Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ordet ’selvglad’ er mest et skældsord. Det er paradoksalt, når nu det at være glad for sig selv og være i balance er så vigtigt for at kunne møde omverdenen og andre mennesker med nærvær og åbent sind. Psykolog Lars J. Sørensen viser i denne bog, hvordan det at være glad for sig selv handler om at have en god og nærværende relation til sig selv, ligesom man kan have gode relationer til andre. Derfor er det netop relationerne og måden, vi er sammen på, der er i fokus i denne personlige og livskloge bog. SELVGLAD er psykologens bog om at blive og være menneske – og om menneskets livslange ægteskab med sig selv, på godt og ondt. Læsningen er en oplevelse, der giver nye indsigter og belyser vores udviklingsvej som mennesker. Omdrejningspunktet for denne inspirerende og tankevækkende bog er netop udviklingen og processerne snarere end selve målet.
DAT (Dialektisk Adfærds Terapi) er en ny metode til at hjælpe selvmordstruede og klienter med en borderline personlighedsforstyrrelse med at håndtere den udtalte emotionelle ustabilitet, tendensen til impulsstyret adfærd, identitetsforvirringen, de intense og ustabile forhold til andre samt den selvdestruktive adfærd. DAT ruster klienterne til at kunne handle i egen interesse, være udømmende til stede i nuet og ved hjælp af dialektikken i terapien skabe meningsfuldhed og glæde samt opnå en mere nuanceret opfattelse af eget liv.
Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) fokuserer på at lære deltagerne at foretage et enkelt, men radikalt skift i, hvordan de forholder sig til de tanker, følelser og kropsfornemmelser, der bidrager til tilbagefald ved depression. I bogen gives trinvise anvisninger på, hvordan man kan integrere meditationer, mindful bevægelse og kognitive interventioner i de strukturerede gruppesessioner. Deltagerne lærer at bryde fri af de vanemæssige og automatiske tanke- og kropsmønstre, der opstår, når de bliver deprimerede, og at forebygge, at disse mønstre løber løbsk. Bogen giver også klinikere vejledning i, hvordan de selv kan praktisere mindfulness – en vigtig forudsætning for at kunne formidle det til andre. Der præsenteres aktuelle resultater fra en lang række studier af MBKT’s virkningsfuldhed og de underliggende mekanismer, herunder studier af tilpassede versioner til behandling af andre psykiske og fysiske helbredsproblemer end depression. ”Denne bog har revolutioneret ikke blot behandlingen af depression, men hele psykoterapien som felt, bragt mindfulness-praksis ind i behandlingen af mange forstyrrelser og motiveret en eksplosion af forskning. Denne udgave rummer detaljerede retningslinjer for anvendelse af terapiformen, som er udviklet og videreudviklet gennem ti års erfaring. Den beskriver også den voksende mængde af dokumentation, der taler til fordel for mindfulness-baserede interventioner. Et ’must’ for klinikere og forskere.” Susan Nolen-Hoeksema, Yale University”Som fagbog og især som behandlingsmanual sætter den nye standarder for autentisk, tro og relationel tilgang, ikke bare i sin struktur, men, endnu vigtigere, i sin tone – med andre ord i sin relation med både læseren og emnet.” Jon Kabat-Zinn i bogens forord ” Jeg vil ønske læseren god fornøjelse med en af de efter min mening allerbedste bøger om den kliniske anvendelse af mindfulness-baseret psykologisk intervention.” Jacob Piet i bogens forord
Denne vidtfavnende, kloge og praksisbaserede bog viser, hvordan man i praksis kan benytte narrative ideer i traumebehandling af voksne, par og/eller børn. Bogens bidrag er hentet fra hele verden og dens fokus er, at ingen mennesker er passive modtagere af svigt, overgreb, tortur eller andre former for traumatiserende handlinger; mennesker vil altid møde traumatiserende begivenheder med en modhandling.Bogen viser, hvordan terapeutisk arbejde med traumatiserede mennesker i væsentlig grad handler om genetablering af personens relation til sig selv og fornemmelse af sig selv i lyset af de traumatiske oplevelser. Bl.a. bidrager den australske terapeut Michael White, der mere end nogen anden har sat sig for at koble hukommelsesteori, udviklingspsykologi og terapeutiske metoder til en praksis, der med uendelig respekt for menneskers viden og færdigheder i relation til deres eget liv kan hjælpe mennesker fri af de traumatiske oplevelsers fortsatte negative indflydelse på deres liv.
