Historie og arkæologi

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst. Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.

Tidehverv blev til i protest mod den sentimentaliserede og mere og mere inderlige og kælne kristendom, der havde vundet indpas i de første årtier i det tyvende århundrede. Målet, stærkt inspireret af Luther og Kierkegaard, var en kirke, der koncentrerede sig om forkyndelsen af evangeliet frem for at dyrke fromhed og gode gerninger. Det skete med fynd og klem og stor selvsikkerhed, og det var ikke helt tilfældigt, at en udbredt definition af Tidehverv lød: ”Gud er alt, jeg er intet, og du er idiot.” Konfrontationskurs er en veloplagt historie om den teologiske bevægelse Tidehverv og dens udvikling, fra dens grundlæggelse i 1926 til nu.

Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Havebyen, The Garden City, var en idé, der opstod i Englandomkring 1900 som reaktion mod industribyernes stenørken.Havebyen skulle være planlagte, grønne og smukke byer, frifor slum og jordspekulation. Idéen gik sin sejrsgang over heleverden og var med til at skabe den moderne byplanlægning.Idéen kom til Danmark i 1911-12 med Grøndalsvænge i Københavnog Gerthasminde i Odense som nogle af de første –men samme drøm om den grønne by lå også bag byggeforeningernefra samme tid.Havebyen er den første beskrivelse af havebyens historie iDanmark. Samtidig beskriver forfatterne alle 25 danske havebyer,hvor de har dokumenteret arkitektur, havekultur og fællesskaberfør og nu.Havebyen er den første bog, der ser på havebyer på tværs afgrænserne, og den præsenterer en række eksempler på havebyeri England, Tyskland og andre lande. For havebyen varikke bare en engelsk idé, der blev kopieret i andre lande.Havebyerne fik i hvert land deres særpræg med basis i nationaletraditioner for bygnings- og havekultur.Havebyen er også et debatindlæg om fremtidens byer. Degamle havebyer er stadig attraktive alternativer i den modernestorby. Rundt om i Europa diskuterer man nu havebyen somen alternativ model for fremtidens mere grønne og bæredygtigebyer. Også herhjemme er der en ny interesse for at byggeoverskuelige enheder i menneskelig skala med rod i traditionen.Måske kan vi lade os inspirere af havebyerne?Bogen er rigt illustreret både med historiske fotos og smukkenyoptagne fotografier.

DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

Dette er bogen om, hvad historien er, og hvad den ikke er. Det er en historie om historiefagets og historiefortællingens udvikling. Erling Sandmo forsøger at besvare de grundlæggende spørgsmål, som enhver der beskæftiger sig med historie bakser med: Hvorfor er vi interesseret i historie? Hvordan kan vi vide noget sikkert om historien? Hvorfor skal der skrives historiske værker?Gennem en række fascinerende eksempler viser Sandmo, hvordan historikerne har arbejdet gennem tiden: Heroiske hærførere, der vil forme deres eftermæle. Religiøse historikeres håndtering af en verden i opløsning, søuhyrer, dæmonuddrivere og meget mere. Han vil forstå hvordan og hvorfor fortidens mennesker var forskellige fra os, og han viser, hvordan både fortidens og nutidens historikere arbejder med kilder for at finde svar.Bogen er en grundlæggende indføring i historiefagets historie, metode og teori.”En fornøjelse for enhver, der interesserer sig for historie, og uomgængelig for den, der har lyst til at forsøge at aflure faget dets hemmeligheder.”***** - Politiken

