Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Morten Münster omsætter de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som leder efter alternativer til de gængse virkemidler.
Hvad enhver investor bør videSådan navigerer man ifølge den succesrige erhvervsmand Lars Tvede på et børsmarked i krisetid.Dagen før coronakrisen ramte alverdens børsmarkeder som et tungt hammerslag, solgte Lars Tvede alle sine aktier. Han tjente penge på nedturen og købte aktierne tilbage, da kurserne nogle uger senere var tæt på at ramme bunden. I den efterfølgende turbulens dansede han vellykket rundt på børserne, og da roen sænkede sig en anelse hen over sommeren, kunne han sætte en pænt stor gevinst ind på kontoen.Hvordan bar han sig ad? Hvordan lykkedes det ham at læse markedet? Hvordan brugte han den viden og erfaring, som han har erhvervet gennem snart 40 år som investor og iværksætter, til at træffe rationelle beslutninger, mens mange andre investorer var ramt af panik?I Bobler, bullshit og børsfest har Lars Tvede i en række korte, informative og letforståelige kapitler samlet alle sine vigtigste grundregler, budskaber og pointer. Bogen er kort og godt essensen af, hvad enhver investor bør vide:Hvorfor markederne svinger i en fast rytme mellem langvarige opture og bratte fald. Hvorfor aktier (stort set) altid giver et højere afkast end andre aktiver. Og hvorfor det (som regel) er klogere at investere i brede passivt forvaltede fonde end at betale din bank i dyre domme for at vælge aktierne for dig.Forfatterens konklusion: For at tjene penge skal du kombinere risikovillighed, spredning og udholdenhed, måske tilsat lidt timing og andre finesser. Her kan du læse, hvordan du griber det an. Samtidig får du Lars Tvedes egne underholdende og humoristiske fortællinger – ikke blot om de store indbringende succeser, men også om de kæmpebrølere, han har begået undervejs.
Proppet med hverdagseksempler sætter han fingereren på de ømme punkter, vi alle kan relatere os til i såvel arbejds- som hjemmesituationer, men ligeså vigtigt giver han konkrete råd til, hvordan man overkommer mange af de benspænd, vi oplever, og får sat fut på forandringerne.I bogen finder du blandt andet ud af Hvad køen i Netto kan lære dig om, hvorfor forandringer går så langsomt Hvad en hummer kan lære dig om, hvorfor kollegaerne er demotiverede Hvorfor Randers Kommunes strategi ligner angrebsmanualen fra D-dag (og hvorfor det ikke er et kompliment) Hvorfor det er tåbeligt at arbejde på at ændre andres ’mindset’ Hvorfor motivation er overvurderet, og hvad du skal gøre i stedet Hvorfor det er en konkurrencefordel at være uambitiøsBogen er ligesom Jytte fra Marketing målrettet alle, der arbejder med forandringer på alle niveauer i en organisation. Uanset om den organisation er en kommune, en virksomhed eller et parforhold.
I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.
Den franske økonom Thomas Piketty er tilbage med en ny bog på 1.100 sider med opfølgeren til sin internationale bestseller ‘Kapitalen i det 21. århundrede’. Som en af verdens førende økonomer har Piketty formået at skabe en bog, om hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. En bemærkelsesværdig og dynamisk bog, som giver en forrygende gennemgang af verdenshistorien. Piketty har sat en ny dagsorden for debatten verden over omkring kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I sin tidligere bog dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning bredte sig overalt i verden. I dag er et af de 17 verdensmål ‘mindre ulighed’. I sin nye bog analyserer han derimod ulighedens historie og lægger vægt på hvordan forskellige ideologier har fastholdt uligheden gennem et årtusinde. Hans konklusion er optimist - og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer, så vi kan komme uligheden til livs.
