Europæisk historie: middelalderen

Magt og mennesker i Danmarks middelalder er et ambitiøst forsøg på at frembringe et populær historisk værk om middelalderen, der i et ligefremt og ukunstlet sprog giver en up-to-date fremstilling af begivenheder og dagligliv fra begyndelsen af 1000-tallet til midten af 1500-tallet.Stilen er den sædvanlige Kåre Johannessenske ... Fakta og historiske tal serveres med stor underfundighed og med et glimt i øjet. Læseren vil aldrig kede sig. Forfatteren er kendt for at være en eminent fortæller og formidler af historie, og hans retoriske stil går igen i bogen. På sin vej op gennem middelalderen krydrer han sin fortælling med anekdoter og små, personlige vurderinger og statements. Man er aldrig i tvivl om, at forfatteren er der, og hvem forfatteren er, nemlig Kåre Johannessen, der ufortrødent lægger sig i sporene af store formidlere som Palle Lauring, Piet van Deurs og Erik Kjersgaard, der hver på deres måde havde – eller har – en eminent evne til servere historien levende og underholdende for danskerne. Bogen er opdelt i 15 kapitler, og som tilgift til hvert kapitel helliger Kåre Johannessen sig dels en af middelalderens store nyskabelser som fx: ”Mursten” eller ”Skriftkulturen”, dels behandler han et relevant og vedkommende tema som ”Kvinder”, ”Penge” og ”Overtro”, men også overraskende emner som fx ”Humor” og ”Sex”. Alt sammen leveret på en afvæbnende måde, der kommer læseren i møde i øjenhøjde. Bogen er desuden spækket med flotte illustrationer og særligt tegnede vignetter, der afspejler middelalderens mangfoldige univers.

Hvorfor drog middelalderens kristne på korstog? Det er en udbredt opfattelse, at korstogene blev sat i gang med pave Urban 2.’s tale i 1095. Og at de kristne korsfarere var de egentlige barbarer, mens de muslimske modstandere besad en højere grad af ædelmod og retfærdighed end europæerne. Bogen vender op og ned på denne forståelse.Forklaringen på, hvorfor tusindvis af kristne drog mod det hellige land, skal i stedet findes i islams udbredelse i Mellemøsten, Nordafri­ka samt Øst- og Sydeuropa. En udbredelse, der blev set som en trussel af de vesteuropæiske, kristne riger.Forfatterne behandler islams grundlæggelse og ekspansion samt udviklingen af både en muslimsk og en kristen krigerideologi. Afsluttende beskrives den fortsatte konflikt mellem det kristne og det muslimske verdenssyn efter korstogene samt forskellige opfattelser af korstogenes betydning.Bogen er baseret på et omfattende kildemateriale, og forfatterne den eksisterende forskning og de populærkulturelle fremstillinger under kritisk behandling og ændrer vores syn på korstogenes baggrund, forløb og betydning.Den er skrevet til undervisningen i historie og religion på ungdomsuddannelserne samt til alle, der interesserer sig for korstogene og middelalderens historie. På centerforhistorieformidling.dk/korstogene.html findes en lang række ekstramateriale, heriblandt bogens kilder, arbejdsspørgsmål, quizzer og meget andet.Michael Pihl er lektor i historie og tysk ved Sorø Akademis Skole. Han er cand.mag. fra Københavns Universitet (1994) og Master of Art in Social History Lancaster University (1991). Jesper Rosenløv er cand.mag. i historie og religion (2000) og ph.d. i historie (2008) fra Københavns Universitet. Han har igennem en årrække undervist som ekstern lektor ved Saxo-instituttet samt været underviser ved læreruddannelsen. Siden 2012 har han undervist ved Københavns VUC.

