Alzheimers sygdom og demens

Peter Lund Madsen tager os med på en rejse gennem hjernens evolutionshistorie og forklarer, hvorfor alle moderne mennesker bærer kimen til mental ubalance i sig. Peter Lund Madsen fortæller også om dengang, han selv var bange for at blive sindssyg. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når virkelighedsopfattelsen forsvinder, og man ikke kan kende sig selv i spejlet? Når man bliver så angst, at hjertet hamrer, gulvet forsvinder, og man ikke kan trække vejret? Læs om den betydning hjernens funktionsevne har for stress, demens, angst, skizofreni og meget mere.

Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

Lene Bredsdorff levede en aktiv pensionisttilværelse med litteratur, musik og rejser, da hun i 2012 fik konstateret Alzheimers. Her fortæller hendes mand, Thomas Bredsdorff, om hendes sygdomsforløb, fra de første symptomer viser sig, til hun fire år senere kommer på plejehjem. Det er en fortælling om tab – af hukommelse, sprog, tids- og rumfornemmelse og ikke mindst samliv. Men det er også en fortælling om uventede lyspunkter, om det uundværlige aktivitetscenter Klarahus, om timerne med musikterapeuten Hugo og om pludselige glimt af klarhed og glæde. Tøsne og forsytia er et personligt vidnesbyrd om alderdom og Alzheimers, men det er også en litteraturkritikers undersøgelse af aldringens filosofi og Alzheimers’ idéhistorie – en bog, der nærmer sig det store og smertelige spørgsmål: Hvad er et menneske uden hukommelse?

Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden? Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen – også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: en nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun – og mange andre med hende – ikke kan undgå at forholde sig til.

Man anslår, at godt 87.000 personer har en demensdiagnose i Danmark i 2018. Hvert år får omtrent 7.700 personer stillet diagnosen, og det antages, at 400.000 mennesker er pårørende til en med demens.Med bogen Få det bedste ud af livet med demens vil Strandberg Publishing i tæt samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens repræsenteret ved professor dr.med. Steen Gregers Hasselbalch og neuropsykolog Laila Øksnebjerg øge viden om demens hos patienter og pårørende og give dokumenteret vejledning i, hvordan man får det bedste ud af livet med demens.Patienter og pårørende rammes hårdt, når demensdiagnosen stilles. Det er hverken muligt at stoppe eller helbrede sygdommen, og behandlingen består derfor af pleje, omsorg og stimulerende aktiviteter. Udfordringen er, især for de pårørende, at finde overskud til at sætte sig ind i sygdommen og de mulige tiltag for at øge livskvaliteten for patienten og pårørende.For at sikre at bogen henvender sig bedst muligt til patienter og pårørende, er skriveropgaven lagt i hænderne på videnskabsjournalist Lise Penter Madsen, som har erfaring med at formidle komplekst sundhedsvidenskabeligt stof til læsere, der ikke er fagfolk.

Demenssprog sætter fokus på, hvordan vi, der er raske, bliver bedre til at 'oversætte' demenssprog og selv blive i stand til at 'tale' sproget, så vi kan skabe bedre rammer for mennesker, der har demens.Bogen giver både råd og værktøjer til, hvordan vi kan sætte os bedre ind i mennesker, der har demens. Bogen tager udgangspunkt i modellen 'isbjerget', der kan forklare den adfærd, som mennesker med demens viser os: Over vandet er adfærden, vi kan se med det blotte øje, men under vandet er de følelser og psykologiske behov, der ikke opfyldes.Vi er nødt til at blive bedre til at sætte os ind i de ønsker og behov, som mennesker med demens har, og bogen her giver endelig de redskaber, som vi så ofte mangler til dette.Demenssprog henvender sig til alt plejepersonale i hjemmeplejen og på plejecentre samt pårørende for og mennesker med demens.

