Arkæologi

”En af Englands bedste krimiforfattere.” – Kristeligt DagbladForsvundet i mørket er niende bind i Elly Griffiths’ populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. I en gammel underjordisk tunnel under Norwich finder man knogler fra et menneskeskelet. Da Ruth Galloway undersøger dem, opdager hun, at de ikke som forventet stammer fra middelalderen. Det viser sig, at de for nylig er blevet kogt og gravet ned. Sagen lander på kriminalkommissær Harry Nelsons bord, og Ruth og Nelson må igen arbejde tæt sammen om en sag, denne gang for at afsløre de mørke hemmeligheder, der gemmer sig under jorden – før det er for sent.”Den mest interessante krimihelt lige nu … Hun er relaterbar og ægte og kan lægge krimipuslespil som ingen anden.” – Politiken

VIKING er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden. Hun sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa. Samtidig så tiden en stærk udvikling af de skandinaviske kongedømmer, store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender.

Krig og ufred har fulgt mennesket siden tidernes morgen, men historiens kilder er tavse om lange perioder af den gamle verdens historie. Til gengæld har fortidens krigere efterladt sig spor i jorden, og Danmark er kendt for helt enestående forhistoriske fund. Våbenudstyr i grave, skeletter mærket af vold, store våbenskatte og overdådige offerfund i gudelunde i den vilde natur er genfundet og gør det muligt at fortælle om fortidens konflikter og kampe. Fortidens Slagmarker løfter en flig af den historie, der før lå hen i fortidens mørke – en populærvidenskabelig og fagligt velfunderet fortælling om krig og kamp fra stenalder til vikingetid, 6500 år.

Når man rejser langs Hærvejen, bevæger man sig helt bogstaveligt i hundredetusindvis af forfædres fodspor; her har konger og dronninger sneglet sig frem i lange optog, når hoffet bevægede sig rundt i riget. Her har stovte bønder tålmodigt ført deres kreaturer sydpå mod de store markeder i Nordtyskland, og budbringere har jaget frem med vigtigt nyt. Her har drabelige hære på krigstogt marcheret hærgende frem ... Hærvejen afspejler ikke blot vores historie. Den er vor historie.Langs ruten venter mængder af små og store interessepunkter. Mange vigtige og afgørende begivenheder står afmærket med skiltning, monumenter og mindesmærker, men også de små historier kan findes på vejen – skæve, finurlige, sørgelige og muntre hændelser har udspillet sig langs den ældgamle vej. Ofte er der ingen særlige spor at se, men med en kyndig og vidende vejleder i hånden er det alligevel muligt at se alle historierne. Og netop en sådan kyndig vejleder er denne bog om Hærvejen.Det imponerende grundige forarbejde og den gennemførte og læservenlige tekst gør bogen til den bedst tænkelige rejseledsager på en færd langs Hærvejen.

Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.

Landskabet kan byde på store oplevelser og rummer spændende historier fra vores fortid. Bogen levendegør i tekst, fotografier og tegninger oldtidens Danmark og de mennesker, der boede i landet. Det er historiefortælling for hele familien. Det er fascinerende, at vores lille og intensivt opdyrkede land kan byde på så mange spektakulære steder, fyldt med stemning af uberørthed, historie og magi. En gravhøj er ikke bare en bunke jord, men et monument bygget af tusindvis af græstørv, stablet af en udvalgt gruppe mennesker og efter en nøje tilrettelagt plan. De 72 fortællinger danner en samlet historie om perioden fra rensdyrjægerne kom til landet lige efter istidens slutning omkring år 11.000 f.v.t. og frem til vikingekongernes statsdannelse omkring år 1000.