Fundamentet for den moderne verden blev lagt rundt om Nordsøen i Middelalderen. Banebrydende, velskrevet og tankevækkende storværk gør op med forestillingen om de mørke, krigeriske nordboer og genopdager vikingerne og deres nabofolks rolle i Europas store historie. Vi hører tit, at Europas historie begynder med oldtidens græske og romerske riger efterfulgt af mørk middelalder, inden den italienske renæssance vakte tanke og udvikling til live igen. Men det er helt forkert ifølge den britiske historiker Michael Pye. Vi skal kigge væk fra Middelhavet og i stedet mod Nordsøen, hvis vi vil forstå fundamentet for nutidens Europa. Da romerne trak sig tilbage fra Nordeuropa, efterlod de småt befolkede, barbariske områder på kanten af den kendte verden. Men i løbet af de følgende tusind år fra vikingetiden og frem blomstrede der her en kultur, som har præget verden siden. På tværs af Nordsøen, mellem de britiske øer og Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig udvekslede kunstnere, helgener, handelsfolk, spioner og pirater varer og ideer. Her blev eksempelvis ideen om penge udviklet til det, vi kender i dag. Hvis penge skal afløse byttehandler, kræver det tillid og stærke institutioner – og det havde rigerne omkring Nordsøen. Videnskabelige opdagelser inden for bl.a. søfart rejste rundt langs kysterne, mens moderne ideer om jura og lovgivning blev delt på kryds og tværs. Med "På kanten af verden" genopdager Michael Pye en tabt verden fuld af spraglede herskere, kreative købmænd og kloge vikinger, som på en lang række områder kom til at sætte præg på vores tid. "En enestående bog … glimrende og tankevækkende" THE TIMES "Et blændende, historisk eventyr"DAILY TELEGRAPH "Højest underholdende"THE GUARDIAN "Overbevisende og velskrevet"THE OBSERVER "En inspirerende bog, fuld af overraskelser"THE INDEPENDENT OM FORFATTEREN Michael Pye (f. 1946) er britisk historiker og forfatter til flere historiske bøger, oversat til elleve sprog. Han er uddannet ved Oxford University og bor i dag i Holland.

Hovedlinjerne i den kristne kirkes historie beskrives – fra begyndelsen til vore dage.I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom.

DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

* Tempelridderne begyndte officielt deres aktivitet i Jerusalem i 1118. * Ordenen blev opløst af pave Clement V i 1312. * 18. marts 2014 er det 700 år siden Ordenens sidste stormester, Jacobus Burgundius de Molay, blev brændt på bålet.Ved at studere Tempelridder Ordenens aktiviteter i Spanien har den spanske historiker Juan Garcia Atienza allerede i 2001 afsløret, hvordan Ordenen i hemmelighed arbejder med en plan om at udfase den katolske kirkes kristendom og indføre en kristendom, baseret på det fælles i de tre religioner, Jødedom, Kristendom og Islam.Her påvises, hvordan Ordenen ved Molays henrettelse I 1314 skifter strategi og ændrer sin orientering fra øst mod vest.Ordenen er stiftet på et fundament, der kombinerer militær magt med religion.Men Ordenen føjer hurtigt yderligere en betydningsfuld faktor til sit fundament:Handel og bankvæsen.Religion, penge og militær udgør i dag verdens tre største magtfaktorer – i den nævnte rækkefølge. Bogen påviser, hvordan Ordenen - gennem sin ekstraordinære forståelse for disse faktorers betydning - skaber fundamentet for det, vi i dag kalder ”den vestlige verden” med denne verdens videnskabelige udvikling, religiøse pluralisme og humanistiske menneskesyn.I 2014 har Ordenen arbejdet med sin plan i sammenlagt 896 år.

Da Notre-Dame brændte, blev Ken Follett så berørt, at hans straks rejste til Paris. Han blev af sin franske forlægger opfordret til at skrive denne lille bog om Notre-Dames historie og betydning, både faktuelt og kulturhistorisk. Ken Folletts kæmpe bestseller "Jordens søjler" handler om bygningen af en fiktiv katedral i England, og arbejdet med denne bog gjorde forfatteren til en slags ekspert i bygning af katedraler i Middelalderen. "Notre-Dame" fortæller om bygningen af den franske katedral, som på en måde aldrig er blevet færdigt, og den fortæller om Notre-Dames betydning i kulturhistorien, tænk bare "Klokkeren fra Notre-Dame". Bogen er gribende, morsom og vildt fascinerende - og alle Folletts honorarer går til genopbygningen.

