Revolutioner, opstand og oprør

Curt Sørensen er en af Danmarks førende marxistiske historiker og sociolog og præsenteres her ved en række politiske essays.Bogen er delt i fire hovedafsnit. - Den lange kamp for demokrati, en kamp der ikke har været så let som man i dag almindeligvis tror. Efter 2. Verdenskrig blev demokrati endelig realiseret, men dog i en højst tillempet og beskåret form og i dag er selv denne begrænsede form ved at krakelere. Den foruroligende genopstandelse af højreautoritære og undertiden endda fascistiske holdninger, opfattelser og grupperinger. Formerne er nye og mellemkrigsårenes parti og ideologi eksempler ikke uden videre overførbare til nutidige. Men en række grundlæggende holdninger og opfattelser er dog påfaldende ens. - Den udbredte myte om ’den socialistiske Sovjetunion’, en myte der har været udbredt i såvel den stalinistiske tradition som i den vestlige totalitarismeteori og offentlige diskurs. Myten er i dag så stærk som nogensinde, båret frem af neoliberalismens dominans samt den massive højredrejning i europæisk politik.- Marxismen som en levende forskningstradition og politisk inspiration, en tradition og en inspiration som blev kvalt af stalinismens ideologisering, den efterfølgende kolde krig og kapitalismens enorme magt i forening.

Fra Antikken til Feudalismen og Enevældens tilblivelse udgør to bind af ét samlet værk som i dag regnes for en klassiker inden for Marxistisk historieskrivning Med et imponerende greb om historieskrivningen undersøger Anderson sammenhængen mellem samfundets produktions- og statsformer. Men med Andersons egne ord: Kampen mellem samfundsklasser afgøres i sidste ende ikke på det økonomiske eller kulturelle plan, men derimod på det politiske. I dette første bind viser Anderson hvordan Romerrigets slavebaserede produktion var afhængig af en stadig forsyning af krigsslaver fra kejserstatens krigsførelse. Da dens ekspansion stoppede, meldte krisen sig i den hjemlige produktion. Anderson viser videre hvordan den feudale produktionsform var et resultat af et sammenstød mellem det romerske slavesamfund og den germanske stammeorganisering: den livegne bonde og den feudale herremand opstod som syntese af disse. Det europæiske landkort blev skåret ud i et væld af små domæner, og i sprækkerne mellem disse voksede handelsbyer frem. En stærk, central autoritet havde ingen grobund under disse forhold. Romerriget havde derimod ikke bredt sig til den (nord)østlige ende af kontinentet. Anderson viser hvordan den østeuropæiske udvikling først meget senere—og under Vesteuropæisk indflydelse—fik den feudale dynamik som drev de vestlige samfunds frem. Denne blev tilmed destabiliseret af de store folkevandringer fra Centralasien.

Medierne producerer massiv russerangst i denne tid. Sig ”Putin” eller ”Rusland” og refleksen er: ”ondsindede fjender” der ”truer vor sikkerhed og den frie verden”.Men i 1990-erne var Rusland åbenbart et ”normalt” land og daværende præsident Boris Jeltsin en ”ægte demokrat”. Efter 70 års kamp mod Sovjetunionen med militær inddæmning og interventioner havde Vesten dengang pludselig ændret holdning: kapitalismens største udfordrer var i 1991 blevet opløst, Vesten havde vundet Den Kolde Krig og demokratiet holdt sit indtog i det tidligere Sovjetunionen.Et blik på Jeltsins handlinger viser dog et andet billede. Før han tog fat, havde der hverken været folkelige krav om at overdrage samfundsskabte værdier til en gruppe rigmænd, øge den sociale ulighed, opløse Sovjetunionen eller føre krig mod Tjetjenien.Nok bidrog han til at ruske op i det sovjetiske system, men det var ikke ham, der indførte frie valg, ytringsfrihed eller markedsøkonomi.Efter Sovjetunionens opløsning havde der i 1991-92 ulmet en grundlæggende samfundskonflikt. Den viste sig klarest i 1993 mellem et legitimt parlament og den lige så legitime præsident. Jeltsin løste konflikten ved – med accept fra Vestens ledere – at give ordre til at 4. oktober 1993 at bombe det demokratisk valgte parlament. Over 150 blev dræbt. Og da parlamentet var ryddet af vejen, fik Jeltsin sikret sin magtposition og vedtaget den forfatning, der i dag udgør rygsøjlen i Putins styre.Hvad skete der egentlig i 1993-konflikten. Var det virkelig blot nogle ”rød-brune” banditters opgør mod ”demokraten Jeltsin”? Var Jeltsins bombardement af parlamentet den eneste mulige løsning på konflikten? Blev udfaldet en triumf for demokrati?Denne bog skildrer 1993- konfliktens kompleksitet. Den gennemgår denne konflikts forløb og sætter den i perspektiv. Den ridser dens forudsætninger og konsekvenser op. Med den lokale borgerkrig i 1993 som omdrejningspunkt skildrer bogen altså Sovjetunionens fald og Ruslands efterfølgende forsøg på stabilisering.