Dette er en fortælling om, hvorfor evnen til at samarbejde er den ultimative konkurrencefordel for en virksomhed.Kathryn Petersen, nytiltrådt CEO i it-virksomheden DecisionTech A/S, er af sin bestyrelsesformand blevet sat på en umulig opgave: at vende den lurende nedtur i det stærkt udfordrede firma. Hun bliver hurtigt klar over, at DecisionTechs problemer ikke bunder i økonomi, strategi eller teknologi, men i en dysfunktionel ledergruppe, og hendes opgave bliver nu at træde i karakter som leder og få gruppens vidt forskellige medlemmer til at arbejde sammen som et team.I løbet af fortællingen afdækker Lencioni de fem mest almindelige samarbejdsdefekter:• Fravær af tillid• Konfliktskyhed• Manglende commitment• At undgå at holde hinanden ansvarlige• Uopmærksomhed på resultaterVed at introducere en enkel og letforståelig model viser Lencioni, hvordan man kan overvinde disse fem dysfunktioner og skabe det perfekte team, der er i stand til at arbejde sammen, bede hinanden om hjælp, trække på hinandens kompetencer, omfavne fejl og begrænsninger, træffe kvalificerede beslutninger og ganske enkelt udrette mere på kortere tid.
Jesper Buch sad i 2000 i Oslo og havde lyst til en pizza. Han ledte efter et pizzeria på nettet, men forgæves. Det fødte ideen til det, der senere bliver Just-Eat.dk. Utallige timer i en pizzalugtende Toyota Sports Van, et konstant pres og en medfødt iværksætterånd førte ham sammen med sit hold gennem både op- og nedture, og da han 10 år senere solgte sin andel af selskabet, var Just-Eat en international kæmpesucces i milliardklassen. I Kick-ass - fra kælder til milliard fortæller Jesper uden filter om en hæsblæsende ungdom, et opgør med sin alkoholiserede far og historien om Just-Eat. Gennem fortællingen om Just-Eat og dens helt særlige succes-stemning videregiver han sine bedste råd til andre iværksættere. Fra hvordan man knuser konkurrenter og til at måtte overdrage styringen til en ny direktør efter otte år stort set uden en fridag. Om motivation, vilje og venskab. Whatever it takes.
Osteria 16 er en bog skrevet af Morten Kaltoft. Denne bog, der blev udgivet i 2020 af Strandberg Publishing, er en sand perle i genren. Morten Kaltoft tager læseren med på en kulinarisk rejse gennem de italienske osteriaer. Med sin dygtige fortælling og levende beskrivelser, formår Kaltoft at transportere læseren direkte til det italienske køkken. Osteria 16 er mere end bare en bog; det er en oplevelse, et vindue til Italien og dets rige madkultur. Denne bog er et must for enhver madentusiast eller person, der elsker Italien og dets kultur. Strandberg Publishing er stolte af at præsentere denne bog for verdenen, og vi er sikre på, at du vil nyde denne kulinariske rejse gennem Italien.
The Myth of Normal is a captivating book by the renowned author, Gabor Mate. Published by Random House UK Ltd in 2022, this book falls under the genre of self-help and psychology. Mate, through his profound understanding of human nature and empathy, delves into the concept of 'normal'. He challenges the societal norms and questions the definition of normality that is often imposed upon us. This book is not just a read, but a journey that encourages you to explore and understand your own definition of normal, free from societal constraints. The Myth of Normal is a must-read for anyone seeking to understand themselves and the world around them better. Published by Random House UK Ltd, this book is a testament to Mate's insightful writing and thought-provoking ideas.
Manipulation er den reviderede udgave af Klaus Kjøllers bog fra 1991. Den har siden udgivelsen solgt 25.000 eksemplarer i.Bogen handler om, hvordan man manipulerer med andre mennesker for at få sin vilje. Den er derfor blevet kaldt den ækleste bog. Men det er også en bog der kan ændre ens liv.Bogen viser, hvordan man opfatter hinanden, og hvordan man styrker sit image over for ´modstanderen´. Den gennemgår persontyper og en lang række metoder, som man kan bruge til at manipulere i forskellige situationer: Hvordan får man sin vilje over for tryghedsnarkomaner, karrieremagere, fanatikere, skrankepaver. Skal man hidse sig op, snakke modstanderen efter munden, gøre hende utryg, bekræfte hendes opfattelse osv.?Bogen er også en vaccination mod manipulation: Hvordan undgår man at blive manipuleret? Hvad, hvem og hvornår skal man passe på?Denne nye, reviderede udgave er tilpasset det nye årtusindes skærpede krav og ændrede livsvilkår, og det har gjort den om muligt endnu mere nødvendig. Med sine nye kapitler om indoktrinering (systematisk manipulation) og hjernevask er den yderst relevant i en tid, hvor medierne er fulde af f.eks. terrorangst og nye fjendebilleder.
