Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
VIKING er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden. Hun sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa. Samtidig så tiden en stærk udvikling af de skandinaviske kongedømmer, store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender.
I dette store samlede værk - det første på dansk i 100 år - af Dan H. Andersen, tegner han et nyt og komplet billede af Store Nordiske Krig. På fængslende vis fortæller han om krigens store slag, om magtkampe, storpolitik og om dagliglivet for soldater og civilbefolkning. Han beretter herigennem om diplomatiske manøvrer, hæres marcher og konvojernes sejlads i al slags vejr mellem Danmark og Norge samt om spionage, krigsfanger og de store pestangreb, som fulgte i krigens fodspor. Store Nordiske Krig var et komplekst europæisk opgør, hvis konsekvenser kunne mærkes i Nordeuropa, i Ukraine, på Krim og i den tyrkiske sultans rige. Rusland trængte frem til Østersøen, som det aldrig siden har forladt. Preussen tog de første skridt mod storhed og Tysklands forening, Polen gik mod nedgang og udslettelse. Mange kendte og ukendte personer forekommer i værket. Der er fortællinger om fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også almindelige borgere og menige soldater, der prøvede at overleve under krigen. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da de svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, der drog mod København, klædte sig ud som en mand, giftede sig med en kvinde og fik job ombord på et af Tordenskiolds skibe, som kok. Den norske søfarer, som dag ud og dag ind skrev og tegnede i sin dagbog om tilværelsen på et krigsskib. Værket er rigt illustreret med samtidige malerier og kobberstik samt en række nytegnede kort. Køb Store Nordiske Krig af Dan H. Andersen som fysisk bog.
Waffen-SS udviklede sig i løbet af Det Tredje Riges historie fra en beskeden livgarde for Hitler til at være en multietnisk og transnational massehær, som over en million mand passerede igennem. Et af de mest forbløffende paradokser i moderne militærhistorie. Flertallet af soldaterne kom fra Tyskland, men styrkerne talte mænd fra hele Europa; syd og øst, såvel som nord og vest. Soldaterne i Waffen-SS blev indsat på stort set alle europæiske fronter og i alle former for krig og ugerninger. De deltog i Holocaust, blev indsat i partisanbekæmpelse på Balkan, kæmpede mod de allierede hære i Italien, gjorde tjeneste på Vestfronten og mødte Den Røde Hær på Østfronten fra Nordkap til Kaukausus. Historikerne Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith har skrevet den hidtil mest omfattende samlede historie om Waffen-SS
Det danske nederlag til preusserne i 1864 er malet tydeligt ind i danmarkshistorien, og krigen og ikke mindst nederlaget er en del af vores nationale fortælling og selvforståelse. Men hvad skete der 56 år senere, i 1920, da betydelige dele af det tabte land med Genforeningen kom tilbage og skabte det danmarkskort, vi kender i dag?GENFORENINGEN 1920 - DA DANMARK BLEV SAMLET er fortællingen om en af de vigtigste begivenheder i den moderne danmarkshistorie. I skyggen af Første Verdenskrig var det et følelsesladet og nervepirrende politisk drama, der gjorde det muligt for dansksindede politikere syd for Kongeå-grænsen, den danske regering i København og de sejrende stormagter at bane vejen for de afstemninger, der igen gjorde Danmark til ét rige.GENFORENINGEN 1920 - DA DANMARK BLEV SAMLET følger en række nøglepersoner, der på hver sin måde kæmpede for det tabte land, og tager læseren med på en rejse fra det tyske nederlag i verdenskrigen til de store folkefester i sommeren 1920, da Sønderjylland igen var blevet dansk.Bogen er i stort format og rigt illustreret.