I ”Momse med demens” får læseren råd og inspiration til at opnå flere gode, mindre pressede og mere meningsfulde stunder sammen med et familiemedlem eller en nærtstående ven/veninde, der er ved at blive dement. For det er muligt at få noget positivt ud af samværet med et kært og nærtstående menneske, som mentalt langsomt forsvinder. Det handler denne bog om. Den indeholder samtidig faktabokse og interviews med eksperter, der formidler den nyeste viden om sygdommen. Hvis man tænker konstruktivt og utraditionelt og skruer på nogle knapper for, hvordan man er sammen, er det muligt stadig at få gode og positive oplevelser sammen i de svære år. Det var dog ikke det billede, Dorthe Boss Kyhn og datteren Ida Hinchely Kyhn stod med, da Dorthes mor og Idas mormor blev dement. ”Alle sagde, det kun gik én vej, og det var ned. Men vi ville finde en måde, en anden vej at finde ind i Momses nye verden. Og fra den dag, vi ændrede vores adfærd og den måde, vi kommunikerede med hende på, blev mange ting lettere, og vi ’genså’ en gang imellem den mor og mormor, hun var engang, og som vi savner ubærligt meget”, fortæller Dorthe Boss Kyhn i bogen. Gennem en række hverdagssituationer giver bogen en række konkrete eksempler på, hvordan man kan gribe sine besøg og samværet med den demente an.

An engaging and optimistic account of a neurologist's diagnosis with Alzheimer's disease, a condition he treated in many of his patients during his twenty-five year career. Combining his clinical knowledge and personal experience, Dr Daniel Gibbs convincingly advocates for further research into the often pre-symptomatic stages of Alzheimer's.

? Hvordan kan vi forstå mennesker med demens?? Hvorfor reagerer mennesker med demens, som de gør?? Hvad er neuropædagogik?? Hvordan bliver vi de bedste omsorgsgivere for mennesker med demens?Disse vigtige spørgsmål får du svar på i denne bog, som er til dig, der i hverdagen drager omsorg for mennesker med demens og støtter dem i at få et godt og meningsfuldt liv - hele livet.Omdrejningspunktet er neuropædagogikken og tilknyttede psykologiske teorier. Alle teorier kobles med praksisnære eksempler på mange af de forskellige situationer, som mennesker med demens og deres omsorgsgivere kan stå i. Du får således en bedre mulighed for at forstå teorierne og en bedre mulighed for at forstå mennesker med demens.Neuropædagogik er en særlig pædagogisk tilgang, der inddrager viden om hjernen. Den giver dig et sprog til at forstå, hvad mennesker med demens forsøger at kommunikere gennem deres adfærd. Den pædagogiske tilgang flytter således opmærksomheden fra diagnosen til mennesket bag diagnosen.Omsorg for mennesker med demens er oplagt som lærebog til studerende på uddannelserne til social- og sundhedshjælper og -assistent, ergo- og fysioterapeut, sygeplejerske eller pædagog, og som inspiration til alle fagprofessionelle, der arbejder med mennesker med demens.

Da tidligere biskop Jan Lindhardt i foråret 2012 fik konstateret Alzheimers indvarslede det store forandringer for hele familien. Efter at have levet et meget aktivt og udadvendt liv i berøring med mange mennesker ofte om livets store spørgsmål, måtte Lindhardt indse, at hans verden blev indsnævret. Det blev efterhånden svært at skelne mellem stort og småt, op og ned. Verden var simpelthen ved at falde fra hinanden. Han var ved at falde fra hinanden. I denne nye, lille verden skulle Lindhardts nærmeste familie finde ud af, hvordan de skulle udfylde og leve med rollen som pårørende.Lidt af far er Jan Lindhardts yngste søn Frederiks fortælling om livet sammen med sin syge far. Den handler om sorgen, frustrationerne og håbløsheden. Om minderne, humoren, nærheden og kærligheden. Den handler om, hvad Alzheimers gør ved mennesker. Men først og fremmest handler den om en far og en søn.