Kan psykedeliske stoffer være en måde at tænke anderledes om dødsangst, depression og alderdom på? Ja, kan de ændre vores syn på verden? Michael Pollan tager os på en gribende og fascinerende rejse fra genkomsten af psilocybin og LSD i psykiatrisk forskning og ud mod sindets horisonter og muligheder.Da LSD blev opdaget i 1940’erne, troede lægerne, de stod på tærsklen af en psykologisk revolution. De så overvældende resultater i behandlingen af lidelser som afhængighed og depression – og mulighed for at bruge de psykedeliske stoffer til at undersøge bevidsthedens mysterier. Men optimismen varede ikke ved. Da ungdomsoprøret rullede ind over USA i 1960’erne, blev de psykedeliske stoffer koblet til modkulturen og presset ud af universiteterne og politisk under jorden. I 40 år turde ingen tage forskningen op.Lige indtil et umage par – en Silicon Valley-ingeniør der bor i en skov og en højt estimeret, ranglet professor med hang til meditation – i 2006 fik godkendt et studie på det prestigefyldte universitet Johns Hopkins.I dag er en stille, men gennemgribende revolution i gang. Studier viser, at dødeligt syge kræftpatienter kan håndtere deres dødsangst efter at være guidet af en psykolog gennem en psilocybinoplevelse. USA’s og EU’s lægemiddelmyndigheder finansierer enorme studier i psykedeliske stoffer, fordi man håber, de kan afhjælpe den truende depressionsbølge, der er ved at slå ind over den vestlige verden. I London er det første center for psykedelisk forskning åbnet. Og på Rigshospitalet undersøger man effekterne på hjernen.I ‘Din foranderlige bevidsthed’ fortæller Michael Pollan på varm, uhelbredeligt nysgerrig og sober vis historien om de psykedeliske stoffer. Han beskriver, hvad der skete, da det første forskningskapitel blev fortrængt, og hvordan det andet folder sig ud lige nu. Han tager os på en rejse ind i en verden af psykologer, shamaner og svampejægere, der beretter om exceptionelle oplevelser med dyb og forandrende effekt. Kigger med i hjernescanneren, når forskerne viser, hvordan det netværk i hjernen, der er knyttet til vores selv, dæmpes. Og endelig prøver han (for første gang i en alder af næsten 60) stofferne selv.En rapport fra det, der meget vel kan være fremtiden for vores psykologi og vores forskning i bevidsthed.
Compassionfokuseret terapi er et felt i hastig udvikling. Forskningen i de gode effekter ved at udvikle medfølelse eller compassion har taget fart i de seneste årtier, hvor udviklingen af compassion er blevet et vigtigt terapeutisk mål og fokus. Denne bog er en klassiker på feltet og er skrevet af den britiske professor i psykologi Paul Gilbert (f. 1951), som er grundlæggeren af compassionfokuseret terapi (CFT), der lægger vægt på arbejdet med at udvikle medfølelse og compassion for sig selv og andre for derigennem at øge den enkeltes trivsel og styrke vejen til helbredelse og recovery. I bogen forklarer Gilbert, hvordan compassionfokuseret terapi adskiller sig fra andre former for kognitiv adfærdsterapi. Ud fra 30 hovedpunkter undersøger Gilbert de grundlæggende principper for compassionfokuseret terapi og giver en detaljeret beskrivelse af aspekterne ved compassion, som det anvendes i CFT. Bogen falder i to dele – Teori og Compassion i praksis – og giver en klar vejledning i de særlige elementer i CFT. Compassionfokuseret terapi henvender sig til studerende, terapeuter og andre professionelle, der enten selv eller i et formaliseret uddannelsesforløb ønsker at lære mere om compassionfokuseret terapi.