Henriette Harris, kendt for sin anmelderroste ”Berlin Berlin”, der kom i 2009 og stadig er en eftertragtet guide for dem, der virkelig vil lære den tyske hovedstad at kende, inviterer i sin nye bog læserne med til seks tyske byer. Harris rejser både i det gamle øst og i det nye vest og tager os med til byerne Lübeck, München, Weimar, Leipzig, Bonn og Frankfurt am Main. For Tyskland er ikke bare Berlin. Tyskland er Europas største land, og et land, hvor fortid og nutid krydses tydeligere og trækker dybere spor end andre steder. Harris har rejst Tyskland tyndt og fortæller skæve, interessante, morsomme og alvorlige historier om mennesker, der er knyttet til steder, som er gået over i historien. Gennem sine mange møder med mennesker, både afdøde og nulevende, folder Harris også i denne bog historien ud og giver stumme rejseindtryk mæle. Og de seks udvalgte byer er alle en rejse værd! Hver by har i Harris’ bog et kulturhistorisk tema. I München er det den moderne kunst. I Weimar oplever vi byens vanskelige balancegang mellem glorværdig national stolthed og afgrundsdyb gru, mellem Goethe og Schiller på den ene side og den berygtede koncentrationslejr Buchenwald på den anden. I Leipzig fortæller Harris om den fredelige revolution i 1989 og om byens fornemme status som musikby. I Bonn, den vesttyske Forbundsrepubliks hovedstad indtil 1999, ånder fortidens glans stadig den besøgende i nakken. Muslimer udfordrer og beriger den tidligere hovedstad, og Harris ser på integrationen af de mennesker, der i dag udgør ti procent af byens befolkning. I Lübeck er perspektivet selvfølgelig Thomas Manns Nobelprissaga ”Huset Buddenbrook” og den driftige hansestad, der også var Manns oprindelse. I Frankfurt am Main får vi et indblik i byens jødiske kultur i dag og i den fortid, som er til stede over alt i byen. I ”Tyskland er et land for voksne” skriver Harris skarpt og veloplagt og med sin nysgerrighed og formidable evne til at komme ind på de væsentlige – både de mest spændende og ofte også de mest problematiske og smertelige – sider af de byer, hun besøger, åbner hun læserens øjne for det moderne Tysklands mangfoldighed.

Året er 1948 og Anden Verdenskrig er slut. Den flabede, hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther er kommet helskindet gennem krigen. Og i det sønderbombede Berlin, hvor spændingerne mellem de vestlige stormagter og Sovjetunionen er voksende, forsøger Gunther at videreføre sin virksomhed som privatdetektiv. Han får til opgave at opklare et mord på en amerikansk officer i Wien, men opdager hurtigt, at han har stukket hænderne i en hvepserede, der summer af gamle nazispidser samt russiske og amerikanske agenter. Et tysk rekviem er tredje bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Et hovedværk i moderne krimilitteratur. Det er morbid underholdning, alternativ historieskrivning og dyb pessimisme på sjældent højt plan." Berlingske Tidende "Uden tvivl et af de mest engagerende og vellykkede forsøg på at bruge en velprøvet underholdningsgenre på provokerende og tankevækkende vis." Jyllands-Posten "Den er spændingsfyldt, den oser af atmosfære, og den er befolket med personer, der hver på deres måde forsøger at tackle oplevelserne under krigen. Hvor er det dog storartet, at denne spændingsklassiker nu også foreligger i sin helhed på dansk." Aktuel Omslag ved Henrik Koitzsch

Hornsletgruppen blev etableret i sommeren 1943 som en af de første modtagegrupper i Danmark.Det var byens lægefamilie, der sammen med faldskærmsmanden Ole Geisler, fik englændernes organisation til at nedkaste våben på egnen.Dette arbejde fik stor betydning for modstandsbevægelsen i Danmark, men det fik også store menneskelige konsekvenser.I denne bog bliver trådene for første gang samlet, blandt andet ved hjælp af ikke tidligere offentliggjort materiale fra de engelske arkiver.

