Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Specifikke områders historie

Her finder du spændende bøger om Specifikke områders historie. Nedenfor er et flot udvalg af over 286 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af James Hawes
    202,95 kr.

    “Et must-read”- The Economist I sin anmelderroste bestseller fortæller James Hawes historien om Europas mest beundrede og frygtede land, hele vejen fra Julius Cæsar til Angela Merkel. Med mere end 100 kort og billeder giver bogen et friskt, kortfattet og underholdende forsøg på at svare på spørgsmålene: Hvad er Tyskland? Ser landet mod vest eller øst? Er det overhovedet ét land? “Et fremragende og elegant skrevet overblik over Tysklands historie fra jernalderen til Angela Merkel. Autoritativ og tilgængelig”- The New European “En seriøs, velresearchet og radikal gentænkning af de store linjer i Tysklands politiske liv”- Nicholas Boyle, professor i tysk, Cambridge University “Levende og vidtfavnende. Jeg kender ingen bedre gennemgang af historien om dette fantastiske land”- Philip Pullman

  • - 40 Years of Danish Furniture Design - 1927-1966
    af Grete Jalk
    2.150,95 kr.

    Klassisk værk i ny, smuk indpakning.I 1987 udkom mammutværket Dansk Møbelkunst gennem 40 år i fire bind. Værket, som?betragtes som en bibel for enhver med interesse for dansk møbeldesigns guldalder, er et?4-bindsværk på i alt 1372 sider med 1780 s/h fotos og illustrationer.Værket viser samtlige møbler, der blev præsenteret på Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger 1927-1966. Det er det vigtigste referenceværk for alle, der er beskæftiger sig seriøst med danske møbler fra denne periode.?Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger var stedet, hvor nye?tanker og ideer blev præsenteret for siden at blive spredt og sætte spor både i Danmark og i udlandet. Udstillingerne bidrog væsentligt til dansk møbeldesigns store internationale succes.Grete Jalks bog er et kildeskrift af uvurderlig betydning, og det har gennem årene fået kultstatus og har været uhyre svært og kostbart at opdrive.Den nye udgave af Dansk Møbelkunst gennem 40 år har fået et smukt udstyr med omslag og kassette designet af Harvey Macaulay, professor Per Mollerup har skrevet et nyt forord, mens indholdet er et uændret optryk af den oprindelige udgave. Al tekst er på både dansk og engelsk.Med denne genudgivelse er det igen muligt for alle at eje dette unikke referenceværk.

  • - Atomulykken der ændrede verdenshistorien
    af Peter Suppli
    218,95 kr.

    ”Vær forsigtig, støvet er det værste,” formanede vores guide os, da vi iklædt sikkerhedsdragt og med en geigertæller ved hånden gik rundt i folks lejligheder og huse med en følelse af, at der hvert øjeblik kunne træde nogen ind ad døren. Da atomreaktoren på atomværket ved byerne Pripjat og Tjernobyl i Ukraine nedsmeltede og eksploderede, skabte det en verdenskatastrofe. Lokalt og globalt. Heldigvis for Danmark var vindretningen gunstig den forårsdag i april i 1986.I dag ligger store områder øde omkring reaktoren i sin sarkofag. Som et moderne Pompeji vidner byernes golde bygninger og tomme gader om en katastrofe, der kom bag på alle. Og om en befolkning, der i al hast og stilhed blev forflyttet. Børn og voksne, unge og gamle. Tjernobyl er – set fra et dansk og europæisk perspektiv – hele historien om atomulykken inde fra sovjettidens magtfulde korridorer og med et udsyn til den globale verdensorden, den kolde krig og til Tjernobyl som årsagen til Sovjetunionens endelige fald. I dag står vi tilbage med et evigt problem, som bogens fotos så grusomt og smukt bevidner. Peter Suppli Benson er journalist og udlandskorrespondent på Berlingske.

  • - Økologi og kultur i et øsamfund 1550 - 1900
    af Bjarne Stoklund
    421,95 kr.

