Efterretningslovgivning og politiret, våbenlovgivning

Siden sidste udgave er der sket flere væsentlige ændringer og tilføjelser til politiloven. Dels har lovgiverne, på baggrund af en dom fra Menneskerettighedsdomstolen, i § 3 præciseret, hvad der skal forstås ved en frihedsberøvelse, således at begrebet efter politiloven svarer til den definition, der arbejdes med efter EMRK art. 5. Dette betyder at begrebet nu bør fortolkes mere snævert end tidligere, således at vægten lægges på intensiteten af indgrebet. Præciseringen får betydning for bestemmelserne i PL §§ 3, 5, 8, 9, 10, 11 og 13. Desuden er der tilføjet nye bestemmelser i § 2 a om tværgående informationsanalyse og i§ 6 a om oprettelsen af skærpede strafzoner. Endelig er der tilføjet et helt nyt kapitel 6 a med paragrafferne 24 a-24 e om Forsvarets bistand og beføjelser til at løse politimæssige opgaver. Samtidig er praksis ført ajour med en del nye domme og administrative afgørelser.Kommentaren er afsluttet i januar 2020.

Hvordan kan man nedbryde menneskers bevidsthed? Hvordan kan man udøve effektiv sindelagskontrol? Kan man skabe en programmeret dræber med hypnose?Kan man få politiske fanger til at afsløre deres dybeste hemmeligheder med skærpede forhørsmetoder?Efter angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 henvendte CIA og amerikanske politikere sig til flere psykologer og bad dem arbejde for nationens, ja verdens, sikkerhed. Forskningspenge i rigeligt mål tilflød dem, der ville forsøge at finde svarene. Lige siden Koreakrigen (1950-1953), hvor amerikanske soldater var blevet udsat for såkaldt hjernevask, har psykologer arbejdet med udvikling af sensorisk deprivation, hypnose, LSD, elektrochok, hallucinogene stoffer og skærpede forhørsmetoder. Hvor stod den mægtige amerikanske psykologforening (APA) i denne sag? Svaret er ikke særligt flatterende, for APA indgik en ’Faustisk Pagt’ med militæret, der muliggjorde psykologers deltagelse i umenneskelige eksperimenter og forhør af politiske fanger. Som generallæge Kevin Kiley sagde: ”Psykologi er et vigtigt våbensystem”.Baseret på blandt andet frigivne dokumenter fra CIA’s arkiver beskriver professor emeritus Rolf Kuschel, hvordan flere – også anerkendte – psykologer har ladet sig lokke af nemme CIA-forskningspenge til udvikling af grusomme, psykologiske torturmetoder, og hvordan enkelte psykologer tjente millioner af dollars på at rådgive og deltage i mishandling af politiske fanger på CIA’s hemmelige baser.

Efterretningsvirksomhed er af gode grunde omgærdet af en høj grad af hemmeligholdelse, og det er notorisk vanskeligt at få indsigt i det konkrete arbejde, som efterretningstjenester bedriver. Som denne bog er et eksempel på, er det dog muligt at studere efterretningsvirksomhed fra en række akademiske discipliner uden at have indsigt i hemmeligheden.Bogen søger at samle et fagligt felt under betegnelsen Efterretningsstudier. Dette felt har som primært formål at behandle efterretningsvirksomhed akademisk. Gennem en kritisk, systematisk, upartisk og reflekteret tilgang forsøger forfatterne således at bringe studiet af efterretningsvirksomhed ud i lyset og bidrager dermed til en generel diskussion af efterretningsvirksomhed i demokratiske samfund.Bogen stiller skarpt på spørgsmål som: Hvornår er efterretningsvirksomhed legitim? Hvad er muligheder og begrænsninger for udøvelsen af forskellige former for demokratisk kontrol? Og hvilke dynamikker gør sig gældende i forhold til befolkningens tillid til efterretningsvirksomhed? Bogen kan anvendes som lærebog i uddannelsen og udviklingen af efterretningsmæssige kompetencer i forskellige professioner og som udgangspunkt for nuanceret og informeret offentlig dialog om efterretningsvirksomheders virke.

Der Kampf gegen den internationalen Terrorismus ist seit über fünfzehn Jahren ein zentraler Fokus der europäischen Sicherheitspolitik. Dabei stellt sich jedoch die Frage, ob die Vielzahl an Sicherheitsmaßnahmen und -gesetzen, die auf verschiedenen politischen Ebenen verabschiedet wurden, den Standards der Effektivität und Verhältnismäßigkeit gerecht werden. Dieser Band bietet eine entsprechende kritische Bestandsaufnahme. Raphael Bossong gibt einen Überblick zu den strategischen Trends der EU-Antiterrorismuspolitik seit 2015, während Oldrich Bures die europäischen Maßnahmen zur Kontrolle sog. ausländischer Kämpfer evaluiert. Martin Kahl entwickelt eine grundsätzliche Kritik der Effektivität der EU-Terrorismusbekämpfung. Tim Krieger und Daniel Meierrieks kondensieren die wirtschaftswissenschaftliche Debatte zur Kosten- und Folgeabschätzung des Terrorismus. Anja Jacobi und Janina Kandt analysieren die transnationale Governance zur Eindämmung der Terrorismusfinanzierung.Mit Beiträgen vonDr. Raphael Bossong, Prof. Oldrich Bures, Dr. Martin Kahl, Prof. Tim Krieger, Dr. Daniel Meierrieks, Prof. Anja Jacobi, Janina Kandt

Våbenjura er en samlet fremstilling af det betydelige regelsæt, der danner grundlag for den danske våbenlovgivning med særlig fokus på våbenloven, våbenbekendtgørelsen og våbencirkulæret. Bogen kombinerer de retlige rammer med våbentekniske beskrivelser og illustrationer af en lang rækkevåbentyper for at give læseren en forståelse af de genstande, som lovgivningen omhandler. Bogen kan bruges som en introduktion til våbenlovgivning for personer uden forudgående kendskab til våben eller jura, men også som et praktiskopslagsværk og arbejdsredskab for den, der arbejder med våben og våbenlovgivningen professionelt, i foreningsregi eller bare er særlig våbeninteresseret. Forfatteren er juridisk chefkonsulent hos Forsvaret og har en baggrund i Rigspolitiet.