, hvordan overordnede strømninger i velfærdsstaten blev bestemmende for udformningen af universitetspolitikken på bekostning af krav og ønsker fra universiteterne selv, der måtte se studentertallet vokse eksplosivt fra 6.600 i 1953 til 35.000 i 1970.Analysen af de universitetspolitiske diskussioner sker på basis af arkivstudier af materiale, som ikke tidligere har været brugt i videnskabeligt arbejde. Kildebaseret forskning om de danske universiteters historie bringer os tæt på forskelle og alliancer i de universitetspolitiske diskussioner,Else Hansen, ph.d., seniorforsker, Rigsarkivet, har tidligere udgivet bl.a. En koral i tidens strøm - Roskilde Universitetscenter 1972-1997 (1997) samt redigeret og bidraget til Ny viden - gamle idéer: Elektroniske registres indførelse i centraladministrationen (2006) og Samfundsplanlægning i 1950'erne: Tradition eller tilløb? (2009).