Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Europæisk historie: renæssancen

Her finder du spændende bøger om Europæisk historie: renæssancen. Nedenfor er et flot udvalg af over 80 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Niccolò Machiavelli
    187,95 kr.

    Forlaget HELIKON hædretFor sine udgivelser af Giambattista Vico Den nye Videnskab, Niccolò Machiavelli Fyrsten og Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius er Forlaget HELIKON blevet tildelt: Det Italienske Udenrigsministeriums oversætterpris 2005 på Euro 10.000,00.Fyrsten - den politiske klassiker nr. 1!Den, der læser Fyrsten af Machiavelli, vil her finde en brutal, logisk verden, baseret på studiet af mennesket og af livet. Mennesket er her, som natur, i sin handlen underordnet uforanderlige love, ikke opstillede efter moralske kriterier, men efter logiske. Det, som man må spørge mennesket om, er ikke, om det, det gør, er godt og smukt, men om det er fornuftigt og logisk, om der er sammenhæng mellem midlerne og målet.Fyrsten er på én gang et politisk manifest, en håndbog i at udøve magt - lige væsentlig for den moderne politiker som for den moderne manager - og det første eksempel på et værk, der behandler politik som en objektiv realitet.Niccolò Machiavelli (1469-1527) kan betragtes som grundlæggeren af den politiske videnskab og leverer gennem sine dybtgående analyser indsigt i fundamentale problemstillinger som spørgsmålet om politikkens mål og forholdet mellem politik og moral.Fyrsten har siden sin fremkomst for over 500 år siden været et kontroversielt skrift, som stadig vækker modstand og debat - et sikkert tegn på, at Machiavellis tænkning også i dag er levende og aktuel."Konsekvent!En fantastisk bog! Her er alt, hvad du bør vide om at føre krig, regere et land, hvordan du skal behandle venner og især fjender. Alt om fasthed og konsekvens. En rigtig klassiker!” Lars Madsen, net-anmeldelse. ”En autoritativ dansk udgave af Fyrsten foreligger nu i Fritz Wolders uforkortede oversættelse… Med denne udgivelse kan man trygt begynde vandringen ind i Niccolò Machiavellis forunderlige, begavede og af mange så misforståede tankeverden... Såfremt reolen mangler Machiavellis værk, og det bør ingen ordentlig reol, er tiden inde til at lukke hullet”. Georg Metz i Information, 12. juni 1998. ”Machiavellis analyse af den politiske magt er forbavsende aktuel. Det er chokerende læsning… I Fyrsten mærkes det historiske gys, og i Fritz Wolders uforkortede nyoversættelse – fra italiensk til dansk – fortælles der om Machiavellis liv som en smuk optakt til Fyrsten”. Lene Rikke Bresson i Berlingske Tidende, 16. juli 1998. "For at forberede mig til forhandlingerne med Mogens Lykketoft har jeg genlæst Fyrsten af Machiavelli". Anders Fogh Rasmussen i Jyllands-Posten, 13. august 1998. Andre italienske renæssance-klassikere fra Forlaget HELIKON: Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004) Niccolò Machiavelli Krigskunsten (2020)Francesco Guicciardini Råd og refleksioner (Ricordi) (2018)

  • - Europas kulturhistorie i renæssancen
    af Steffen Heiberg
    246,95 - 287,95 kr.

    I Nye horisonter beretter Steffen Heiberg om, hvordan Europa blev verdens centrum og med afsæt i de store opdagelser kunne underlægge sig det meste af verden. Men de nye horisonter var ikke kun geografiske. Skydevåben, bogtrykkerkunst og perspektivisk maleri forandrede krigsførelse, kommunikation og kunst, og andre nybrud revolutionerede handel og administration. Kopernikus, Kepler og Galilei banede vejen for en ny forståelse af universet, hvor Jorden ikke længere var omdrejningspunkt. Men der var også uro og usikkerhed. Luthers reformation splittede kirken, og den militære ødelæggelseskapacitet mangedobledes. Det endte med den forfærdelige Trediveårskrig, der lagde store dele af Tyskland øde. Helt afgørende blev humanismen i denne periode en fælles kulturel norm for hele det kristne Europa. Humanismen har trods religiøse og nationale skel lige siden 1500-tallet bundet Europa sammen i et værdifællesskab.Steffen Heiberg har med Nye horisonter skrevet en ny, stor europæisk kulturhistorie, som kommer rundt i hele samfundet, men skrevet med et formidabelt overblik. Vi kommer med på farefulde rejser og til ødsle hoffester, ser ind i usle hytter og uhumske bymiljøer. Vi møder Leonardo da Vincis fantasier, Machiavellis magtanalyser, spanske conquistadorer, Shakespeares dramaer og meget, meget mere.