"Min bedstefar hedder Kaj og min bedstemor hedder Gerda. Jeg besøger dem tit. Min bedstefar har 123 forskellige blomster i sin udestue og han kan alle 123 navne udenad. På latin. Mig kalder han Stump."Stump har stribevis af gode stunder hos sin bedstefar og bedstemor, med blomster, puslespil, kryds-og-tværs og kærlighed. En dag opdager Stump, at bedstefar er begyndt at tabe ord; helt bogstaveligt drysser de efter ham og han kan ikke mere huske, hvad forskellige ting hedder. Bedstemor opdager det først den nat, han er gået ud i snevejr, og ordene ligger og lyser i sneen. Men hun kan sine tricks og sammen med Stump lykkes det hende at få tilrettelagt en stribe gode stunder for bedstefar.En smuk og ærlig billedbog, der vil hjælpe børn med at forstå, hvad der sker, når nogen bliver ramt af demens eller alzheimers. Bogen er blevet til i samarbejde med Erindringscenter Bornholm og indeholder et efterord til den voksne læser, skrevet af Ove Dahl, historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens – om hvordan man bl.a. ved hjælp af genstande kan etablere et meningsfuldt samvær, selv i fremskredne stadier af sygdommen.”Lille, gribende, fortælling” Carsten G. Johansen, Helse”Det er nogle år, siden jeg har læst H. C. Andersens Snedronningen, men jeg mindes, at jeg som barn syntes, det var uhyggeligt, hvordan Kaj kunne forandre sig så drastisk, og hvor modig og stærk Gerda var i sin vedholdende kærlighed. Symbolikken passer rigtigt fint i denne bog, der mest af alt handler om kærligheden og livets foranderlighed”Katrine Colmorn, Litteratursiden.dk”Det kan ikke gøres smukkere” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Steffen Larsen, Politiken

Med sin debutroman Blodbog lykkedes det Kim de l’Horizon at blive et ikon i den tysksprogede verden, skabe ramaskrig og ikke mindst vinde både den tyske og den schweiziske bogpris i 2022 trods sine kun 30 år.Da Kims bedstemor bliver ramt af demens, forsøger Kim at udfylde stilheden med sine egne barndomsminder og at skrive hendes historie, før det er for sent. Men det er ikke nemt at optrevle fem hundrede års kvindehistorie, når barndommens krav om at være enten dreng eller pige spøger, når man både leder efter blodbøgens hemmelighed og sex på Grindr, når isheksen lurer, og hukommelsen flyder som vraggods.I sin vilde og poetiske fortælling om barndom og blodbøge, om en historisk varm sommer med technofester og hekseritualer og med botaniske omveje og litteraturhistoriske sidespring skriver Kim de l’Horizon med en ild, der efterlader litterære former og sproglige normer i flammer.Blodbog er en bog om at finde sig selv i sproget, om flydende kønsidentitet og århundreders historier om kvinder, der måtte klare sig selv. Det er historien om at ville være som blodbøgen, fordi ingen bestemmer dens form.OM FORFATTERENKim de l'Horizon, født 2666 på Gethen. Inden debutromanen Blodbog prøvede Kim først at gøre opmærksom på sig selv via diverse skrivekonkurrencer, bl.a. Textstreichs konkurrence for uskrevet lyrik og det etårige scenekunstprogram Dramenprozessor. I dag har Kim fået nok af at arbejde med sig selv og studerer i stedet hekseri hos den amerikanske forfatter og økofeminist Starhawk og skriver kollektive tekster til magasinet Delirium. Blodbog blev i 2022 tildelt Jürgen Ponto-Stiftungs litteraturpris, Deutscher Buchpreis og Schweizer Buchpreis. Romanen er solgt til udgivelse i 17 lande og er desuden på vej i en teaterversion.PRESSEN SKREV"Man kan ikke andet end forbløffes over den litterære suverænitet, som de l'Horizon udviser." – Die Zeit"I Kim de l'Horizons Blodbog bliver sproget lige så flydende, som kroppene og identiteterne er det: Man rives med af dets strøm." – Süddeutsche Zeitung"Kim de l'Horizon har vundet Deutscher Buchpreis, og det er på alle måder fantastisk. [...] Kim de l'Horizons bog er lige netop ikke en ideologisk pamflet, det er en historie om at finde et sprog for sin egen identitet, en historie om at blive og være sig selv." – Die Welt"Med Blodbog har Kim de l'Horizon indfriet noget af det, der hører til litteraturens store løfter, et nyt stjernebillede for gamle mønstre og fastlåste positioner." – Jürgen Ponto-Stiftungs pristale"Det er ikke svært at få øje på, hvorfor den nonbinære schweizisk-tyske forfatter vandt Deutscher Buchpreis for sit autofiktive værk: de l'Horizon oversætter kunstfærdigt erfaringerne fra en person, der identificerer sig som genderfluid, til en "écriture fluide" ­– en skrivemåde, der er kendetegnet ved hyppige skift i genre, register og tone. Fortælleren, Kim, bevæger sig således ubesværet mellem detaljerede beskrivelser af brutal analsex, lyriske meditationer over barndommens ensomhed, akademiske refleksioner over Foucault, Goethe og 1800-tallets fascination af blodbøge (som Kim har et mystisk forhold til), Ursula K. Le Guins evolutionsteorier samt overvejelser over magiens og skrivningens lighedspunkter." – Times Literary Supplement