    Poser med sydesalt, tangtage og friskfanget jomfruhummer på havnen i Østerby er noget af det, der kendetegner Læsø i dag. Befolkningen på Kattegats største ø har gennem de sidste 500 år måttet tilpasse sig de barske omgivelser i en grad, der voldsomt har indvirket på både natur og lokalkultur, og den historie kan aflæses i de karakteristiske Læsø-produkter. Læsø Land er et storværk og et livsværk. I 1949 påbegyndte Bjarne Stoklund i Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelsers regi sine studier af Læsø. Gennem registrering, interviews og iagttagelser blev Læsøs gamle folkekultur belyst, som den kunne huskes af gamle læsøboer, og som den endnu oplevedes i de mest gammeldags miljøer på øen.Stoklund optegner den læsøske historie og udvikling som et produkt af befolkningens tilpasning til øens økologiske forhold og til de bredere politiske og økonomiske omstændigheder i perioden 1550-1900. Han beskriver den kønsmæssige arbejdsdeling, hvor kvinderne arbejdede med øens begrænsede ressourcer, mens mændene fiskede og handlede med tømmer fra Norge og senere spillede en vigtig rolle i 1800-tallets internationale skibsfart. Også bjærgning af vrag, dvs. strandede handelsskibes ladninger, udgjorde en vigtig del af læsøboernes erhvervsøkonomi.Stoklund har haft et enestående kildemateriale til rådighed, dels fordi han har kunnet trække på sin familie, som stammer fra Læsø, dels fordi Læsø i lang tid har bevaret gamle vaner og arbejdsmetoder. Han beskriver indgående saltproduktionen, arbejdsredskaberne og de skiftende materielle vilkår og retter læserens blik mod en række betydningsfulde økokriser; ikke mindst den udmarvning af naturen, som var resultatet af et stort behov for brænde til den tidlige saltproduktion, og som gjorde, at store mængder sand bredte sig ind over øen. Værket er i to bind: Kvinden og jorden og Manden og havet.

  • - Folkevandringer og vendepunkter i historien
    af Jeanette Varberg
    72,95 - 117,95 kr.

    Folkevandringerne hører tæt sammen med historiens store vendepunkter. Mennesket har altid vandret, og de store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og der er intet, som tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til. Jeanette Varberg tager læseren med på en tur gennem de store vandringer, som kan påvises gennem en kombination af palæontologi, arkæologi, naturvidenskabelige metoder og historiske kilder. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

  • af Steen Ramsgaard
    138,95 - 273,95 kr.

    Hvad skete der egentlig dengang, da Jugoslavien brød sammen, og Balkan pludselig stod i flammer? Journalist Steen Ramsgaard fortæller om den komplicerede konflikt, dens historiske rødder og dens efterdønninger, som mærkes helt op til i dag. Ramsgaard dækkede krigen for DR og i bogen genbesøger han nogle af stederne og taler med mennesker, som på hver deres måde spillede en hovedrolle: Politichefen, som afslører, hvordan 8000 blev ofret for et højere formål i Srebrenica. Retsmedicineren, som siden 1991 har identificeret lig fra massegrave. Spindoktoren, som gjorde Milosevic til præsident. Obersten fra den jugoslaviske hærs kontraspionage, som prøvede at holde sammen på Jugoslavien. Den bosniske kz-fange, som kom på forsiden af alverdens medier og siden bosatte sig i Danmark. Den danske oberst Lars Møller om den fredsbevarende indsats og operation Bøllebank – og mange flere.Men krigen på Balkan er ikke en afsluttet historie. Uroen ulmer stadig. Kritiske medier underkues og trues. Tidligere topfolk, der ved for meget, myrdes. Demokratiet står svagt – en del af løsningen findes formentlig i EU, hvor indtil videre kun Slovenien og Kroatien er blevet optaget, men flere af landene er på vej.

  • - Biografi om forfatteren og polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen
    af Janni Andreassen
    73,95 - 231,95 kr.

    Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst. Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.

  • - - en rejse i kongerigets sprækker
    af Martin Breum
    73,95 - 235,95 kr.