I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet.Allerede i løbet af sommeren 1945 satte kritikken af modstandsbevægelsen og dens motiver ind. Det begyndte i slutningen af juni i Folketinget. I august kaldte Hartvig Frisch stikkerlikvideringerne for mord. Hal Koch, Svend Erichsen og Otto Gelsted angreb Kaj Munk for at have været nazist og for at have accepteret besættelsen i 1940. I aviserne lød der nu kritik af fiskerne, som sejlede jøderne over Øresund, og af nogle af Frihedsrådets medlemmer samt andre ledende figurer for ikke at have haft rent mel i posen.De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Da valget oprandt den 30. oktober, blev kun Frode Jakobsen af de opstillede fra Frihedsrådet og modstandsbevægelsens ledelse valgt ind. Det var blevet hverdag i Danmark igen.For første gang granskes denne sorte sommer nu historisk i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdstatens opbyggelse.Om forfatteren:Per Stig Møller, født 1942, er litterat, dr.phil., mangeårigt konservativt folketingsmedlem, kirke- og kulturminister samt udenrigsminister. Han har skrevet flere anmelderroste bøger om Kaj Munk og senest debatbogen De fire isbjerge. Verdens største udfordringer.
En europæisk Danmarkshistorie er danmarkshistorien fortalt med Europa som med- og modspiller. I bogen drejer historiker Lars Hovbakke Sørensen blikket væk fra det danske riges snævre grænser og viser i stedet, hvordan en række europæiske begivenheder har haft afgørende betydning for udviklingen i Danmark helt tilbage fra oldtiden og frem til i dag. Resultatet er en utraditionel, anderledes vinklet tour de force gennem vort lands historie, der med sit europæiske perspektiv rykker ved mange af vores gængse forestillinger.
Sporvognene stod for hovedparten af den offentlige trafik i København mellem 1863-1972 og var indbegrebet af den særlige københavner-stemning med jovialitet, nærgåenhed og friske bemærkninger. Det var et pålideligt, stabilt og velfungerende transportsystem, som desværre blev nedlagt af kortsynede politikere i løbet af 1960’erne.Bogen tager os med på en nostalgisk rejse til dengang, hvor ’Den skeløjede’, ’Dukke-Lise’, ’Svenskeren’, ’Slyngelvognen’ og ’Altankassen’ kørte rundt i byens gader med københavnerne. Sporvognene var med deres kulørte linieskilte og lanterner synlige på lang afstand, og da sporvognene beholdt deres rute gennem 50-60 år, udviklede der sig nære bånd mellem befolkningen og ’den lokale linie’. Også i Århus og Odense var der sporveje, og også her levede og åndede man med sporvognene – om end i mindre målestok.
DER KOMMER TOG tager dig med tilbage til dengang, jernbanerne var rygraden i samfundet og det lokale omdrejningspunkt i hver en købstad og stationsby. Til dengang et tog var et tog, og en mand vidste at betjene sin maskine.Det er en nostalgisk rejse gennem de danske jernbaners historie – fyldt med damplokomotiver, ledvogtere, lyntog, brobyggerier, ventesale, værksteder, godstog, pakhuse og stationsbygninger. Alt sammen medrivende fortalt og rigt illustreret med flotte fotos fra gamle dage.Flemming Søeborg, født 1954, er livslang togentusiast og udgiver bladet Spor og baner om modeljernbaner. Han er desuden forfatter til en rækkehistoriske bøger, bl.a. om Besættelsen.
Københavnerliv 1945-1972 er den rigt illustrerede fortælling om København og københavnerne igennem en af de mest skelsættende perioder i byens historie. En fortælling i tekst og billeder om de mennesker, der boede i byen i de år, og det liv de levede. Med sin skarpe billedsans har Kåre Lauring udvalgt ca. 200 billeder, der følger byen og borgerne igennem efterkrigstiden. Det gik fra rationering til velfærdssamfund – fra krigstidens fattigdom, igennem genrejsningen efter krigen, højkonjunkturen fra 1957 og frem til 1970’ernes økonomiske kriser.For de generationer, der er vokset op og har levet i byen, er bogen forhåbentlig en veloplagt tur ned ad ”memory lane” – for de yngre er tekst og billeder et velfortalt og rigt illustreret blik tilbage på byen, som den tog sig ud på tærsklen til nutidens livsstils-metropol. En by og et liv, der på mange punkter er meget anderledes, end det liv vi lever i dag.Kåre Lauring har tidligere udgivet Københavnerliv 1857-1939 og Københavnerliv 1940-1945.