Det Herrens år 1349 nærmer sig, og Den Sorte Død hærger stadig England og Europa. I Dorsetshire har Lady Anne af Develish klogt isoleret sine folk på godset, og de aner ikke, om de er de eneste overlevende. Det svinder i forsyningerne, og nogen er nødt til at begive sig ud i verden. Den stræbsomme træl Thaddeus Thurkell samler en lille gruppe unge mænd fra godset, og sammen drager de ud på en farefuld færd, der i begyndelsen handler om at hente viden og mad til de tilbageblevne. Undervejs vokser ønsket om at leve en fri tilværelse. Både Thurkell og Lady Anne sætter alt ind på en bedre fremtid for folkene i Develish - med det bliver en livsfarlig kamp mod magtens folk, sædvanen og kirken. SKÆBNETIMEN er anden bog om den modige og usædvanligt veluddannede Lady Anne og om trællene, bønderne og tjenestefolkene omkring godset Develish i Dorsetshire. Første bog hedder DE SIDSTE TIMER. "Hvis du holder af at læse en historisk roman, så vil du elske at kaste dig over Skæbnetimen af Minette Walters ... fængslende, vanvittigt spændende og fuld af interessante personer." Femina "Bogen er mindst lige så dramatisk og interessant som bind 1 … fascinerende og meget overbevisende historieskrivning." Drustrups Bogblog, 5 af 5 stjerner "En meget flot historisk roman … 'De sidste timer' og 'Skæbnetimen' er begge virkelig flotte, gribende og troværdige." Bechsbooks.dk, 5 af 6 stjerner "Der er fart over feltet og masser af intriger i denne spektakulære middelalderroman ... " Litteratursiden "En underholdende og opslugende historisk roman, som ud over spænding også giver mange informationer om dagligliv, sundhed og livsopfattelse i 1300-tallets England." Bibliotekernes lektørudtalelse "Gribende, troværdig og helt igennem fantastisk." Romeoreviews.com

Siden dette værk udkom første gang i begyndelsen af 1980'erne, er interessen for middelalderen vokset, og her kommer borgene ind i billedet.De var rammen om kongers og stormænds hverdag, fra dem blev riget regeret og administreret, og fra dem blev freden sikret i landet. Borgene var også store gårde og langt op i tiden i vid udstrækning selvforsynende med mange af dagligdagens fornødenheder.Hver eneste borg var en verden i sig selv med mange sociale lag, den var et spejl af det samfund, den hørte til i. Derfor er det i høj grad gennem borgene og livet på dem, at man kan lære middelalderens samfund at kende både i krig og fred.Langt de fleste af Danmarks middelalderborge er nu forsvundet; enten er de ombygget til ukendelighed gennem århundrederne, eller også ligger de hen som mere eller mindre synlige ruiner eller voldsteder i landskabet.Danske Middelalderborge er den eneste samlede oversigt over de anlæg, man kender fra det middelalderlige Danmark. Her berettes om, hvem der byggede borgene, hvornår de gjorde det, og hvorfor det skete. Gennem de seneste årtier er flere steder blevet undersøgt, enkelte nye anlæg er blevet fundet, og gamle udgravninger er blevet genåbnet, så man har fået ny viden på flere områder.Det er alt sammen inddraget i denne stærkt reviderede, tredje udgave. Ny viden såvel som nye tider er baggrunden for et helt nyt layout med understregning af vigtige problemstillinger og henvisning til væsentlig litteratur, så man nemt kan kjomme videre ind i de forskellige emner, der drages frem i bogen.

Ny og revideret udgave af bogen med de seneste arkæologiske metroudgravninger i København, der daterer København tilbage til 1000-tallet. En historisk vandring tilbage til det København, der eksisterede før de store brande i 1728 og 1795.København skilter ikke med sin fortid før 1728, men den findes stadig mange steder i både gader, gadenavne, torve og bygninger. Hvem boede i disse gader? Hvordan så her ud? Hvordan fandt man frem til hinandens huse? Boede skomagerne i én gade og slagterne i en anden? Hvad er en rebslager, en plattenslager, en kålkone og en bartskærer? Det er nogle af de spørgsmål, som søges belyst i bogen.Bogen er opdelt efter kvarterer, så man kan bruge den til at planlægge sine egen ture gennem byens stræder og gader.Rigt illustreret med gamle stik, kort, malerier, kalkmalerier og fotografier.Bogens hjemmeside: www.tyra.dk

Ny udgave"Enestående, medrivende og overdådig" - Simon Sebag Montefiore"Et usædvanligt levende og autoritativt værk." - Sunday Times"Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret." - The Spectator"Fængslende læsning … en elegant fortælling om arabernes håb og skuffelser." - The Guardian"Et medrivende, flot og øjenåbnende indblik i en række folk, hvis historie, kultur og karakter så ofte er blevet misforstået … Læs den! Du har meget at lære." - Foreign PolicySiden slutningen af middelalderen har araberne og europæerne gensidigt inspireret og invaderet hinanden; fra korstogene og siden osmannernes erobringer i 1500-tallet over europæisk imperialisme til alliancer på kryds og tværs under den kolde krig. Også i dag tiltrækker de arabiske folk og lande sig geopolitiske roller som både fjender og allierede.Den britiske historiker og Oxfordprofessor Eugene Rogan fortæller hele denne fascinerende historie fra senmiddelalderen til i dag, fra Nordafrika til Den Arabiske Halvø. Gennem et væld af kilder og øjenvidneberetninger – politikere og intellektuelle, forfattere og soldater, kvinder og mænd, berømte såvel som berygtede – giver bogen et indlevende og sanseligt billede af arabernes vej ind i den moderne verden.Samtidig viser Rogan, hvordan europæernes syn på de arabiske folk er skiftet gennem tiden. Til tider har man betragtet dem som eksotiske og spændende venner, andre gange som uforståelige eller fanatiske fjender. Et medrivende og særdeles vigtigt værk, hvis man vil forstå de arabiske folks historie, selvforståelse og fremtid.Eugen Rogan (født 1960) er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller Osmannerrigets fald, der udkom på dansk i 2016. Arabernes historie er udkommet på en lang række sprog.

