Informationsfrihed

Der tales meget om truslerne mod vores demokrati og frie samfund. Men hvor bange skal vi være for disse trusler, og hvordan skal vi forholde os til dem? Er vi i gang med at forsvare friheden på en måde, der i virkeligheden indskrænker den – fx når vi diskuterer adgangen til statsborgerskab, øget overvågning og religion i det offentlige rum?I Danmark har vi en lang tradition for åndsfrihed, men traditionen er under pres. Fra religiøse ekstremister, men også fx fra internationale tech-giganter og danske religionsforskrækkede politikere. Åndsfriheden trænger derfor til at blive genopdaget. Bogens første del indeholder en lettilgængelig introduktion til begrebet ’åndsfrihed’, dets implikationer og historie med foregangsmænd som N.F.S. Grundtvig og Hal Koch. I anden del diskuteres aktuelle emner som friskolestramninger, indfødsretskrav, forskningsfrihed, identitetspolitik, ytringsfrihed på de sociale medier, overvågning, negativ social kontrol, omskæring, tildækningsforbud, corona-kamp m.m. Til slut præsenteres 10 konkrete forslag, der kan øge åndsfriheden.

Am 25.05.2018 ist die europäische Datenschutz-Grundverordnung (DSGVO) in Kraft getreten. Mit Artikel 15 DSGVO wurde ein Auskunftsrecht für betroffene Personen hinsichtlich der sie betreffenden personenbezogenen Daten, welche durch einen Verantwortlichen verarbeitet werden, eingeführt. Bereits kurze Zeit nach Inkrafttreten der DSGVO entstanden ¿ insbesondere auch im arbeitsrechtlichen Kontext ¿ grundsätzliche Fragestellungen zur rechtlichen Reichweite und praktischen Umsetzung des Auskunftsrechts nach Art. 15 DSGVO. Unter Heranziehung der aktuell existierenden Rechtsprechung sowie Meinungen innerhalb der juristischen Literatur setzt sich der Autor vertieft mit diesen grundsätzlichen Fragestellungen auseinander. Ziel des Autors war es hierbei, die juristische Methodik mit stetigem Blick auf eine praxisfreundliche Lösungsfindung anzuwenden.

Er friheden til at ytre sig også en frihed til at ytre sig usandt eller mod bedre vidende?Bogens forfattere er anerkendte professorer inden for pædagogik og uddannelse. Men de måtte selv stå skoleret, da beskyldninger om nazimetoder mødte dem på universitetet, mens kritik spredte sig med journalistisk hast. Alle anklager endte siden med at blive tilbagevist af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.Processen efter de seneste folkeskolereformer i Danmark har udviklet sig til et kafkask forløb. Det forelægges her som et lærestykke i ansvarsfordelingen mellem forskere, myndigheder og medier.