Grave, skatte og ofringer i moser er alt sammen efterladte spor fra dem, som var her før os. De er små brikker i et stort puslespil, som i sidste ende giver os et billede af den ældste historie for den lille plet på jorden, som vi i dag kalder Danmark. Gennem arkæologi og historie er vi kommet tættere på vores egen urtid – og de seneste årtiers naturvidenskabelige forskning har på mange måder revolutioneret vores viden om fortiden. Foruden overblikket over vores forhistorie er Urtid også en fortælling om menneskets udvikling og samspil med den natur, vi lever i, og som til alle tider har formet vores måde at være i verden på. I bogen har Jeanette Varberg desuden et vågent øje for kvindernes rolle som andet og mere end dem, der føder børn i skyggen af mændene.Jeanette Varberg (f. 1978) er arkæolog, forfatter og inspektør ved Nationalmuseet. Forfatter til bl.a. Viking – Ran, ild og sværd (2019) og Den fjerde rytter – 10.000 års epidemihistorie (2020). Hun er blevet hædret med bl.a. Rosenkjærprisen, Blixenprisen og Weekendavisens Litteraturpris.

Forsvundet i mørket er niende bind i Elly Griffiths’ populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.I en gammel underjordisk tunnel under Norwich finder man knogler fra et menneskeskelet. Da Ruth Galloway undersøger dem, opdager hun, at de ikke som forventet stammer fra middelalderen. Det viser sig, at de for nylig er blevet kogt og gravet ned. Sagen lander på kriminalkommissær Harry Nelsons bord, og Ruth og Nelson må igen arbejde tæt sammen om en sag, denne gang for at afsløre de mørke hemmeligheder, der gemmer sig under jorden – før det er for sent.

Med et dybt greb i arkivernes og museernes dokumenter, billeder og samlingergiver denne bog for første gang det samlede indblik i danskernes omgang med te lige fra 1660 og frem til i dag. Hvem var de første tedrikkere i de forskellige samfundslag? Via varelagre, dagbøger, regnskaber og meget andet følges tehistorien gennem århundreders krig og fred, arbejdsliv og fritid, ungdomsoprør og frem til den moderne tekultur i dagens Danmark. Er te sundt eller ikke? Den diskussion er lige så gammel som teens første optræden herhjemme. 272 illustrationer.

Det danske landskab bugter sig i bakkedal, men hvorfor gør det egentlig det? Svaret findes i istiden, der har sat sit altdominerende aftryk på vores land igennem mange hundredetusinde år. I denne bog fortælles historien om, hvordan istidslandskaberne er opstået, og hvilke processer der ligger bag. Med udgangspunkt i moderne digitale landskabsanalyser, den omfangsrige litteratur og de seneste års landvindinger inden for forståelsen af landskabsdannende processer giver bogen en faglig indføring i istidens naturforhold og gletsjernes, smeltevandets og permafrostens kræfter.?Istiden i det danske landskab er den første sammenhængende og landsdækkende redegørelse siden midten af 1900-tallet for istidslandskabet, dets opståen og dets videre skæbne. Bogen er struktureret som et atlas over Danmark inddelt i 11 regioner, hvor det gennemgående tema er terrænformernes opståen og deres indre opbygning som landskaber, der ligger i lag oven på hinanden og er brudt i stykker nedisning efter nedisning. Derudover sættes der fokus på særlige emner fra de enkelte regioner, og bogen afsluttes med et nytegnet landskabskort over hele landet. 

Hvem var de mennesker, der kom før os? Hvordan levede de, hvad troede de på, og lignede de overhovedet os?Arkæologien er det tætteste, vi kommer på en rejse tilbage i tiden. Fund af templer, grave og hele byer vidner om tidligere civilisationer og afslører betydningsfulde og fascinerende detaljer om den fortid og historie, der kom før os. I 50 fund fortælles om de væsentlige arkæologiske opdagelser - fra religiøse helleristninger og nøglen til hieroglyfferne, Rosettastenen, over Pompeji og Herculaneum, der i 79 e.v.t. blev begravet i lave, til de ufattelige rigdomme i Tut Ank Hamons grav, ca. 900 jødiske håndskrifter fra dødehavsområdet, Gravballemanden og køkkenmøddingerne i Ertebølle.Forfatterne lægger vægt på selve fundhistoriernes hvem, hvad og hvor, og de 50 fortællinger kan læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng. Sammen med over 150 illustrationer giver de et enestående indblik i arkæologiens forunderlige verden.