Danmark konkurrerer i stigende grad på viden og kreativitet. Derfor skal virksomhederne sørge for at få det bedste ud af de højtspecialiserede, kreative medarbejdere, som skal producere det, Danmark skal leve af i fremtiden.De medarbejdere, som går til arbejdet med dyb viden og stærk drivkraft, er ofte med en vis foragt blevet kaldt ”primadonnaer”. De stemples som mennesker med store egoer, høje krav og en forkælet indstilling, som gør livet surt for ledere og kolleger.Bogens forfatter har gennem en årrække studeret primadonnaerne og deres arbejdspladser, og på baggrund af fire års feltstudier på Det Kongelige Teater har hun udviklet ny motivations- og ledelsesteori. Den konsulentrapport, som Helle Hedegaard Hein udarbejdede om Den Kongelige Ballet, har efterfølgende fået stor opmærksomhed i medierne.Bogen skelner mellem forskellige medarbejdertypers forskellige motivationsprofiler og ledelsesbehov. En af disse medarbejdertyper er primadonnaen, som i denne bog bliver mødt af en helt ny forståelse. Det bliver tydeligt, hvor vigtigt det er, at ledelsen understøtter og fremmer den drivkraft og entusiasme, som vi møder hos primadonnaen.Bogen indeholder hverken værktøjer eller modeller, men lægger op til at lederen konstant reflekterer over sin ledelsespraksis og over, hvad der motiverer de forskellige typer af medarbejdere.Cases fra en lang række arbejdspladser herunder Det Kongelige Teater understøtter bogens budskaber om ledelse af de højtspecialiserede, kreative medarbejdere.
En aften i maj 2013 går 38-årige Flemming Kozok aggressivt ind i to amerikanske aktier. I løbet af få timer køber og sælger han titusindvis af værdipapirer. Da handelsdagen er omme, har han tjent 4,6 millioner kroner. En formiddag i midten af april 2015 shorter 45-årige Tom Hougaard det tyske DAX-indeks med voldsom gearing. Da han tjekker sin telefon i IC 3-toget fra Jylland få dage senere, er han oppe med 3,3 millioner kroner. I fem personlige interviews løfter Danmarks bedste private daytradere sløret for, hvordan de er i stand til at vinde over børsmarkedet, både når kurserne stiger, og når de falder. Samtidig går bogen bag om det barske liv som trader, og hvad der kræves for at holde hovedet koldt, når store beslutninger skal tages på et splitsekund. Det handler ikke om at knække tørre regnskaber eller læse tykke årsrapporter, men derimod om at forstå og forudsige kursgrafernes bevægelser. En evne alle i princippet kan lære sig.
Det opløftende budskab i bogen Fremtidens organisation har givet genklang hos læsere i hele verden. De har – en samtale ad gangen – gjort det til et sandt mund til mund fænomen. Bogen har hjulpet med at ændre samtalen fra, hvad der er galt med dagens form for ledelse til, hvad der er muligt. Den inspirerer tusindvis af organisationer – virksomheder og non-profit foretagender, skoler og hospitaler – til at indføre radikalt mere sjælfulde og formålsorienterede fremgangsmåder. Bogen giver bred genklang, men ikke alle kan afsætte tid til en tætskrevet ledelsesbog på 360 sider. Denne illustrerede udgave formidler hovedtankerne i den oprindelige bog og gengiver mange af dens historier fra det virkelige liv på en livfuld og engagerende måde. Bliv ikke overrasket, hvis du finder det svært at lægge bogen fra dig og læser den nærmest i et stræk. Velkommen til samtalen om organisationers næste udviklingstrin.