Det klassiske Rom er vigtig. Imperiet, erobringerne, grusomhederne og udskejelserne er stadig en reference i vores samfund. Myterne og historierne – fra Romulus og Remus til Lucretias krænkede dyd – finder stadig klangbund hos os. Og i dag er de romerske idealer angående statsborgerskab, sikkerhed og individuelle rettigheder samfundsmæssige normer. I SPQR anlægger Mary Beard – en af verdens førende forskere i det antikke Roms historie – et nyt perspektiv ikke kun på den utrolige udvikling fra en ubetydelig landsby i det central Italien til en supermagt, der kontrollerede landområder fra Spanien til Syrien, men også på, hvordan romerne så sig selv og deres resultater, og hvorfor de stadig er vigtige for os. Vi følger tusind års historie, hvor der kastes nyt lys på velkendte forhold fra slaveri til rindende vand, og hvor også demokratiet, religiøse konflikter, social mobilitet og økonomisk udnyttelse udforskes i den store sammenhæng, som Det Romerske Imperium udgjorde. Mary Beard undersøger ikke blot, hvordan vi tænker på det gamle Rom, men udfordrer også de bekvemme historiske forestillinger, der har eksisteret i århundreder. Med et nuanceret blik på klasse, demokratiske kampe, og på hele befolkningsgrupper, som har været udeladt fra den historiske fortælling i århundreder, vil SPQR uvægerligt præge de kommende årtiers opfattelse af romersk historie. SPQR er en forkortelse af Senatus Populusque Romanus (”senatet og det romerske folk”) og er romernes eget udtryk for deres republiks højeste myndighed.
Den Spanske Borgerkrig 1936-1939 er en af de myteomspundne konflikter i det 20. århundredes historie. Et brutalt og hadefuldt sammenstød mellem politiske modstandere i det spanske samfund, men også en borgerkrig i Europas udkant, der udvikler sig til en langt større kamp mellem flere af samtidens ideologier og kommer til at fungere som en blodig optakt til Anden Verdenskrig. Den Spanske Borgerkrig havde en dragende virkning på adskillige unge mænd – og omkring 500 danskere meldte sig som frivillige i De Internationale Brigader. Historiker og forfatter Morten Møllers bog er beretningen om unge mennesker, der som det nemmeste i verden kunne have sagt nej, om en kamplysten ungdom i oprør mod en verden af i går, om rene idealer og beskidte realiteter. Og en fortælling, der skrives med flere nuancer end det, der har været den heroiske grundfortælling om de spaniensfrivillige.
En anderledes historie om 1970’erne fortalt gennem de håndgribelige ting, der prægede børn og unges hverdag. Bogen leverer mere end 500 flotte fotos fra dagliglivet og fortæller om de ting, der fandtes på børneværelset eller ungdomshybelen. Tingene vil få alle, der var børn, unge eller vokse i 1970’erne til at genkende, genopleve og erindre alt det, de både har glemt og husker om livet på den tid. Genoplev bl.a. træskostøvler og klapbukser, Playmobil og Alfons Åberg, mælk på poser, skub-op-is og mange andre sjove stumper af hverdagen. Bogen er underholdende og oplysende og gør en hel generations historie nærværende og levende
Ulla Terkelsen kalder sig selv for ”verdens ældste tv-journalist”. Hun er uden tvivl også en af de mest elskede og respekterede. I en menneskealder har den nu 76-årige udenrigskorrespondent rapporteret om små og store begivenheder fra alverdens brændpunkter.Den mest skelsættende begivenhed i hendes levetid har været Jerntæppets fald, da millioner kom ud af Sovjetimperiets fængsel, og Europa fik lov til at vokse sammen. De østeuropæiske folk har både før og efter kommunismens sammenbrud haft en særlig plads i hendes hjerte. Ulla Terkelsen var blot 19 år, da hun flyttede til den polske hovedstad, Warszawa, og knyttede livslange venskaber, og hun har siden 1960’erne utallige gange besøgt lande som Polen, Ungarn og Østtyskland.Østeuropæerne anses af mange for at være smalsporede nationalister, men det er en fordomsfuld og historieløs vurdering, mener Ulla Terkelsen. Hun holder på mange måder med dem. Og hun holder af dem.I denne bog tager hun på en eventyrlig rejse – på sporet af sin egen tabte ungdom og landenes dramatiske fortid – for at møde østeuropæerne i øjenhøjde. Hun tager os med ind i hjertet af Europas baggård, til landene øst for paradis, hvor hadet, sorgen og tårerne kun delvist bliver holdt tilbage af moderne traktater med NATO og EU. Hun er på farten med jævnaldrende Mietek og Andrea og fortæller skarpt og humoristisk om det, hun kalder ”baggårdens duft”. En skarp duft, som kildrer i næsen.