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern. En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning. Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint. Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre. De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie. Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

Med et dybt greb i arkivernes og museernes dokumenter, billeder og samlingergiver denne bog for første gang det samlede indblik i danskernes omgang med kaffe lige fra 1660 og frem til i dag. Hvem var de første kaffedrikkere i de forskellige samfundslag? Via varelagre, dagbøger, regnskaber og meget andet følges kaffehistorien gennem århundreders krig og fred, arbejdsliv og fritid, kvindefrigørelse og frem til den moderne kaffekultur i dagens Danmark. Er kaffe sundt eller ikke? Den diskussion er lige så gammel som kaffens første optræden herhjemme.Kaffeteknologiens udvikling afdækkes trin for trin i bogen, helt frem til vor tids gourmetkaffe, mikroristerier, nespresso-kapselmaskiner og den moderne kaffebarkultur. 266 illustrationer.

Den Danske Chokoladehistorie bringer hele fortællingen om danskernes brug af chokolade - fra 1700-årenes luksusdrik og frem til nutidens Yankie-barer og gourmetchokolade. Bogen rummer også de ældste kageopskrifter med chokolade, og de tidligste chokoladefabrikkers varer beskrives sammen med familieerindringer om den varme fødselsdagsdrik og de første spisechokolader. Nutidens oplevelsesøkonomi, afrikanske børneslavearbejde og den mørke chokolades sundhedsfremmende virkninger runder bogen af.

Da politiet finder menneskeknogler i saltmarsken udenfor King’s Lynn i Norfolk, tror de, de tilhører Lucy Downey, en lille pige som blev kidnappet ti år tidligere, og arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway bliver tilkaldt. Men Ruth konstaterer, til kriminalinspektør Harry Nelsons skuffelse, at knoglerne er mere end tusind år gamle. Lige siden Lucy forsvandt, har Nelson modtaget mystiske breve med referencer til rituelle ofringer. Da endnu en pige forsvinder, beder han Ruth om at hjælpe med at tolke brevenes indhold. Mens Nelson og Ruth nærmer sig hinanden, viser det sig, at Ruth er i livsfare, fordi hun hjælper politiet. Jagten på kidnapperen bliver en kamp mod uret – både for den forsvundne pige og for Ruth selv.Elly Griffiths krimidebut indeholder både spænding og et karaktergalleri, der er lige så fængslende som plottet. Pigen under jorden er første bog i en serien om Ruth Galloway.

I Den Danske Vinhistorie er seniorforsker Annette Hoff gået på jagt efter historierne om danskerne og vores forhold til vin fra middelalder frem til i dag. En skat af hidtil ukendt viden er gravet frem af arkivernes gemmer, og rødderne til nutidens vinkultur stikker dybt. Vor tids vinsmagningskurser, apps og vinrejser er også med i bogen, der slutter af med et kig ud i fremtiden med besøg hos den første generation af danske vinbønder.

Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

60 år. Omtrent så længe stod Verdens 7 Vidundere samtidigt for over 2000 år siden. Alligevel er Verdens 7 Vidundere så overvældende pragtværker, at de lige siden har ligget i toppen af alverdens must see-lister. Allerede i oldtiden førte lærde lister over de ypperste, menneskeskabte seværdigheder. Men som en antik forfatter skrev: "De syv undere kender alle af omtale, men det er de færreste, der har set dem ved selvsyn." Nu kan vi komme tættere på bygningsværkerne. I Antikkens 7 Vidundere tager 8 danske arkæologer læseren med på en rejse til de 7 underværker og deres historie. Selvom kun Kheopspyramiden står tilbage i dag, er der stof til fascinerende fortællinger i de andre vidunderes righoldige arkæologiske rester.