Danmarks bedste bokser fortæller den fulde historie om at gå fra et udsat liv på Bryggen til et liv i den absolutte sportselite. Med alt, hvad det rummer af farer og fristelser.Handskerne er lagt på hylden, og Mikkel Kessler tager os med bag kulisserne i en barsk verden, hvor aftaler bliver brudt, venskaber går fløjten, og pengene bliver så store, at det oftest er svært at tro på for en arbejderdreng fra Islands Brygge.Han blev hele Danmarks "Viking Warrior" og var i en årrække ugentligt forsidestof, når han udkæmpede drabelige dueller i de største VM-kampe, en dansk nævekæmper nogensinde har deltaget i. I dette hudløst ærlige tilbageblik zoomer Mikkel Kessler ind på de mest skelsættende episoder både uden for og i ringen.Uden parader er historien om at vokse op i en familie, der var lidt ud over det sædvanlige. Det er historien om samarbejdet med Mogens Palle, der begyndte akavet og endte dramatisk. Om lyssky kontrakter, om ungdomsflirten med diverse stimulanser og om de provokatører, man møder, når man bliver kendt. Og ikke mindst er det historien om, hvordan Mikkel Kessler mod alle odds formåede at holde sig på dydens smalle sti og ofre alt for at nå til tops i sin sport.

I Angrebet – Ruslands krig mod Ukraine og dens følger for verden forklarer en af verdens ledende forskere inden for ukrainsk historie, hvorfor Rusland gik til angreb mod Ukraine, og hvordan krigen vil ændre vores verdensorden.Hvorfor angreb Rusland? Selvom Rusland i månedsvis havde oprustet militært langs den ukrainske grænse, kom det som et chok for resten af verden, da det, der har vist sig at være den største konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, blev indledt, 24. februar 2022. I denne højaktuelle bog giver den anerkendte historiker og østeuropaekspert Serhii Plokhy sit bud på, hvordan Ruslands krig vil ændre verdensordenen i de kommende årtier. Han fortæller om et ukrainsk folk, der på tværs af etniske, kulturelle og sproglige grænser har fundet sin identitet som frontlinjestat i den nye kolde krig, der nu begynder. Og han skitserer en global udenrigspolitik, der bevæger sig væk fra økonomisk samarbejde mod dominans, vasalstater og militær styrke – med alvorlige konsekvenser for os alle. Kun hvis Vesten erkender dette, vil vi være i stand til at hævde vores frihed også i fremtiden.Serhii Plokhy er professor i ukrainsk historie og leder for Ukrainian Research Institute ved Harvard University. Han har udgivet en række bøger og artikler om Øst-Europa, Rusland, Den kolde krig og atomalderens historie. Han er blevet tildelt en række priser for sine bøger, blandt andet Lionel Gerber-prisen og Baillie Gifford-prisen.

Den fantastiske historie om kortlægningen af Jordens største og mest utilgængelige ø. Grønland er enestående - også når det handler om kortlægning. Skønt den store ø har været beboet i mere end 4000 år, er der ikke fundet nogen kort produceret af lokale, før Hans Egede i 1721 bosatte sig på vestkysten og begyndte en primitiv kortlægning. Indtil 1700-tallet var de få eksisterende kort udfærdiget af folk, der sjældent havde været i land. Sparsomme kilder blev suppleret af gætværk. Efter Egedes ankomst blev korttegningen fortsat af missionærer, handelsfolk og kartografer på de mange forskellige grønlandsekspeditioner.Kortlægningen af Grønland fortæller om grønlandskort gennem tiderne - fra 1500-tallets fantasifulde kort op til det 19. og 20. århundredes gradvist mere korrekte gengivelser. Undervejs præsenteres mere end 100 historiske kort fra Claudius Clavus' nordenskort fra 1427, hvor en lille del af Grønland for første gang optræder på et kort, og op til den officielle dansk-grønlandske kortlægning næsten 600 år senere.

At Bent Jensen (f. 1938) lærte russisk og læste historie, var en tilfældig beslutning – Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme resten af hans liv. Og det er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham – fra barndommens indremissionske miljø i Kjellerup til et nutidigt blik på det Rusland, han har fulgt tæt i årtier.Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionen i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han gennem et langt fagligt liv stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.Dermed bliver erindringerne også et blik ind i den tid, hvor holdninger og handlinger gennem den kolde krig skulle graves ud af arkiverne og bringes ud i lyset – en kulturkamp, hvor fortiden ikke var på så lang afstand af tidens aktører, at det ”bare” var historie. Og det bliver et aktuelt blik ind i Ruslands historie og nutid, en fortælling om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, Bent Jensen gør sig om det Rusland, vi ser i dag.

Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

I 1939 flygtede Jonathan Lichtensteins far, Hans, fra det nazistiske Berlin med den allersidste Kindertransport. Det var en organiseret redningsindsats for overvejende jødiske børn, som blev fragtet med tog ud af et Tyskland på randen af krig.Hans var 12 år og vidste på det tidspunkt ikke, at han aldrig skulle vende tilbage til sin jødiske familie. Han endte alene i England, hvor han senere uddannede sig til læge og blev gift. Jonathan og hans søskende voksede op på landet i efterkrigstidens Wales. En skygge syntes at følge dem: farens oplevelser og traumer fra barndommen, som aldrig blev nævnt. Flugten fra Berlin og nazismens grusomheder satte sig dybe spor i Hans’ handlinger. Hans excentriske og af og til direkte livsfarlige væremåde formørkede børnenes barndom. I Hans’ alderdom tager han og Jonathan på en rejse, der er den omvendte af turen med Kindertransporten, for at opsøge og konfrontere fortidens spøgelser. Her vækkes mellemkrigsårenes brogede Berlin til live. Det bliver en både nødvendig og smertelig tur, hvor far og søn kommer tættere på hinanden og på en fælles forståelse af skyggens dybe mørke. SKYGGEN FRA BERLIN er en bevægende dokumentarisk fortælling, der tager livtag med et af de helt store eksistentielle spørgsmål i det 20. århundrede: Hvordan kan man leve videre i skyggen af Anden Verdenskrigs umenneskelige rædsel? Det er trods den dystre baggrund en overlevers historie om at forlige sig med fortiden.JONATHAN LICHTENSTEIN er professor i drama ved University of Essex og prisvindende dramatiker.

Bogen beskriver et stykke dramatisk krigshistorie, som udspillede sig i danske farvande for 80 år siden – i maj 1940.Forfatteren Jens Andersen fra Museum Thy fortæller levende og indsigtsfuldt om tyskernes erobring af den britiske ubåd HMS Seal den 5. maj 1940 ud for Göteborg. Episoden har en dansk forbindelse, fordi ubåden blev bugseret til Frederikshavn, hvor den lå et par dage, inden tyskerne fragtede deres krigsbytte til Tyskland.Selvom det var dramatiske hændelser, som fandt sted i farvandene lige udenfor de danske kyster, er der i dag kun få danskere, som kender til historien, og den har kun i begrænset omfang været omtalt i dansk litteratur.Forfatteren har i de sidste år arbejdet med historien om ubådskrigen i Kattegat og Skagerrak i 1940, herunder bl.a. HMS Seal’s skæbne. I den forbindelse har han besøgt både britiske, tyske og svenske arkiver og fundet mange ”nye”kilder til historien, som aldrig tidligere har været brugt, så hele forløbet kan beskrives langt mere sikkert og detaljeret end tidligere.Bogen er rigt illustreret, da nazisterne bragte den engelske ubåd hjem under stor ståhej. Erobringen af ubåden blev beskrevet i et utal af illustrerede artikler i tyske magasiner og blade. Forfatteren har fundet mange af disse fotos og illustrationer frem, så bogen står frem som en visuel og flot historisk fortælling.

H. G. Møllers oversættelse af Den ældre Edda har længe været så godt som umulig at opdrive. Nu genudgives det lille tobindsværk i ét samlet bind. Første afdeling består af 13 gudesange og anden del af 22 heltesange. Den mundtlige tradition, som ligger bag disse sange, går for de ældstes vedkommende tilbage til førkristen tid og Eddadigtene regnes blandt de vigtigste kilder til forståelsen af det førkristne Norden.