Denne bog er til dig, der har et kompliceret forhold til dine voksne børn. Måske har I mistet kontakten? Måske føler du dig låst fast i en konflikt, i skuffede forventninger eller i følelsen af, at respekten er forsvundet? Der er hjælp at hente.Familiefred med dine voksne børn tager fat på et tabubelagt emne, som mange går alene med i årevis. Bogen sætter fokus på de problemer, der kan ligge til grund for konflikter og brud mellem forældre og deres voksne børn. Det kan være uforløst vrede, den svære løsrivelse, håndtering af skilsmisse og stedforældre samt psykisk sygdom og misbrug.I bogen fortæller en række forældre deres gribende personlige historier om, hvordan det er at miste kontakten til sit voksne barn – og måske også til børnebørnene.Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard forklarer mekanismerne bag de forskellige typer konflikter mellem forældre og deres voksne børn og giver gode råd til, hvordan man kan arbejde med at løse konflikterne og finde fred med situationen. Både når der er håb om forsoning, og når der ikke er.Bogen indeholder også en række samtaler, hvor Katrine Krebs taler med biskop Tine Lindhardt, sociolog Henrik Dahl og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om familiens rolle for den enkelte, i samfundet – nu og i fremtiden.Af samme forfattere er tidligere udkommet FamilieFred med dine forældre. Se mere om bøgerne og forfatterne bag på FamilieFred.dk.
Daniel Siegel udviklede for år tilbage termen ‘mindsight’ for at kunne beskrive det innovative samspil mellem neurologi og psykoterapi. Angst og depression, skamfølelse og manglende selvværd, OCD og traumatiske erindringer – de fleste af os har en mental ‘fælde’, der forårsager tilbagevendende konflikter i vores liv og vore forhold, Daniel Siegel trækker på den nyeste forskning, interaktive eksempler og case stories fra sin praksis som kliniker og viser os, hvordan vi kan praktisere mindsight og undgå at falde i disse fælder. Daniel Siegel fortæller med varme og humor, hvorledes det at observere, hvordan vores sind arbejder, gør det muligt for os at forstå, hvorfor vi tænker, føler og agerer sådan, som vi gør, og viser os, hvordan vi i bogstavelig forstand kan ændre vores hjernebaner. Mindsight dokumenterer, at vi alle – på alle livsstadier – har mulighed for at transformere vores tænkning, velbefindende og forhold til andre.
Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi giver på en klar og enkel måde svar på generelle spørgsmål om, hvad angst er, hvordan den viser sig, hvorfor den opstår, samt hvordan den kan behandles og sætter fokus på de to angstlidelser, som flest søger behandling for - panikangst og socialfobi.Bogen byder på en grundig gennemgang af de kognitive behandlingsmetoder - metoder, som arbejder med at opspore, undersøge og bekæmpe de negative tankemønstre, der udløser og fastholder angsten. Bogen indeholder også konkrete eksempler, skemaer og træningsøvelser, som kan være en hjælp både for dem, der selv prøver at komme angsten til livs og for dem, der modtager kognitiv terapi for deres angstlidelse.Esben Hougaard er forfatter til bogen, men en række personer har bidraget i kraft af samarbejdet ved Klinik for Angst- og Tvangslidelser ved Psykiatrisk Hospital i Aarhus. Det drejer sig om bl.a. Nicole Rosenberg, Mikkel Arendt, Birgit Bennedsen, Signe Jensen og Charlotte Juul Sørensen.Denne bog er en ændret og videreudviklet udgave af bogen Kognitiv behandling af angst og panik fra 1997.
Er du fanget i lykkefælden – som så mange andre?Den måde, de fleste af os jagter lykken på, er faktisk med til at gøre os ulykkelige og gøde jorden for stress, angst, nervøsitet og depression, mener Russ Harris. Han præsenterer i denne gennemreviderede og opdaterede udgave af LYKKEFÆLDEN – der er en bestseller i hele verden – hvordan du kan komme ud af lykkefælden og opleve større tilfredshed og mening i dit liv.Bogen bygger på metoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som er en anerkendt og forskningsbaseret metode til at styrke trivslen i livet.LYKKEFÆLDEN indeholder teknikker og øvelser som hjælper dig med at:• Reducere stress og bekymring• Håndtere ubehagelige tanker og følelser på en mere effektiv måde• Bryde selvdestruktive mønstre og vaner• Overvinde usikkerhed og manglende tro på dig selv• Skabe et rigt, tilfredsstillende og meningsfuldt livBogen er for alle – fra topledere til salgsmedarbejdere, pædagoger til forskere, astronauter til pensionister. Uanset, om du mangler troen på dig selv, lider af en sygdom, opleversmerte eller sorg, har en stresset hverdag eller har psykiske problemer, så kan du lære, hvordan du skaber en indre og mere stabil lykkefølelse.
