Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Danmarks største erhvervsskandale” er sammenbruddet i oliehandelsselskabet OW Bunker blevet kaldt i pressen. Og som sådan er sagen blevet fremstillet i offentligheden. Noget helt andet er, hvordan de ca. 600 ansatte, der havde deres daglige gang i firmaet, oplevede kollapset. Hvornår fandt de ud af, at der var noget galt? Hvordan oplevede de selve konkursen? Og hvordan ser de på efterspillet?Jakob Skouboe har talt med en lang række af de tidligere ansatte i OW Bunker og giver her beretningen om alt det, der foregik inde bag murene i OW Bunker. Det er en insiderfortælling om flittighed og dygtighed såvel som dårlig ledelse og manglende gearing til en børsnotering – og ikke mindst om grådighed!
I 20 år har Lars Findsen været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark med en sikkerhedsgodkendelse på højeste niveau. Han kender til statens dybeste hemmeligheder og har som den eneste været chef for landets to efterretningstjenester, først PET og senest FE.SPIONCHEFEN er et unikt kig ind bag kulissen, hvor Lars Findsen har håndteret politiske skandaler med store personlige konsekvenser og været med til at forsvare demokratiet, selvom Muhammedtegninger satte ild til verden, og højtstående terrorister truede Danmark. SPIONCHEFEN handler om at blive opslugt af sikkerhedspolitik, om samfundsændrende terrorsikring og om lyse og mørke sider ved at være en del af magtens indercirkel i Danmark.I vinteren 2021 blev Lars Findsen anholdt i Københavns Lufthavn, låst inde i celle 18 i Hillerød Arrest og sigtet i en sag, der bliver kaldt den største vestlige efterretningsskandale. For første gang fortæller hovedpersonen det, han kan, om sin historie i en ærlig og personlig selvbiografi.Baseret på dagbogsnotater beskriver Lars Findsen også sine 71 dage i fængsel, hvor han er med i en madklub, får daglige rutiner og bliver klogere på sig selv.
Ny udgave Isbnnr: 9788712054528 I Forbrydelsens ansigt møder vi en række barske og ofte rørende og rystende menneskeskæbner, som på forbryderbilleder er fastholdt i en brøkdel af et sekund. Fotografierne stammer fra forbryderalbums fra perioden 1850-1920, da det danske politi begyndte at anvende tvangsfotografering af lovovertrædere. I bogen får vi bl.a. historien om gerningsmanden bag nedbrændingen af politikeren Balthazar Christensens gård, om den forhenværende justitsminister P.A. Albertis fængselsophold og om den senere statsminister Thorvald Staunings besøg hos en århusiansk prostitueret. Den fortæller om stifteren af Nordisk Film og hans kriminelle fortid, om digteren Johan Skjoldborgs ægteskab med et offentligt fruentimmer og om de sidste henrettelser med økse i Danmark. Den fortæller også om udvisningen af en dansk anarkistleder, om drabsforsøget på en dommer og om afsløringen af en tysk spion, der brugte usynligt blæk – foruden historierne om en lang række tiggere, alfonser, løsagtige kvinder og cykeltyve. Når man bladrer i de efterladte forbryderalbums, står man ansigt til ansigt med ægte skæbner, som ofte levede deres et liv i den kriminelle underverden, på kanten af normalsamfundet. Det er mennesker og miljøer, som vi normalt ikke stifter bekendtskab med – oven i købet i en periode, hvor det ellers var forbeholdt velhavere at lade sig fotografere.
"Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet." Det skriver embedsmænd i Skat til deres chefer næsten ti år inden, milliardsvindlen med refusion af udbytteskat kommer offentligt frem. "Vi udbetaler for meget i refusion. Derfor må et eller andet gøres", skriver en embedsmand i Skatteministeriet.Men selvom kompetente embedsmænd i årevis advarer om, at de ikke kan kontrollere de store udbetalinger og skriver, at de ligefrem mener, at "mange refusioner sker på et falsk grundlag", bliver Folketingets politikere ikke gjort opmærksom på truslen, og problemet bliver ikke løst.Hensyn til erhvervsinteresser forhindrer igen og igen, at embedsmænd får lov til at komme igennem med deres advarsler og får indført den kontrol med aktionærerne, de mener, ville kunne have forhindret svindlen.Det gælder fortsat den dag i dag, hvor hullerne i udbytteskattesystemet stadig ikke er blevet lukket, og hvor skattemyndighederne selv vurderer, at de stadig udbetaler millioner af kroner til nogen, der ikke har ret til pengene.Det fremgår af den store mængde nye dokumenter, som Jesper Tynell baserer denne bog på.Bogen giver et hidtil uset indblik i, hvordan toneangivende dele af dansk erhvervsliv kan sætte både embedsmænd og demokrati under pres og i realiteten få større politisk indflydelse end medlemmerne af den folkevalgte forsamling. Blandt andet ved gentagne gange siden 1980'erne at være med til at skrive de regler, der skal regulere deres eget område. Som der står i et internt notat til en kreds af finansfolk:"Kun derved sikres det, at systemet udformes på en sådan måde, at det primært tilgodeser erhvervslivet – aktieselskaber, investorer og fondshandlere."
En fremtidsfuldmagt er ifølge loven et dokument, som skal træde i kraft, hvis udstederen på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred el.lign. ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten. Nærværende værk indeholder kommentarer til den nye lov, der trådte i kraft i eftersommeren 2017.Loven omhandler dermed et nyt retsinstitut. Der er kun et lovforslag samt høringssvar med ministerielle kommentarer at holde sig til, og inspiration til uddybning heraf må i vidt omfang hentes udenlands. De kan findes i (nyligt gennemførte) norske og svenske love samt i en Europarådsrekommendation fra 2009 med en forklarende rapport. Bidrag fra disse kilder er derfor medtaget i et vist omfang.Om forfatterneLennart Lynge Andersens legitimation til at arbejde med fremtidsfuldmagter er bl.a. funderet i en stor interesse for aftale- og obligationsretten såvel i lærebøger som håndbøger.Svend Danielsen har i mange år beskæftiget sig med området, bl.a. som formand for værgemålsudvalget, der afgav betænkning i 1993, og som medforfatter af 2. udgave af værgemålslovskommentaren i 2017.IndholdsoversigtForordLov om fremtidsfuldmagterKommentarer til lov om fremtidsfuldmagters enkelte bestemmelserIndledning – almindelige bemærkningerIndledning – særlige emnerKapitel 1. Oprettelse og indhold af fremtidsfuldmagterKapitel 2. Fremtidsfuldmagtens ikrafttrædelseKapitel 3. Fremtidsfuldmagtens retsvirkningerKapitel 4. Fremtidsfuldmægtigens pligter m.v.Kapitel 5. Forholdet til andre fuldmagterKapitel 6. TilsynKapitel 7. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af en fremtidsfuldmagtKapitel 8. Påklage og gebyrBekendtgørelse om fremtidsfuldmagterVejledning om fremtidsfuldmagterKilder og forkortelserStikordsregister
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.