Ifølge en sejlivet myte gjorde Harald Blåtand danskerne kristne. Alligevel overlevede den hedenske tro i århundreder.SORT HEDDER EN STEN opsporer den dramatiske historie om det fortrængte hedenskab. Langt op i tiden blev Odin dyrket i afsides egne. I 1325 blev en vis Ragnhild idømt syv års pilgrimsrejse for at have gjort sin utro elsker impotent med hedensk magi. De ikke-integrerede blev forfulgt og som afvigere udsat for kristen tankekontrol og spionage.En biskop raser i 1700-tallet over dem, der beder til afguden Tor eller har en hedensk altertavle hængende i stuen. Og digteren Johannes Ewald klager over nordsjællandske bønder, der ved mindre om kristendom end deres forfædre før Harald Blåtand.Men kan et land være på vej mod afkristning, hvis det aldrig for alvor har været kristnet?
For Karen Blixen var gastronomi en kunst på lige fod med litteratur, musik og maleri.?Derfor gik hun til gastronomien med dannelse, selvbevidsthed, passion, ufravigelige kvalitetskrav og høje forventninger. Med en ukuelig vilje lykkedes det Blixen at stable et køkken op på farmen i Afrika. Hendes madlavning gik fra et absolut nulpunkt hvad angik håndelag, udstyr og råvarer og endte med at blive kaldt det afrikanske kontinents svar på Ritz.?Da hun blev forfatter, lagde hun kogekunsten på hylden - i hvert fald den udførende del. For Karen Blixen forblev en stor gourmet hele livet og brugte hyppigt sin gastronomiske viden i sine fortællinger.I KØKKENET MED KAREN BLIXEN tager læseren med på kulinarisk vandring gennem Karen Blixens liv og forfatterskab. Den følger i forfatterindens fodspor fra barndomshjemmet til Britisk Østafrika og videre til Paris, New York og tilbage til Rungstedlund - med afstikkere i form af farverige beretninger fra gastronomiens kulturhistorie.Bogen gengiver også - for første gang - over 40 af Karen Blixens egne yndlingsopskrifter fra hendes læretid som kokkeelev i København. Og så kommer den med et nyt bud på den rigtige menu fra Babettes gæstebud. med tilhørende opskrifter.
Den traditionelle historieskrivning fortæller om 60’ernes politik, vækst, forbrug og ungdomsoprør. Men hvad med den nære historie? Denne underholdende bog tegner et andet billede af 60’erne, nemlig gennem de ting, der prægede de danskere, der i dag er mellem 40 og 60 år.
Syvende bind i Arnulf sagaen.Arnulf Ulveblod sejler efter slaget ved Svold fra Island til Irland sammen med sin familie og fire blodbrødre for at genforene Eiriks irske kvinde Aideen med sine slægtninge. Aideen viser sig dog at være mere og andet end den, de har kendt hende som, og hendes hjemland er langt fra fredeligt. Utallige klaner og konger rives om magten og Irlands fem riger, hvor også bosatte vikinger skaber stor usikkerhed igennem skiftende alliancer. Højkongens magt vakler. Arnulf indfanges ufrivilligt i oprør og stridigheder, og han har sine sårbare frænder med sig. Som kong Svends betroede mand og herre af Tissø må han tænke langt og handle med omhu. Vagn Ågesøns skyggeulv er blevet jarl!
Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun MARTIN LUTHER. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra litteratur, film og sit eget liv sætter Sørine Gotfredsen Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvordan vi i dag kan blive fri af det onde. SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er journalist, præst og debattør, kendt for sine skarpe iagttagelser og markante holdninger. Hun er forfatter til en række bøger, senest de roste titler ”At leve med Kierkegaard” (2013) og ”Løft blikket” (2015).
Denne bog fortæller Roms dybt fascinerende historie, om de historiske og politiske strømninger, der har skabt byen, og hvordan forskellige tiders magthavere har formet og omformet den. Bogen er dermed en nøgle til forståelse af en af verdens mest elskede byer, dens historie, arkitektur og monumenter.Rom er ikke bare Italiens hovedstad; den har i 2500 år været et kulturelt, religiøst og politisk omdrejningspunkt for Europa og hele Middelhavsområdet. Først som centrum i Romerriget, et af de største imperier verden har set, og siden som omdrejningspunkt for hele den katolske verden. Med Italiens samling i 1800-tallet blev byen den nye nations helt naturlige hovedstad– hvad kunne den andet med sådan en forhistorie? Bogen fortæller hele historien fra kejser Augustus til i dag. Vægten er lagt på tre markante storhedstider: kejsernes Rom i oldtiden, pavernes Rom i middelalderen og renæssancen og det italienske Rom fra landets samling til efter Mussolinis fald under 2. verdenskrig. Bogen viser, hvordan Roms magthavere fra Augustus til Mussolini gennem byggeprojekter, monumenter og byplanlægning iscenesatte byen som ”Den Evige Stad” og hele tiden refererede til forgængerne.Bogen er henvendt til den historieinteresserede læser og til den kulturrejsende, som gerne vil nogle spadestik dybere, end hvad en almindelig rejseguide kan tilbyde.
Meget få mennesker har haft så stor indflydelse på den vestlige verdens tankegang som Martin Luther. Han levede i Tyskland fra 1483 til 1546 og er kendt som munken og teologen, der med sine nye tanker om kristendommen startede reformationen. På Luthers tid gennemstrømmede religion alle dele af samfundet, og derfor fik de nye tanker afgørende betydning for ændringer i samfundet og opfattelsen af mennesket. For eksempel blev familien etableret som det vigtigste sociale fællesskab.I 2017 er det 500 år siden Martin Luther slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg – en begivenhed, der blev startskuddet til reformationen. Jubilæet vil blive markeret landet over for at fremme forståelsen af og kendskabet til reformationens betydning for det danske samfund, dansk identitet og bevidsthed. Sigurd Barrett vil med sin nye bog bidrage til reformationsjubilæet ved med sin kendte, billedrige og fabulerende fortællestil at formidle Luther og reformationen for de små. Bogen er levende illustreret af Stine Rosenberg.