Investering har ingen alder, og det er aldrig for sent eller for tidligt at komme i gang. Er du begynder i investeringsverdenen, kan det imidlertid være svært at navigere rundt i en verden, som aldrig sover, hvor tal og grafer altid er i bevægelse, og hvor nye termer og fremmede begreber jævnligt dukker op. Det er en verden, hvor du let kan tabe overblikket i mængden af information, og hvor de muligheder og risici, der løbende opstår, nemt bliver overset. Bogen beskæftiger sig udelukkende med langsigtet investering i aktier, obligationer og investeringsbeviser for frie midler på det regulerede marked i Danmark. Udgangspunktet for investering er at opnå økonomisk gevinst. Du får et overblik over og en overordnet forståelse for investeringsverdenen, så du føler dig tilstrækkeligt klædt på til at kunne gå i gang i det tempo, der passer dig, med en erkendelse af, hvilke midler du kan tåle at investere, hvilken risikoprofil du har, og hvor lang tidshorisont du investerer med. Forfatternes formål med bogen er, på baggrund af egne erfaringer, at åbne døren til investeringsverdenen, som på mange måder kan virke svært tilgængelig. Men de videregiver også nogle af de ”dos and don’ts”, der er forbundet med at investere som begynder. De ved, hvordan det føles at være begynder i investeringsverdenen. De ved, hvilke usikkerheder og udfordringer du står over for som ny investor, og de har en grundig indsigt i de forhold, du skal være opmærksom på, og de forbehold du skal have, når du vil begynde at investere. Bogen er således inspireret af deres egen rejse fra usikre til selvsikre investorer. De repræsenterer deres egen målgruppe, og har derfor skrevet den bog, de selv havde brug for, da de gik i gang med at investere. Bogen henvender sig til dig – mand og kvinde, ung og gammel – der gerne vil i gang med at investere men ikke ved, hvor du skal begynde. Den er skrevet ud fra en overbevisning om, at alle kan lære at investere deres penge. Investering behøver nemlig ikke være svært, og det behøver ikke være forbeholdt de få. Du skal blot starte med at investere din tid og sætte dig grundigt ind i markedet. Forord af Tom Hougaard, Investor/daytrader og kommentator i Millionærklubben på Radio24syv.
New York Times-bestseller, der har solgt over 1 mio. eks.Tilbyder redskaber og lette strategier til at ændre dårlige vanerJames Clear er en af verdens førende eksperter inden for opbygning af vaner, og han giver i denne bog praktiske strategier, der lærer dig nøjagtigt, hvordan man danner gode vaner, bryder med de dårlige og lærer at mestre de små ændringer, der fører til store resultater.Bogens hovedpointe er, at vaner bedst ændres i meget små skridt – ved at lede efter en lillebitte forbedring i alt, hvad man gør, i stedet for “alt eller intet”-løsninger. Efterhånden som handlingen gentages, vokser vanen sig stærkere og slår rod. Hver gang du gentager en vane, styrker du nemlig det neurale kredsløb, der associeres med denne vane, og derfor er gentagelse noget af det vigtigste i forhold til at automatisere vaner.Andre gode pointer fra bogen:Lav en implementeringsstrategi: Hvornår vil du præcis gøre hvad og hvor?Vi bliver ændret af den verden, der omgiver os: Man kan indrette sig til gode vaner (gem chokoladen! Sæt løbeskoene frem! Læg telefonen ind i et andet rum!)Fokuser på at skabe systemer. Fix dit input, og dit output løser sig selv: Formålet med at sætte mål er at vinde spillet – formålet med at opbygge systemer er at blive ved med at spille.Byg ovenpå allerede eksisterende vaner: 'Efter NUVÆRENDE VANE vil jeg NY VANE'James Clear er forfatter, oplægsholder og konsulent med fokus på vaner og udvikling. Hans arbejde har bl.a. kunnet ses i New York Times, Time Magazine og CBS’ This Morning. Hans hjemmeside, jamesclear.com, har hver måned millioner af besøg, og over 100.000 abonnerer på hans populære nyhedsbrev.Bogen udgives i samarbejde med WElearn A/S, og bogens forord er skrevet af Henrik Dresbøll, forfatter bag bogen Få det til at ske.