The essential guide to mental health from the bestselling author of THE SCHOOL OF LIFE. De Botton follows the arc from mental crisis and collapse to convalescence and recovery. Written with kindness, knowledge and sympathy, it is both a practical guide and a source of consolation and companionship in what might be our most anguished moments.
I denne rundrejse i børn og unges liv opdager du, at alt, vi gør (eller ikke gør), har afledte effekter. Anette Prehn viser, hvordan de talrige innovationer, vi hastigt integrerer i vores liv, reelt kan betyde tab. Særligt når mange mennesker træffer lignende valg samtidig. Tag skyklapperne af og se de markante følgevirkninger af algoritmer, hyppig fotografering, eliteidræt og en udbredt stempeltrang. Få også øjnene op for, hvad trykte ordbøger, fællessang, ordentlig sengetid, naturoplevelser, sociale færdselsregler og læsning kan gøre af godt for børn og unge. Få konkret inspiration til at træffe værdibaserede valg, der styrker livsmestringen. Bogen henvender sig til alle, der er forældre, eller som har med børn og unge at gøre. En ting er sikkert: Du provokeres til at forholde dig på nye måder til de ringe i vandet, der skabes af menneskers adfærdsvalg. Men åbn kun bogen, hvis du tør udvide dit synsfelt i verden. Der bliver nemlig et før og et efter.
I denne vejledning til det meget roste træningsmateriale Gode Tanker - Gode følelser uddybes processerne i kognitiv adfærdsterapi med børn og unge, herunder temaerne at påbegynde kognitiv adfærdsterapi med børn, individuel caseformulering, sokratiske spørgsmål, hvordan man bedst inddrager forældrene samt præsentation af virkningsfulde metoder i forhold til børn.Bogen indeholder yderligere arbejdsark til brug ved terapi med børn og forældre. Arbejdsarkene er til fri kopiering og kan endvidere hentes på internettet.
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en psykisk sygdom, der kan opstå efter voldsomme begivenheder, som man enten har været involveret i eller vidne til. Det kan fx være overfald, voldtægt, trafikulykke eller krig og naturkatastrofer. Mange får bearbejdet oplevelsen af at have været i livsfare eller at have mistet kontrollen og lever videre uden mén. Men hos nogle sætter oplevelsen sig fast. Har du PTSD, plages du af genoplevelser i form af billeder, tanker eller følelser om den traumatiske hændelse. Du vil typisk undgå tanker, ting, steder og personer, der minder dig om det, der skete, fordi det udløser angst, sorg, skyld og skam. Men sådan en undvigelsesmanøvre vedligeholder på længere sigt symptomerne på PTSD. “Kom over dit livs traume” er en selvhjælpsbog til mennesker med mild til moderat PTSD. Bogens metode er inspireret af den evidensbaserede PTSD-behandling “Prolonged Exposure”, der er udviklet af den amerikanske professor Edna Foa. Gennem bogens 11-ugers program vil du lære, hvordan du konfronterer symptomerne på PTSD på en systematisk og tryg måde. Du vil få konkrete anvisninger til, hvordan du kan bearbejde ubehagelige erindringer om traumet, så de ikke plager dig i hverdagen. På den made vil du opleve færre symptomer. Bogens første del beskriver mekanismerne bag PTSD, mens anden del guider dig gennem det 11 uger lange forløb. Derudover er der gode råd til dine pårørende. Også fagprofessionelle kan finde inspiration til nye måder at hjælpe klienter med PTSD på.