Mennesket formes af den kultur, det er rodfæstet i. At studere kulturens kilder er derfor lige så relevant i vores globaliserede tidsalder, som det var i antikken og renæssancen, hvor tidens løsen netop var: Ad fontes – til kilderne!Formålet med Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er at give læseren adgang til en række væsentlige tekster, som præsenterer os for centrale temaer som menneskesyn, etik, dannelse og samfundssyn. Disse tekster har på afgørende vis præget den europæiske og dermed den danske kultur. Bogen indledes med et udvalg af antikkens kilder, som udgør det filosofiske fundament for den europæiske kultur. Disse følges op med kilder fra den jødiske og den kristne tradition. Også kilder fra islam er medtaget, idet islam igen i nyere tid er blevet en del af den europæiske kulturelle virkelighed. Udvalgte kilder til belysning af europæisk middelalder, renæssance, reformation, oplysningstid, romantik, det 20. og 21. århundrede præsenterer os for væsentlige temaer og diskussioner i de forskellige idehistoriske perioder. Kilderne ledsages af korte introduktioner.Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er tænkt til at ledsage og understøtte Den lodrette beståen. Europæisk kultur- og idehistorie, men kan også anvendes uafhængigt af denne.

Kong Valdemar Sejr spillede en stor rolle i skabelsen af det Danmark, vi kender. Hans imperium står bag flere af de symboler og fortællinger, der er fundamentet for dansk selvforståelse. I skolen lærer vi myten om, at Dannebrog i 1219 under Valdemars korstog i Estland dalede ned fra himmelen og sikrede ham en dramatisk sejr. Valdemar og hans bror Knud 6.s skjold med løver og hjerter pryder danske pas. Og kongen nåede inden sin død i 1241 at give os Jyske Lov med de berømte ord: ”Med lov skal land bygges”. Dansk identitet var krønikeskriveren Saxo med til at forme allerede i Valdemars levetid. Men i 1800-tallet skrumpede Danmark i både størrelse og selvforståelse, og siden har mange set Valdemar Sejrs erobringer som overmodige. Hvordan kunne Valdemar tro, at lille Danmark kunne bære et imperium? Valdemar Sejr. Imperiebyggeren viser, at Valdemars rige nok var fuldt af konflikter, men det var også livskraftigt og kreativt. I hans imperium var tyskere og slaviske folk lige så vigtige som de danske undersåtter, og danskheden blev til i et mangfoldigt rige og i et internationalt miljø. For at fortælle den grænseoverskridende historie har forfatteren været i udenlandske kilder og genlæst gamle danske. Lars Kjær (f. 1983) er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University, London. Han har udgivet Valdemar den Store. Borgerkrigens barn (2022) og bidraget til Porten til verden. London (2021) og Cæsar. Manden og myten (2020).

”Det er Gud hjælpe mig Tirant lo Blanc!” udbryder præsten i Cervantes’ Don Quixote, da han og barberen er i gang med at brænde alle ridderromanerne i den gale ridders bibliotek. ”Ræk mig den, kære ven, den er minsandten en skatkiste af morskab og en guldgrube af underholdning [...] Det er så sandt, kære ven, at den på sin egen vis er den bedste bog i verden.”Tolv hundrede siders på én gang højstemt og næsten lavkomisk roman om veludrustede riddere, svigefulde kvinder, drabelige slag og den sødmefulde, svært opnåelige kærlighed. Leveres som 3 bind i kassette.Tirant lo Blanc er skrevet på valenciansk, blev udgivet første gang i 1490, og er oversat til alle europæiske hovedsprog – samt bl.a. kinesisk! – og nu omsider til dansk. Værket har spillet en kolossal rolle for udviklingen af den europæiske roman og er dermed en væsentlig litteraturhistorisk brik, samtidig med at det er, ja, med Cervantes' ord "en guldgrube af underholdning".”Godt at præsten hos Cervantes ikke smed Tirant lo Blanc på bålet” Weekendavisen ”Fortjener i hvert fald godt fyldte graler for besværet med en dansk premiere ud over det sædvanlige” Berlingske * * * * *