This fifth edition contains the latest research on the use of the QCS PAL Instrument and new information on using the PAL Engagement Measure. It features photocopiable activity checklists and plans that help professionals match users' abilities with personal care and leisure activities to aid them in meaningful activity.

I Danmark lever næsten 90.000 mennesker med en demenssygdom, og hvert år registreres cirka 8.000 nye tilfælde af demens. Samtidig stilles diagnosen tidligere i sygdomsforløbet, hvorfor der i stigende grad er brug for kvalificerede tilbud til mennesker med demens i et tidligt stadie. Tilbud, der giver mening for personen med demens - og er rettet mod at stimulere personens hjerne.Kompenserende undervisning til personer med demens tager udgangspunkt i personens færdigheder og potentiale. Undervisningen sigter mod at styrke personens selvværd og tro på egne evner - og har til formål at bevare personens interesse for det omgivende samfundsamt forbedre dennes mulighed for aktiv deltagelse i eget liv. Denne bog er en inspirations- og metodebog til ansatte i kommuner, som ønsker at tilbydekompenserende undervisning til borgere med demens, fagpersoner på dagtilbud, aktivitetscentre og lignende, som søger idéer til kognitiv stimulation og samtalestøtte, der kan styrke den demensramte personstænkning og sociale færdigheder, og pårørende kan hente inspiration i bogen til meningsfuldt samvær med deres demens syge ægtefælle, ven eller familiemedlem.

"I morgen er en ny dag" er en bog om at være pårørende til en demensramt ægtefælle. Det er ikke kun en bog, der skal læses, det er også en bog, som pårørende selv kan skrive i. Med udgangspunkt i sine egne oplevelser fortæller Nina Harboe indlevende om sine tanker og erfaringer i alle faserne i forløbet: Om de første sygdomstegn, om det gradvise tab af fællesskab, om tiden på plejehjem og om vigtigheden af at dele sin sorg, sin tvivl og sine tanker med andre. I bogen deles også erfaringer med, hvordan man får taget en værdig afsked, og hvordan man kommer på benene igen som efterladt. Frem for alt er I morgen er en ny dag en brugsbog, der indbyder til refleksion og eftertanke. Læs mere på www.ninasklumme.dk

ENESTÅENDE BOG TIL DEMENTE MENNESKER, DERES PÅRØRENDE OG HJÆLPERE Min historie – en sanse- og erindringsbog er komponeret over et udvalg af livsaspekter/nøgleområder, der ved at stimulere sanser, følelser og erindring har til hensigt at understøtte fortællerens selvfølelse og selvbillede, der netop svækkes ved det hukommelsestab, der følger med Alzheimers sygdom.Bogen kan både rumme tekst, billeder, mindre genstande og dufte. Under hvert livsaspekt/nøgleområde indgår hjælpespørgsmål til inspiration for fortælleren. Bogen kan således anvendes som et væsentligt værktøj i almen samtale, samvær og relationsarbejde, herunder indgå i målrettet sanse- og reminiscensterapi.Flere og flere danskere rammes i dag af demens. Ifølge tal fra Nationalt Videnscenter for Demens skønnes ca. 87.000 danskere at være ramt af sygdommen. En prognose fra samme kilde indikerer, at antallet er stigende, og det estimeres, at flere end 100.000 danskere vil være ramt af sygdommen i 2025.Udvalget af bogens fokusområder og de tilhørende spørgsmål er udarbejdet af Gad i samarbejde med akademisk konsulent Nina Henriksen, som har både personlig og faglig indsigt i målgruppen, og de er blevet kvalificeret af leder af demensplejehjemmet Dagmarsminde May Bjerre Eiby samt post.doc. Marie Kirk fra Psykologisk Institut, der forsker i demensområdet og i reminiscensterapi.

