Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
In 1889, John West and James Peachey unveiled their new invention, a steam warping tug that would revolutionize the Canadian pine-logging industry. These tugs became known as northern alligators and helped loggers access and move timber in the distant hinterlands, overland and overwater.
A monumental retelling of world history through the lens of the sea-revealing in breathtaking depth how people first came into contact with one another by ocean and river, lake and stream, and how goods, languages, religions, and entire cultures spread across and along the world's waterways, bringing together civilizations and defining what makes us most human. The Sea and Civilization is a mesmerizing, rhapsodic narrative of maritime enterprise, from the origins of long-distance migration to the great seafaring cultures of antiquity; from Song Dynasty human-powered paddle-boats to aircraft carriers and container ships. Lincoln Paine takes the reader on an intellectual adventure casting the world in a new light, in which the sea reigns supreme. Above all, Paine makes clear how the rise and fall of civilizations can be linked to the sea. An accomplishment of both great sweep and illuminating detail, The Sea and Civilization is a stunning work of history.
Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn – men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs."Mindetavlen" går derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig. Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Fem år senere var 427 danske skibe gået ned, og 1.900 danske søfolk havde mistet livet."Mindetavlen" er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene.Gustav Schmidt Hansen (f. 1948) har sammenlagt været søfarende maskinassistent og maskinmester i 36 år og maskinmester på land i seks år. Han har fungeret som søfartssagkyndig i Vestre Landsret i 15 år og i Sø- og Handelsretten i otte år. Han har desuden i 12 år været Maskinmestrenes Forenings repræsentant i repræsentantskabet for Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, og i Ankenævnet for Søfartsforhold i fem år.Gustav Schmidt Hansen har i en årrække gravet i arkiver i ind- og udland for at samle brikkerne til historien om "Mindetavlen".
Bind II fortæller om den moderne verdens hårdhændede indtog i Odsherred. Tørlægningen af Lammefjorden, vige og søer gav store landindvindinger, men prisen var høj. Samspillet imellem landet og vandet gik tabt, og idylliske havnebyer blev vendt på vrangen. Landliggerne fandt i begyndelsen af 1900-tallet til Odsherred og kyststrækninger udlagdes med stor hast til landets største sommerhusområde. Den moderne verden vandt indpas med sejlruter, jernbaner og vejanlæg, med institutioner, industrier og turisme – og med stor foretagsomhed. Kunstnerne fandt her et refugium, først i Rørvigs særlige lys og siden i hele Odsherred. Om alt dette og meget mere beretter bogen.
Vikingerne – vi danskere bliver aldrig færdige med at tale om dem, se skuespil, film og tv-programmer om dem og ikke mindst læse i massevis af bøger om dem.Vores stolte forfædre, som underlagde sig vores naboer, plyndrede, myrdede, opdagede Amerika og Grønland og havde store horn på deres hjelme og spiste rød fluesvamp ... Eller hvordan var det nu lige, det var med det?I den voldsomt populære norske forfatter Kim Hjardars fjerde historiske bog om vikingerne får vi hele historien om dem i et smukt illustreret format.Bogen er Kim Hjardars fjerde bog om vikinger på Turbine og efterfølger dermed titlerne Vikinger i krig, Vikingernes liv og færden og Vikinger – kort fortalt.
Den 28. juni 1904 forliste det danske udvandrerskib S/S Norge vest for Skotland med kurs mod New York. 635 danskere, nordmænd og østeuropæere omkom - og kun 160 overlevede den største skibskatastrofe i danmarkshistorien.DANMARKS TITANIC er den dramatiske beretning om, hvad der gik galt, og hvordan udvandrerne og besætningsmedlemmer oplevede de forfærdelige timer og minutter, mens skibet gik ned på åbent hav. Katastrofen blev ikke mindre af, at der langt fra var plads i redningsbådene til alle.Via øjenvidneberetninger fundet i gamle dagbøger, breve og erindringsskrifter samt officielle referater og protokoller går bogen tæt på nogle af de mennesker, der var om bord. Det er en fascinerede fortælling om knuste drømme, desperation og heltemod blandt en lille del af de i alt 300.000 danskere, der udvandrede til Amerika i perioden.Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
"Verden ifølge Columbus" er en bog om den store søfarer og opdagelsesrejsende Christopher Columbus. Men den er adskilligt mere. Det er også beretningen om "den nye verden" fra de første menneskers tid. Det er en fortælling om de indianerkulturer, som bestod før Columbus – om deres storhed og fald – og om det Amerika, som voksede ud af europæernes møde med indianerne.Det er en sammenfatning af et kolossalt stof, og det er anbragt i en ramme, som også gør kulturhistorien til en spændende fortælling om levende mennesker. Om Cristobal Colon og kvinden Malinche, om erobrerne Cortéz og Pizarro, om soljomfruen Itamira i den skjulte by Machu Picchu, om tempeltjeneren Tilocs dagligdag i aztekernes hovedstad og om den humørsyge Pietro Angeli. Hver for sig udgør de en historie i historien.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAsger Nørgaard Larsen (1931-2008) var en dansk journalist, forfatter, historiker og redaktør. Han har skrevet en lang række fagbøger om historie, og som romanforfatter har han skrevet flere historiske romaner.