  • - Hvordan Nordsøens vikinger, handelsfolk og fromme mænd forandrede vores historie
    af Michael Pye
    223,95 - 235,95 kr.

    Fundamentet for den moderne verden blev lagt rundt om Nordsøen i Middelalderen. Banebrydende, velskrevet og tankevækkende storværk gør op med forestillingen om de mørke, krigeriske nordboer og genopdager vikingerne og deres nabofolks rolle i Europas store historie. Vi hører tit, at Europas historie begynder med oldtidens græske og romerske riger efterfulgt af mørk middelalder, inden den italienske renæssance vakte tanke og udvikling til live igen. Men det er helt forkert ifølge den britiske historiker Michael Pye. Vi skal kigge væk fra Middelhavet og i stedet mod Nordsøen, hvis vi vil forstå fundamentet for nutidens Europa. Da romerne trak sig tilbage fra Nordeuropa, efterlod de småt befolkede, barbariske områder på kanten af den kendte verden. Men i løbet af de følgende tusind år fra vikingetiden og frem blomstrede der her en kultur, som har præget verden siden. På tværs af Nordsøen, mellem de britiske øer og Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig udvekslede kunstnere, helgener, handelsfolk, spioner og pirater varer og ideer. Her blev eksempelvis ideen om penge udviklet til det, vi kender i dag. Hvis penge skal afløse byttehandler, kræver det tillid og stærke institutioner – og det havde rigerne omkring Nordsøen. Videnskabelige opdagelser inden for bl.a. søfart rejste rundt langs kysterne, mens moderne ideer om jura og lovgivning blev delt på kryds og tværs. Med "På kanten af verden" genopdager Michael Pye en tabt verden fuld af spraglede herskere, kreative købmænd og kloge vikinger, som på en lang række områder kom til at sætte præg på vores tid. "En enestående bog … glimrende og tankevækkende" THE TIMES "Et blændende, historisk eventyr"DAILY TELEGRAPH "Højest underholdende"THE GUARDIAN "Overbevisende og velskrevet"THE OBSERVER "En inspirerende bog, fuld af overraskelser"THE INDEPENDENT OM FORFATTEREN Michael Pye (f. 1946) er britisk historiker og forfatter til flere historiske bøger, oversat til elleve sprog. Han er uddannet ved Oxford University og bor i dag i Holland.

  • - Da tankekraft og trykkefrihed ændrede verden for altid
    af Nina Burton
    235,95 kr.