Velkommen til den første bog på det europæiske marked, som beskriver, hvad begrebet Naturbaseret psykoterapi er. Det er en højaktuel metode, beskrevet i et bredspektret værk, som både er historisk, fordi den inddrager de store tænkere gennem tiden og sideløbende evaluerer evolutionspsykologien, i tråd med at den også bringer både humanismen og eksistentialismen på banen for at indramme hele denne begrebsverden på en undersøgende og perspektiverende måde. Den er naturvidenskabelig, med mange brugbare fagtekniske informationer, og den er filosofisk på et tankevækkende og vedkommende abstraktionsniveau. Den er også en praktisk indføring i kroppens forskellige motoriske og biokemiske egenskaber, med indgående beskrivelser af dens funktion og udbytte, i forhold til at bevæge sig rundt i naturen. Bogens centrale plot er, at vi må arbejde samvittighedsfuldt med os selv for at kunne reetablere forbindelsen til naturen. Uddrag af bogen Hvad er så naturbaseret psykoterapi? Det er en retning hvor man søger at danne og udvikle sin naturbevidsthed. Der tilstræbes at opdyrke en erkendelse af, at vi alle er en del af naturen. Derfor søger retningen at integrere forståelsen af den eksistentialistiske og transpersonelle psykoterapi, såvel som den kropsorienterede psykoterapi og den systemiske psykoterapi. Om forfatterneDavid BR Camacho er psykoterapeut, forfatter og naturterapeut. Robert S. Ehlers er forfatter, billedkunstner og korrekturlæser. Sanne Rimpler er fysioterapeut, psykoterapeut og naturterapeut.
Mange mennesker har haft traumatisk oplevelser og lever i dag med symptomerne efter dem. Bogen viser, hvordan man kan leve et godt og meningsfuldt liv med symptomerne – hvordan lidelse og lykke kan eksistere samtidig.Det handler ikke om at fjerne traumesymptomerne. Vi skal derimod lære at leve et lykkeligt liv med dem. Grundlæggende handler det om at gøre op med forestillingen om, at lidelse udelukker lykke. De to ting kan godt gå hånd i hånd, når vi kigger nærmere på: Hvilke værdier skal forme overleverens liv? Der skal ikke fjernes eller fikses, det drejer sig derimod om at skabe mening og livskraft. Terapien skal handle om livet fremadrettet. ACT (Acceptance and Commitment Therapy) præsenteres som den fleksible tilgang, der kan hjælpe overleveren med at skabe mening og livskraft.Bogen præsenterer en ny tilgang til traumesymptomer. Den viser, hvordan symptomerne kan påvirke både individet, familier i flere generationer og hele samfund. Psykolog og forfatter Anne Agerbo tager udgangspunkt i samtaler med sin farfar – en dansk politimand, der tilbage i 1944 var KZ-fange.Bogen henvender sig til psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere, fysioterapeuter, læger, sygeplejersker og alle andre, der møder folk med traumer i deres professionelle virke. Den kan også bruges som selvhjælpsbog af folk, der ønsker at blive klogere på egne traumer, og hvordan man kan arbejde med dem.Anne Agerbo er privatpraktiserende psykolog. Hun ejer firmaet Act in Life og vidensfællesskabet traumeviden.dk. Hun har en omfattende erfaring inden for supervision, undervisning, coaching og terapi og arbejder med ACT med inddragelse af mindfulness, storytelling og narrative elementer.
I stedet for at søge forklaringer i samfund, biologi og kultur eller give personlig patologi skylden fremsætter forfatteren den hypotese, at mange menneskelige problemer er naturlige biprodukter af de paradokser og vilkår, som kendetegner den menneskelige eksistens. Terapi og psykologisk rådgivning fremstilles som en proces, der sætter den enkelte i stand til på en frugtbar måde at komme overens med og leve sit liv, som det er, med alle dets iboende modsigelser.Bogen henvender sig til praktisk arbejdende psykologer og psykoterapeuter, men også til andre fagfolk, der beskæftiger sig med rådgivning og vejledning, f.eks. socialrådgivere, præster og studievejledere.Emmy van Deurzen-Smith er psykolog, psykoterapeut og filosof.