Hvad skal der til for at forbedre samværet mellem et menneske med demens og den pårørende? Mange har svært ved at finde noget at være sammen om, når demensen forstyrrer. Højtlæsning er en let tilgængelig måde at skabe et mere berigende samvær for begge parter. Sanser og erindringer bliver stimuleret hos mennesket med demens, og den pårørende oplever, at det er lettere at finde en vej til at kommunikere. Det fremmer relationen mellem de to, og derved øges både trivsel og tryghed hos begge.STÆRKERE SAMVÆR MED HØJTLÆSNING giver inspiration til samværet medtekster, billeder, oplæg til dialog og aktiviteter. I bogens efterord beskrives betydningen af højtlæsning og litteratur. Bogen bygger på forfatternes personlige erfaringer og faglige viden.Mange pårørende vil glæde sig over at have bogen som grundlag for aktiviteter med personen med demens.(Professor Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens)Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft en samtalebog til at snakke ud fra med min far i hans lange demensforløb.(Pårørende Hanne Rudolph)En velovervejet, velstruktureret og inspirerende, pædagogisk og kreativ idebog.(Demensformidlingsekspert Vibeke Drevsen Bach)Litteraturen og højtlæsning kan være noget helt særligt som kontaktopbyggende og affektberoligende samt som sansestimulering, fokusering og støtte til reminiscens.(Sundhedspsykolog og bibliopoesiterapeut Karen Margrethe Kirketerp).Jeg støtter bogen af hele mit hjerte.(Skuespiller Bodil Jørgensen)

I 2014 fik Bjørn Jacobsen konstateret demenssygdommen Alzheimers, kun 48 år gammel. Blot fem år senere døde han efter nogle år, hvor han forsvandt mere og mere ind i sig selv og mistede evnen til at kommunikere med sin omverden.JEG SER DIG STADIG er hustruen Julie Rubows hjerteskærende, barske og kærlige fortælling om langsomt at miste sin mand til en sygdom, der rammer flere og flere. Bogen er en historie om om at få demens tæt ind på livet i en ung alder og ikke bare skulle kæmpe med sygdommen, men også det system, der burde hjælpe og aflaste de pårørende.JEG SER DIG STADIG er en beretning om omsorg, smerte, sorg, afmagt og en kærlighed, der bliver ramt af forandring, når demensen sætter ind og langsomt skiller mennesker fra hinanden.Julie Rubow og Bjørn Jacobsen blev landskendte, da de for nogle år siden lod DR følge Bjørns kamp mod demens i tv-dokumentarserien "En stille forsvinden".

Demenskor og fællessang – en manual er skrevet til dig, der leder et kor eller fællessang for demensramte – og også til dig, der vil vide mere om sang og demens.Manualen er letlæselig og kan bruges som opslagsbog. Den giver indblik i sang og demens, og hvorfor det giver så god mening at synge sammen med mennesker som lever med demens, uanset om det er i en tidlig eller sen fase af sygdommen.Manualen er skrevet af musikterapeuter, som har lang erfaring i at stå for kor og fællessang med mennesker med demens, og som har undervist og forsket i sang og demens. De uddyber, hvor vigtigt det er at skabe en tryg ramme, at skabe fælles opmærksomhed og et givende samvær. Den tredeling i forståelsen af sang og demens går igen i kapitlerne om Ramme, Regulering og Relation og i tilrettelæggelsen af sangaktiviteten. Bogens indblik i forskning og teori knyttes til praksis med forslag, ideer og små fortællinger. Forfatterne introducerer desuden til nogle få udvalgte musikterapeutiske fagbegreber for at øge en fælles viden om, hvordan kor og fællessang tilrettelægges.Med forord af Lasse Skovgaard, programleder i Sangens Hus, og Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen

10 fortællinger: Vores forældre blev vores børn Forfatteren selv og 10 voksne børn fortæller her virkelighedsnært og ærligt om deres oplevelser og erfaringer som pårørende til syge og svækkede forældre. Personlige fortællinger til hjertet. Voksne børn trækker et stort læs af omsorg og pleje, når ældre mennesker rammes af demens eller anden svækkelse.Det kommer ikke uden omkostninger. I foråret 24 viste en undersøgelse, at pårørende påtager sig flere og flere opgaver, som påvirker både hverdag og arbejdsliv negativt.I bogen folder Lene Petersen en stribe historier ud fra virkeligheden, som rammer lige ind den aktuelle debat om omsorgen for vores ældre.Her fortæller hun dels sin egen families historie i forbindelse med, at hendes far blev ramt af demens. Dels har hun talt med 10 andre voksne børn, som er - eller har været - pårørende og omsorgsperson overfor deres forældre. Dermed udfolder bogen samlet set en stor buket af tankevækkende og rørende erfaringer med at være pårørende til svækkede forældre. I bogen beretter Lene Petersen i dagbogsagtige noter og små beskrivelser om livet og samværet med sin far. Fra de første tegn på, at noget er galt, til flytningen til demensplejehjem. Undervejs følger vi familiens famlen, og hvordan hun, hendes søstre og mor efterhånden begynder at navigere i kaos.I 10 samtaler fortæller både mænd og kvinder i anonymiseret form om deres oplevelser med at hjælpe deres forældre, fra de praktiske opgaver til koordinering med sundhedspersonale og kommunal hjemmepleje og om svære følelser.For prisen kan være høj. Flere føler, at de aldrig gør nok og har dårlig samvittighed. Bogen er særligt egnet for pårørende, der kan spejle sig i andres fortællinger, erfaringer og gode råd, som gives videre.Desuden kan plejepersonale og andre, der arbejder med ældre, få et dybt blik ind i hovederne og hjerterne på en gruppe pårørende, voksne børn. Forfatteren har tidligere skrevet bogen ”Tinas hjernestop” og skriver desuden klummer i Faglige Seniorers nyhedsbrev om at være pårørende datter til en demensramt far.

The go-to practical guide for ACT professionals working with clients with acquired brain injuries, and progressive neurological conditions. This book provides tools to help clients live alongside complex emotions associated with navigating social pressures, and emotional impact throughout their lives.

"Bringing together a range of innovative research, this book explores how people with dementia interact with others in a variety of social contexts, from everyday to clinical. It is ideal for scholars and students of sociolinguistics, interactional linguistics and conversation analysis, as well as professionals in clinical and care environments"--

Der amerikanische Fotograf, Schriftsteller und Dozent Russell Hart legt einen hochfokussierten fotografischen Essay über Erinnerungen vor und darüber, wie Demenz Identität und persönliche Geschichte zerstören kann. Gleichzeitig ist es eine intime Studie über einen alternden Elternteil anhand persönlicher Gegenstände und ihrer Umgebung.Die Fotografien entstanden im Haus von Harts Mutter, in dem sie über 40 Jahre gelebt hatte, bis sie aufgrund ihres kognitiven Verfalls nichtmehr dort bleiben konnte. Einige der Bilder zeigen die Innenräume des Hauses, als er es für den Verkauf ausräumte. Andere sind Nahaufnahmen von Hunderten von Kisten mit Gegenständen, die seine Mutter, eine krankhafte Sammlerin, aus praktischen und sentimentalen Gründen zusammengetragen hatte. Das Buch lässt Raum, eigene Erfahrungen mitder Pflege von Angehörigen wiederzuerkennen.

Det er ret overraskende, at der ikke findes særlig meget viden eller udgivet litteratur om mennesker med udviklingshæmning, ifølge forfatteren Anette Vinther Mortensen. Hun har udviklet en demensmodel, hvor hun præsenterer otte demenssymptomer, der kan opstå, når mennesker med udviklingshæmning rammes af demens. Den tager afsæt i mennesker med udviklingshæmning og demens - med særligt fokus på Downs syndrom. Demenssymptomerne er dog almengyldige, og bogens indhold er derfor også brugbart i den brede befolkning. Bogen klæder professionelle medarbejdere såvel som pårørende på til at være en aktiv del af den tidlige og essentielle opsporing af demens. En rettidig diagnose er central for, at mennesker med demens kan modtage den rette indsats, det rette sted. Bogen formidler viden og bidrager til kvalificeringen af såvel den aktuelle som den fremtidige pædagogiske faglige indsats. Bogens målgruppe er pædagoger, pårørende, medarbejdere inden for ældreområdet og diverse uddannelsesinstitutioner, der uddanner personale, der kommer i berøring med mennesker med demens – uanset deres kognitive funktionsniveau. Anette Vinther Mortensen er uddannet pædagog og har i de seneste ca 20 år arbejdet som socialpædagog indenfor specialområdet i forhold til borgere med udviklingshæmning og demens.