    ”Blandt det mest værdifulde, der skrives i Sverige netop nu” – Svenske Dagbladet ”Levendegør stor viden og menneskelige erfaringer, så det bliver umiddelbart interessant for læseren og man hele tiden må bladre videre.” – Sydsvenskan ”Elegant illustreret og smukt skrevet. Nina Burton bærer sin lærdom med en lethed i et præcist og elegant sprog.” – AftonpostenVINDER AF AUGUST-PRISEN 2016Renæssancens Europa sprudlede af kunst, filosofi og debat. Videnskaben blomstrede, og opdagelsesrejsende gjorde verden større, mens den nye bogtrykkerkunst revolutionerede hele samfundet og satte ild under opgøret med den katolske kirke.Erasmus af Rotterdam var tidens store stjerne. En uhyre produktiv åndsfyrste – han stod i sin levetid alene bag en femtedel af alle bogudgivelser – som prægede politik, kultur og kunst med sit forsvar for humanisme og lærdom. Han rejste rundt mellem alle kontinentets storbyer og samlede tidens store kunstnere og forfattere omkring sig: Hans Holbein, Albrecht Dürer, Thomas More og også Luther, som han endte i en rasende fejde med. Den svenske forfatter Nina Burton tegner et indlevende og mangfoldigt portræt af Erasmus og renæssances Europa. Hun følger ham ved trykmaskinerne, når han utålmodigt venter på den seneste bog, når han portrætteres af tidens store malere, eller når han må flygte fra den katolske kirkes soldater. Man læser hurtigt videre, mens en fjern tid bliver levende for det indre blik.NINA BURTON, født 1946, er dr.phil. i litteraturvidenskab og forfatter til både historiske fremstillinger og lyrik. Hun er medlem af det svenske Videnskabsakademi og har modtaget en række priser, bl.a. Sveriges største faglitterære pris, Stora fackbokspriset, og senest Augustprisen for ”Gutenberggalaksens nova”.

  • - Rebel i en opbrudstid
    af Heinz Schilling
    199,95 kr.

    Mesterlig biografi om Martin Luther og reformationen i ny udgave med forord af Uffe Østergaard.Kun få andre har som Martin Luther præget europæisk historie. I 2017 fejres 500-året for den reformation, han satte i gang, da han bankede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.Op til jubilæet udkommer Heinz Schillings mesterlige biografi i ny udgave med forord af Uffe Østergaard. Som præst, professor og reformator svingede Luther krabasken over sin samtid med et svimlende arbejdsraseri, stor sans for alliancer og et polemisk talent af en anden verden. Heinz Schilling får det hele med i denne biografi, der er beskrevet som ”den bedste ikke-teologiske bog om Luther i årtier.” (Süddeutsche Zeitung).”Bør læses af alle med interesse for Vestens historie” 6 stjerner, JYLLANDS-POSTEN”Intet mindre end fremragende” WEEKENDAVISEN”Grundig, indsigtsfuld og suveræn” INFORMATION”Utroligt læseværdig” THE TIMESHeinz Schilling er tysk historiker og mangeårig professor ved Humboldt-universitetet i Berlin. Foruden MARTIN LUTHER er han forfatter til en række anerkendte værker om europæisk historie.

  • - Indenfor middelaldervolden
    af Hanne Fabricius
    184,95 kr.

    Ny og revideret udgave af bogen med de seneste arkæologiske metroudgravninger i København, der daterer København tilbage til 1000-tallet. En historisk vandring tilbage til det København, der eksisterede før de store brande i 1728 og 1795. København skilter ikke med sin fortid før 1728, men den findes stadig mange steder i både gader, gadenavne, torve og bygninger. Hvem boede i disse gader? Hvordan så her ud? Hvordan fandt man frem til hinandens huse? Boede skomagerne i én gade og slagterne i en anden? Hvad er en rebslager, en plattenslager, en kålkone og en bartskærer? Det er nogle af de spørgsmål, som søges belyst i bogen. Bogen er opdelt efter kvarterer, så man kan bruge den til at planlægge sine egen ture gennem byens stræder og gader. Rigt illustreret med gamle stik, kort, malerier, kalkmalerier og fotografier. Bogens hjemmeside: www.tyra.dk

  •  
    89,95 kr.

    Mennesket formes af den kultur, det er rodfæstet i. At studere kulturens kilder er derfor lige så relevant i vores globaliserede tidsalder, som det var i antikken og renæssancen, hvor tidens løsen netop var: Ad fontes – til kilderne!Formålet med Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er at give læseren adgang til en række væsentlige tekster, som præsenterer os for centrale temaer som menneskesyn, etik, dannelse og samfundssyn. Disse tekster har på afgørende vis præget den europæiske og dermed den danske kultur. Bogen indledes med et udvalg af antikkens kilder, som udgør det filosofiske fundament for den europæiske kultur. Disse følges op med kilder fra den jødiske og den kristne tradition. Også kilder fra islam er medtaget, idet islam igen i nyere tid er blevet en del af den europæiske kulturelle virkelighed. Udvalgte kilder til belysning af europæisk middelalder, renæssance, reformation, oplysningstid, romantik, det 20. og 21. århundrede præsenterer os for væsentlige temaer og diskussioner i de forskellige idehistoriske perioder. Kilderne ledsages af korte introduktioner.Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er tænkt til at ledsage og understøtte Den lodrette beståen. Europæisk kultur- og idehistorie, men kan også anvendes uafhængigt af denne.

