Filosofi og religion

Bog i Til Tiden-serien. Forfatter og debatør Tarek Hussein tager fat på de tilsyneladende paradokser imellem et sekulært samfund og en lovreligion. Han skriver om synet på kvinden i islam, om kampen mellem kulturen og religionen. Han angriber de religiøse forkyndere i islam, de såkaldte ”Google-imamer”, og giver konkrete råd til unge muslimer, der føler sig pressede af imamernes krav om medgift, cølibat og renhed i troen. Det sorte skæg skriver sig lige ind i en af tidens største samfundsdebatter, og Tarek Hussein forsvarer sin egen religiøse praksis og viser, hvordan den er forenelig med at være dansk borger med de rettigheder og pligter, det kræver.

Med udgangspunkt i den kristne næstekærlighed fortæller Kierkegaard hvordan man kan elske alle mennesker. Med sin store psykologiske indsigt giver Kierkegaard videre en præcis diagnose af, hvordan kærligheden kan forkvakles til iversyge, til had eller til vanens "Lunkenhed og Ligegyldighed".

Mesterlig biografi om Martin Luther og reformationen i ny udgave med forord af Uffe Østergaard.Kun få andre har som Martin Luther præget europæisk historie. I 2017 fejres 500-året for den reformation, han satte i gang, da han bankede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.Op til jubilæet udkommer Heinz Schillings mesterlige biografi i ny udgave med forord af Uffe Østergaard. Som præst, professor og reformator svingede Luther krabasken over sin samtid med et svimlende arbejdsraseri, stor sans for alliancer og et polemisk talent af en anden verden. Heinz Schilling får det hele med i denne biografi, der er beskrevet som ”den bedste ikke-teologiske bog om Luther i årtier.” (Süddeutsche Zeitung).”Bør læses af alle med interesse for Vestens historie” 6 stjerner, JYLLANDS-POSTEN”Intet mindre end fremragende” WEEKENDAVISEN”Grundig, indsigtsfuld og suveræn” INFORMATION”Utroligt læseværdig” THE TIMESHeinz Schilling er tysk historiker og mangeårig professor ved Humboldt-universitetet i Berlin. Foruden MARTIN LUTHER er han forfatter til en række anerkendte værker om europæisk historie.

Den eneste koranoversættelse på dansk, der erkommenteret. Over 1000 noter henviser til sunna, hadith og sira (ProfetenMuhammeds sædvane, udtalelser og levnedsbeskrivelse). Hertil kommer noter vedde vers, der er mest omstridte blandt sunnimuslimer, vers, der tolkes afgørendeforskelligt af sunni- hhv. shiamuslimer, samt vers, der er centrale for sufierog ahmadiyyaer. I enkelte tilfældebringes også vigtige kommentarer fra vestlige islamforskere. Bogen er derudoverforsynet med grundigt forord om Koranens tilblivelse, en redegørelse for Koranenskronologi, en tidslinje over Muhammeds liv, register samt kommenteretlitteraturliste.

Fra forfatterens forord i bogen:Interessen for håndlæsning er stadigt stigende. Det giver behov for flere oplysninger ikke blot om de traditionelle teorier, men også de praktiske erfaringer, man som håndlæser opnår i dag. Håndbogen kombinerer således tidligere tiders empiriske viden, som endnu i dag har sin gyldighed samt de erfaringer, jeg har opnået gennem mange års beskæftigelse med emnet. Håndbogen tager hovedsageligt sigte på, at læsere uden baggrund kan opnå en viden om kunsten at læse i hænder. Tolkningen af hænderne bør tjene som redskab til forståelse af menneskets indre natur for at fremme harmonien i det enkelte menneske gennem større og større forståelse. Teorien om, at menneskets indre univers er et billede af det ydre univers, giver den sokratiske tolkning af ’kend dig selv’. Disse ord stod over indgangen til templet i Delfi, og det har min bog mange eksempler på. Bogen supplerer også med helt nyt stof om, hvordan hændernes linjer og mønstre skal tolkes. På den måde kan ikke kun nybegynderen, men også den kyndige håndlæser, få meget ud af de kommende siders læsning.Det nye, jeg har fundet frem til gennem mine erfaringer og forskning i hænder, er følgende:Hvordan chakraer ses i hænderne og dermed bestemte energimønstre.Hvordan mor og far ses i hænderne, og om der er direkte eller indirekte bindinger.Hvordan seksualiteten ses i hænderne, og hvordan den kommer til udtryk i livet.Hvordan karrieren ses i hånden.Hvordan personlige udviklingsmuligheder også er aflejret i hånden.Endvidere har jeg gentolket det ældre stof om håndlæsning, så det passer ind i nutidens kontekst. Menneskets sociale og psykologiske virkelighed har ændret sig og ændrer sig hele tiden. Derfor er det ældre stof gentolket, så det passer med det moderne menneskes virkelighed.Et eksempel: I gamle dage stod livslinjen for livslængde, mens den nu om stunder mere står for livskvalitet.I Biblen er håndlæsning omtalt i Det Gamle Testamente blandt andet i Ordsprogenes Bog, kapitel 3,16: ”En række af dage er i dens højre hånd, i dens venstre rigdom og ære”