Velkommen til en velfortalt og sansemættet rejse fra London til Samarkand med den berømte Orientekspressen. Orientekspressen var et eksklusivt og legendarisk tog, der i knap hundrede år fra 1883 til 1977 fragtede passagerer mellem Paris og Istanbul. Ruten blev især berømt takket være krimiforfatteren Agatha Christie, der lader et af sine mest berømte mord foregå om bord på netop dette tog. Journalist og forfatter Torbjørn Færøvik rejser i denne bog på sporet af nogle af historiens mest centrale kulturpersonligheder - fra Ernest Hemingway til Stefan Zweig, Imre Kertész og Kemal Atatürk - på en virkelig togtur fra London til Samarkand. Rejsen fører læseren fra det velkendte Europa til det ufremkommelige Centralasien. Undervejs fortæller Færøvik, inspireret af de historiske landskaber, han kan se fra sit togvindue, om store slag og kulturmødet. Og når han slentrer gennem byer som Paris, München, Budapest og Istanbul, blander fortidens bygninger og begivenheder sig med nutidens lugte og lyde. Orientekspressen er en original og velfortalt rejseskildring, der genopliver togturen som langsom og bæredygtig rejseform med tid og plads til at lade sansninger, historiens vingesus og eksistentielle refleksioner rodfæste sig undervejs. Om forfatterenTorbjørn Færøvik, født 1948, er prisvindende norsk forfatter og journalist. Han var i næsten tre årtier journalist ved Arbeiderbladet og udenrigskorrespondent hos NRK mellem 1991 og 1999. Har udgivet flere anmelderroste rejseskildringer og er til dato den eneste norske forfatter, der har modtaget den prestigefyldte faglitterære Bragepris hele tre gange.

En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.

For at kunne forstå nutiden, er man nødt til at kende fortiden, siger man. Og meget af det, der sker i USA netop nu, kan være svært at forstå uden dette kendskab. Men historie er ikke bare historien om præsidenter, kendte personligheder og epokeskabende begivenheder, det er også vores alles historie – folkets historie.‘USA – folkets historie’ er det første komplette værk, hvor man ser USA’s samlede historie nedefra – og formidlet så den almene læser kan forstå den i dybden. Den giver således stemme til landets oprindelige folk, afroamerikanere, kvinder, arbejdere, fattige og immigrantarbejdere og er fortalt ud fra deres perspektiv – fra Columbus over Uafhængighedskrigen, slaveriet og Borgerkrigen og frem til Anden Verdenskrig, valget af George W. Bush og ’Krigen mod terror’.Bogen er et vigtigt og nødvendigt bidrag til en komplet og afbalanceret forståelse af USA's historie og regnes i dag for en moderne klassiker

Trap Danmarks 6. udgave, bind 29 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Frederiksberg Kommuner. I alt har 186 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Virum til Skovshoved og fra Raadvad til Søndermarken.Bliv klogere på Hubertusjagten i Jægersborg Dyrehave, særprægene ved Frederiksbergs kvarterer samt tunneldalen, der går fra Klampenborg til Lyngby Sø. Få viden om forfattere, kunstnere og arkitekter som Dan Turèll, Bjørn Wiinblad og Arne Jacobsen. Besøg Experimentarium, Bernstorff Slotshave og Brobæk Mose med det rige planteliv. Få viden om den industrielle bygningsarv på Frederiksberg og Danmarks industrilandskab ved Mølleå, læs om CBS og DTU, og fortsæt til virksomheder som Haldor Topsøe og Hempel. Tag med til den romanske Gentofte Kirke og til Lyngby Kirke med Christian Lemmerz’ nye alterparti. Læs om Gotvedinstituttet, og oplev De Små Haver på Pile Allé, som ligger rundt om hjørnet fra Zoologisk Have. Bliv klogere på Marienborg, Frederiksberg Slotskirke og omdannelsen af Tuborg Havn. Læs om galopbaner, Cirkusrevyen og om langhuse fra den yngre germanske jernalder. Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