"Sig du kan li' mig. Sig det, så jeg tror" ... på dig. På sociale medier er det indholdet, der tæller. Men hvad er egentlig godt indhold, som får folk til at kunne li’ens virksomhed? Og hvad kræver det af virksomheden at være til stede på sociale medier? Sig du kan li’ mig giver konkrete råd til, hvordan man får fat om roden på de sociale medier, redder sin Facebook-side fra at visne og sparker gang i samtalen på Twitter eller andre sociale medier. Det er det indhold, som folk deler og liker, der gør virksomheden synlig. Men likes alene gør det ikke. En indholdsstrategi er svaret på nogle af de udfordringer, mange små og mellemstore danske virksomheder møder, når de anvender sociale medier. Bogens fem kapitler har hovedbudskaberne: · Find jeres formål med at anvende sociale medier · Find ud af, hvor I har noget relevant at tilbyde brugerne · Lav det gode indhold, som brugerne kan tale om · Lav en indholdsplan og sæt konkrete mål op for indsatsen · Få organisationen og medarbejderne med i strategien.
Tramp nye stier En coach og en hjerneforsker giver dig i denne bog recepten på, hvordan dit nytårsforsæt i år skal lykkedes: Det handler om at trampe nye stier i din hjerne! Vaner udgør motorveje i hjernen. I stedet for at forsøge at slette de veje, vi vil af med, skal vi gå efter at opdyrke nye forbindelser. Det første er nemlig umuligt, mens det andet er let. Du skal trampe en ny sti og lade de gamle stier gro til stille og roligt, når de ikke er nyttige længere.Du skal også opbygge evnen til at lære af dine succesfulde vaneændringer, af strukturen i dine gode vaner. Og så skal du i øvrigt vælge en metode, hvor du dels tager små skridt (for så bliver hjernen medspiller), dels hjælper dig med at fastholde proportionerne i din forandring. Hvorfor skal man lære sig selvcoaching?Forfatterne Anette Prehn og Kjeld Fredens har tre gode grunde til at lære selvcoaching: Du er sammen med dig selv hele tiden! Hører du til blandt flertallet – der har en benhård indre kritiker – vil det gøre en stor forskel at coache dig selv konstruktivt. Selv hvis du samarbejder med en coach omkring forandring i dit liv, og f.eks. har en times session hver 14. dag, har du stadig 335 timer alene i samme tidsrum. Her står og falder din succes med din evne til at være din egen bedste motivator og selvregulator. Stadigt flere oplever forventning om selvledelse i deres arbejde: At kunne planlægge, gennemføre og udvikle arbejdet selvstændigt – med virksomhedens mål og værdier for øje. Hvad enten du er en selvledende medarbejder, i en satellitfunktion, selvstændig eller leder et sted, hvor det er ”koldt på toppen”, er bogen her for digForfatterne giver ikke ”hurtige fix” til forandring. De giver i stedet indsigt i hjernens spilleregler, så læseren kan tage højde for dem og tænke dem ind i sine kreative strategier. Man starter med at læse bogen og lave de enkle, kraftfulde øvelser.
Hvis du er sælger, eller godt kunne tænke dig at leve af at være sælger, så kan det altså godt betale sig at få fingrene i "En sælgers vej til succes". Denne bog giver dig alle de råd, du har brug for i dit arbejde. Uanset om du sælger huse, annoncer, IT, design, ideer eller noget helt andet, er denne bog til dig. Den vil gi dig anvisninger, eksempler og på inspirerende vis hjælpe til fremgang i dit salgsarbejde og dit forhold til andre mennesker. Uanset om du står overfor at skulle arbejde professionelt med salg, er erfaren sælger eller ønsker at forstå, hvordan du opnår succesrigt salg, vil Bettger’s erfaringer og anbefalinger være guld værd for dig. Når du har læst bogen vil du forstå ”kraften af entusiasme” – ”sådan overvinder du frygt” – ”sådan skaber du troværdighed omkring dit produkt og budskab”, ”nøgleordet for at gøre en skeptisk klient til en entusiastisk køber” - ”den hurtigste måde at vinde tillid”, sådan leverer du et overbevisende salgsbudskab - til ”syv gyldne regler for at lukke et salg " Bogens forfatter deler de sælgende hemmeligheder, der førte til uovertruffen succes og berømmelse som en af de højest betalte sælgere i Amerika!! Han deler instruktive anekdoter og trinvise retningslinjer for, hvordan man udvikler stil, ånd og tilstedeværelse af en vindende sælger. Efter udgivelsen er bogen blevet anerkendt i hele verden som et af de absolut vigtigste værker til at forstå og eksekvere professionelt salg. Her hjemme i Danmark er bogen nu udgivet i 11. oplag. En sælgers bibel til sælgere og forretningsfolk der vil forså kunsten at opnå succesrigt salg.