Oplevelsen af fraværet som et grundvilkår er et hovedtema hos den tysk-jødiske filosof Martin Buber (1878-1965), og det er også konstant til stede i hans hovedværk Jeg og Du fra 1923.Men i modsætning til, hvad der er tilfældet i så meget anden modernistisk tænkning, afbalanceres fraværstemaet hos Buber af en magtfuld betoning af mødets mulighed."Grundordet Jeg-Du kan kun siges med hele ens væsen. Samlingen og sammensmeltningen til et helt væsen kan aldrig ske ved mig og aldrig uden mig. Jeg bliver til Du'et; idet Jeg bliver til, siger jeg Du. Alt virkeligt liv er møde."Jeg og Du udkom første gang på dansk i 1964 og foreligger her i en ny oversættelse.

Pilgrimsrejsen, som er Paulo Coelhos første bog, indtager en helt speciel plads i Paulo Coelhos forfatterskab. Den er skrevet i 1987 - før den verdensomspændende succes ´Alkymisten´ Drevet af et ønske om at opnå selvindsigt og forstå livets gang bevæger forfatteren sig ud på en rejse, der vil komme til at ændre hans liv for altid. I denne originale og tankevækkende fortælling følger vi ham på hans vandring ad den myteomspundne pilgrimsrute til Santiago de Compostela.På sin lange vej gennem det spanske landskab udsættes han for en række prøvelser, som lærer ham at sandheden og det ekstraordinære altid findes i det enkle. Her formulerer Paulo Coelho for første gang den livsfilosofi, som han har gjort til sit kald at videreformidle .“Det er netop gået op for mig, at jeg ikke længere kan tage og gøre det, jeg gjorde før. Jeg må forandre mig. Gå i retning af min drøm.” – Paulo CoelhoPaulo Coelho (f. 1947 i Rio de Janeiro) er en af verdens mest læste forfattere. Mest kendt er han for Alkymisten, som har solgt over 65 mio. eksemplarer i mere end 156 lande og er oversat til 71 sprog. Den er således blandt Verdenshistoriens bedstsælgende bøger, hvilket har givet Coelho ”prisen” i Guinness’ Rekordbog som den mest oversatte bog af en nutidig forfatter. Han regnes for en af vor tids mest indflydel-sesrige personer (har fx deltaget ti gange i World Economic Forum, Davos, Schweiz).

Kierkegaard var lidenskabeligt optaget af kærligheden hele sit liv og bogen er en bred introduktion til hans kærlighedsbegreb.Det er en grundtanke for Kierkegaard, at der kun er én slags kærlighed, men denne ene kærlighed antager forskellige skikkelser alt efter måderne, vi elsker på. Pia Søltoft beskriver i en lettilgængelig form de forskellige skikkelser, kærligheden antager, i f.eks. forelskelsen, ægteskabet, venskabet og forældreskabet.Bogen giver desuden et kort rids over kærlighedstankens udvikling i vestlig filosofi og belyser den indflydelse, romantikken haft på vores syn på kærligheden og"den eneste ene".