Tag med på en utrolig færd! Tag med til Grønland, til Thule-basen, til politikerne i Nuuk og direkte ind på statsminister Lars Løkke Rasmussens kontor, på forsvarets skibe i Arktis og alle de andre steder, hvor kongerigets fremtid afgøres. Vi rejser til hjertet af et af nationens mest aktuelle dilemmaer: Hvad nu, hvis Grønland river sig løs? Hvad sker der, hvis 98 procent af kongerigets territorium løsrives og bliver en uafhængig nation? Hvordan vil det påvirke Danmark og danskerne? Vores tanker om os selv og hvor vi kommer fra? Hvad vil det betyde for de 57.000 mennesker, der bor i Grønland – og for Grønland? Et stort flertal af grønlænderne støtter visionen om det uafhængige Grønland, løsrevet fra Danmark. Grønlands egen grundlov er ved at blive skrevet, og Grønland har for første gang nogensinde fået en Selvstændighedsminister. Det kan være svært for folk i Danmark at se for sig, hvordan Grønland skal klare sig uden tilskuddene fra Danmark, men i Grønland peger de ivrige på Grønlands kolossale muligheder for udvinding af mineraler, olie, gas, fiskeri og turisme. I København arbejder regeringen i den stik modsatte retning af politikerne i Grønland. Danmark vil sammen med Grønland og Færøerne være en arktisk stormagt. Danmark vil især sammen med Grønland udnytte den enestående, nye dynamik i Arktis, klimaforandringerne og stormagternes nye fokus mod nord. Isen forsvinder og for første gang i mennesket historie er et helt nyt ocean – Det Arktiske Ocean – ved at åbne sig for menneskelig trafik. Grønlands strategiske plads midt i denne hastige forandringsproces skal bruges til gavn for Danmark, for grønlændere og færinger, for miljøet og klimaet, for erhvervslivet og freden. Modsætningen mellem målene i København og Nuuk bliver stadig mere grel. Drømmen om det tætte samarbejde i Arktis vil være meningsløs uden Grønland, og i Nuuk står uafhængigheden forrest. I 2016 skrev en ny regering i Grønland i første linje i sit regeringsgrundlag: ”Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed”. Martin Breum udforsker dette voksende dilemma i indlevende reportager, skarpe interview med de centrale aktører, rejser og uventede besøg f.eks. hos kunstmaleren Per Kirkeby og den unge, grønlandske stjerneforfatter Niviaq Korneliussen, der skriver om all that postcolonial shit. I 2012 skrev Martin Breum Når isen forsvinder. Her tog han fat i de fundamentale nybrud i Arktis, der følger af klimaforandringerne. Om Danmarks første forsøg på at orientere sig i den nye dynamik i Arktis, om Danmarks og Grønlands krav på havbunden ved Nordpolen. I 2014 udgav han Balladen om Grønland; et skarpt snit i forholdet mellem Grønland og Danmark, konflikterne om uran, olie og løsrivelse, reportage fra Nordpolen og indblik i en række menige grønlænderes syn på Danmark. Bogen vandt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris. Hvis Grønland river sig løs – en rejse i kongerigets sprækker er endnu en topaktuel, engageret reportagebog om nybrud i vores syn på os selv og på Danmarks og Grønlands plads i verdenssamfundet.

Siden 1960'erne har den 67-årige udenrigskorrespondent rejst det meste af verden rundt og dækket alt fra krige til royale bryllupper. Hun har en forbløffende evne til at være, hvor det sker, og til at se det originale og vedkommende i de mennesker, hun møder. Hun mestrer det elegante og åndfulde, det indsigtsfulde og reflekterende. Ikke mere, intet mindre. Som en irsk veninde engang har introduceret hende: "Det her er Ulla. Hun fortæller gode historier."I denne personlige bog fortæller Ulla Terkelsen, i samarbejde med journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen, de allerbedste historier fra sit liv og årene som omrejsende reporter med hele kloden som arbejdsplads. Hun beretter blandt andet om ungdomsårenes skelsættende møde med kommunismen i Polen og om det løsslupne liv i Swinging London. Om længsler og leg i barndommens aarhusianske baggårde og om slagmarkernes rædsler i Kabul, Belfast, Kairo og omegn. Og om, hvordan man altid tager fejl, hvis man tror, man kan regne ud, hvordan det ender.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Samtidig med de tre september-bøger udgives også en introduktion til serien skrevet af Annette Lassen, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i den norrøne litteratur. Hun var redaktør på den oprindelige danske udgave af det store fembindsværk og har som ekstern redaktør også hovedansvaret for Gyldendals genudgivelsesserie. Introduktionsbogen ISLÆNDINGESAGAERNES VERDEN indeholder blandt andet oplysninger om Islands litteratur i middelalderen, islændingesagaernes alder, tradition, fortælling og stil samt islændingesagaernes samfund, herunder religion, kærlighed og retsforhold.