    Tag med på en utrolig færd! Tag med til Grønland, til Thule-basen, til politikerne i Nuuk og direkte ind på statsminister Lars Løkke Rasmussens kontor, på forsvarets skibe i Arktis og alle de andre steder, hvor kongerigets fremtid afgøres. Vi rejser til hjertet af et af nationens mest aktuelle dilemmaer: Hvad nu, hvis Grønland river sig løs? Hvad sker der, hvis 98 procent af kongerigets territorium løsrives og bliver en uafhængig nation? Hvordan vil det påvirke Danmark og danskerne? Vores tanker om os selv og hvor vi kommer fra? Hvad vil det betyde for de 57.000 mennesker, der bor i Grønland – og for Grønland? Et stort flertal af grønlænderne støtter visionen om det uafhængige Grønland, løsrevet fra Danmark. Grønlands egen grundlov er ved at blive skrevet, og Grønland har for første gang nogensinde fået en Selvstændighedsminister. Det kan være svært for folk i Danmark at se for sig, hvordan Grønland skal klare sig uden tilskuddene fra Danmark, men i Grønland peger de ivrige på Grønlands kolossale muligheder for udvinding af mineraler, olie, gas, fiskeri og turisme. I København arbejder regeringen i den stik modsatte retning af politikerne i Grønland. Danmark vil sammen med Grønland og Færøerne være en arktisk stormagt. Danmark vil især sammen med Grønland udnytte den enestående, nye dynamik i Arktis, klimaforandringerne og stormagternes nye fokus mod nord. Isen forsvinder og for første gang i mennesket historie er et helt nyt ocean – Det Arktiske Ocean – ved at åbne sig for menneskelig trafik. Grønlands strategiske plads midt i denne hastige forandringsproces skal bruges til gavn for Danmark, for grønlændere og færinger, for miljøet og klimaet, for erhvervslivet og freden. Modsætningen mellem målene i København og Nuuk bliver stadig mere grel. Drømmen om det tætte samarbejde i Arktis vil være meningsløs uden Grønland, og i Nuuk står uafhængigheden forrest. I 2016 skrev en ny regering i Grønland i første linje i sit regeringsgrundlag: ”Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed”. Martin Breum udforsker dette voksende dilemma i indlevende reportager, skarpe interview med de centrale aktører, rejser og uventede besøg f.eks. hos kunstmaleren Per Kirkeby og den unge, grønlandske stjerneforfatter Niviaq Korneliussen, der skriver om all that postcolonial shit. I 2012 skrev Martin Breum Når isen forsvinder. Her tog han fat i de fundamentale nybrud i Arktis, der følger af klimaforandringerne. Om Danmarks første forsøg på at orientere sig i den nye dynamik i Arktis, om Danmarks og Grønlands krav på havbunden ved Nordpolen. I 2014 udgav han Balladen om Grønland; et skarpt snit i forholdet mellem Grønland og Danmark, konflikterne om uran, olie og løsrivelse, reportage fra Nordpolen og indblik i en række menige grønlænderes syn på Danmark. Bogen vandt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris. Hvis Grønland river sig løs – en rejse i kongerigets sprækker er endnu en topaktuel, engageret reportagebog om nybrud i vores syn på os selv og på Danmarks og Grønlands plads i verdenssamfundet.

  • af James Hawes
    130,95 - 199,95 kr.

    Efter at have kortlagt Tysklands brudlinjer i sin populære Den korte historie om Tyskland, vender James Hawes nu blikket mod sit hjemland, England. De eneste lande i Europa, der er lige så splittede af geografi og historie, er Italien og Tyskland, og ingen af dem har det dybeste skel af dem alle – den 1000 år gamle kulturelle kløft, som løber mellem de jævne englændere og deres eliter. Tag med på en hæsblæsende tur gennem historien, fra Cæsar til Brexit via emperiet og verdenskrigene, hvor Hawes opdager et England meget anderledes end det, vi troede, vi kendte. Det solide ø-rige, der er så stædigt selvstændigt, og som bryster sig af at have opfundet parlamentet, er faktisk præget af dybe skel, der truer nationens eksistens – skel, der er geografiske, klassemæssige, politiske og økonomiske.

  • af Jesper Asmussen
    199,95 kr.

    Gamle billeder og historier fra Amager er en hyggelig billedbog med billedtekster, som bringer et væld af gamle øjebliksbilleder til skue og leder tilskueren og læseren bagud tilen svunden tid. Alle billederne samt landkortene er hentet i forskellige samlinger og bagefter nænsomt bearbejdet og tilpasset på nutidig vis.Ved hjælp af alle de fine billeder kommer bogen det ganske Amagerland rundt, og vi kommer endda på besøg ude på Saltholm, som i århundreder nærmest regnedes med til Amager, da bønderne lod kvæg græsse på den nærliggende ø. Et utal af de stedlige historier bliver tillige gengivet og skildret om amagernes elskede ø i hverdag og til fest.Lad billederne tale for sig selv, og tag med en rundt til datidens Christianshavn, Kløvermarken, Sundbyerne, Amagerbro, Islands Brygge, Ørestad, Store Magleby, Tårnby, Kastrup, Kongelunden og Dragør samt det flade bondeland ind imellem – det er der alt sammen.