Martin Heidegger er en af det 20. århundredes største tænkere. Hvad vil tænkning sige? består af en række forelæsninger, som var de første Heidegger holdt efter krigen. De udkom i bogform i 1954, og værket bliver af mange betragtet som det vigtigste inden for hans sene filosofi. I bogen forsøger Heidegger at genfortolke betydningen af sit hovedværk, Væren og tid, ved at forstå væren med afsæt i menneskets tænkning eller rettere mangel på samme. Provokerende, men øjenåbnende tager han i Hvad vil tænkning sige? udgangspunkt i en påstand om, at det ”betænkeligste er, at vi endnu ikke tænker, stadigvæk ikke, selvom verdens tilstand bliver fortsat mere betænkelig.” Derfra går Heidegger, som også i Væren og tid, tilbage til de tidlige græske tænkere, og gennem en fortolkning af Parmenides undersøges det, hvorledes tænkningen er blevet forstået gennem filosofihistorien og frem til moderne tid, hvor en tænkning synes mere påkrævet end nogensinde. Bogen er forsynet med et efterskrift af Thomas Schwarz Wentzer, der introducerer til værket og belyser rammen for dets udgivelse. ”I arbejdet for at forstå Heidegger er Hvad vil tænkning sige? lige så vigtigt et værk som Væren og tid. Det er den eneste systematiske præsentation af tænkerens sene filosofi og ... det er måske den mest spændende af alle hans bøger.”Hannah Arendt

Hvilke grundlæggende antagelser om mennesket ligger bag de teorier og forståelsesformer, der indgår i fx psykologers, læreres, pædagogers, sygeplejerskers og socialrådgiveres daglige arbejde med klienter, elever eller patienter? Forståelse af menneskesynet som den bagvedliggende antagelse i både videnskabelige teoridannelser og i pædagogisk praksis er et grundlæggende kundskabsområde. I denne bog bliver menneskesynet diskuteret, sådan som det kommer til udtryk på forskellige fagområder.

Shamanisme bliver alt for ofte opfattet som eksotisk og spændende hokus pokus, hvor det gælder om at kaste forbandelser og udøve woodoo. Den opfattelse holder ikke. Michael Harners Shamanens vej er en guide til kraft og healing, både en mere personlig indføring i shamanistiske metoder og en indføring i de ældgamle shamanistiske metoder, der er blevet brugt af indfødte overalt på jorden, fx på det amerikanske kontinent, i Asien og i Australien i århundreder, ja årtusinder."Jeg selv praktiserer shamanisme; ikke fordi jeg forstår, hvorfor det fungerer, men simpelthen fordi det virkelig gør ... Jeg tilbyder dig en del af denne strategi og byder dig velkommen til det ældgamle shamanistiske eventyr."Michael Harner

Aurelius Augustin, den unge nordafrikaner som blev kristendommens navnkundigste kirkelærer, skriver i sin selvbiografi om barndommens genvordigheder i Tagaste, ungdomskvalerne i Karthago, hvor han boede med sin samleverske, perioden hvor han var manikæer, og til slut om sin mor Monica og sin dåb og optagelse i den katolske kirke. Det er nu over 1600 år siden. Efter stor efterspørgsel og med støtte fra Augustinus Fonden har vi nu genoptrykt bogen i en ny flot udgave.Augustins Bekendelser, komplet nyudgivet udgave. Oversat af Torben Damsholt. Forlaget Visdomsbøgerne, 2. udgave, 2. oplag 2019, 352 sider

Indbundet, sort kunstlæder med fire silkesnore.

Mitchell Deans bog er den første introduktion på dansk til begrebet governmentality. Begrebet får stadig større ankerkendelse internationalt og bruges nu inden for en lang række samfundsvidenskabelige og humanistiske fag i analyser af magt, styring og politik. Dean trækker på Michel Foucaults værker og indsætter den foucaultske analytik i et bredt teoretisk perspektiv, der gør det klart, hvordan governmentality-analyse adskiller sig fra andre strømninger i samfundsvidenskaben såsom kritisk teori og modernitetsteori. Dean viser, hvorfor governmentality-begrebet bør indtage en central plads i samfundsvidenskaben. Dean viser desuden, hvordan begrebet rummer en nyorientering i studiet af magt og styring samt forholdet mellem individ og stat.