  • - Albert Skeel og den magisk-religiøse renæssance
    af Torben Bramming
    137,95 - 235,95 kr.

    Renæssancen associerer vi med prægtig kunst, arkitektur og grundlæggelsen af moderne videnskab. Perioden fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet var således rig på ånd – men også på bestialitet i form af hekseprocesser, der sendte i tusindvis af kvinder på bålet i Europa. Overraskende nok var det ikke gammel folkelig overtro, som drev disse udrensninger, men tværtimod den moderne videnskab, der var besat af magi, astronomi, matematik, astrologi og alkymi. Kongen og trolddommen Christian 4. var ingen undtagelse. Selv flirtede han med den hvide, legitime magi og blev stadig mere overbevist om den sorte magis skadelige virkninger. Han regerede fra 1588 til 1648 og udsendte i 1617 sin trolddomsforordning, som fremover skulle straffe de trolde og hekse, som havde fjernet sig fra kristendommen og stillet sig til rådighed for djævelen. Loven, der skulle legitimere hekseprocesserne, var hermed på plads. Nu manglede han blot at udøve den. Hertil skulle en skikkelse som Albret Skeel vise sig at være den perfekte hofmand. Skeel (1572-1639) var højadelig og nevø af Tycho Brahe – en af den moderne videnskabs fremmeste forkæmpere. Som barn og ung fik Skeel den bedste skolegang og dannelse ved hoffet i ind- og udland. Han var belæst, beherskede adskillige sprog og kom efterhånden tæt på kongen. Christian 4. betroede i 1601 Skeel et af landets fineste embeder som lensmand i Ribe. Heksene og den perfekte hofmand tegner et levende og sanseligt billede af Ribe som en velstående og driftig handelsby med internationalt udsyn og intellektuelle traditioner. Men over byens 4000 indbyggere hvilede en skygge: Som en af de få købstæder i kongeriget havde Ribe vedvarende trolddomsprocesser fra 1572 til 1652; torturen og henrettelserne var særligt slemme her – det ved man fra de velbevarede sagsakter med udførlige vidneudsagn fra de anklagede kvinder. Den forheksede by Den nye lensmand på Riberhus Albret var ingen slet person – Skeel var en dygtig administrator og systemets mand. På sit slot førte han et overdådigt og festligt liv. I årene 1610-15 blev fem kvinder anklaget for trolddom på baggrund af rygter eller angivelser. Lensmandens rolle var tilbagetrukken – han blev først og fremmest konsulteret for sin teoretiske viden fra tidens omfattende litteratur om emnet og skulle sikre, at beskyldninger om trolddom blev prøvet i retten. Heksene og den perfekte hofmand åbner med udgangspunkt i Ribes berømte hekseprocesser for en grusom og myteomspunden periode i danmarkshistorien. Bogen viser, hvordan de jagede kvinder oftest var overbevist om egne magiske kræfter og evner. De var rapkæftede, handlekraftige og snarrådige. Samfundet gjorde gerne brug af deres evner som kloge koner, men hvis høsten slog fejl, eller et barn blev ramt af sygdom, kunne de pludselig risikere at blive holdt ansvarlige. Straffen blev legitimeret af selve kongen og hans udsendte. Kirken og dens præster spillede aldrig nogen større rolle i processerne. Forfatterens skelsættende pointe er, at opgøret med troen på hekse tværtimod begyndte, da først tyske og siden danske teologer appellerede til, at det enkelte menneske måtte lære at se indad og forstå egne fejl og mangler frem for at søge ydre forklaringer på al ulykke. Torben Bramming, født 1964, er teolog med kirkehistorie som speciale. Som mangeårig bestyrer og beboer af Brorsons historiske bispegård Taarnborg har han et indgående kendskab til Ribes historie. Han har tidligere skrevet de anmeldte historiske biografier Brorson – sjælens digter (med Bente Bramming 2015), Rantzau – den hellige kriger (2016) og Da vikingerne mødte korset (2018).

