Europæisk historie: middelalderen

When Henry V became king of England in 1413 he inherited an exhausted realm. The coup d'etat in which Henry's father deposed his uncle Richard II had left deep political fault-lines; the impact of the Black Death still lingered; public finances and law and order were in crisis. To the outside world, England was irrelevant, the glorious victories over France won by Henry's grandfather Edward III at Cre¿cy and Poitiers largely forgotten.But, in less than a decade, Henry transformed England. He reunited the political community behind the crown, reformed the justice system, invested heavily in shipbuilding, put down rebellions and secured England's borders. In foreign diplomacy, he made England a serious player once more. And, by defeating a larger and better-equipped French army at the battle of Agincourt in 1415, he brought about the union of the crowns of England and France, an achievement which ranks Henry alongside medieval rulers such as Charlemagne, William the Conqueror and Frederick Hohenstaufen. In terms of his military genius and force of personality, Henry was arguably the closest thing England ever produced to a Napoleon Bonaparte. And Agincourt was his Austerlitz.

The Consolation of Philosophy was written during Boethius' one-year imprisonment. He examines how evil can exist in a world governed by God and how happiness is still attainable amidst fickle fortune, and considers the nature of happiness.

Dansen rundt om træet er en dans gennem historienNår vi juleaften synger om barnet i Betlehem og skænker englen på træet en kærlig tanke, og når vi sidder om det bugnende bord og nyder flæskesteg og rødvin, er det en historisk videreførelse af traditioner, som blev grundlagt i middelalderen.Firmajulefrokosten med festivitas og højt humør kan også spores tilbage til den tid, hvor man slog til søren i gilder og lav. Selv vores kære små nisser stammer fra middelalderen, hvor de dog blev anset som djævle af kirken – men som hjælpere af bonden.I 24 afsnit fortæller historiker Torben Svendrup levende om, hvordan vor tids jul har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både kirken og hverdagslivet. Tråden føres op til nutiden via den borgerlige, romantiske julefejring i familiens skød med rod i 1800-tallet. Nyt i vores tid er bæredygtig jul med genbrugsjuletræer og vegetarmenu i nogle hjem.Julen er for mange af os traditionernes fest. ”Rør blot ikke ved min gamle jul!”, som det hedder i julesangen. "Da julen kom til Danmark" viser os disse traditioners på en gang robuste og foranderlige natur, og at vi selv hvert år er med til at videreføre og forny dem.Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i historie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs" (2017), som var nomineret til Årets Historiske Bog. Senest er udkommet "Kongelige mord i middelalderen" (2022).

Glemte danskere vil give læseren mulighed for at trænge ind i den danske middelalder og opleve nogle af de mennesker, der havde betydning for tiden, og derved bidrage til en dybere forståelse af dansk identitet: Disse markante figurers fortællinger giver indsigt i, hvordan det danske rige blev en del af det første europæiske fællesskab – middelalderens kristne kirke i Vesteuropa.Som formidlingsgreb benytter Brian Patrick McGuire sig af det, der kaldes haute vulgarisation – en faghistorikers henvendelse til et bredt publikum, med forskningsresultater der tager udgangspunktet i primærkilder på latin. Det har han tidligere gjort i fx det anmelderroste værk Da Himmelen kom nærmere, der handler om Danmarks kristning; Glemte danskere følger op og er beretningen om det, der skete, da Danmark var blevet kristnet.Bogen er illustreret med fotos fra bl.a. Skive Gamle Kirke, hvor der er et væld af kalkmalerier fra 1520 af bl.a. danske helgener, et ganske enestående fænomen, som er med til at vise, hvordan helgenerne blev opfattet lige op til den protestantiske reformation.

VALDEMAR ATTERDAG var en af middelalderens helt store konger. Valdemar Atterdag regerede i 35 år og fik seks børn, hvoraf kun det ene overlevede ham. Da han Skt. Hansdag i 1340 blev valgt som konge, stod han overfor en kæmpe opgave; han skulle betale rigets gæld og samle landet. Det lykkedes ham. Men han var også en hård og brutal leder, som ikke skånede nogen, der stod i vejen for ham. Det er Massakren i Visby på Gotland i begyndelsen af 1360?erne et bevis på. Historien om kong Valdemar Atterdag er fyldt med spænding og drama. Det siges, at Danmark er Europas ældste monarki. Alligevel er det de færreste danskere, der kender de farverige historier om de danske regenter. KONGERÆKKEN er danmarkshistorie fortalt gennem de danske regenter. Og den er fuld af storslået drama, politiske intriger og er ikke mindst en fortælling om udviklingen af det danske samfund. For med skiftende stormagter som nabo har Danmark gennem tiden måtte forholde sig til de evige europæiske konflikter, og kongernes beslutninger har derfor haft betydning for både Danmarks størrelse og nationale selvforståelse. ? ?