Hvorfor er kærligheden ofte så svær for så mange? Findes den eneste ene overhovedet? Er det alle forundt at møde deres soul mate? Hvorfor kan det gøre så ondt at elske? Hvorfor er timingen ofte dårlig?Denne bog giver dig svaret på dine spørgsmål om det svære kærlighedsliv, om soul mates og meningen med det hele – og om det nogensinde ender lykkeligt. Og mere til.Katerina Pitzner, der i offentligheden er kendt som diamanthandler, fortæller for første gang åbent om den spirituelle parallelverden, som altid har været en del af hendes liv, og som har lært hende, hvad meningen med de svære kærlighedsrelationer er.Bogen handler ikke kun om, hvorfor du falder for ’de forkerte’. Den er selve nøglen til at forstå sjælens begær efter udvikling, hvorfor vi møder de partnere, hvorfor vi forelsker os altoverskyggende og inderligt, og hvorfor vi bliver i forhold, der driver os til vanvid.Katerina Pitzner tilbyder en helt ny forståelsesramme ved at kombinere de universelle udfordringer, vi har med vores egne skyggesider og projektioner, og sætte dem i et spirituelt perspektiv.Hun forklarer desuden med afsæt i sit eget liv, at soul mates findes

Med udgangspunkt i 12 aspekter af den filosofiske praksis redegør Ole Fogh Kirkeby for filosofiens kraft og vigtighed i dag med den overbevisning om, at den post-pandemiske verden ikke overlever uden filosofi. Filosofi betyder ”kærlighed til visdom”, og Ole Fogh Kirkeby mener, at det er den disciplin, der frem for alle andre handler om, hvordan et menneske skærper klarheden i forholdet til sig selv. Men også, hvordan et menneske formår at forstå et andet menneske og dermed evner at sætte det sociale og fællesskabet i centrum.Grækerne skabte filosofien til at begrebsliggøre erfaringerne med den magt, som værdier har over handlinger, og til at trække grænsen mellem det, der er i vores magt og det, der ikke er det. Dette fordrer, at vi har et refleksivt forhold til os selv, hvilket vi først kan have, når vi har ordnet forholdet til os selv og til andre i praksis. Filosofien er den disciplin, der frem for alle andre handler om, hvordan vi skærper klarheden i forholdet til os selv. Men hvad kan filosofi? Filosofien kan formidle det forkætrede ord ”visdom”, som er den grundindstilling, der befrier. Den, der tager sit liv alvorligt, vil blive ført, nænsomt eller voldsomt, til at gå ind i de livsvigtige problemstillinger, som på overfladen er økonomiske, politiske, sociale, teknologiske, psykologiske og kulturhistorisk formede. I dybden er de filosofiske, fordi de handler om at kunne bestemme vores egen indstilling til problemerne uden selvbedrag, og med viljen og evnen til en kritisk analyse af vækst og afkald. Inspireret af græske filosofiske grundtanker udviklet i perioden mellem Platons liv og den tredje, stoiske skole redegør Ole Fogh Kirkeby i bogen for noget af det, filosofi kan: Filosofien kan gøre os til ophavsmænd til vores egne tanker. Filosofien kan lære os at fornemme vores ”tredje jeg”. Filosofien kan lære os at handle. Filosofien mestrer mentalisering. Filosofien kan lære os om tiden. Filosofien kan lære os at fornemme virkeligheden. Filosofien kan lære os, hvordan vi hører hjemme i vores egen krop. Filosofien kan lære os at bruge historien i vores liv. Filosofien kan lære os, at en ny verden kun bliver virkelig, hvis vi skaber den sammen.

Det er en dragende bog og nok et af Kierkegaards mest elskede religiøse værker som Kierkegaard – i eget navn – udgav i 29. september 1847, med den originale titel Kjerlighedens Gjerninger. Det er den menneskelige kærlighed, der analyseres og fortolkes i Kærlighedens Gerninger; menneskets gerninger, vores måde at handle på. Ifølge Kierkegaard er den menneskelige kærlighed givet af Gud, og bogen om kærlighedens gerninger indeholder en række analyser over befalingen om at elske Gud og sin næste som sig selv. For Kierkegaard bliver omdrejningspunktet således, hvem næsten er, hvordan man handler rigtigt i forhold til næsten, og altså om en sådan, en givet, handling kan kaldes kærlig. Og i bogen analyserer Kierkegaard blandt andet kravet om gengældt kærlighed, samt vane, mistro, selviskhed, jalousi, misundelse, hovmod og dømmesyge.Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.