Om de fem hovedretningers baggrund, det teoretiske grundlag, terapiens udformning og struktur, undersøgelsesmetoder samt om terapeutiske forandringsprocesser og med illustrerede eksempler fra praksis.Bogen samler trådene i dette brogede felt og giver indsigt i og overblik over, hvordan man kan skabe forandring.Psykoterapiens hovedtraditioner er skrevet i et enkelt sprog med forklaring af særlige fagudtryk. Den henvender sig til psykologistuderende samt til alle, der interesserer sig for psykoterapi.
LÆR AT SKABE METAKOGNITIVE GRUPPEFORLØB"Gruppeforløb med metakognitiv terapi" henvender sig til fagpersoner med kendskab til metakognitiv terapi. Bogen er tænkt som en hjælp eller inspiration til terapeuten, der ønsker at strukturere et færdigt gruppeforløb inden for metoden. Undervejs i bogen får terapeuten huskelister, refleksioner over fordele og ulemper ved gruppeforløb samt en guide til, hvordan et forløb på seks sessioner kan struktureres. Med gruppeforløb kan man som terapeut nå endnu flere mennesker, som har brug for hjælp, og samtidig få nye perspektiver på sit fag.TIDENS NYE TERAPIMETODEDen metakognitive terapi er en del af den tredje bølge af kognitive terapier. Inden for metoden fokuserer man på selvstyring af tankeprocesser frem for tankernes indhold. Metoden er specielt velegnet til behandling af forskellige former for angstlidelser som for eksempel generaliseret angst, social angst og OCD samt depression og stress. Den metakognitive metode er ikke bare en skånsom og effektiv metode i individuelle klientforløb. Den egner sig også til grupper, hvor metoden kan bruges på tværs af psykiske problematikker. Deltagerne træder ind i et læringsrum og lærer at overføre metoden til deres eget liv – ikke kun ud fra deres egen historie, men også ved at se andre deltageres problemstillinger. Hver session indeholder en køreplan til terapeuten med:- En oversigt over sessionens temaer- Forslag til, hvordan man bedst introducerer vigtige begreber til deltagerne- Øvelser- Arbejdsark til deltagerneOM FORFATTERENLinda Burlan Sørensen er autoriseret klinisk psykolog og specialist i psykoterapi og supervision. I årene 2014-2015 uddannede hun sig i metakognitiv terapi ved MCT Institute i Manchester. Siden har hun løbende videreuddannet sig. Hun er indehaver af Neokognitivt Institut i København, der tilbyder metakognitiv terapi samt kurser, uddannelser og supervision for fagpersoner. Derudover er Linda Burlan Sørensen forfatter til bøgerne "Fængslende tanker – kontrollér tankemylderet med metakognitiv terapi" (2018) og "Stressbehandling med metakognitiv terapi – en håndbog for terapeuter" (2019).
Med praksisnære beskrivelser af det krisesykologiske arbejdsfelt formidles konkrete råd og indspark til arbejdet med kriser. Krisepsykologi er et fagområde, som kun i lille grad er belyst fra e praktisk og erfaringsbaseret ståsted.Bogens mange kapitler viser spændet i krisepsykologisk arbejde. Her beskrives bl.a. opbygning af kommunalt kriseberedskab og ledelse under organisatoriske kriser, social netværksstøtte og kollektivt arbejde efter katastrofer. Bogen handler om at miste et barn, om børn og familievold, om psykologisk støtte ved testning for genetisk sygdom og om at formidle et dødsbudskab; og hvordan fagfolk påvirkes af at arbejde med kriser og katastrofer over tid.
En introduktion til hvordan fysiske symptomer og følelser kan hænge sammen gennem den Psykosomatiske Traumemodel og et opslagsværk over en lang række symptomer og hvad der er den følelsesmæssige årsag bag.