Medarbejderne i den danske virksomhed IIH Nordic har i over to år kun arbejdet 4 dage om ugen, og resultaterne er banebrydende: Stort set alt stress blandt de 49 medarbejdere er elimineret, omsætningen er fordoblet, sygefraværet er ikke eksisterende og både i 2017 og 2018 er IIH Nordic blevet kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads ligesom virksomheden og dets direktør Henrik Stenmann har vundet en favnfuld priser for både sit arbejdsmiljø og sine produkter. Manden der knuste kalenderen for at gøre sin medarbejdere lykkelige viser gennem data, indsigter og cases fra de seneste to år i IIH Nordic, hvordan du og din virksomhed også kan implementere 4-dages arbejdsugen med succes og øget omsætning til følge. Det handler nemlig ikke om, hvor mange timer, vi arbejder, men om, hvordan vi bruger arbejdstiden. Bogen indeholder også en en række enkle råd og værktøjer, som du kan bruge i dit eget arbejdsliv – og præsentere for din chef. Journalist Pernille Garde Abildgaard har skrevet bogen på baggrund af interviews med bl.a. Henrik Stenmann og hans medarbejdere samt med danske og internationale eksperter. Hun dokumenterer både fordele og ulemper ved en 4-dages arbejdsuge. Pernille Garde Abildgaard er er specialist i personlig og kollektiv effektivitet, således at arbejdstimer udnyttes ideelt, og hjernen præsterer sit optimale. Det giver nemlig ekstra frihed, arbejdsglæde og livskvalitet. Pernille Garde Abildgaard er også succesfuld pr- og kommunikationsrådgiver for en række virksomheder og har mere end 10 års ledelseserfaring fra både private og offentlige organisationer. Hun har tidligere udgivet bogen Fokus giver frihed – gode råd om arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser (Frydenlund, 2018).
Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.
Det er 30 år siden, den allerførste 7 gode vaner af Stephen Covey (1932-2012) udkom. Siden da har denne business-klassiker hjulpet millioner verden over med at blive mere effektive, mere ansvarlige og bedre ledere.At være et ansvarligt menneske med stor livskraft kræver, at man tager ansvar for sig selv. Bogen træner mennesker i at være mere effektive og mere ansvarlige. Den præsenterer 7 fornuftige og virkningsfulde regler, der giver mere effektivitet såvel derhjemme som på jobbet.I Danmark har mange erhvervsledere og undervisere taget Coveys budskaber til sig. Ideerne fra 7 gode vaner danner baggrund for mange kurser og uddannelser inden for ledelse og personlig udvikling.Stephen Coveys søn, Sean Covey, tilføjer i denne 30 årsjubilæumsudgave nye aspekter til hver af de 7 gode vaner.Jim Collins, forfatter til lang række business-bestsellers, skriver forord.
Timothy Ferriss stiller i sin bog 4-timers arbejdsuge spørgsmålstegn ved vores tendens til at sætte lighedstegn mellem arbejdsliv og livet i sig selv. Ferriss tænker fremtiden ind i nutiden - er provokerende og innovativ og rammer noget i ethvert moderne stresset menneske, som gerne vil have tid til mere livskvalitet. I bogen får vi Timothy Ferriss´ opskrift på, hvordan han som selvstændig erhvervsdrivende ændrede egne arbejdsvaner, byggede sit firma op på en anderledes måde og fik mere livskvalitet. Det er en manual for mindre firmaer og enmandsfirmaer, der viser, hvordan man kan udlicitere i lighed med globale firmaer.Bogen udkom oprindeligt i 2007, og i 2008 udkom den på dansk på forlaget Borgen.