ET ÅRS BUDDHISTISKE BELÆRINGER er en dagbog til den, der gerne vil løfte sit bevidsthedsniveau og få mere indsigt, dybde og klarhed i hverdagen. Bogen indeholder en daglig buddhistisk læresætning, der kan fungere som vejledning, inspiration og læring på den spirituelle vej.MARIE KRONQUIST er buddhistisk lærer. Hun underviser i ind- og udland og har gennem årene vejledt og assisteret tusindvis af mennesker. Maries virke handler om at skabe velvære, sindsro og bevidsthed. Maries har studeret ved Københavns Universitet, South Wales University, Naropa University og Katmandu Instituttet. Derudover har hun gennem flere år fordybet sig i meditation og buddhisme på forskellige skoler og centre rundt om i verden.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig. Biskoppen, som risikerede altHans Fuglsang-Damgaard regnes for en af de mest markante danske teologer og biskopper i det 20. århundrede. Mest kendt er han for på vegne af bispekollegiet i 1943 at have skrevet og udsendt det hyrdebrev, som fordømte jødeforfølgelserne. Men gennem hele sit virke – før, under og efter Anden Verdenskrig – var han optaget af forholdet mellem de to religioner, og det kom ikke blot til udtryk i prædikener, bønner og opbyggelige skrifter, men også i handling. Ud over hyrdebrevet kan blandt andet nævnes hans regulære pressekampagne til støtte for jøderne i Danmark i 1936 samt hans engagement for flygtede tyske kristne, som var af jødisk slægt. Nyopdagede kilderFuglsang-Damgaards kamp var utrættelig – og ikke uden fare for ham selv og hans familie. Nyopdagede kilder fra Det Jødiske Samfund og Rigsarkivet afslører, at han i januar 1945 begravede mindst to jøder i dybeste hemmelighed. Kun ved et tilfælde blev et nazistisk attentatforsøg afværget; fra bispegården i det indre København gravede sørgede hans loyale medarbejdere for, at der blev gravet en tunnel, så han diskret kunne flygte om nødvendigt. Men besættelsesmagten lod ham trods alt i fred, måske fordi man blev overrasket over den voldsomme reaktion, som clearingmordet på digterpræsten Kaj Munk udløste i januar 1944.Biskoppen og jødeforfølgelserne er skrevet af en af Danmarks absolut førende kirkehistorikere og lægger afgørende nyt til udforskningen af den tidlige modstand mod nazismen. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Den kirkelige genforening i 1920 (2020) og Luther og Danmark i 500 år (2017). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1996.

Den vestlige verden har udviklet væsentlige goder som industri, teknologi, velstand, demokrati. Men vi har trods fordelene mistet kontakten til det essentielle i livet. Materialismen har gjort os orienteringsløse. Samtidig har vi de seneste årtier oplevet en flodbølge af spirituelle strømninger fra østlig visdom, som netop tilbyder at retablere kontakten til menneskets kerne, til bevidsthedens væsen og hjertets kerne. Jes Bertelsen undersøger i denne bog essensen af visdomsstrømmen fra Østen – frem for alt den meditative fordybelse - og dens assimilering i en vestlig sammenhæng. Denne fordybelse ses som en væsentlig mulig forudsætning for udviklingen af den empati og det nærvær, der mere end noget andet er brug for på kloden. Bogen indeholder lette meditationsøvelser.

Med Bibelen i Danmark giver Carsten Bach-Nielsen en samlet fremstilling af Bibelens danske kulturhistorie.Hvad er det for en bog, danskerne i skiftende tider har kunnet læse?Hvor og hvordan er den blevet brugt?Gennem nedslag i både bibeloversættelser og boghåndværk, brugskunst og mangfoldige kulturelle udtryk demonstrerer forfatteren, at Bibelen har været – og fortsat er – en kampplads for teologiske og samfundsmæssige brydninger. Samtidig har Bibelen vist sig som en meget slidstærk bog, et sejlivet medie, der løbende finder nye måder at komme til orde og udtryk på.Bibelen i Danmark fortæller historien om vejen fra bibelforbud til bibeludbud. En 500 år lang historie om folkesjæl, magt, kunst og politik. Rigt illustreret med kunstværker, bogopslag og andet.

“Når ytringsfrihed reduceres til propagandafrihed, er de eneste dele af den menneskelig ånd, som fortjener at udtrykke sig, ikke frie til at gøre det.”I essayet "Personen og det hellige" skriver den franske filosof, mystiker, lærer og aktivist Simone Weil sig ind i et område, hvor etik og retsfilosofi bliver uskelnelige. Med glødende intensitet og utrolig klarhed spørger hun, hvorfor den etiske handling aldrig kan reduceres til et spørgsmål om rettigheder, og hvordan begrebet om den juridiske person paradoksalt sætter grænser for retfærdigheden. På denne måde formulerer hun det store spørgsmål for enhver politisk praksis, der vil forstå sig selv som retfærdig.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at politik må forstås som en praksis. Selv tog hun et års orlog som lærer for at arbejde på Renault-fabrikkerne, for bedre at kunne forstå, hvordan hårdt fysisk samlebåndsarbejde påvirker arbejdernes måde at tænke på. Det er dette kompromisløse politiske engagement der gør, at hendes skrifter måske er mere relevante i dag end nogensinde før.