Normannernes Historie af Amatus af Montecassino (skrevet ca. 1080) er ikke kun en hovedkilde til normannernes ekspansion i Italien i 1000-tallet, det er også et værk, der giver os indsigt i middelaldermenneskets livsvilkår, tænkemåde og forestillingsverden i en opbrudstid, der er præget af retsløshed, kaos og den svageres underkastelse under den stærkere. Bag klostrenes beskyttende mure hengiver fromme munke sig til bønner og salmesang og undertiden også til pennens arbejde, samtidig med at der udenfor føres blodige magtkampe: Svig, forræderi, fejder, hævntogter og drab hører til dagens orden, også nære slægtninge imellem. I denne heksekedel erobrer de normanniske riddere – frankere med skandinaviske rødder og et krigerfolk som deres vikingeforfædre – på nogle få årtier hele Syditalien og Sicilien og bringer tre århundredgamle herredømmer til fald: det byzantinske og longobardiske på fastlandet, det saracenske på Sicilien. Med den franske forsker Michèle Guéret-Lafertés nye tekstkritiske udgave af Amatus af Montecassinos manuskript kan denne middelalderklassiker nu endelig præsenteres på dansk i sin helhed, baseret på den nyeste forskning.

Gylfaginning er første del af Snorres Edda. Her giver den islandske digter Snorre Sturlason en systematisk gennemgang af det førkristne verdensbillede. Han går kronologisk til værks - begynder med skabelsen og slutter med verdens undergang - ragnarok. Han gengiver myterne om guderne og fortæller om deres bedrifter. Han skildrer Tors kamp med jætterne, Balders tragiske død og tiden efter ragnarok.

Alkymi er en ældgammel teknisk og esoterisk viden, som i vore dage for en stor dels vedkommende ligger skjult i form af myter, eventyr og uforståelige symboler. På det fysiske plan er alkymiens principper bl.a. nedlagt i middelalderens katedraler.Alkymi er kunsten at fremstille guld af simple metaller, men ingen af de bøger, der gennem århundreder er skrevet herom, har røbet hele hemmeligheden. Den relativt enkle proces, der fører til de Vises Sten — stoffet, der kan forandre et metals atomstruktur til guld — er stadig en hemmelighed, der kun kendes af nogle enkelte.Men mindst lige så vigtig som den fysiske transmutationsproces, der forvandler uædle metaller til ædle, er den åndelige transformationsproces, alkymisten gennemgår.Beskæftigelse med alkymi kan opfattes som en selvudviklingsproces, hvor åndeligt og fysisk arbejde går side om side og som, når det lykkes, fører til helhedsindsigt og integration.Mérelle er et pseudonym for en kvindelig dansk alkymist, for hvem dette arbejde er lykkedes.Hun beretter her om sin vej til målet og giver eksempler på en række eksperimenter, som den søgende selv kan gøre efter.

Vil du vide alt om reformationen? Denne billedrige og unikke guidebog tager dig med rundt til de historiske, teologiske og arkæologiske spor efter reformationen. De er skjult under moderne bygninger og vejbelægning, men de findes, og det handler blot om at se godt efter, når du bevæger dig rundt i Indre København. 1500-tallet er blandt de mest dramatiske perioder i Københavns historie. Især årene fra 1520 til 1540, hvor Martin Luthers reformationstanker slog ind over hovedstaden, og hvor konger kæmpede om magten – mod hinanden og mod den katolske kirke. Det var virkelighedens 'Game of Thrones! Morten Lander Andersen er historiker og en erfaren byvandrer i Københavns mange kvarterer. I bogen her viser han rundt til bl.a. ruinerne under Vor Frue Kirke, Kong Hans Kælder og Konsistoriehuset. Selv der, hvor de fysiske spor er borte, lever fortællingen og historien stadig. Bogen præsenterer fakta og fortællinger, som du kan nyde hjemme fra lænestolen. Men den fungerer også som en praktisk guidebog til at tage med på gåtur og oplevelsesjagt i hovedstaden. Læs om halshugningen af Torben Oxe i 1517, belejringen i 1524, Grevens Fejde, hungersnød og terrorstyre, de første lutheranere, Christian 3.’s proklamation af reformationens gennemførelse på Gammeltorv i 1536 og meget mere. Morten Lander Andersen er cand.mag. i historie og religion. Han arbejder med formidling af historiske emner i København med byvandringer, foredrag og artikler, bl.a. gennem eget firma.

