Militærhistorie: konflikter efter anden verdenskrig

Hvordan behandlede landets aviser retsopgøret mod de mænd, der bistod den tyske besættelsesmagt?Fik de en fair behandling i spalterne efter befrielsen?Kom med på en guidet tur rundt i retsopgørets første år, som det så ud hos de journalister, der rapporterede fra retssalene, mens danskerne gik på arbejde, og derfor kun sjældent selv var til stede.Læs om de forskellige debatter, der udspillede sig mellem aviserne, politikerne, modstandsbevægelse og modbevægelse om det retslige opgør mod nazismens håndlangere. Bliv klogere på, hvem nogle af disse 3840 dømte mænd - landssvigerne - var.

”Jutlandia – krig, kald og kærlighed” giver stemme til de sygeplejersker, som gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande. Gennem dagbogsnotater får vi et unikt indblik i, hvordan det var at være ombord på Jutlandia under ekspeditionen til Koreakrigen i 1951-53. Og hvordan flere af sygeplejerskerne fandt kærligheden i det fjerne.

I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

I 1947 trådte den dengang 17-årige Ryszard Kukliński ind i den polske hær med henblik på at få en officersudddannelse. Hæren var nationens stolthed og symbolet på dens genvundne suverænitet. Men Kukliński blev meget hurtigt klar over, den polske hær kun havde til formål at tjene Sovjetunionens interesser. I de sidste år af den stalinistiske æra strammede det polske kommunistparti grebet og rensede brutalt ud i hæren. Kukliński manøvrerede sig igennem og steg i graderne; han kom til at gøre tjeneste i den polske generalstab, hvor han arbejdede med Warszawapagtens planer for angreb mod Vesteuropa. Han blev mere bevidst om risikoen ved Sovjetunionens offensive strategi og indså, at Polen, som rummede de vigtigste forsyningsakser for en offensiv mod vest, ville blive ramt meget hårdt i tilfælde af en nuklear krig. Det var af afgørende interesse for Polen, at Sovjetunionen ikke udløste en krig. Og kun USA ville kunne forhindre dette. I 1972 tog Kukliński kontakt til CIA og indledte et samarbejde, som kom til at strække sig over ni år, og som omfattede overdragelse af tusindvis af højt klassificerede dokumenter. Kukliński tog mange chancer, og i 1981 fornemmede han, at jorden brændte så meget under ham, at han bad sine amerikanske forbindelser om at evakuere sig og sin familie til USA.Den polske forfatter Maria Nurowska har på grundlag af lange samtaler med Kukliński i hans amerikanske eksil skrevet en romanbiografi, som beretter om Kuklińskis dramatiske historie, men som også kommer tæt ind på personen, hans bevæggrunde og de følelser, der var forbundet med hans farefulde virke i samarbejde med den magt, der var hans lands officielle fjende. Beretningen beskriver også eksilet og den tragedie, som ramte Kukliński dér.

Op til udbruddet af 2. verdenskrig var politikere og befolkning enige om, at Danmark under krigen skulle forholde sig absolut neutralt. Derfor hverken kunne eller skulle Danmark kæmpe mod tyskerne, da Danmark blev besat 9. april 1940.Det officielle Danmark ville gennem hele besættelsen fastholde denne neutralitetspolitik og dermed bl.a. forhindre, at unge danske mænd blev indrulleret i de tyske hære, men det krævede indrømmelser, som modstandsbevægelsen og et voksende flertal af danskere efterhånden skammede sig over. Og efter befrielsen ville man helst kaste et glemslens slør over, at Danmark bevidst havde forholdt sig neutralt, mens andre lande havde kæmpet på liv og død mod Hitler.Vilhelm Topsøe sætter den stadigt omstridte neutralitetspolitik i et nyt lys og kan fortælle den spændende historie om Danmarks forhold til tyskerne og ikke mindst om de dramatiske, indre spændinger i Danmark, som både handlede om politik og moral.Vilhelm Topsøe, f. 1944, der er jurist, har været anmelder ved Weekendavisen, kronikredaktør og lederskribent på Berlingske Tidende. Han har skrevet om Kaj Munks skæbne i besættelsestidens frihedskamp i skuespillet «Pastor Munk», (1988) og i teksten til operaen «Martyriet», (2016). Han har skildret besættelsen set gennem tyske briller i romanen «Dr. Werner Best, Mine danske år», (2005).I denne bog sammenfatter han sit syn på besættelsestidens politiske og moralske historie.