Henrik Goldschmidt kunne roligt hvile på laurbærrene: Han regnes for en af verdens førende oboister. Han har i flere årtier haft fast ansættelse i Det Kongelige Kapel og har spillet med Berliner Philharmonikerne foran verdens mest eksklusive publikum. I begyndelsen af 1990’erne hørte han imidlertid en prædiken, der satte helt andre tanker i gang.Daværende overrabbiner Bent Melchior revsede sin menighed for ikke at engagere sig tilstrækkeligt i den daværende flygtningekrise. Som de fleste andre jøder har Henrik Goldschmidt selv haft problematikken tæt inde på livet i sin familie. Hans farmor og farfar flygtede fra Tyskland til Danmark i slutningen af 1930’erne og måtte i 1943 flygte videre til Sverige.Tikkun Olam er et hebraisk udtryk, som betyder: at reparere verden. Da Henrik Goldschmidt på et tidspunkt boede i Israel, blev han konfronteret med palæstinensernes skæbne bag mure og hegn på Vestbredden. Hjemme igen opstod ideen om at etablere et mellemøstligt fredsorkester, Middle East Peace Orchestra, der bringer kristne, muslimske og jødiske professionelle musikere sammen. I 2010 lykkedes det at skabe en københavnsk musikskole, hvor jødiske og muslimske børn sammen spiller og synger. Intet kan som musik nedbryde skel og mure mellem mennesker. Adskillige afdelinger af skolen er nu åbnet siden da.”Manden der ville reparere verden med musik” er en personlig fortælling om at finde sin vej i livet med et instrument i hånden. En familiehistorie om at overleve pogromer, deportation og flugt uden at give slip på sin historie, identitet og kultur.Sidst, men ikke mindst er det beretningen om en karismatisk iværksætter og brobygger, der deler ud af sine store talenter for at kunne give denne verden en smule mere håb.Henrik Goldschmidt (født 1959) er solooboist i Det Kongelige Kapel samt initiativtager til The Middle East Peace Orchestra og Goldschmidts Musikakademi. Han har fortalt sin historie til journalist ved Kristeligt Dagblad, Daniel Øhrstrøm.

Hvem er Jesus egentlig?Det lyder som et retorisk spørgsmål, men det er faktisk ikke så enkelt at svare på. For er han Gud i menneskeklæder eller blot en jødisk håndværker med lidt ekstra karisma? JESUS giver en guidet tur gennem tidernes skiftende forståelser af Jesus – fra jødisk messias og kristen frelser til kættersk helt og muslimsk profet.BIBELSELSKABETS HÅNDBIBLIOTEK er en serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer og begreber i Bibelen.Forfatterne er eksperter på deres områder, og bøgerne er skrevet i et sprog, som man kan forstå.

Sørine Gotfredsen er kendt som en skarp, eftertænksom kommentator af den tid, vi lever i. Hun forholder sig til både eksistensens store spørgsmål og samfundets små slåskampe; fordi livet brænder på for hende. Hun formår som få at sætte indsigt i spil med konkrete problemer, så folk får noget at tænke over – om man så er enig eller ej. "Tolv tiltaler" rummer 12 tekster om temaer, der karakteriserer vores tid: klima, identitet, kærlighed og ensomhed, alder. Hvis der ikke længere er noget, der vender op og ned i samfundet, farer vi alle sammen forvildede og hovedløst rundt og kræver vores ret uden at tænke over, hvilke pligter vi også har overfor hinanden. Rettighedstyranni og krænkelseskultur må ikke erstatte den enkeltes ansvar for at gøre det gode. Det er Sørine Gotfredsens advarsel, mens hun samtidig peger på, hvordan vi kan finde opbyggelige udveje. Bogen igennem inddrager hun litteratur, film og filosofi, og læseren vil blive klogere på bl.a. Fjodor Dostojevskij, Michel Houellebecq, Simone Weil, Alexandre Solsjenitsyn, Kaj Munk, Søren Kierkegaard – og kronprins Frederik! Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst ved Jesuskirken i Valby, debattør og forfatter til flere bøger, bl.a. "At leve med Kierkegaard" (2011), "Løft blikket – nåde i narcissismens tid" (2015) og "Fri os fra det onde" (2017).