Meget har været skrevet om den gruppe af 1200-tallets krigermunke kendt som Tempelridderne. Nogle forfattere, som f.eks Dan Brown i Da Vinci Mysteriet portrætterer dem som folkehelte, der er blevet uberettiget anklaget. Andre er uenige og mener, at Tempelridderhistorien var indbegrebet af grådighed, bedrag og afgudsdyrkelse. Hvem var Tempelridderne, og hvad er deres arv. I bogen Tempelridder Essays har forfatteren og historikeren Oddvar Olsen i sit forsøg på at udfolde mysteriet samlet en række af artikler af førende eksperter på området. Man vil få svar på interessante spørgsmål som: - Tilbad Tempelridderne en afgud? Tilbad de et hoved i ærbødighed? - Repræsenterede det Johannes Døberen?- Hvad fandt Tempelridderne i ruinerne af Kong Salomons Tempel?- Beholdte Tempelridderne Den Hellige Gral eller Pagtens Ark? Denne bog Tempelridder Essays tilbyder den nysgerrige og videbegærlige læser en indsigt i livslange forskerresultater. Det er en helt særlig samlig unikke essays skrevet af Lynnn Picknett (Tempelherrernes Indsigt), Robert Lomas (Hiram Key- serien), Ani Williams, Stephen Dafoe, Sandy Hamblett, Vincent Zubras, Yuri Leitch, Dr. Karen Ralls (forord) og Oddvar Olsen.

Kong Valdemar Sejr spillede en stor rolle i skabelsen af det Danmark, vi kender. Hans imperium står bag flere af de symboler og fortællinger, der er fundamentet for dansk selvforståelse. I skolen lærer vi myten om, at Dannebrog i 1219 under Valdemars korstog i Estland dalede ned fra himmelen og sikrede ham en dramatisk sejr. Valdemar og hans bror Knud 6.s skjold med løver og hjerter pryder danske pas. Og kongen nåede inden sin død i 1241 at give os Jyske Lov med de berømte ord: ”Med lov skal land bygges”. Dansk identitet var krønikeskriveren Saxo med til at forme allerede i Valdemars levetid. Men i 1800-tallet skrumpede Danmark i både størrelse og selvforståelse, og siden har mange set Valdemar Sejrs erobringer som overmodige. Hvordan kunne Valdemar tro, at lille Danmark kunne bære et imperium? Valdemar Sejr. Imperiebyggeren viser, at Valdemars rige nok var fuldt af konflikter, men det var også livskraftigt og kreativt. I hans imperium var tyskere og slaviske folk lige så vigtige som de danske undersåtter, og danskheden blev til i et mangfoldigt rige og i et internationalt miljø. For at fortælle den grænseoverskridende historie har forfatteren været i udenlandske kilder og genlæst gamle danske. Lars Kjær (f. 1983) er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University, London. Han har udgivet Valdemar den Store. Borgerkrigens barn (2022) og bidraget til Porten til verden. London (2021) og Cæsar. Manden og myten (2020).

Tysk: Om Børglum Stifts, Børglum Klosters og Nordjyllands historie i middelalderen og i forbindelse med reformationen.Mit den neuesten Forschungsergebnissen sammelt dieses Buch Wissen über die Geschichte der Diözese Nordjütland und des Klosters Børglum und stellt es in einen größeren Kontext.Dies geschieht durch eine Reihe von Beiträgen, bei denen Børglum im Mittelpunkt steht. Auf diese Weise entsteht ein Muster, das helfen kann, ein neues Licht auf die historische Rolle des Ortes zu werfen. Børglum, zentral im Verhältnis zum nördlichen europäischen Kontinent gelegen, ist seit der Eisenzeit ein bedeutendes religiöses, wirtschaftliches und politisches Machtzentrum in Dänemark. Der Ort spielte sowohl national als auch international eine große Rolle. Das Buch weist auch auf ein Christentum an der Stätte bereits im 9. Jahrhundert hin.