Ny gennemrevideret udgave af klassikeren i den danske psykologiske litteratur. Esben Hougaards store oversigtsværk om psykoterapi udkom første gang i 1996 med en revideret udgave fra 2004. Denne 3. udgave af bogen er gennemgribende revideret og videnskabeligt opdateret med den nyeste forskning. Bogen er et forsøg på at gøre status over videnskabelige indfaldsvinkler til psykoterapi.Bogen giver en samlet, integrativ oversigt over psykoterapiområdet, der går på tværs af de traditionelle terapiretninger. Det er en grundantagelse, at adfærd, kognition, emotion og interpersonelle relationer er centrale psykiske systemer i forbindelse med psykoterapi, og at de terapeutiske hovedskoler yder forskellige bidrag i forbindelse med særlige psykiske systemer. Bogens hovedtemaer er:* Hvad er psykoterapi?* Terapeutiske skoledannelser* Empirisk udforskning af psykoterapi* Forskningsoplyst psykoterapi* Uddannelse og træning af psykoterapeuter* Forholdet mellem videnskab og praksis* Nonspecificitetsantagelsen i psykoterapi* Forventninger og psykoterapi* Det terapeutiske forhold* Terapeutiske metoder rettet mod klientens problemadfærd* Emotioner i psykoterapi* Psykoterapi, interaktion og interpersonelle relationer* Indsigt og psykoterapi* Integrative bestræbelser og differentiel psykoterapiEsben Hougaard er professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
DAT er en bredt baseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandling, der oprindelig er udviklet til kronisk selvmordstruede personer diagnosticeret med emotionelt ustabil personlighedsstruktur (borderline personality disorder, BPD). DAT består af en kombination af individuel psykoterapi, gruppebaseret færdighedstræning, telefoncoaching og et vejledningsteam og var den første form for psykoterapi, der i kontrollerede forsøg viste sig at have effekt for mennesker med BPD. Siden er der gennemført en række kliniske forsøg, som har demonstreret tilgangens effekt, ikke blot for BPD, men også for en lang række andre forstyrrelser og problemer, herunder både følelsesmæssig underkontrol og overkontrol og tilhørende kognitive og adfærdsmæssige mønstre.DAT - Dialektisk Adfærdsterapi. Færdighedstræning består af to bøger: DAT Manual (650 sider) og DAT Kursusark & Arbejdsark (440 sider).Der er fire primære DAT-færdighedstræningsmoduler: Mindfulnessfærdigheder, Relationsfærdigheder, færdigheder i Følelsesregulering samt Hold ud-færdigheder. Inden for disse fire moduler er der tilføjet nye færdigheder, bl.a. et afsnit om at undervise i mindfulness fra forskellige synsvinkler og afsnit om færdigheder i at finde og opbygge de relationer, man ønsker, og at afbryde relationer, man ikke ønsker.De mange kursusinstruktioner, kursusark og arbejdsark - der er blevet brugt i mere end to årtier af tusindvis af terapeuter og klienter over hele verden - har gennemgået en betydelig revision og er blevet udvidet, så de afspejler seneste forskning og kliniske fremskridt.Forfatteren, Marsha M. Linehan, har grundlagt og videreudviklet dialektisk adfærdsterapi (DAT). Hun er professor i psykologi, psykiatri og adfærdsvidenskab samt leder af Behavioral Research and Therapy Clinics ved Washington University. Hun er zen-mester og underviser i mindfulness og kontemplativ praksis for sundhedspersonale.
Bekymringer er menneskelige, forståelige og også nyttige indimellem. Men de kan også svække dine muligheder for at leve fuldt ud. For nogle er advarselslamperne altid tændt, og livet bliver en udmattende kamp mod truende problemer og farer. Anna Kåver giver dig viden om bekymringer fra tre forskellige perspektiver: det eksistentielle, det psykologiske og det biologiske. Hun lægger op til selvrefleksion og viser, hvordan vi på en god måde kan forholde sig til vores sårbarhed og livets indbyggede usikkerhed. Forfatteren rykker også lidt ved grænserne for din tryghedszone for at styrke dit selvværd. Håbet er, at du kan lære dine særlige bekymringer bedre at kende – og holde fast i de kloge bekymringer og give slip på de giftige. Anna Kåver er autoriseret psykolog, læge, psykoterapeut, specialist i klinisk psykologi, underviser i kognitiv adfærdsterapi og forfatter til flere bøger, hvoraf flere er oversat til dansk.