Bogen bringer antikkens verden til live på dynamisk, åndrig og autoritativ vis.Pompejis ruiner, som blev begravet da det vulkanske bjerg Vesuv eksploderede i 79 e.Kr., udgør det bedste vidnesbyrd vi har om dagligdagen i Romerriget. Denne bemærkelsesværdige bog tager udfordringen op med hensyn til at få disse levninger til at give mening, ligesom den gør op med mange myter: selve datoen for udbruddet, som formentlig fandt sted nogle få måneder senere end almindeligt antaget, eller hygiejnen i badene, som må have været et arnested for bakterier, eller det legendariske antal bordeller, som sandsynligvis blot var et enkelt, eller det enorme dødstal, som muligvis var mindre end ti procent af befolkningen.Et usædvanligt og medrivende portræt af en by i oldtiden, dens liv og fortsatte genopdagelse, af en af Storbritanniens førende antikforskere. "Verdens mest kontroversielle forsker i antikken piller vores filmagtige myter om den romerske by fra hinanden med grundig forskning og medrivende energi (…) I lige dele granskende og animeret.”Daily Mail ”Denne vidunderlige bog vandt Wolfson-prisen, og den udgør et forbillede for raffineret, men tilgængelig formidling om fortiden.” The Guardian ”Mary Beards rundvisning fra soveværelserne til bestyrelseslokalerne i en romersk by er uanstændigt underholdende for en så højlærd og skeptisk afmytologiserende bog.”The Independent ”Et fremragende portræt (…) Dette grundige, livlige studie af livet i byen (…) fokuserer berettiget og konsekvent på den levende by.”Sunday Times ”Antikforskeren Mary Beard har haft det forrygende mens hun rodede rundt i den spøgelsesagtige by, og hun har på storartet vis bragt den til live igen.”Sunday Telegraph ”Hun tilfører et menneskeligt element til Pompeji-forskningens enorme felt (…) Denne fængslende, nysgerrige og kærlige fortælling om Pompeji er et forbilledligt et af slagsen. Beard har fanget essensen af det som var, og som, i vor egen tilværelse i dag, stadig er det samme.”The Times ”Meget læselig og særdeles velunderbygget (…) Beards klarsynede og tilgængelige stil gør denne bog til et overbevisende blik ind i historien.”The Observer
I Nye horisonter beretter Steffen Heiberg om, hvordan Europa blev verdens centrum og med afsæt i de store opdagelser kunne underlægge sig det meste af verden. Men de nye horisonter var ikke kun geografiske. Skydevåben, bogtrykkerkunst og perspektivisk maleri forandrede krigsførelse, kommunikation og kunst, og andre nybrud revolutionerede handel og administration. Kopernikus, Kepler og Galilei banede vejen for en ny forståelse af universet, hvor Jorden ikke længere var omdrejningspunkt. Men der var også uro og usikkerhed. Luthers reformation splittede kirken, og den militære ødelæggelseskapacitet mangedobledes. Det endte med den forfærdelige Trediveårskrig, der lagde store dele af Tyskland øde. Helt afgørende blev humanismen i denne periode en fælles kulturel norm for hele det kristne Europa. Humanismen har trods religiøse og nationale skel lige siden 1500-tallet bundet Europa sammen i et værdifællesskab.Steffen Heiberg har med Nye horisonter skrevet en ny, stor europæisk kulturhistorie, som kommer rundt i hele samfundet, men skrevet med et formidabelt overblik. Vi kommer med på farefulde rejser og til ødsle hoffester, ser ind i usle hytter og uhumske bymiljøer. Vi møder Leonardo da Vincis fantasier, Machiavellis magtanalyser, spanske conquistadorer, Shakespeares dramaer og meget, meget mere.
Den 25. december 2016 er det 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale opløste Sovjetunionen. I SOVJETUNIONENS FALD fortæller Michael Dobbs hele historien om den kolde krigs endelige ophør. Som korrespondent for Washington Post i Moskva, Warszawa, og Jugoslavien i det sidste årti af det sovjetiske imperium, havde Michael Dobbs plads på første række, da de ekstraordinære begivenheder, der førte til kommunismens endelige sammenbrud, udspillede sig. Fra Titos begravelse til fødslen af Solidaritet i Gdansk skibsværft, fra tragedien i Himmelske Freds Plads til Boris Jeltsin stående på en tank i centrum af Moskva, Dobbs så det hele og mødte næsten alle de vigtigste aktører, herunder Mikhail Gorbatjov, Lech Walesa, Vaclav Havel og Andrej Sakharov. På sin vagt oplevede han dramatikere og elektrikere blive til præsidenter, dissidenter til statsministre, gamle marxister til nationalister og spioner til stenrige internationale erhvervsfolk. Dobbs bog er baseret på hans egen oplevelse af de skelsættende begivenheder, men også på tidligere hemmeligholdte dokumenter og hundredvis af interviews. Han viser bl.a., hvordan Gorbatjov i unionens sidste dage forsøgte at puste nyt liv i det kommunistiske system, men endte med udløse dens sammenbrud.