  • - Erindringer fra en borgerkrig
    af Zulay Magazieva
    72,95 - 197,95 kr.

    En personlig, journalistisk beretning i 81 kapitler om de voldsomme borgerkrige, der hærgede i Tjetjenien i 1990’erne, hvor russerne invaderede landet for at nedkæmpe dets forsøg på løsrivelse. Bombardementer, snigskytter, overgreb, tortur, deportationer, lig i gaderne, flugt, tab af familiemedlemmer – som privatperson og journalist var Magazieva førstehåndsvidne.

  • - Trangen til løsrivelse, råstofferne og Danmarks dilemma
    af Martin Breum
    43,94 - 199,95 kr.

    Vil Grønland løsrive sig fra Danmark? Hvordan skal vi forstå grønlændernes frihedstrang? Hvad nu, hvis de finder olie? Hvad mener de, når de taler om uafhængighed? Hvilke menneskelige, kulturelle, økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser vil en adskillelse føre med sig? Er vi danskere forpligtet til at hjælpe friheden på vej, eller er frihed for Grønland en vildfaren illusion, der bør holdes nede? Hvad står Danmark til at tabe?”Balladen om Grønland” er en kontant og fremadrettet debatbog skrevet af en af vores største kendere af grønlandske forhold, journalist og forfatter Martin Breum.

  • af Dan H. Andersen
    63,94 - 264,95 kr.

    Den Store Nordiske Krig (1709-20) er det sidste store opgør mellem Danmark og Sverige. Peter Wessel er en redersøn fra Trondhjem, der som 13-årig - i 1704 - kommer til København og efter flere forsøg optages på Søkadetakademiet. Fra 1711 deltager han i krigen, og hans mod og beslutsomhed gør ham både kendt og frygtet. I 1716 adles han under navnet Tordenskiold.Harald Dane er yngste søn af Ditlev og Agnete. På Søkadetakademiet i København møder han Peter Wessel. Et venskab udvikler sig mellem de to meget forskellige unge mænd, og Harald følger den karismatiske Peter Wessel gennem sejr og nederlag på hans vej mod toppen. Skæbnesvangert for Harald bliver mødet med den smukke og begavede Ingeborg Olufsdatter på den svenske ø Kæringø. Kærlighed og forrædderi ryster drømmeren og tvivleren Harald, som til sidst må træffe det valg, der ændrer hans liv for altid.

  • - Studier i danmarkshistoriens heraldiske spejl
    af Nils Bartholdy
    392,95 kr.

    Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad.Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S.I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel. Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194 til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i 1500- og 1600-tallet.Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de gottorpske hertuger.Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af kongevåbenet i 1819.Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben til lukket form behandlet i særlige kapitler.Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m.Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.

  • - Københavnernes historie fortalt i billeder
    af Lene Floris
    272,95 kr.

    Mød københavnerne og deres by i de vilde og farverige 1970’ere. Aktionernes og frigørelsens årti.Bogen går med sine over 250 fotografier bagom de gængse forestillinger og fortæller om de store forskelle, der var på forskellige aldersgrupper, sociale og kulturelle grupper. Nye kønsroller, nye familie- bolig- og transportformer kom til at ændre byen. Den blev på en gang hårdere med stofmisbrug, prostitution, betonbyggeri, bolighajer og plads til de hårde trafikanter, bilerne, men samtidig også blødere med gågader, flere cyklister, flere fristeder og grønne områder som Christiania.Der var både materiel vækst, kvindekamp og frihed, men også voldsomme kampe om byens rum, arbejdsløshed, oliekrise og forurening.Forfatterne har gennemgået flere tusinde fotografier, og bogen bygger på ny kulturhistorisk viden fra fagfolk og centrale kulturinstitutioner.København i 1970’erne er tredje bind i en bogserie med historiske fotografier, der beretter om København fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad.