Mickey Gjerris og Cecilie Rubow har i Naturens sprog samlet 20 essays fra mennesker, der på forskellig vis beskæftiger sig intenst med naturen. Bogen indeholder bl.a. bidrag fra biolog og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen, meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard, biolog, forsker og debattør Rasmus Ejrnæs, og biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D. D. Hansen. Hvad sker der, når vi begynder at lægge mærke til de øjeblikke af naturfortryllelse, som alle kender til, men som vi ofte ikke har ord til at beskrive? En mørk himmel dækket af stjerner, en solnedgang, havets brusen, et tæppe af hvide anemoner i skovbunden. Naturen er over alt omkring os og i os, og alligevel bliver vi mere og mere fremmedgjorte over for naturen og behandler den, som var den en ting, sat i verden for vores fornøjelses skyld. De 20 essays fortæller både historier om fortryllende naturoplevelser, som vi hver eneste dag tager for givet, og foruroligende historier om klimaforandringer, økonomiske vækstparametre og industrialiserede dyrefabrikker. ”Hvad ville der mon ske, hvis vi accepterede, at fascination af dunhammere, guldsmede, vild pileurt og rimfrost ikke kan sættes ind i en ligning og beregnes på lige fod med svineeksporten, men ikke desto mindre er mindst lige så vigtig for os?” - Mickey Gjerris og Cecilie Rubow Pressen skriver: ★★★★★ Jeg vil egentlig ikke skrive så meget mere end blot anbefale, at du får fat i bogen og læser den. Den er en dejlig, poetisk oplevelse. - Kaskelot (Biologiforbundets Blad) Bogen indeholder bidrag, der skildrer naturens uudgrundelige mysterium og storhed, så blodet ruller i årene. - ATLAS bogtillæg En bog med artikler skrevet af engagerede mennesker, der har indsigt i naturens forskellige aspekter. For alle interesserede i naturdebatten og i naturfilosofi. - Bibliotekernes lektørudtalelse Læsere vil glæde sig over forfatternes naturglæde og følelse for naturen, ja, indimellem medlidenhed med den. De vil kunne blive helt høje under læsningen. - Kristeligt Dagblad

Det åbne er et helt centralt værk for forståelsen af Giorgio Agambens forfatterskab og desuden smukt i sin nærmest minimalistiske komposition. Bogens indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogens tema er forfatterskabets hovedtema: antropogenesen, eller hvordan man bliver menneske. Men Agamben går længere her end i andre af sine tekster. Han spørger, hvorvidt det stadigvæk er muligt at blive menneske, at gøre den bevægelse, gennem hvilken mennesket hæver sig ud af den øvrige natur for at opnå sin status af menneske. El­ler kort sagt – da »menneske« ikke straks betyder »enkeltmenne­ske« – han spørger, om menneskeheden stadig findes.Værket består af 20 kapitler, som hovedregel korte og fulde af citater, og som alle forsøger sig med definitioner af mennesket i forhold til dyret, alle sammen problematiske, på en eller an­den måde utilstrækkelige og uholdbare, viser det sig. Mennesket er et dyr, men det er ikke et dyr som de andre, det er også andet og mere. Men hvordan er det ‘andet og mere’ forbundet med det dyri­ske? Hvor går grænsen? Er det overhovedet muligt at trække en grænse? Hvis det er muligt, så er det i hvert fald ikke muligt med en streg, med lineal. Det er bare lige så kunstigt. Hver gang der viser sig en faktisk grænse, viser den sig at være et artefakt, i virkeligheden på én gang metafysisk og politisk.Mennesket er det væsen, der skal genkendes og anerkendes som sådan for at være, hvad det er. »Kend dig selv!« er, hvad Linné skriver til definition af mennesket i sit store klassifikationssystem. Men hvordan kan et imperativ udgøre en definition? spørger Agamben. For at afprøve det spørgsmål – om et væsen, hvis væsen aldrig er fastlagt – retter han det også til Kojève, Bataille, Uexküll og (især) Heidegger. I alt 20 korte kapitler, 20 plancher med citater og kommentarer til belysning af; hvordan mennesket bliver menneske.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.