Navnet Neuengamme er ikke lige så kendt som navnene Auschwitz, Dachau, Buchenwald, Bergen-Belsen og Sachsenhausen, der alle er navne, der over hele verden fremkalder billeder af de rædsler, der blev kulminationen på det nazistiske terrorregime. Men for mange danskere vækker Neuengamme – navnet på en koncentrationslejr der lå cirka 30 kilometer sydøst for Hamborg – stadig uhyggelige minder. For det var her langt størstedelen af de 6000 danskere, der kom i koncentrationslejr, endte under besættelsen. For første gang på dansk gives der en samlet fremstilling af lejrens historie og de vilkår, som fangerne måtte gennemleve i dette nordtyske helvede. Forfatteren fortæller med udgangspunkt i både tyske og danske kilder indgående om dagliglivet i lejren med arbejde, sygdom, mishandling og henrettelser, men også om de forsøg på modstand og oprør, der var i løbet af lejrens levetid. NEUENGAMME – Koncentrationslejren 1938-45 skildrer lejren helt indtil den endelige evakuering af lejren ved krigens afslutning og det efterfølgende retsopgør.
Jomsvikingen Arnulf Ulveblod har tjent i kejser Basileios’ væringegarde i flere år. Han vender hjem med ry og rigdom, men gamle fjender og bitre opgør venter. De nordiske konger og jarler truer hinanden i hårde magtspil, som kræver stærke alliancer, og Jomsborg inddrages i intrigerne. Arnulf må kæmpe for riger og frænder og egen overbevisning, mens kong Svend af Danmark ikke har glemt sit had, og kong Olav Tryggvason kristner Norge med ild og vold. Troskab og hævn og bedrag bliver altafgørende! Men Arnulf har godt følgeskab af sine blodbrødre, sin ven Toke og sin unge søn Torulf. Den episke nordiske fortælling fortsætter!
Et pragtværk om Kronborg Slot. Bogen er fortællingen om slottets 600 år – en bygning, der er skabt til at imponere og gennem sin brogede historie har været en manifestation af magt og pragt.Med hvidgule sandstensmure, himmelstræbende kobberspir i rødbrunt og grønt og teglstensklædte røde bastioner blev det bygget ved indgangen til Østersøen som en respektindgydende hilsen til alle, der kom sejlende på Øresund og skulle vide, at den danske konge beherskede området.Bogen rummer fortællingen om fæstningen og slottet, om ødelæggelse, krige og genopbygninger, om de mennesker, der har boet, arbejdet, kæmpet og lidt i det gamle slot. Den rigt illustrerede fortælling giver slottets mure og mennesker liv – fra middelalderens tunge borg over renæssanceslottets manifestation af magt og pragt under Frederik 2. og Christian 4. til nutidens fascinerende seværdighed, hvor ikke kun renæssancekonger, men også Holger Danske og Hamlet huserer.
"Den bedste vikingebog siden Røde Orm!" - En konges æt er anden del af fortællingen om Ulv Palnatoke, Harald Blåtand og Sven Tveskæg.Året er 943, og Ulv Palnatoke befinder sig på Fyn. Gorm den Gamle er netop ankommet sammen med tusind krigsmænd for at understrege sit krav om at blive kongevalgt. Ulv har deltaget i Gorms voldsomme kampe og regner med, at Jellingekongen nu vil give ham slægtsjorden og ejendommene på Fyn som belønning. Men tingene går ikke helt efter Ulvs hoved, og den utålmodige Ulv vælger at tage sagen i egen hånd. Han har det bedst med at få det sidste ord og ikke mindst sværdslag, og det kommer til at få store konsekvenser for den unge Palnatoke. For at redde Ulv Palnatokes liv sender Gorm den Gamle ham på hvervetogt til Britannien sammen med sine sønner Knud Dana-Aast og Harald - for krig er uundgåelig i Gorms forsøg på at forene Skåne, Sjælland, Fyn og Jylland! En konges æt er den anden bog i fortællingen om Ulv Palnatoke og er den spændende fortsættelse til bestselleren, 1000-årsriget. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære - en skønlitterær fortæl- ling baseret på faktiske begivenheder. Gorm den Gamle var stamfader til det danske kongehus, og det gør ikke kun historien 1000 år gammel, men også det danske monarki til det ældste eksisterende monarki i verden.