Middelalderen har fået sit navn, fordi man i ældre tider anså perioden for at være en kulturel nedgangstid, der lå mellem romerrigets blomstrende kultur og renæssancen. Men betegnelsen “den mørke middelalder” er alt andet end retvisende. Det var ikke kun en periode præget af stridigheder mellem kirken og kongemagten, men også en periode hvor arkitektur, digterkunst og poesi trivedes som aldrig før. I “Middelalderen i Danmark” fortæller Niels-Knud Liebgott om livet, kunsten og litteraturen i middelalderens Danmark fra Harald Blåtand i 900-tallet indførte kristendommen og 550 år frem i tiden.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som “Middelalderen i Danmark” og “Hellige mænd og kvinder”.

I Danmark har vi gennem historiefortællingen lært, at Luther med protestantismen frisatte danskerne fra den grådige pavekirke med alle dens undertrykkende leveregler, og i stedet indførte en ny lys og tidssvarende kristendom. Kunne der være en anden side af den historie? Kunne reformationen være et eksempel på en tvungen trosreformering af et helt folk? Med grundig dokumentation beskriver Bendt Fabricius i denne tankevækkende bog tiden op til reformationen med kongens konfiskering af kirkens rigdomme, den brutale forfølgelse af munkene samt tiden efter reformationens gennemførelse, hvor åndsfriheden blev indskrænket, og danskerne under tvang måtte forlade et trossystem, som ellers altid havde været til rådighed for dem i hverdagen. Indtil 1536 … Opstod der efter reformationen et savn efter spiritualitet, som aldrig blev imødekommet i den nye kristentro? Forfatteren viser, hvordan mange af de gamle religiøse skikke, der næsten var umulige at undertrykke, nu igen dukker op i nye former i vores tid.Om forfatteren:Bendt Fabricius er født i 1956 i Brønshøj i København. Han har Kirkemusikalsk Diplomeksamen fra Musikkonservatoriet i København og en årelang ansættelse inden for folkekirken bag sig. Han er desuden cand.mag. i italiensk sprog og kultur. Som komponist har Bendt Fabricius primært skrevet kirkemusik, men han har også arrangeret sin datters, kunstneren Oh Lands, musik for symfoniorkester. www.bendtfabricius.com

Snorre Sturlason og Sturlungerne tegner et portræt af den islandske storhøvding og historiker Snorri Sturlasson og hans slægt. Kilden er Sturlungasaga, der er en samling af flere samtidssagaer. Den norske litteraturkritiker Philip Houm skrev således om værket: »Den gamle Sturlungasagaen . . . er et kaos man lett kan gå seg vill i. Jón Helgason har kalt den uleselig, så rotet og innviklet er den. - Fredrik Paasche satte seg fore å bringe orden i kaos. Og han klarte det. Han har, som Francis Bull uttrykker det, 'forenklet og fortettet, ordnet og omgruppert, tilført nytt stoff fra andre kilder og strøket det uvesentlige og uvedkommende, slik at både enkeltmenneskene og helheten er blitt levende'. Derfor ble Paasches bok hilst som en bedrift og et mesterverk, skapt av en som både var vitenskapsmann og kunstner.«

See how the thread of orthodoxy runs throughout the history of the church - even in the thousand years known as the "Dark Ages". If you study church history closely, you will see that there is a continuous thread of faithful, glorifying theology that gives God due honour, that takes Scripture as the principal authority over life and faith, and that nourishes our wonder and worship. Despite its somewhat derogatory name, we can see that the light of the gospel was by no means extinguished in the millennium between 500 and 1500. Iain Wright and Yannick Imbert outline the story of this time through the lives of ten key figures of the Medieval Church: Leo the Great (400-461) Boethius (476-524) Alcuin (735-804) Gottschalk (814-868) Anselm of Canterbury (1033-1109) Bernard of Clairvaux (1090-1153) Peter Waldo (1140-1205) Bonaventure(1221-1274) John Wycliffe (1320-1384) Jan Hus(1372-1415) Chronicles 1,000 Years of Orthodox Theology see God's providence in the faithful teaching of truth throughout history Meet Key Historical Figures: some well-known, some less so, all in their place and time Written for a wide audience non-academic writing style makes this a great read for anyone interested in history

Authoritative reference guide, using the documents in which arms and armour first appeared to explain and define them.