  • - Skæbnefortællinger fortalt fra gulvet i Danmarkshistorien
    af Anja Klemp Vilgaard
    307,95 kr.

    DANMARKSHISTORIEN SOM DU ALDRIG HAR LÆST DEN FØR14 sande skæbnefortællinger om de mennesker, der daglig holder vores verdensarv i live. 14 dramatiserede danmarksfortællinger om de mennesker, der har været en del af Kronborg Slots historie i de seneste 600 år. I alt 28 fortællinger fra det slot, som Shakespeare forevigede i Hamlet - og som UNESCO sidenhen satte på listen over de mest bevaringsværdige steder i verden. Der kan bestilles plakater, postkort, bogmærker osv. der matcher bogen her: www.getajourforlag.dk

  • af Majken Bloch Skipper
    63,94 - 264,95 kr.

    Kristoffer Dane tjener under tre konger og studerer sammen med Saxo i Paris og drager i 1219 med Valdemar Sejr på korstog til Estland.

  • af Hans Schultz Hansen
    225,95 kr.

    De dansksindede sønderjyders førstemand H. P. Hanssen var arkitekten bag Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Allerede under 1. Verdenskrig satte han de første streger til en ny grænse, og han tegnede den bærende konstruktion for Genforeningen: folkeafstemningen i to zoner. H. P. Hanssen blev også hovedperson i den bitre grænsestrid, og det kostede dyrt. Han blev afskediget som minister og trængt til side under genforeningsfestlighederne. Men hans grænsepolitik sejrede og lagde fundamentet til nutidens fredelige forhold mellem danskere og tyskere. Bogen er andet bind i Hans Schultz Hansens biografi om H.P. Hanssen. Bind 1 er ”De danske sønderjyders førstemand”.

  • - Ruslands brug af militær magt
    af Niels Bo Poulsen & Jørgen Staun
    376,95 kr.

    Rusland har spillet en markant rolle i mange af de militære konflikter, vi har set siden Sovjetunionens kollaps i 1991 og frem til i dag på den tidligere supermagts territorium. Perioden efter Sovjetunionens sammenbrud var præget af en række borgerkrige og voldelige etniske sammenstød. Senest med Ruslands annektering af Krim og kampene i det østlige Ukraine er der igen opstået en højspændt sikkerhedssituation i Ruslands nærområder.I denne bog undersøger en række danske Ruslands- og militærforskere spørgsmålet: Hvad har Ruslands rolle været i krigene og konflikterne i det postsovjetiske rum, og hvordan kan den russiske adfærd forklares? Det sker ud fra en tværfaglig og bredtfavnende teoretisk og metodisk tilgang. Bogens analyse trækker på teori om russisk strategisk kultur, nykrig og hybrid krigsførelse. Bogen undersøger de indre forudsætninger i Rusland og gransker alle de væsentligste konflikter, Rusland har været involveret i siden 1991. Bogen inddrager også Ruslands brug af militær magt uden for sit nærområde, som senest kom til udtryk ved den russiske intervention i den syriske borgerkrig fra 2015. Endelig ser bogen på områder, hvor Rusland ikke har gjort brug af militær magt, men hvor spændingerne mellem Rusland og NATO er stigende: Østersøområdet, Baltikum og Arktis.Kreml i krig er den første bog på dansk om emnet. Via en grundig indføring i de forskellige konflikter og Ruslands ageren i dem er bogen også et indlæg i debatten om, hvorvidt det nutidige Rusland på den internationale scene er en svag og risikominimerende aktør eller en revisionistisk magt, som søger at ændre den eksisterende verdensorden ved at anvende sin betydelige militære styrke.Om redaktørerneNiels Bo Poulsen (f. 1968), ph.d., er chef for Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori, Forsvarsakademiet. Han er en af Danmarks ledende militærhistorikere og Ruslandskendere. Hans publikationer omfatter en række bøger og artikler om Første og Anden Verdenskrig, krigsveteraner og Sovjetunionen/Rusland. Fra 1996 til 2008 var han medarbejder i Udenrigsministeriet.Jørgen Staun (f. 1966), ph.d., er lektor i international politik ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Han forsker primært i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han har tidligere arbejdet som projektforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Ruslandskorrespondent for Berlingske Tidende med base i Moskva og Prag. Hans seneste publikationer handler om russisk strategisk kultur og Ruslands politik i Arktis.Bogens forfattereFlemming Splidsboel HansenJan Werner MathiasenClaus MathiesenNiels Bo PoulsenMartin Cleemann RasmussenJørgen StaunHeine SørensenJeppe Plenge Trautner

  • - 1890-1915
    af Søren Marquardt Frederiksen & Karen M. Larsen
    272,95 kr.