Gennem mere end 400 år spillede Øresundstolden en betydelig rolle i nordeuropæisk politik og skibsfart, og for den danske konge og den danske stat var indtægterne herfra af væsentlig økonomisk betydning. Øresundstolderne noterede alle passerende skibe og deres ladninger i toldbøger, der i dag udgør et enestående kildemateriale til hele Europas historie fra det ældste bevarede regnskab i 1497 indtil Øresundstolden ophævedes i 1857. Næsten 2 millioner skibe havde da betalt Øresundstold.Bogen indeholder artikler om Øresundstoldens indførelse og første vanskelige år i senmiddelalderen, om dens administration og toldboder, indtægter og regnskabsformer gennem hele dens levetid. Undervejs læser man om mor Sigbrits udfordring af de søfarende nationer omkring 1520, krige og internationale forviklinger i 1500-tallet og kampen om adgangen til Østersølandenes eksport af råvarer, der var livsvigtige for Vesteuropas voksende befolkning. Videre om Christian 4.s voldsomme toldforhøjelser, der fik katastrofale følger, om det svenske overfald med Torstenssonskrigen 1643-45 til følge, tabet af Halland og i 1658-60 endelig også af Skånelandene. Endvidere kan der læses om de engelske skipperes dristige smuglerier i 1700-tallet og om de nordamerikanske fristater, som nægtede at acceptere indskrænkninger i den frie sejlads og truede med at sende en krigsflåde, der med magt kunne tiltvinge sig adgang til Østersøen. Det resulterede i, at Danmark i 1857 måtte opgive at opretholde opkrævningen af den mere end 400 år gamle told. Dog formåede man gennem dygtige forhandlinger at få de fleste søfarende nationer til at betale en erstatning til Danmark for afskaffelsen af Øresundstolden. En gennemgang af Øresundstoldens arkivalier, en omfattende bibliografi og detaljerede registre afslutter værket.
The Seawomen of Iceland: Survival on the Edge er det første større studie af den fascinerende og hidtil nærmest anonyme gruppe af islandske kvinder, der har levet deres liv på havet. Bogen er baseret på omfattende historisk forskning og feltarbejde, herunder hundredvis af formelle og uformelle samtaler med islandske søkvinder, som har fisket fra 1950’erne frem til i dag. Disse kvinder har arbejdet på alle niveauer i havfiskeriindustrien, som alt fra skipper og ingeniør til matros og skibskok, i samtlige af landets sektorer og skibstonnager. Islands rige tradition for mundtlig overlevering rummer en masse storslåede historier om styrkvinder, der har roret i selv den højeste sø, om kvinder, der konsekvent lander den største fangst, om kvindelige kaptajner, der hyrer rent kvindelige besætninger, og om kvinder, der føder på havet eller øjeblikket efter, de når i land.Margaret Willson fokuserer på disse kvinders stemmer og lader deres livs realiteter og kompleksiteter skinne igennem deres faktiske oplevelser. Bogen er for alle med interesse i den unikke nation Island, fiskeri, eventyr, historier om havet og de mennesker, der lever på det, og ikke mindst hvad der sker, når kvinder arbejder i et mandsdomineret erhverv. Forfatteren samarbejdede i 2015 med Søfartsmuseet i Reykjavik om en udstilling, der dokumenterer de islandske søkvinders historie.Margaret Willson er ekstern lektor i antropologi og canadiske studier ved University of Washington.
Da Kalvehavebanen åbnede i 1897, stiftede en kreds af mønboer Møns Dampskibsselskab, der sejlede fra Stege til Kalvehave med dampskibet "Stege". For mønboerne var det vigtigt, at forbindelsen blev stabil - også når farvandene frøs til. Og at forbindelsen blev styret fra Møn - og absolut ikke fra Sjælland. I begyndelsen var det primære at få post og gods frem. Passagertrafik spillede en sekundær rolle - at rejse var ikke en dagligdags begivenhed. Men uanset hvad der blev transporteret, var ruten Møns livsnerve igennem mange år. Vi følger selskabet fra den første tur over en årrække med fremgang og til de sidste år, hvor konkurrencen fra bilerne prægede selskabets dagligdag. I 1934 måtte det give op og realisere sine aktiver. I de godt 37 år selskabet sejlede, nåede det at anskaffe tre dampskibe, en motorbåd, et motorskib og en pram. Det var nok det sidst anskaffede dampskib "Codan", som de fleste forbinder med Møns Dampskibsselskab. Skibet var efter forholdene et stort og godt skib, men også meget dyrt at sejle med. Selskabet forbindes også med Steges - nu nedrevne - karakteristiske havnebygning kaldet Havneslottet. Det var ud for denne bygning skibene lagde til. I bogen omtales også diverse havneforhold i Stege og i Kalvehave. Denne bog gør ikke krav på at være en skibsteknisk redegørelse, men er en gennemgang af dagligdagen og milepælene i dampskibsselskabets historie.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.