Bogen har fire bidrag til forståelsen af den russiske 1917-revolution: - Bertel Nygaard giver i indledningen hovedtrækkene i den historiske udvikling og ruster læseren til de dybere diskussioner om, hvad den russiske 1917-revolution var, og hvad den udviklede sig til. - Den belgiske marxist Ernest Mandel har velunderbyggede betragtninger over den russiske revolution, hvor han affærdiger at se 1917 som et kup. - Paul Le Blancs samler nogle af de vigtigste spørgsmål, set i lyset af aktuelle politiske og videnskabelige diskussioner. Le Blanc polemiserer mod antikommunistiske fortolkninger, men er også kritisk over for dele af den bolsjevikiske politik og den trotskistiske tolkningstradition, som både han og Mandel er rundet af. - Curt Sørensens indlæg er en historisk-sociologisk udviklingsanalyse af de afgørende vendepunkter. Vi får årsager og samenhæng fra revolutionsåret, til konsolideringen af det stalinistiske styre helt frem til og med Anden Verdenskrig.

DEN RUSSISKE REVOLUTION 1917 er den dramatiske historie om det russiske folks kamp for frihed, der endte som en tragedie. I februar 1917 indledtes en euforisk tid i Rusland med håb om bedre tider - en periode, hvor Rusland blev kaldt verdens frieste stat. Det skulle hurtigt ændre sig.I løbet af 1917 voksede uroen, og i oktober var det slut, da bolsjevikkerne med Lenin i spidsen tog magten. Lenins løfter om fred, jord, arbejde og indflydelse viste sig hurtigt at være tomme. Men da folket protesterede, blev de mødt af bolsjevikkernes jernhånd. Det var begyndelsen på mere end 70 års diktatur, der først sluttede i 1991 med den kommunistiske stats sammenbrud.

Februar 2011. Journalist JENS NAUNTOFTE står på Tahrirpladsen i Kairo pakket i en menneskemængde så tæt som sild i en tønde. Det Arabiske Forår er netop sprunget ud. Nordafrika er i bevægelse. Mennesker følelser og politiske håb blomstrer vildt og uregerligt. Men intet kommer gratis. Slet ikke en revolution. TYRANNERNES FALD er den første indgående skildring af Det Arabiske Forår på dansk en personlig skildring som går tæt på aktørerne for at få deres vidnesbyrd fra Damaskus og Kairo til Tripoli og Tunis om den samfundsomvæltning de står midt i. Ikke mindst i Syrien hvor en dramatisk borgerkrig for hver dag tager til i grusomhed. JENS NAUNTOFTE har rejst gennem de fire revolutionslande og talt med nogle af de vigtigste hovedpersoner og aktører. Læseren kommer ind under huden på både de revolutionære aktivister mænd såvel som kvinder unge såvel som gamle toppolitikerne digterne og de islamistiske krigere.