    Et lollandsk forbryderalbum Bogen består af 75 restaurerede forbryderfotografier og 38 historier om personer der udfoldede deres forbryderiske færden på Lolland i årene 1890-1915.Bogen følger i forbrydernes fodspor og giver et historisk indblik i deres forbrydelser og i de livsvilkår randeksistenser på Lolland levede under for 100 år siden.Et forbryderalbum På Politimuseet i København findes et lille forbryderalbum med portrætter af forbrydere der levede på Lolland for mere end 100 år siden. Når man ser billederne, kan man ikke lade være med at undre sig over om det er forbrydere man kigger på. Flere af personerne smiler nemlig til fotografen, og de har ikke det skulende og beklemte udtryk som man er vant til at se på forbryderfotografier. I stedet for at skjule deres væsen med lukkede miner, åbner flere af de portrætterede tværtimod op for deres indre. De sidder med åbne ansigter, som om de vil lade fotografen se deres personlighed. Effekten på beskueren er at det ikke er forbrydere man kigger på, men mennesker. Fotografen har ikke reduceret forbryderen til et kriminelt uvæsen, men lader os se dem som de levende personer de var. Som beskuer bliver man nysgerrig efter at finde ud af hvem de var som mennesker. Det har forfatterne bag denne bog brugt et par år på; at undersøge hvem personerne på billederne er. Hvad havde de gjort og hvorfor? På sporet af mennesker Ved at opspore gamle politiafhøringer, straffeakter, domsprotokoller, gamle avisartikler, stamruller fra fængsler, journaler fra fattighuse, familiebreve, fødselsattester, vielser og meget andet er det lykkedes at finde materiale, så de kan fortælle levende historier om 38 af personerne. Nogle af fotografierne viste sig at gemme på ubehagelige historier der fremkalder afsky og ubehag. Andre historier er tragiske og sørgelige, og skaber medfølelse, fordi man kan se at det var omstændigheder der skubbede personerne i den forkerte retning. Hovedparten er tragiske og sørgelige historier om fattigdom og kummerlige liv. Personer der blev skyggemennesker og levede udstødte i udkanten af samfundet. For at sætte historierne i perspektiv og give et indblik i datidens retsvæsen er der i bogen også en række kapitler om forbryderfotografiets historie, synet på de kriminelle, forbrydelsernes art, straffemetoder og de anstalter de kunne blive dømt til at blive spærret inde i. Et lollandsk forbryderalbum genskaber et svundet og glemt Lolland ved at fortælle historier om 38 af de skæbner der gemmer sig bag fotografierne.

  • af Mogens Jensen
    158,95 kr.

  • af Peter Schmidt Mikkelsen
    330,95 kr.

    I KONG OSCAR FJORD får vi for første gang nogensinde et rigt illustreret indtryk af de forskellige egne, fjorde, landskaber og bebyggelser i den mægtige og prægtige Kong Oscar Fjord region mellem 72 og 73 grader nord på Grønlands østkyst. Et område, der samlet set dækker 25.000 km2 i den sydligste del af den store nordøstgrønlandske nationalpark.Den nordøstgrønlandske nationalpark udstråler en helt enestående uberørt skønhed og storslåethed. Området rummer også en unik historie, der på flere områder har haft afgørende indflydelse på situationen i dag, ikke blot lokalt og for Grønland, men også for hele Rigsfællesskabet og endda globalt. KONG OSCAR FJORD er den første bog i en ny bogserie under fællesbetegnelsen: ”På opdagelse i Nordøstgrønland / Discovering North-East Greenland". Bogen er på 151 sider, flot indbundet og er spækket med mere end 250 flotte fotos. Teksterne er på dansk og engelsk.Peter Schmidt Mikkelsen er tidligere medlem af den navnkundige militære slædepatrulje Sirius, direktør for Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok og forfatter til en række bøger om Grønland. Han har berejst Kong Oscar Fjord området og det øvrige Nordøstgrønland talrige gange gennem mere end 40 år. I 2021 er han valgt som den første ikke-britiske præsident for The Arctic Club.