For de fleste er Den Sorte Død afslutningen. For en lille modig flok varsler den en ny begyndelse. Året er 1348 – Den Sorte Død gør sit indtog i England. Ingen kender til sygdommen, ingen ved, hvordan den spredes, og hvor hurtigt den dræber. Kirken proklamerer, at sygdommen er Guds straf over mennesker, der lever syndige liv, men den usædvanligt veluddannede og selvstændige Lady Anne går imod kirken og forsøger at beskytte det lille samfund, Develish, på andre måder end ved bodsgerninger og bønner. Hun skaber sig fjender, deriblandt sin egen datter, men også venner blandt tyende og fæstebønder, og hendes beslutninger kommer til at kræve mod, udholdenhed og opfindsomhed. DE SIDSTE TIMER er en medrivende historisk roman. Med Lady Anne af Develish har vi fået en ny stærk heltinde – en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter. "DE SIDSTE TIMER er en rigtig god oplevelse og ganske enkelt råber på en fortsættelse." 4 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "Hvis man gerne vil læse om den sorte død og 1300-tallets feudale samfund, så er De sidste timer et godt sted at finde underholdning." Bogblogger.dk "Historisk underholdning … Henvender sig til læsere af f.eks. Ken Folletts ”Kingsbridge-romanerne” og Ildefonso Falcones ”Havets katedral” og ”Jordens arvinger”. Lektørudtalelse "Det er fascinerende og meget overbevisende historieskrivning, hvor jeg som læser holdt opmærksomheden fanget hele vejen …" Drustrupsbogblog.dk, 5 af 5 stjerner "DE SIDSTE TIMER er gribende, barsk og til tider ganske dyster. En fortælling om medmenneskelighed – og om manglen på denne. Om klasseskel, sygdom og død i en tid, hvor kirken ofte har det sidste ord. Er man til historiske romaner, synes jeg, at man skal prøve denne!"Bechsbooks.dk "Fortællingen er gribende og bliver hurtigt til sene nattetimer … kan læses bredt af alle, der elsker en god historie …"Skrivforlivet.dk "Storslået historisk roman om Den Sorte Døds hærgen i England." Litteratursiden.dk ”En fascinerende indføring i en katastrofal tid, og frem for alt et vidunderligt vidnesbyrd om den menneskelige ånds styrke. Jeg blev fanget fra første side.” JULIAN FELLOWES (forfatter til romanen Belgravia og manden bag Downton Abbey) ”Det kan godt være, Minette Walters har skiftet genre, men hun har ikke mistet den største gave en forfatter kan have – evnen til at skabe personer, der vækker læserens interesse, og evnen til at skabe et plot, der holder opmærksomheden fanget. De sidste timer er en gribende og original roman.” BBC HISTORY MAGAZINE ”Det er mesterligt gjort, når Walters subtilt og dygtigt skildrer lidelsen og den uorden, det skaber i et feudalt samfund, når en livstruende sygdom rammer, og Gud tilsyneladende er gået fra forstanden. Som i hendes bedst sælgende spændingsromaner, er det psykologiske drama gribende.” DAILY MAIL Minette Walters er internationalt kendt og anerkendt som forfatter til en lang række spændingsbøger. Hun er blevet tildelt flere prestigefulde priser deriblandt Edgar Allan Poe Awarden og hele to CWA Gold Daggers. Hun bor i området Dorset det sydøstlige England. Hun har holdt 10 års pause og er nu tilbage fuld af vitalitet og fortælleglæde.

Det var farligt at være dansk konge i vikingetid og højmiddelalder. I en periode på 300 år blev der dræbt ikke mindre end otte konger, en svoger til kongen og et par brødre. Fortællingerne om disse kongemord omhandler nogle af de mest dramatiske begivenheder i dansk historie. Begivenheder, hvor vold og drab blev de afgørende politiske midler.Kongemordet som politisk redskab tog man med sig fra vikingetiden. Omstændighederne omkring kongemordene viser, hvordan middelalderen fungerede socialt, politisk og religiøst. Især fyldte religionen, kristendommen, meget. Den var del af alt, hvad man foretog sig, gennemsyrede samfundet fra konge til smed.I dag ser vi oftest politiske pressionsmidler som resultatet af meget jordiske processer og behov, men i middelalderen spillede religion en langt større rolle. Svendrups bog er med til at sætte denne forskel i perspektiv.