  • - Studier i danmarkshistoriens heraldiske spejl
    af Nils Bartholdy
    392,95 kr.

    Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad.Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S.I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel. Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194 til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i 1500- og 1600-tallet.Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de gottorpske hertuger.Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af kongevåbenet i 1819.Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben til lukket form behandlet i særlige kapitler.Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m.Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.

  • af Grethe Jacobsen & Ninna Jørgensen
    235,95 kr.

    Martin Luthers opslag af en række teologiske teser i Wittenberg indledte reformationen i 1517, og knap 20 år senere blev den indført i Danmark. Samtidig med og ofte tæt knyttet til reformationen kom en anden europæisk bevægelse til Danmark: renæssancen. Mens reformationen som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske, litterære og filosofiske spørgsmål. Kvindernes renæssance og reformation undersøger, om kvinder var en del af disse bevægelser, og hvordan det i så fald gav sig udtryk. I bogens to dele, "Kvindernes renæssance" og "Kvindernes reformation", præsenterer forfatterne et bredt udsnit af periodens kvinder og deres bedrifter med hovedvægt på perioden 1500-1650.De to dele indledes begge med en introduktion, der opridser den europæiske kontekst med særligt fokus på centrale kvindeskikkelser i samtidens Europa. Bogens artikler repræsenterer forskellige faglige tilgange til periodens musik, litteratur og arkitektur, såvel som til dens sociale, politiske og religiøse liv. Artiklerne i Kvindernes renæssance og reformation udgør således tilsammen en omfattende mosaik over kvinders betydning for renæssancen og reformationen i Danmark.Grethe Jacobsen, dr.phil., er seniorkonsulent og fhv. Førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.Ninna Jørgensen, lic.theol., er lektor emerita ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns UniversitetBogens bidrag er skrevet af Marianne Alenius, Charlotte Appel, Rasmus H.C. Dreyer, Anne Mette Hansen, Grethe Jacobsen, Birgitte Bøggild Johannsen, Ninna Jørgensen, Birgitte Jørkov, Bjarke Moe, Vibeke A. Pedersen, Hanne Kolind Poulsen og Mette Smed.

  • - Høflighed i Frankrig fra renæssancen til oplysningen
    af Michael Høxbro Andersen
    235,95 kr.

    Bøger om høflighed hører til de mest populære udgivelser i Frankrig på enevældens tid. De fleste er skrevet som dialoger, breve eller essays, der forsøger at besvare et påtrængende spørgsmål om den korrekte adfærd ved hoffet og i salonerne. Hvordan behager man ved kongens hof? Hvordan bidrager man til den selskabelige munterhed? Hvordan konverserer man?Michael Høxbro Andersen argumenterer for, at disse bøger må læses som et væsentligt indslag i en generel afpolitiseringsproces på enevældens tid. De formede forestillingen om adelsmanden som den fuldendte undersåt, og de var med til at skabe en apolitisk og mondæn offentlighed. Dermed har de præget fransk kultur og litteratur helt frem til i dag.Kunsten at konversere analyserer den franske konversationskunsts lange historie fra dens begyndelse i renæssancen og frem til oplysningsfilosoffernes kritik af den i det 18. århundrede. Bogen indeholder kapitler, der behandler både Michel de Montaigne, Madame de Scudéry, La Rochefoucauld, Jean-Jacques Rousseau og Denis Diderot, men også i dag næsten glemte forfattere som Chevalier de Méré.Michael Høxbro er er lektor på Institut for Engelsk, Romansk og Germansk på Københavns Universitet. Han har publiceret artikler og bøger om både ældre og nyere fransk kultur og litteratur.