En overskuelig og meget omfattende guide til Nordeuropas havfisk. Bogen beskriver og illustrerer mere end 300 forskellige fiskearter, deres byttedyr, fiskemetoder og hvad de anvendes til. Bogen omhandler samtlige de fisk man finder i de danske farvande og viser ved udbredelseskort, hvor de i øvrigt findes i Europa. Bogens mange hundrede tegninger står stadig efter over 40 år siden udgivelsen af 1. udgaven, som det ypperste blandt fisketegninger i verden.
”Danmarks største erhvervsskandale” er sammenbruddet i oliehandelsselskabet OW Bunker blevet kaldt i pressen. Og som sådan er sagen blevet fremstillet i offentligheden. Noget helt andet er, hvordan de ca. 600 ansatte, der havde deres daglige gang i firmaet, oplevede kollapset. Hvornår fandt de ud af, at der var noget galt? Hvordan oplevede de selve konkursen? Og hvordan ser de på efterspillet?Jakob Skouboe har talt med en lang række af de tidligere ansatte i OW Bunker og giver her beretningen om alt det, der foregik inde bag murene i OW Bunker. Det er en insiderfortælling om flittighed og dygtighed såvel som dårlig ledelse og manglende gearing til en børsnotering – og ikke mindst om grådighed!
Bogen beskriver trin-for-trin mere end 40 øvelser i dialogiske processer til brug i undervisning og udviklings- og forandringsprocesser. Indeholder øvelsesforslag til alle faser - fra forventningsafstemning, idégenerering og videndeling til forhandling og evaluering. Bogen indeholder desuden en introduktion til den systemisk anerkendende tilgang, casebidrag og forklaringer af centrale begreber.Henvender sig primært til ledere og konsulenter,der ønsker inspiration til udvikling af forløb inden for det organisationskonsultative felt - samt til studerende på psykologi-, organisations- og kommunikationsuddannelserne.
Den frygtløse organisation af Amy C. Edmondson er oversatfra 1. udgave af den engelske The Fearless Organization, der er internationalt anerkendt for sit bidrag til ledelsestænkningen.Bogen er en praksisnær guide for ledere og teams i at skabepsykologisk tryghed, der styrker organisationers evne til at håndtere komplekse krav, samarbejde på tværs, udvikle nyt samt opdage og forebygge fejl.Baseret på årtiers forskning beskriver bogen de klare fordele ved at skabe en organisation og ledelses kultur, hvor de ansatte tørtale åbent om det, som er værdifuldt og vanskeligt, uden frygt for at blive ydmyget eller straffet. Herved skaber organisationenssamtaler mulighed for at lære, innovere og vækste.Den frygtløse organisation rummer en lang række anbefalinger og værktøjer til ledere, der ønsker at øge den psykologiske tryghed i deres team eller organisation. Den er fyldt med eksempler fra kendte organisationer og er skrevet i et lettilgængeligt sprog.
Lencioni beskæftiger sig i denne bog med den ideelle teamplayer og vedkommendes egenskaber.Lencioni fortæller historien om Jeff Shanley, der desperat forsøger at redde sin onkels virksomhed ved at genskabe den team-ånd, der tidligere fik virksomheden til at blomstre. Jeff identificerer, hvad en god teamplayer gør, og han skal nu ansætte og udvikle medarbejderne ud fra de værdier.Efter historien om Jeff præsenterer Lencioni en praktisk model til at identificere, ansætte og udvikle de rigtige personer på holdet. En teamplayer er ydmyg, sulten og smart. Ydmyg fordi det modsatte, selvcentreret, egoistisk osv., ødelægger holdet. Sulten fordi sultne mennesker sjældent skal drives frem af en leder, de tager bolden og skaber god energi på holdet. Smart fordi smarte mennesker samarbejder, inddrage og lytter, de ved, at det er holdet, der leverer, ikke individet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.