Jan Guillous romaner om Arn Magnusson hører til en af de helt store successer. Nu genudgives Vejen til Jerusalem i en illustreret udgave. Den oprindelige romantekst flettes sammen med op imod 200 fotografier og illustrationer i farve, forestillende de steder, hvor bogen foregår, og genstande fra den tid, hvor handlingen udspiller sig. Nye fotografier fra Västergötlands fortryllende landskab blandes med gamle illustrationer og billeder af ting fra historiske samlinger. En fantastisk roman får nu en flot visuel indpakning.

Tempelriddernes ydre regler anno 1129 er en samling af regelsamlingen der blev godkendt ved kirkesamlingen i Troyes i året 1129. Det vil sige det første regelsæt der omhandlede Tempelridderne. Endvidere indgår bogen tre pavebuller, hvormed Tempelridderne fik deres endelige pavelige godkendelse, nemlig:Omne Datum OptimumMilites TempliMilitia DeiSamlingen giver et godt indblik i de regler krigermunkene var underlagte, og som senere blev udvidet med mange flere regler.God fornøjelse med læsningen.

Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad.Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S.I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel. Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194 til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i 1500- og 1600-tallet.Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de gottorpske hertuger.Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af kongevåbenet i 1819.Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben til lukket form behandlet i særlige kapitler.Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m.Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.

Middelalderens verden var fuld af alle mulige sære og uhyggelige væsener. En af årsagerne var, at man med den begrænsede viden, man havde, måtte forsøge at forklare det uforklarlige, som når nogen forsvandt, og når verden var skræmmende, truende eller farlig. Alle de navnløse rædsler måtte have en form og blive mere konkrete. Alene det at sætte navn på en trussel, gør den måske en smule mindre skræmmende. I middelalderen troede man fuldt og fast på drager, griffer, varulve, elverfolk, lygtemænd og en lang række andre mærkværdigheder.Kåre Johannessen har studeret middelalderens dunkle fantasifostre og mener, at de kan lære os en vigtig lektie. Mange af gespensterne har nemlig deres helt egen, særlige rod: Kirkens spøgelser var født af bekymringen for at miste autoritet, bondebefolkningens lygtemænd af angsten for at få stjålet deres jord, og de gamle nordboere manede gengangere op af frygten for konflikter og sammenstød. Monstrene afspejler vores største frygt. De viser os, hvad det er, vi er allermest bange for – og dermed også, hvad der virkelig betyder noget for os.Mørkets skabninger er Kåre Johannessens nyeste bog om den middelalderlige verden. Han fortæller, hvordan mange af middelalderens ideer og forestillinger lever videre i os den dag i dag og dermed er mere relevante for vores forståelse af egen verden, end vi tror.

DEN SORTE DØD - NEDSLAG I PESTENS HISTORIE er en række spændende fortællinger om pesten, der samtidig kan ses som et spejl på vores egen skrøbelighed over for nutidens livstruende pandemier. Den sorte død er et tilbagevendende mareridt, der bølger frem og tilbage gennem Europa i 400 år. Skrækslagne borgere beder for deres liv, mens præster og magtesløse læger flygter ud af byerne. Videnskaben er i syv sind: Er pesten Guds straf over de syndige mennesker eller er den udløst af planeternes uheldige stilling? Bogen fortæller om pestens vej til Danmark, sygdommens udvikling og lægernes afmagt. Tidsperioden spænder fra midten af 1300-tallet til 1711, hvor pesten lagde gaderne i Helsingør og København øde, inden den forsvandt fra Danmark og Europa.Jette Varmer fortæller om pesten, som hun forestiller sig, at den jævne befolkning oplevede den; som en skånselsløs dræber, men også som en ny virkelighed, der baner vejen for, at de overlevende kan gå nye veje.

Lyst og lidenskab i middelalderen er en bog om seksuel adfærd i Danmark og Europa i perioden ca. 1000-1500 e.Kr. Den behandler emnet ud fra en kulturel og sociologisk vinkel, hvorved man får et særligt indblik i et alment menneskeligt emne i en fjern men afgørende vigtig historisk periode. En periode, der normmæssigt ikke er så fjernt fra os i dag, som man umiddelbart skulle tro. Selvom der findes litteratur om emnet, er kun en meget lille del af det tilgængeligt på dansk, og tilmed er den litteratur meget akademisk. Lyst og lidenskab i middelalderen søger at rette op på dette forhold ved samlet at formidle den viden, der er til rådighed i dag.Ligesom Kåre Johannessens seneste bog, Magt og mennesker i Danmarks middelalder, er ambitionen at give en faglig kompetent og velillustreret fremstilling i tradition med store formidlere som Palle Lauring, Erik Kjærsgaard og Piet van Deurs og derved at fange såvel den unge som den ældre læsers opmærksomhed.