  • af Pia Schwarz Lausten
    272,95 kr.

    Artiklerne i denne bog tager livtag med forholdet mellem det kristne Europa og den islamiske verden i det 14.-16. århundrede. Et forhold præget af militære konfrontationer og af stærke handelsmæssige og kulturelle forbindelser. Der stilles skarpt på vestlige intellektuelles syn på tyrkerne i denne periode, renæssancen, som opfattes som grundlæggende for formuleringen af idéen om en kristen, europæisk identitet med rødder i den latinske og græske verden. Humanismen er renæssancens vigtigste intellektuelle strømning og beskrives ofte som en kulturel avantgarde der fornyede den moderne politiske diskurs i en mere verdslig retning, gav inspiration til reformationen, historicismen, var engageret i den græsk-romerske antik og dertilhørende værdier, og således i direkte modsætning til middelalderens religiøse korstogsidealer. Hvad de færreste ved er, at humanisternes bidrag til idéen om kristen identitet ofte blev formuleret i opposition til islam og osmannerne, og at der findes en stor mængde humanistisk korstogslitteratur: taler, breve, traktater, historieskrivning, digtning på latin og folkesprog, der opfordrer til militær kamp mod tyrken.

  • - Danmark, korstogene og de store opdagelser i renæssancen 1400-1523
    af Janus Møller Jensen
    272,95 kr.

    Korstoget til Grønland – Danmark, korstogene og de store opdagelser i renæssancen 1400-1523 fortæller for første gang historien om de danske korstog, der skulle genvinde Grønland for kristendommen i 1400- og 1500-tallet og samtidigt finde søvejen til Indien.Det er en vild, øjenåbnende historie, der ikke er blevet fortalt før. Grunden er muligvis, at disse korstog aldrig blev gennemført, og at eftertiden siden måtte erkende det umulige i foretagendet, samtidigt med at man fandt andre måder at komme til Indien på.Forfatteren, historiker og direktør for Dansk Jødisk Museum, Janus Møller Jensen, gengiver den forkætrede Christian 2.s forberedelser til at opfylde sin vision om at forsvare Danmarks historiske interesser i det strategisk betydningsfulde Grønland. Fandt man søvejen til Asien her, besad man nøglen til en kæmpe profit. Og man kunne også vise den magtfulde kirke, at den danske konge kæmpede for udbredelsen af den sande tro.Korstoget til Grønland beskriver de senmiddelalderlige korstogs store betydning for både det religiøse og politiske liv i Danmark, hvordan ekspeditionerne til Grønland var en del af den fælleseuropæiske korstogsbevægelse, og hvordan renæssancens idealer og ideer ikke bare vandt indpas, men også hvordan man i Danmark bidrog til udviklingen. Det er derfor ikke bare ny danmarkshistorie, det er også et bidrag til fortællingen om fundamentet til det moderne Europa.

  • - De mindre skrifter
    af Niccolò Machiavelli
    187,95 kr.

    Machiavellis såkaldt ”mindre politiske skrifter” fortjener særlig opmærksomhed, fordi de giver os et indblik i udviklingen af hans politiske tænkning. Mens denne tænkning er kommet til fuldt flor i hans store politisk-militære værker viser hans mindre politiske skrifter os nogle vigtige etaper på vejen dertil. De uddyber og nuancerer billedet af den berømte florentiner og bringer os tæt på hans daglige virke som diplomat, militærkyndig og sekretær for republikken Firenze. I nærværende udvalg er medtaget Castruccio Castracani fra Luccas levnedsbeskrivelse, som mere koncentreret end nogen anden Machiavelli-tekst fører os ind i hans tankeverden. Skriftet – en slags historisk novelle – beretter om, hvordan hovedpersonen takket være sin virtù formår at hæve sig op til fyrstestand, men på sin triumfs højdepunkt rammes af den ubarmhjertige Fortuna og dør af – en virusinfektion! Ingen af Machiavellis mindre skrifter har tidligere foreligget på dansk.Alle Machiavelli-oversættelser udgivet af Forlaget HELIKON: Fyrsten (1998/2020) Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004) Krigskunsten (2012/2020) Krig og diplomati. De mindre skrifter (2020) Om Machiavelli:C. Paludan-Müller: Undersøgelse af Machiavelli som skribent (2021)Frederik den Store: Anti-Machiavel (2022)Købes ofte sammen med: Francesco Guicciardini: Råd og refleksioner (Ricordi) (2018) Fritz Wolder: Magtens manual (2001/2018)

  • af Francesco Guicciardini
    187,95 kr.