This book gathers contributions negotiating feminism's place within medieval studies. It is about overlaps and twists, about the inseparability of multiple means of critique ¿ ecocriticism and disability studies, art history and race studies, legal history and modern activism ¿ from a feminist perspective. The feminist scholarship in this book moves in many different directions and examines the medieval past (and its role in the present) from many different angles. What remains consistent throughout is the dedication to reconfiguring medieval studies, a commitment not to be content simply with adding women on as an extra in conventional European patriarchal accounts, or with analyzing gender in history or literature without fundamentally re-envisioning the intellectual foundations upon which those fields of study have been built.Previously published in postmedieval Volume 10, issue 3, September 2019

This book focuses on the characters that populate the Game of Thrones universe and on one of the most salient features of their interaction: violence and warfare. It analyses these questions from a multidisciplinary perspective that is chiefly based on Classical Studies. The book is divided into two sections. The first section explores Martin¿s characters as the mainstay of both the novels and the TV series, since the author has peopled his universe with three-dimensional intriguing characters that resonate with the reader/audience. The second section is devoted to violence and warfare, both pervasive in the Game of Thrones universe. In particular, the TV series¿ depiction of violence is explicit, going beyond the limits that have seldom been traversed in primetime television i.e. the execution of Ned Stark, the ¿Red Wedding¿ and ¿Battle of the Bastards¿. In the Game of Thrones universe, violence is not only restricted to warfare but is an everyday occurrence, a result of the social and gender inequalities characterising the world created by Martin.

Når familie og venner samles til den traditionsrige påskefrokost, tænker man nok sjældent på, at fasten er slut, og at man nu skal fejre den kristne verdens vigtigste højtid – Jesu død og opstandelse. Påske er fortællingen om nyt liv og håb.Historiker, ph.d. Torben Svendrup beretter på sin karakteristiske og smittende måde om, hvordan Jesu lidelser fandt sted under den jødiske påske, som er en gammel frugtbarhedsfest og markerer afslutningen på slaveriet i Egypten. Vor tids kristne påske har elementer af farvestrålendeog forskelligartede middelalderskikke fra både den kirkelige og den verdslige livsverden.Fastelavn er oprindelig en stor, larmende folkefest med rod i førkristne vinter- og nytårsskikke. Efter kristendommens indførelse begyndte man denne aften før fastetiden at spise og drikke i overflod og dyrke grænseoverskridende adfærd: Fx stammer skikken med at slå en levende kat aftønden fra forestillingen om, at man herigennem kunne beskytte sig mod pestudbrud i det kommende år.Forfatteren viser gennem fund i kilder og arkiver, hvordan traditioner, skik og brug er under evig forandring. Samtidig holder vi af at kunne samles om noget årligt tilbagevendende."Da påsken kom til Danmark" kortlægger forbindelserne mellem fest og højtid og alt det, som minder os om, at foråret er på vej med sit lys, sine farver og dufte.

Cet ouvrage résume un itinéraire scientifique fondé sur une thématique originale, l¿évolution d¿une vallée et des villes riveraines de la Meuse en partant de l¿étude du fleuve. Celle-ci repose sur des échelles spatiales et chronologiques à la mesure de la nature, le temps long et de larges espaces. Elle s¿appuie sur les données de l¿archéologie et de la géographie, afin d¿envisager tous les sujets qui touchent à la rivière : le cours d¿eau lui-même, les bateaux, les techniques de navigation, les « infrastructures fluviales ». Ces analyses enrichissent des problématiques plus vastes les pouvoirs, des questions relatives à l¿économie ou à la vie sociale. Cet autre regard, sans cloisonnements, cette grande diversité de thématiques s¿éclairant l¿une l¿autre se nomme aujourd¿hui « Histoire connectée ». Cela a encouragé l¿auteur à élargir l¿espace envisagé à l¿ensemble des cours d¿eau entre les Pyrénées et le Rhin. L¿intérêt d¿une telle étude réside en effet dans les comparaisons ainsi permises.

Je suis une villa néo-classique au bord du lac de Neuchâtel en Suisse. Actuellement, vous tenez mon Journal Intime dans vos mains. C'est l'histoire d'un siècle de ma vie. Je vous souhaite... Bonne lecture !

Marcel Elias reveals medieval crusade culture's ambivalent, self-critical qualities, providing fresh perspectives on Middle English romance.

This book is based on the postmedieval journal special issue Critical Confessions Now. These chapters on confessions exhibit great diversity and take up different disciplinary approaches by scholars who stand at various stages of their careers. They address not only different time periods but also various linguistic and cultural contexts. Contributors deploy a wide array of methods, critical approaches, and narrative voices, and contributors assumed the confessional voice with a whole host of affective responses ¿ from enthusiasm to cautious hesitation to outright discomfort. Previously published in postmedieval Volume 11, issue 2-3, August 2020.