Alle kender til at blive genert eller pinligt berørt i sociale situationer. Men for nogle fylder den sociale angst så meget, at det i betydelig grad indskrænker deres hverdag. Personer med social angst kan blive bange for at opføre sig dumt, blive afsløret, ydmyget eller kritiseret. Social angst findes i mange grader – fra let generthed til angst, der er så voldsom, at det er svært at være sammen med andre mennesker. De fleste mennesker med social angst kan få det bedre ved at følge et selvhjælpsprogram som det, du finder i denne bog. Selvhjælpsprogrammet i SOCIAL ANGST består af otte moduler, hvor du trin for trin kan arbejde med at håndtere eller overvinde din sociale angst. Metoden bygger på kognitiv terapi, hvor man arbejder med at undersøge og ændre de negative tankemønstre, som udløser og vedligeholder angsten. Samtidig arbejder man med at øve sig i at udsætte sig for de angstfremkaldende situationer gennem såkaldt eksponering. Selv om det kan være fristende bare at undgå de situationer, der udløser angsten, fører dette ofte til store indskrænkninger i ens liv. Målrettet gennemførelse af programmets øvelser kan være vejen til at slippe af med angsten og få et bedre liv i samværet med andre mennesker. Bogens program er udviklet af professor i klinisk psykologi Esben Hougaard og psykolog Mikkel Arendt, der er førende eksperter i angstbehandling herhjemme.
Livskriser opstår på alle tidspunkter i livet, når det kan være svært at finde ud af, hvad man vil med livet. Efter at være kommet igennem en livskrise er man bedre rustet til resten af livet.Bogen er en dansk psykologs nutidige tolkning og definering af en eksistentialistisk psykologi med udgangspunkt i den eksistentielle livskrise. I bogen stilles fokus på de mange eksistentielle dilemmaer, der kan fremkalde livskriser for os alle. I bogen er anvisninger til, hvordan man kommer videre.Bogen er skrevet i et direkte sprog og henvender sig til interesserede i livskriser og eksistentialistisk psykologi samt til studerende på psykolog-, lærer-, sygeplejerske-, pædagog- og socialrådgiverstudierne og andre humanistiske uddannelser.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Neuroaffektiv psykoterapi med børn omsætter teorien til det psykoterapeutiske arbejde med spædbørn, børn og familier og præsenterer en variation af metoder, som alle har betydning for udvikling på forskellige niveauer i barnets nervesystem. Bogens røde tråd er at beskrive forskellige systematiserede metoder til børne- og familiebehandling ud fra den grundlæggende udviklingspsykologiske forståelse, at det er andres anerkendelse, som former selvet, og det er gennem andres anerkendelse, at man etablerer en bevidsthed om sig selv. Forskellige psykologiske behandlingsmetoder kan føre til psykisk udvikling hos barnet. Barnets udvikling skal stimuleres netop dér, hvor den nærmeste udviklingszone er, og det er vigtigt at vide, om barnets primære omsorgspersoner er i stand til at støtte udviklingen derfra. Udvikling af en moden personlighedsstruktur skabes i første omgang gennem samspillet med de nære tilknytningspersoner. Bogen samler udenlandske og danske forfatteres bidrag, der alle forholder sig til psykoterapi med børn og familier ud fra en kompleks forståelse af personlighedsudvikling som en gensidig proces mellem neurobiologi og relationel regulering. Bogen er inddelt i fire dele, Generelle principper for neuroaffektiv psykoterapi, Spædbarnsterapi, Børneterapi og Familiebehandling, og henvender sig til psykologer, psykiatere, psykoterapeuter, pædagoger og andre fagpersoner, der indgår i familiebehandling og relations- og miljøbehandling med børn. Susan Hart er psykolog og har tidligere udgivet bøgerne Dissociationsfænomener (2011), Den følsomme hjerne (2009), Hjerne, samhørighed, personlighed (2006), Betydningen af samhørighed (2006) og sammen med Rikke Schwartz Fra interaktion til relation (2008). Susan Hart har derudover skrevet artikler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og afholder kurser i emnet. Bogens udenlandske bidrag er oversat fra engelsk og norsk af Dorte Herholdt Silver.
Dette er en grundig indføringsbog i familieterapi og familieteori. Den præsenterer i et lettilgængeligt sprog bredden i den del af familieterapifeltet, som bygger på systemteori, kommunikationsteori og postmoderne filosofi.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.