Han var den allersidste. Den danske generalmajor Dewitz stod for enden af skibsbroen og kiggede ind i tågen, som skjulte Helsingborg. For fem dage siden havde han og den danske hær lidt et knusende nederlag uden for byen. Alting var ellers begyndt så lovende, da de gik i land i Skåne for fire måneder siden for at erobre den tabte provins tilbage. Selve slaget havde vel kun varet et par timer, men tabene var frygtelige. Snart ville stanken af døde heste forpeste den forladte by, for han havde givet ordre til, at alle hærens heste skulle slås ned. Generalmajoren sukkede og steg ombord på den sidste båd.Mandag den 10. marts 1710 stod et stort feltslag lige uden for Helsingborg. Danmark havde forsøgt at erobre Skåne tilbage, men nu blev drømmen knust i et inferno af ild, stål og bly, hvorunder tusinder blev dræbt. De to hære var nogenlunde lige store med hver 14.000 mand, men den danske var på papiret den mest rutinerede, den bedst udrustede, og den stod ved slagets begyndelse i en god defensiv stilling. Hvordan kunne det gå så galt? De overlevende stillede sig selv dette spørgsmål, og det samme gjorde kongen i København. De overlevende generaler og deres adjudanter blev tvunget til at skrive en redegørelse, og det er grundlaget for Karsten Skjold Petersens dramatiske og blodige fortælling om det sidste dansk-svenske slag i Skåne.

I 1984 sender Marjanes forældre den 15-årige rebelske pige ud af Iran for at skåne hende for fundamentalismens grusomheder og krigen mod Irak. Langt fra familie og venner indleder hun en ny tilværelse i Wien med alle teenageårenes fristelser og udfordringer, men til sidst må hun give efter for et voldsomt savn efter sit hjemland og rejse tilbage tilbage.Meget har imidlertid forandret sig, og Marjane føler sig fremmed i Iran. Hun forelsker sig og indleder kunststudier på universitetet i Teheran – men selv croquismodellerne skal posere fuldt tildækkede, og den altomfattende undertrykkelse og statsautoriserede chauvinisme får den unge kvinde til at sætte spørgsmålstegn ved alt.Persepolis: Teheran tur-retur er anden og sidste del af Marjane Satrapis prisvindende graphic novel om opvæksten under den islamiske revolution i Iran.

En pensioneret general og en pensioneret admiral bliver dræbt.Den ene har fået et hagekors skåret ind i brystet, inden han døde. Og selve mordet er udført med en nærmest maniskhadefuldhed, som et langtrukkent ritual, hvor morderen ellermorderne har forsøgt at holde offeret i live så længe som muligt for at forøge lidelsen og ydmygelsen.Carl Hamiltons chef har personlig interesse i opklaringen, og Carl og hans to medarbejdere sættes i gang med en undersøgelseparallelt med politiets. Sagen viser sig snart at haveforbindelse tilbage til Anden Verdenskrig, og Carl Hamilton bliver konfronteret med et ikke særligt flatterende kapitel af sit lands fortid, der handler om bedrag, menneskeforagt, racisme og ligegyldighed."Venner af den svenske hemmelige agent med license to kill bliver ikke snydt. Det er topunderholdning, spænding og masser af stof til eftertanke."B.T."Godt er det skruet sammen. Her er masser af spænding og holdning. Her er godt efterforskede detaljer og et suverænt overblik. Tempo og god tid på en gang."Aktuelt"Satans spændende ... Samtidig får Guillou lejlighed til at give sit syn på verdenshistorien, og det er ikke uinteressant."Weekendavisen