  • af Jens Erik Schultz
    226,95 kr.

    KRIGEN I NORDØSTGRØNLAND er den utrolige, men sandfærdige beretning om en af de mest besynderlige slagmarker under Anden Verdenskrig, hvor en håndfuld danske og norske pelsjægere i det øde Nordøstgrønland støttet af lokale grønlændere dannede verdens mindste hær og tog kampen op mod den tyske overmagt. En kamp, der hidtil har været omgærdet af mystik og mange myter. Spændende og medrivende som en kriminalroman, fortælles her også historien om, hvordan den tyske militære leder, Hermann Ritter, forsøger at undslippe denne meningsløse krig og derfor danner en næsten usandsynlig alliance med en af sine fjender. Forfatteren har fundet frem til hidtil ukendte dokumenter fra de tyske og amerikanske krigsarkiver, dagbøger, breve, m.m., og for første gang får vi nu indblik i, hvad der i virkeligheden skete. Bogen indeholder kort og ca. 50 illustrationer. Findes også i en oversat engelsk version.

  • - Erindringer om Dansk Vestindien og kravet om erstatninger for slaveriet
    af Astrid Nonbo Andersen
    43,94 - 235,95 kr.

    På øen St. Croix i byen Christiansted stod der i foråret 2012 et skilt skrevet på dansk: ”Vi har generobret øerne.” Skiltet var sat op i vinduet hos et dansk rejsebureau. Ved første øjekast kunne skiltet tolkes som en joke, som et: vi – rejsebureauet – har generobret et vigtigt turistmål. Men dette vi peger også tilbage på en anden historie, nemlig historien om slaveriet på de vestindiske øer, der fra 1754 til 1917 blev regeret af Danmark under navnet Dansk Vestindien. Langtidseffekterne af mere end hundrede års europæisk kolonitid viser sig også den dag i dag på Jomfruøerne. Øerne lider som mange andre tidligere kolonier under en skrøbelig økonomi, voldsom ulighed og ikke mindst en dyb politisk identitetskrise, der er forbundet med Danmarks afhændelse af øerne i 1917. Efterkommerne af de slavegjorte har derfor rejst krav om en erstatning og en officiel undskyldning fra de tidligere kolonimagter. Ingen undskyldning viser, at samme fortid bliver husket på vidt forskellige måder i Danmark og på Jomfruøerne. Den sætter diskussionen om erstatninger ind i en international kontekst og undersøger, hvordan den danske stat og regering har forholdt sig til dem. Danmark har ifølge Astrid Nonbo Andersen længe abonneret på forestillingen om, at den danske kolonialisme var af en særlig mild og venligtsindet art. Men den forestilling er i opbrud, og det skyldes blandt andet erstatningskravene. Bogen er et vigtigt indlæg i den aktuelle debat om, hvordan vi hidtil har fortalt og skrevet Danmarkshistorie – en forståelse der også trækker tråde til Danmarks nutidige rolle i Rigsfælleskabet med Grønland og Færøerne.

  • - deciphering the hidden messages in Old Norse Myths
    af Maria Kvilhaug
    393,95 kr.

    The BIG BOOK Heritage edition is out and this is the best edition yet.Maria Kvilhaug explores the parables of Old Norse myths, revealing spiritual mysteries and metaphysical speculation at the heart of Old Norse Paganism. The Edda poems were most probably created by Viking Age skalds who knew the art of making metaphorical riddles and how to hide messages behind words. Many poems are veritably incomprehensible without the knowledge it takes to decipher the riddles.When Snorri in the 1220's realized that young people were beginning to lose their understanding of the ancient form of Norse poetry, he wrote his book so that “young students of poetry may decipher that which has been subtly spoken”, adding that knowledge has been “cleverly disguised in runes”.Snorri based his work on old poems almost forgotten at the time, and it was not until 400 years later that an Icelandic family presented a secret leather manuscript that had remained hidden in their family for 500 years, to Bishop Brynjolv Sveinsson in 1643.Why was the manuscript hidden throughout the centuries? What were the real messages behind Old Norse poetry? Are the Norse myths truly just funny stories about gods, trolls and giants, or do they hide some deeper insights?Kvilhaug has researched the archeaology and background to the Edda Poems and Sagas of Northern literature, and historical folk lore data. She has translated the original ancient Norse manuscripts and approaches the Poems as metaphor for traditional ritual and rites of passage in the ancient cultures of Scandinavia. Her insights open up the poems to reveal a whole new world where The tree of life, the red-gold of wisdom and the goddess of death and renewal are central to an almost forgotten way of life.Written in a warm and friendly style, this book is informative, revolutionary and enlightening. It will change the way we view the Poetic Eddas, and perhaps help rebuild an understanding of the pagan past of the Northern peoples. It may even restore a rationalized familiarity with their true Northern god(s) and goddess(es).