Flere mennesker udvikler demens eller er i risiko for at udvikle den. Den gode nyhed er, at demenssygdomme kan forebygges, hæmmes og bremses.I bogen “Demens” introducerer Norges førende demensforsker, professor Geir Selbæk, helt nye og hidtil ukendte risikofaktorer for at udvikle demens. Viden om sammenhængen mellem de enkelte livsstilsfaktorer og demensrisiko, hvorfor der er en sammenhæng, og hvordan du selv kan påvirke risikoen.Han demonstrerer, hvordan hver enkelt kan reducere disse risikofaktorer og dermed sænke chancerne for at udvikle kognitiv svækkelse. Der er meget, vi selv kan gøre for at forebygge demens, og forfatteren fokuserer især på otte afgørende faktorer, som vi kan forholde os til.Demens er en af ​​vor tids største folkesundhedsmæssige udfordringer, og forebyggelse af demens er et positivt budskab, men det involverer også svære etiske spørgsmål. Vejen fra videnskabelige resultater til den virkelige verden og ny behandling er ofte lang."Måske den bedste og vigtigste bog om den klynge af hjernelidelser, der falder ind under begrebet demens. 'Demens' rammer plet for alle, der frygter, kender nogen med eller selv oplever en tidlig demens". Jan Øyvind Helgesen, 6 stjerner i NettavisenGeir Selbæk har en Ph.d. i Geriatri fra Universitetet i Oslo og er kendt som Norges førende demensprofessor. Hans forskning i aldring fokuserer især på kognitiv svækkelse og demens. Selbæk er forskningsleder ved Nationalt Center for Aldring og Sundhed og blev i 2018 tildelt Demensforskningsprisen fra Landsforeningen for Folkesundhed.

In 2006, Daniel Gibbs, author of A Tattoo on my Brain: A Neurologist's Personal Battle against Alzheimer's Disease (soon to be a documentary produced by MTV.Paramount+), first noticed symptoms which he now knows to have been early signs of his Alzheimer's Disease. Daniel still writes every day, something he credits with keeping his mind sharper and his demons at bay. This book is a personal collection of essays written over the past two years that describe his own personal experiences, first treating patients with Alzheimer's, and now living with the disease himself. The book presents an up-to-date discussion of recent advances and setbacks in Alzheimer's research. Humane and hopeful, this book offers evidence-based information on how it may be possible even now to slow progression of the disease.

Dementia is one of the greatest challenges facing humanity in the 21st century. Responding to the global dementia challenge, however, affects more than humans alone. We live in a multi-species world but often think about dementia in mono-species ways. From the lab to the living room, other beings are "on the scene" and our relations with them affect how we understand, experience, and respond to dementia. Drawing on cutting-edge work across the social and biological sciences, this book offers readers the tools to respond to dementia in multi-species ways. By exploring a range of topics, from pathology to personhood, contributors highlight how thinking about dementia as a more-than-human phenomenon may enable new ways of responding to our global dementia challenge.

A thorough overview of research on aging-related cognitive conditions, with helpful resources for students, clinicians, and practitioners Population science addresses health from a community-based perspective, informing our understanding of the social determinants of health in diverse populations, with the goal of increasing health equity for all. Population Science Methods and Approaches to Aging and Alzheimer's Disease and Related Dementias Research aims to introduce readers to population health and health equity in the context of aging-related research. With an emphasis on minoritized, limited English proficient, and low-income communities, this book covers the conditions that lead to disparities in cognitive health as we age--and how those disparities might be addressed at a community level. Each of this book's edited chapters includes learning objectives and discussion questions to facilitate active learning. Readers will gain a foundational knowledge of the population science framework, as well as a newfound compassion and an understanding of meaningful next steps toward equity. Researchers and practitioners alike will discover new directions for reducing health disparities among older people and engaging in prevention for aging-related conditions.

A readable and practical guide to how the law applies to people with dementia, from diagnosis to end-of-life. This book will appeal to clinicians and practitioners that work with patients with dementia, including psychiatrists, primary care physicians, nurses, social workers and advocates.