    Francesco Guicciardini (1483-1540) var en italiensk statsmand, historiker og politisk teoretiker, der var personlig ven med Niccolò Machiavelli. I 1500-tallets krigshærgede Italien indtog han høje poster i Kirkestaten, hvor han demonstrerede sine rige politiske og diplomatiske evner. Som historiker og forfatter er han bedst kendt for sit monumentale værk Storia d’Italia, men essensen af ”mennesket Guicciardini” finder vi i den langt mindre omfangsrige aforismesamling, Råd og refleksioner (Ricordi), som kun kan sammenlignes med Machiavellis Fyrsten. I Guicciardinis som i Machiavellis verden er politik = magtkamp, og i denne kamp spiller etik, moral, sandhed o. lign. enten en instrumentel rolle eller slet ingen. Det er ikke et teoretisk standpunkt, men en daglig erfaring (dengang og nu). Guicciardini forstår derfor al politisk og social handling som baseret på egeninteressen (el particulare). Men hvor Machiavelli begrænser sig til fyrstens eller magthaverens virkefelt, inddrager Guicciardini en langt bredere problemkreds, således at hvad der gælder for den politiske sfære også gøres til norm for den private. Råd og refleksioner er et koncentrat af et intenst og begivenhedsrigt livs tanker og erfaringer og indeholder en lang række usminkede og skarpsindige anvisninger for den praktiske livsførelse, der fungerer lige så godt i dag som for 500 år siden og stadig kan gøre os klogere på menneskelivet. Det er første gang, at et værk af Francesco Guicciardini foreligger på dansk.Andre italienske renæssance-klassikere fra Forlaget HELIKON:Niccolò Machiavelli Fyrsten (1998/2012)Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004)Niccolò Machiavelli Krigskunsten (2020)

  • af Johan Huizinga
    152,95 kr.

  • af Villi John Petersen
    63,94 - 315,95 kr.

  • - The Renaissance Castle of Hamlet
    af Poul Grinder-Hansen
    160,95 kr.

    When visitors today approach Kronborg they experience the castle from a distance as a magical totality of ramparts, walls, towers and spires.  Shakespeare’s tragedy Hamlet has imprinted ‘the castle in Elsinore’ – Helsingør with its castle Kronborg – in the consciousness of the world. And the castle is of immense symbolic value to the Danish people and played a key role in the history of northern Europe in the 16th-18th centuries. In Shakespeare’s play the castle is the setting for the tragic events where the Danish Prince Hamlet avenges the murder of his father and sets off an avalanche of death and destruction. Though the historical truth is that there probably never lived a Danish prince named Hamlet, it does, however, tell us something important about the fame of Kronborg that Shakespeare chose to set the action of his tragedy there. Around 1600 Helsingør and the castle of Kronborg were a Danish locality that were known all over Europe. Poul Grinder-Hansen’s book opens up the story of Kronborg, the impressive history and architecture of a castle build to impress – a manifestation of power and magnificence.

  • af Paul Strathern
    147,95 - 247,95 kr.

  • - Politik, religionskrig og tro under Peter Svaves rejser i 1500-tallet
    af Martin Schwarz Lausten
    121,95 - 235,95 kr.