  • af Serhii Plokhy
    212,95 kr.

    Despite repeated warnings from the White House, Russia's invasion of Ukraine in February 2022 shocked the world. Why did Putin start the war-and why has it unfolded in previously unimaginable ways? Ukrainians have resisted a superior military; the West has united, while Russia grows increasingly isolated.Serhii Plokhy, a leading historian of Ukraine and the Cold War, offers a definitive account of this conflict, its origins, course, and the already apparent and possible future consequences. Though the current war began eight years before the all-out assault-on February 27, 2014, when Russian armed forces seized the building of the Crimean parliament-the roots of this conflict can be traced back even earlier, to post-Soviet tensions and imperial collapse in the nineteenth and twentieth centuries. Providing a broad historical context and an examination of Ukraine and Russia's ideas and cultures, as well as domestic and international politics, Plokhy reveals that while this new Cold War was not inevitable, it was predictable.Ukraine, Plokhy argues, has remained central to Russia's idea of itself even as Ukrainians have followed a radically different path. In a new international environment defined by the proliferation of nuclear weapons, the disintegration of the post-Cold War international order, and a resurgence of populist nationalism, Ukraine is now more than ever the most volatile fault line between authoritarianism and democratic Europe.

  • af Bent Jensen
    315,95 kr.

    Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

  • - Tales and Destinies from the Depts of Danish History
    af Anja Klemp Vilgaard
    307,95 kr.

    DANISH HISTORY - AS IT HAS NEVER BEEN TOLD BEFORE14 true tales from the people who tend to one of the world's most famous castles. 14 dramatised tales of destiny from the last 600 years of Danish History. In total: 28 tales of Kronborg Castle - the home of Shakespeare's mad king Hamlet and a UNESCO World Heritage Site.It's possible to buy postcards, bookmarks, posters etc. that match this title. Go here: www.getajourpublishing.dk. The title is also available in Danish: Kronborg bag facaden.

  • af Birgit Thiim Stricker
    230,95 kr.

    En almindelig kvindes ualmindelige liv. - Den 9-årige pige Frederiche Johanne bor med sin mor, moster og en storebror på Kronborg slot. På slottet bor også kommandanten, hans hustru og hans voksne børn. De bor alle i samme fløj, kaldet Nordre Længe. Fortællingen begynder omkring det for Danmark så skæbnesvangre år 1801, hvor englænderne angriber København ved Slaget på Reden. Så følger Københavns bombardement i 1807, tabet af flåden og Napoleons hær af spaniolere i Danmark, dernæst 1813 statsbankerot og 1814 fredsslutning i Kiel, hvor Danmark mister Norge. Meget af dette, men også en opblomstring af kulturlivet i Danmark, bliver den unge pige vidne til gennem sin mor, som er meget tæt knyttet til kommandanten. Herefter følger anden del af hendes liv, idet hun efter at være blevet gift med en nær slægtning rejser med ham og deres førstefødte til den danske koloni Trankebar. Her bliver hun indført i en vældig stor familiekreds. I den nye tilværelse møder Frederiche Johannes spændende og fremmedartede oplevelser.

  • af Henning Dehn-Nielsen & Palle Lauring
    315,95 kr.

    I "Danmarks historie" fortæller Palle Lauring om landets udvikling fra jægere og fiskere til vikinger, om dramatiske begivenheder omkring den danske trone op igennem middelalderen, krige med nabolandene og den tyske besættelse under 2. verdenskrig.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.