Det er aldrig uden omkostninger, når en nation sender sine soldater i krig. Oberst Lars R. Møller har skrevet en bramfri debatbog om Danmarks veteraner.At soldater dør eller såres er velkendt, men op gennem historien har man stort set ignoreret at der findes andre konsekvenser ved at gå krig. En stor del af de soldater, der ikke er blevet fysisk skadede, vender tilbage efter krigen med usynlige sår og samfundets evne til at tage sig af dem er i bedste fald ringe. At give Danmarks veteraner en ordentlig behandling er ikke en opgave for forsvaret, men for samfundet.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.LARS R. MØLLER, oberst i Forsvarskommandoen, er forfatter til bl.a. Operation bøllebank (2001) og Vi slår ihjel og lever med det (2010). Møller har et stort publikum blandt de danske soldater og er kendt i de danske medier som en kontroversiel debattør. Hans bøger er blevet rost for deres rå fortællestil og skarpe indsigt, der tør tage fat om emner, som andre viger tilbage for. Han er blevet tildelt flere dekorationer og udmærkelser, bl.a. Kommandørkorset og Ebbe Muncks mindemedalje.

Lars Møllers bog er en velunderbygget analyse af soldaters lyst - eller nærmere ?ulyst? - til at slå ihjel. Men bogens titel til trods handler den om meget mere end det, hvilket gør den så meget mere interessant. ?Vi slår ihjel og lever med det? bygger på en større spørgeskemaanalyse, som Møller har foretaget blandt danske soldater, der har været udsendt i international tjeneste. Hvad der er mindst lige så interessant ved bogen, er imidlertid den indgående gennemgang af, hvad der sker ved et menneskets kognitive funktioner under ekstrem stress. F.eks. i en kamphandling. Møllers egne erfaringer og teorier suppleres hele tiden med tankevækkende udsagn fra flere hundrede soldater. Møller trækker også her på analyser fra andre lande. Vil man have et reelt indblik i, hvad vores soldater oplevede i Afghanistan, Irak og på Balkan, er bogen stærkt anbefalelsesværdig.

Lars R. Møller giver et portræt af krigens ensomme ulve: Snigskytterne. Møllers egne erfaringer med snigskytter stammer fra "den anden side af sigtekornet" – han er mere end én gang blevet beskudt af disse spøgelseskrigere. I bogen har han vendt sin frygt til nysgerrighed og beskriver snigskytternes metoder, den psykologi, der ligger bag det overlagte drab, den teknologiske udvikling fra middelalderens langbuer til den moderne verdens computerstyrede kikkertsigter. Møller gennemgår snigskytternes historie, fra pelsjægerne i Louisianas sumpe over vinterkrigen i Finland, hvor en lille gruppe jægere på ski kæmpede imod den røde hær, til Vietnams jungle og vore dages ørkenkrige.LARS R. MØLLER, oberst i Forsvarskommandoen, er forfatter til bl.a. Operation bøllebank (2001) og Vi slår ihjel og lever med det (2010). Møller har et stort publikum blandt de danske soldater og er kendt i de danske medier som en kontroversiel debattør. Hans bøger er blevet rost for deres rå fortællestil og skarpe indsigt, der tør tage fat om emner, som andre viger tilbage for. Han er blevet tildelt flere dekorationer og udmærkelser, bl.a. Kommandørkorset og Ebbe Muncks mindemedalje.

Oberst Møllers personlige gennemgang af soldatens vilkår i krig, teoretisk og praktisk, suppleret med hans egne erfaringer fra det tidlige Jugoslavien, hvor han og hans "svende" var i ildkamp som de første danske soldater siden 2. verdenskrig.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 3 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.