Hvilken slags familie gemte for 5.000 år siden halve æbler så godt, at vi stadig har dem i dag? Hvad afslører guldkrus, teglsten, globusser, barnekister, om danskernes liv og tanker gennem årtusinderne?Følg med museumsdirektør Rane Willerslev, når han sammen med Nationalmuseets forskere tager os med på en medrivende rejse op gennem Danmarkshistorien.Fortællingen om danskerne handler om opfindelser, opdagelser og overraskende vendepunkter – og herfor første gang fortalt gennem de genstande, vores forfædre har efterladt os.Oplev, hvad 50 udvalgte fund og spor– fra oldtiden til i dag – afslører om fortidens fattigfolk og bedsteborgere og den stadigt skiftende verden, de både påvirkede og måtte indrette sig efter. Vi kommer tæt på konflikter og kamp for overlevelse, men også de nære dage i det Danmark, vi alle er rundede af: i familien, på gården, i byernes gader.En fascinerende fortælling, hvor Rane Willerslev og Nationalmuseets forskerhold for første gang inviterer læseren til at se på kendte og ukendte museumsgenstande, som de gør: Bærere af historien om os.

Bogen er en længe ventet samlet og populærvidenskabelig fremstilling af øllets og ølbrygningens kulturhistorie. Hvordan lavede man øl i Mesopotamien og Ægypten? Hvad ved vi om grækernes, romernes og kelternes forhold til øl? Og ikke mindst, hvad med ølbrygning i praksis og i myter herhjemme fra bronzealder til og med vikingetiden?

Ny og revideret udgave af bogen med de seneste arkæologiske metroudgravninger i København, der daterer København tilbage til 1000-tallet. En historisk vandring tilbage til det København, der eksisterede før de store brande i 1728 og 1795. København skilter ikke med sin fortid før 1728, men den findes stadig mange steder i både gader, gadenavne, torve og bygninger. Hvem boede i disse gader? Hvordan så her ud? Hvordan fandt man frem til hinandens huse? Boede skomagerne i én gade og slagterne i en anden? Hvad er en rebslager, en plattenslager, en kålkone og en bartskærer? Det er nogle af de spørgsmål, som søges belyst i bogen. Bogen er opdelt efter kvarterer, så man kan bruge den til at planlægge sine egen ture gennem byens stræder og gader. Rigt illustreret med gamle stik, kort, malerier, kalkmalerier og fotografier. Bogens hjemmeside: www.tyra.dk

Jelling er uløseligt knyttet til en epoke i danmarkshistorien, Gorm den gamle, Thyre Danebod og Harald Blåtands tid. Og alle danskere har hørt om runestenene fra Jelling. Jelling er i dag en lille stationsby i Østjylland, cirka ti kilometer nordvest for Vejle. En lille kirke står centralt i byen, som ellers er domineret af et stort monument fra vikingetiden. Historien om Jelling er fortællingen om dansk vikingetid og om kristendommens ankomst til Danmark, Historien om Jelling er en af de mest dramatiske fortællinger fra danmarkshistorien.

Ruth Galloway tilkaldes, da et hold arkæologer afdækker et lig ved foden af en klippe, men Ruth har svært ved at fokusere på sagen. Dels er hun netop vendt tilbage fra barselsorlov, dels er det Harry Nelson, der leder efterforskningen, og han og Ruth har et mildest talt uafklaret forhold til hinanden. Knoglerne viser sig at have ligget skjult i sandet længe – formodentlig siden Anden Verdenskrig. Men da et lig skylles op på stranden, går det op for Ruth og Nelson, at der muligvis er en morder på spil, der forsøger at skjule en grusom hemmelighed fra krigens tid – og snart er de selv i livsfare … Huset på klippen er tredje bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

Redigeret af Birte Poulsen og Ole HøirisMed Antikkens verden afslutter Aarhus Universitetsforlag sin store serie om den europæiske kultur- og idéhistorie. Den græsk-romerske verden har i mange henseender dannet grundlag for nutidens samfund - fra sprog, litteratur og filosofi til politiske systemer. Antikken dannede således grobund for de tre store idésystemer, der skulle komme til at bære den europæiske historie i flere tusinde år: kristendommens tolkning af den menneskelige eksistens, den verdslige videnskab baseret på observation, tænkning og logik og retssystemet udviklet ud fra den romerske statsforvaltning.I 29 artikler i Antikkens verden stiller forskere skarpt på centrale aspekter af antikkens tænkning, kultur og livsformer - fra den græske komedie og kultstatuer i græsk religion over romerske dødsriter og naturretstænkning til Paulus og tidlig bibeltolkning.Dermed giver bogen indsigt i grundlaget for hele den vestlige verdens kultur - og en baggrund for at forstå, hvorfor det netop blev de europæiske magter, der efter 1500 år blev globalt dominerende.