En fortælling om Europa med fokus på alle de spændende historier: krige og hungersnød, giftermål og andre alliancer, fornuft og overtro, myter og intriger. Alt det, der har gjort, at Europa i dag ser ud som det gør – beskrevet med humor, vid og bid.
Den bedste vikingebog siden Røde Orm 1000-Årsriget er læst af en del beta-læsere, som alle er fuldstændig fanget af bogens fortælling, som er baseret på fakta, men pakket ind i humor, spænding og historiske oplevelser. Selv bogens redaktør måtte starte forfra, da historen opslugte hende! OMSLAGET: er tegnet af den prisvindende tegner, Stinne Fuglsbjerg, som har tegnet kronprins Frederiks øjne ind i ansigtet på forsiden idet ansigtet skal forestille Gorm den Gamle - kronprins Frederik og kongehusets stamfader. Bagsiden: Året er 937, og Britannien hærges endnu en gang af daner på plyndringstogt. Ulv, en flabet og hidsig yngling, bliver taget som træl og lænket til en årebænk på skibet Havormen, hvor han lærer den gigantiske mand, Ymer, at kende. Ymer forsøger at få sat skik på Ulv for at forbedre hans chance for overlevelse i et selskab af hårde mænd fra Nord. Ulv nægter at acceptere livet som træl, og det er tæt på at gøre ham et hoved kortere – for danerne har en uheldig vane med at veksle ord til sværdhug. Gennem hovedpersonen, Ulv Palnatoke, berettes den 1000 år gamle og dramatiske historie om Gorm den Mægtige, Knud Gormsøn og Harald Kongesøn - i dag bedre kendt som Gorm den Gamle, Knud Dana-Ast og Harald Blåtand. Fortællingen skildrer, hvordan Ulv ad omveje ender i Jylland og hvirvles ind i de benhårde kampe om det, der engang skal blive til Danmark. Gorm Konge skyr ingen midler for at sikre sig herredømmet over danerne og kræver Ulvs hjælp. 1000-årsriget er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom og skjaldenes lovprisning - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder. Gorm den Gamle regnes som stamfader til det danske kongehus, og det betyder at både historien og kongehuset går over 1000 år tilbage - og at det danske monarki er det ældste eksisterende i verden.
Første del omhandler de trusler og udfordringer, Danmark og landets demokratiske institutioner stod over for: den militære trussel fra Sovjetunionen og Warszawapagten; de ideologiske udfordringer fra Danmarks Kommunistiske Parti, SF og Venstresocialisterne, den stalinistiske fredsbevægelse i 1940-1950’erne, den marxistiske kulturrevolution i 1960-1970’erne, den anden fredsbevægelse i 1980’erne samt de trusler, som den sovjetiske spionage, desinformation og meningspåvirkning udgjorde – herunder den, der blev udført af danske statsborgere.Anden del beskriver de foranstaltninger, det danske demokrati traf for at afværge såvel truslerne fra Øst som udfordringerne fra danske østsympatisører: det militære forsvar, den danske "ikke-provokationspolitik" i forhold til Kreml, de danske efterretningstjenester og deres indsats, private antikommunistiske organisationer og det folkelige Danmarks stilfærdige modstand. Endelig behandles Socialdemokratiets forvandling i Den Kolde Krigs sidste periode, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf.Ulve, får og vogtere bygger på et omfattende trykt og utrykt materiale fra en række danske og udenlandske statslige og private arkiver, hvoraf en stor del kommer til anvendelse for første gang i dansk historieforskning.Ulve, får og vogtere skildrer, hvordan Danmark under Den Kolde Krig stod mellem et kulturelt, politisk og økonomisk tilhørsforhold til Vesten på den ene side og frygten for den geografisk nærliggende totalitære supermagt på den anden side.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.