Martin Luthers opslag af en række teologiske teser i Wittenberg indledte reformationen i 1517, og knap 20 år senere blev den indført i Danmark. Samtidig med og ofte tæt knyttet til reformationen kom en anden europæisk bevægelse til Danmark: renæssancen. Mens reformationen som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske, litterære og filosofiske spørgsmål. Kvindernes renæssance og reformation undersøger, om kvinder var en del af disse bevægelser, og hvordan det i så fald gav sig udtryk. I bogens to dele, "Kvindernes renæssance" og "Kvindernes reformation", præsenterer forfatterne et bredt udsnit af periodens kvinder og deres bedrifter med hovedvægt på perioden 1500-1650.De to dele indledes begge med en introduktion, der opridser den europæiske kontekst med særligt fokus på centrale kvindeskikkelser i samtidens Europa. Bogens artikler repræsenterer forskellige faglige tilgange til periodens musik, litteratur og arkitektur, såvel som til dens sociale, politiske og religiøse liv. Artiklerne i Kvindernes renæssance og reformation udgør således tilsammen en omfattende mosaik over kvinders betydning for renæssancen og reformationen i Danmark.Grethe Jacobsen, dr.phil., er seniorkonsulent og fhv. Førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.Ninna Jørgensen, lic.theol., er lektor emerita ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns UniversitetBogens bidrag er skrevet af Marianne Alenius, Charlotte Appel, Rasmus H.C. Dreyer, Anne Mette Hansen, Grethe Jacobsen, Birgitte Bøggild Johannsen, Ninna Jørgensen, Birgitte Jørkov, Bjarke Moe, Vibeke A. Pedersen, Hanne Kolind Poulsen og Mette Smed.

Fortællende viser med rødder i middelalderen har siden midten af 1800-tallet været emnet for adskillige banebrydende tekststudier. Men hvordan kommer det fortællende aspekt af disse ballader til udtryk i selve sangen, og hvordan kan vi forstå den mundtlige sangtraditions syngemåde og de personlige sangudtryk? For første gang i dansk viseforskning søges disse spørgsmål systematisk besvaret. Med fem sangere som hovedpersoner, enestående lydoptagelser og et omfattende skriftligt kildemateriale som baggrund introducerer Lene Halskov Hansen begrebet "det fortællende sangudtryk", ligesom begreberne visualisering, overlevering og tilegnelse og betydningen af viserne nuanceres. Ballader knyttes ofte til kædedans når talen falder på middelalderen, men manglen på direkte kilder i denne periode fastholder os i sikker uvished. Hvad ved vi faktisk om kædedans i Danmark? Lene Halskov Hansen giver en fornyende kildekritisk gennemgang af både velkendte og hidtil uudnyttede kilder - såvel kilder der direkte omhandler kædedans, og kilder der lader tolkningen om kædedans stå åben. Resultatet er et nyttigt overblik over kædedansens position i Danmark og ikke mindst et indblik i et rigt folkeliv i og omkring (kæde)dans til sang eller musik i forskellige perioder. Der findes 19 lydoptagelser på den tilhørende cd. Lene Halskov Hansen, mag.art. i Folkloristik fra Københavns Universitet. Siden 2007 tilknyttet Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek, som arkivar og med forskningsprojekter om sang, kædedans og humor.

When Henry V became king of England in 1413 he inherited an exhausted realm. The coup d'etat in which Henry's father deposed his uncle Richard II had left deep political fault-lines; the impact of the Black Death still lingered; public finances and law and order were in crisis. To the outside world, England was irrelevant, the glorious victories over France won by Henry's grandfather Edward III at Cre¿cy and Poitiers largely forgotten.But, in less than a decade, Henry transformed England. He reunited the political community behind the crown, reformed the justice system, invested heavily in shipbuilding, put down rebellions and secured England's borders. In foreign diplomacy, he made England a serious player once more. And, by defeating a larger and better-equipped French army at the battle of Agincourt in 1415, he brought about the union of the crowns of England and France, an achievement which ranks Henry alongside medieval rulers such as Charlemagne, William the Conqueror and Frederick Hohenstaufen. In terms of his military genius and force of personality, Henry was arguably the closest thing England ever produced to a Napoleon Bonaparte. And Agincourt was his Austerlitz.

Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot giftefærdige skakbrikker i det store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører på linje med deres mænd, kongerne. Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster her for første gang lys på de danske middelalderdronninger og deres centrale betydning for danmarkshistorien. Margrete Sambiria, ”Sprænghest”, kæmpede og vandt den politiske kamp for at sikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten, da hun først havde opnået den. Margrete den 1. skabte Kalmarunionen, regerede over hele Norden i 23 år og beholdt magten til sin død i 1412. Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn, mens hun var regent af gavn. De senmiddelalderlige dronninger Margrete, Philippa, Dorothea og Christine havde alle en udpræget sans for det politiske spil, ligesom Christian 2.s konkubine, Dyveke, og hendes mor, Sigbrit var med til at reformere riget i 1500-tallet; Sigbrit endda i rollen som uofficiel finansminister. Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronninger viser, hvordan de formåede at bryde igennem den overordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfund gav mulighederne herfor, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede. Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt brat med indførelsen af reformationen og et mere begrænset kvindesyn fra 1536.Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs", som var nomineret til Årets Historiske Bog i 2017, og "Kongelige mord i middelalderen", 2022. Optræder ofte som ekspert i tv-dokumentarer som fx "Ingemann og kongerækken".

The digital era is beset by distraction, and it feels like things are only getting worse. At times like these, the distant past beckons as a golden age of attention. We fantasise about escaping our screens. We dream of recapturing the quiet of a world with less noise. We imagine retreating into solitude and singlemindedness, almost like latter-day monks.But although we think of early monks as master concentrators, a life of mindfulness did not, in fact, come to them easily. As historian Jamie Kreiner demonstrates in The Wandering Mind, their attempts to stretch the mind out to God-to continuously contemplate the divine order and its ethical requirements-were all-consuming, and their battles against distraction were never-ending. Delving into the experiences of early Christian monks living in the Middle East, around the Mediterranean, and throughout Europe from 300 to 900 CE, Kreiner shows that these men and women were obsessed with distraction in ways that seem remarkably modern. At the same time, she suggests that our own obsession is remarkably medieval. Ancient Greek and Roman intellectuals had sometimes complained about distraction, but it was early Christian monks who waged an all-out war against it. The stakes could not have been higher: they saw distraction as a matter of life and death.Even though the world today is vastly different from the world of the early Middle Ages, we can still learn something about our own distractedness by looking closely at monks' strenuous efforts to concentrate. Drawing on a trove of sources that the monks left behind, Kreiner reconstructs the techniques they devised in their lifelong quest to master their minds-from regimented work schedules and elaborative metacognitive exercises to physical regimens for hygiene, sleep, sex and diet. She captures the fleeting moments of pure attentiveness that some monks managed to grasp, and the many times when monks struggled and failed and went back to the drawing board. Blending history and psychology, The Wandering Mind is a witty, illuminating account of human fallibility and ingenuity that bridges a distant era and our own.

Guld, glitter, arabiske nætter og Aladdin er noget af det, mange vil associere med Mellemøsten – en fantasiverden af drømme og magi. Andre gange består billedet af krig og ødelæggelse, politisk diktatur og undertrykkelse.Mellemøsten har historisk været præget af en stor diversitet i geografi, befolkning, sprog, religion og kultur. Det gør sig også gældende i dag, selvom de arabiske og muslimske kulturer er de mest udbredte. Så hvad er Mellemøsten egentlig?Med fokus på kulturbegrebet og sat ind i en postkolonial ramme beskæftiger Danmarks kulturmøder med Mellemøsten sig med Danmarks relation til Mellemøsten gennem 1000 år – fra vikingetiden til krigen mod terror – og med forståelse af de forskellige kulturmøder ud fra de perioder, de er foregået i.Desuden forsøger bogen at have et nuanceret og kritisk blik på de til tider statiske fremstillinger af Mellemøsten og dens folkeslag og giver nogle bud på, hvorfor det har været sådan.Bogen er skrevet til historiefaget på ungdomsuddannelserne og kan indgå i tværfagligt samarbejde med dansk, samfundsfag, religion og billedkunst.Iman Hassani er lektor ved Falkonergården Gymnasium & HF-Kursus, hvor hun underviser i historie og engelsk. Derudover er hun beskikket censor for historie ved de danske universiteter.