For 500 år siden blev den storslåede aztekiske hovedstad, Tenochtitlan, erobret af spanske conquistadorer og deres indianske allierede. Snart efter lå dette drømmesyn af en by i ruiner. I dag ligger Tenochtitlan begravet under Mexico City – som en by under byen og et stærkt vidnesbyrd om Mexicos fascinerende historie.Overalt i det centrale og sydlige Mexico findes ruinbyer, tempelpyramider og paladser med vægmalerier og rige grave fra en lang række af de højt udviklede kulturer, der tilsammen udgjorde den mesoamerikanske civilisation.I Landet under landet rejser vi til syv af de mest berømte og storslåede af disse ruinbyer, herunder Teotihuacan og Palenque. Undervejs fortælles ikke blot historien om fortidens byliv, religionsdyrkelse, krige og vidtstrakte handelsnetværk, men også om nutidens Mexico og mødet med den fascinerende mexicanske geografi og natur krydret med oplevelser fra mange års forskning og feltarbejde.500 års spansk kolonisering har udryddet store dele af den mesoamerikanske kulturtradition, men den findes endnu – hvis man ved, hvor man skal kigge. Bogen fortæller om en stærk indiansk kultur i Mexico og viser, at disse nutidige folks verdensopfattelse og sprog kan være en vej til bedre at forstå den præcolumbianske fortid.

Da arkæologen Howard Carter efter ti års ihærdig søgen den 4. november 1922 fandt indgangen til barnekongen Tutankhamons grav, var hans lykke gjort. Der var nok guld til at gøre ham og hans sponsor, adelsmanden lord Carnarvon, både berømte og stenrige. Men ikke alt var fryd, guld og gammen. Fundene førte til slagsmål mellem journalister, styrkede nationalistiske strømninger i Egypten og var med til at forværre det anspændte forhold mellem Egypten og Storbritannien. Jagten på Tutankhamon er ikke kun en dramatisk fortælling med helte og skurke, forbandelser og ørkenstøv, glitrende guld og rygter om et 3.000 år gammelt kongemord. Det er i høj grad også en historie om skattens betydning, det oldegyptiske samfund og Carters egyptiske kolleger – de kvinder, mænd og børn, som er blevet glemt. Det er historien om Tutankhamons korte liv og den lange søvn, som Carter vækkede ham af. Og endelig er det fortællingen om, hvordan fundene kom til at præge den vestlige verdens syn på de gamle egyptere. Nicky Nielsen er lektor i egyptologi ved University of Manchester. Den danske forsker har deltaget i en lang række udgravninger i Egypten. Jagten på Tutankhamon er hans første bog på dansk.

"Tilbage til Stenalderen" henvender sig alle, som interesserer sig for menneskers urgamle rødder i naturen. Bogen tager læseren med på en opdagelsesrejse tilbage til Skandinaviens ældre jægerstenalder for 9000 år siden, der var en tid med store udfordringer, herunder dramatiske klimaændringer med voldsomme havstigninger og indvandrende jægerfolk fra øst. Blandt meget andet fortælles om jagt og fiskeri, dyreverden, shamanisme, arkæologi, forhistorisk håndværk og praktisk fremstilling og anvendelse af forskelligt grej og udstyr. Velegnet til undervisning, samt inspiration til bushcraft, friluftsliv, lystfiskeri, eksperimentel arkæologi, research og spændende oplevelsesture mv. Let læst og rigt illustreret med 150 fotos i sort-hvid og farve. Bogens forord er skrevet af Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.