    En konge, en kejser - og en ydmyg udsending Skal tro og samvittighed spille en rolle i fyrsters og lederes politiske handlinger? Dette eviggyldige dilemma, som i høj grad vækker genklang i vor tids internationale politik, blev skærpet i renæssancen i 1500-tallet, da de europæiske fyrster efter lutherdommens gennembrud blev enten protestantiske eller forblev katolske. Karl 5., hvis tysk-romerske kejserrige var enormt, modarbejdede energisk lutherdommen. Christian 3. havde gennemført den lutherske reformation i kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For at afværge udenlandske trusler og opnå politiske gevinster valgte han at samarbejde med kejseren. Men i 1540’erne øgede kejseren presset mod de tyske lutheranere, hvilket kulminerede i religionskrig. Christian 3. fastholdt sin politik og nægtede at hjælpe sine tyske trosfæller. Som kongens gesandt til kejseren og de tyske rigsdage skulle den erfarne diplomat Peter Svave arbejde for denne linje. Under sine teologistudier i Leipzig havde Svave knyttet venskaber med Luther og Melanchthon – reformationens største skikkelser. Dr.theol. Martin Schwarz Lausten beskriver levende Svaves sidste rejser til de tyske rigsdage, hvor spændingerne mellem kejseren, de tyske lutheranere og Christian 3. nåede et dramatisk højdepunkt. Svave opnåede at opretholde freden med kejseren i en turbulent tid, hvor krig hørte til dagligdagen, og hvor Svave selv konstant var i konflikt med sin lutherske samvittighed. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på danmarkshistorien – og af diplomatiets veje og vildveje. Peter Svaves missioner belyser de højspændte konflikter mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Biskoppen og jødeforfølgelserne (2020) og Den kirkelige genforening i 1920 (2020). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

  • af James F. Quigley
    866,95 kr.

  • af Esther Singleton
    362,95 kr.

  • af Charlotte Guichard & Zentralinstitut Für Kunstgeschichte
    197,95 kr.

    Wie sahen die frühen imperialen Visionen im Frankreich der Régence aus? Das Buch bietet eine neue und auch provokative Deutung von Jean-Antoine Watteaus Pilgerfahrt zur Insel Cythera (1717), indem es das Werk in den Kontext der französischen kolonialen Expansion in den Jahren der Régence stellt. Die galante Ästhetik, die während der Herrschaft und im Imperium Ludwigs XIV. entstand, trug dazu bei, die koloniale Begegnung in Französisch-Amerika zu gestalten. Die Fantasien vom Aufbruch zur See, vom Einschiffen oder Ausschiffen, allesamt Merkmale des Gemäldes, drückten auch die Sehnsucht nach kolonialen Reisen und Entdeckungen aus. Die imperiale Imagination, die sich aus den Codes der Galanterie speiste, war in den Kreisen von Watteaus amateurs, die ihrerseits den Modernen nahestanden, die neue ästhetische Formen in Kunst und Literatur förderten, sehr ausgeprägt. Von Watteaus Pilgerfahrt zur Insel Cythera (1717) bis zu ihrer visuellen Nachstellung im Jahr 1763 diente die Galanterie als visuelles und konzeptionelles Modell der französischen Handels- und Kolonialbeziehungen.

  • af Eugenio H. Latilla
    240,95 kr.

    Contained within this volume is a detailed treatise on fresco painting, compiled from lectures given at the Society of British Artists between 1838 and 1840. Fresco refers to a technique of painting murals on newly wet lime plaster. With a history dating back to 30,000 BC, the mural is one of the most ancient art forms on the planet. The word refers to any piece of painted artwork on a ceiling, wall, or other permanent surface. Often, the physical features of the surface or architectural structure are used and incorporated into the artwork itself. This illustrated volume explores the fascinating history and evolution of mural and fresco painting, offering useful and practical information on producing them, materials, viable surfaces, and much more. Contents include: "On the Rise and Progress of Art Among the Greeks, and the Introduction of Fresco and Encaustic Painting", "On the Rise and Progress of Art Among the Italians, and of Fresco Painting in Particular", "On Fresco for Mural Decoration", "On Encaustic and Mural Decoration", etc. Many vintage books such as this are increasingly scarce and expensive. It is with this in mind that we are republishing this volume now in an affordable, modern, high-quality edition complete with the original text and artwork.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.