Filosofi

Tænkningens for-gængereMidt i verdensnattensmørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, viendnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger,giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sinhelhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt detværende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdagsinstrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sprogeter værens hus”.“Hvorfor digtere itrange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggersforelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkesdød – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optagerMartin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere påjorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere?viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne. Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte ogvedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Kasper NeferOlsen har skrevet indledning og oversat denne tekst, der er relevant for alle,der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvendeårhundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøringmed hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål omværen, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid,der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere iforfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten ogteknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkningog digtning, der er i centrum.

Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning. I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission. Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt – allerede i 1547 – forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur. Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.

Jennifer McCartney er en af New York Times’ bedst sælgende forfattere. Hun har skrevet Den lille bog om dovendyrets filosofi og Den lille bog om odderens filosofi. Som den alpaka hun er, går hun fint i spænd med andre, er lettere behåret og styrer generelt fri af problemer.

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.

"Den Himmelske Vej til opnåelse af hjertets stilhed" er en lille bog med et stort indhold, der beskriver en spirituel vej, befriet for ethvert religiøst dogme. Bogen henvender sig til alle søgende mennesker, der, uanset religiøs baggrund, kan drage nytte af dens praktiske og enkle visdom. Lars Muhl har et omfattende forfatterskab bag sig, hvoraf en stor del udkommer verden over. "Bogen viser at Lars Muhl måske bedre end de fleste kender rummet, hvor hjertets stilhed møder Guds nærvær. Formule-ringer direkte fra Lars Muhls hjertegrund bærer kraft og poesi fra noget større end forfatterens egen horisont". Anders Laugesen, Kristeligt Dagblad

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men en forpligtende arv.Det hele begyndte i Islebjerg Kirke, hvor den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han ærligt og skødesløst bekendtgjorde ved samtalen, at han selvfølgelig ikke troede på Gud. Her begyndte han at etablere kendskab og kærlighed til salmeskatten og til Grundtvig, som fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.Da han begyndte sin karriere på Christiansborg og kom under Mogens Camres vinger, var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage, og han måtte efterhånden lægge afstand til sin politiske læremester i henseende til tro. Med kollegerne Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

Ensrettet gade (1928) er den tyske filosof, essayist og litteraturkritikers drømmeagtige og aforistiske observationer om det urbane liv i Weimarrepublikken. Med afsæt i det levede livs erfaring tilbyder Benjamin en traktat om at sanse og tænke i et komplekst historisk klima – og hele tiden med en sensibilitet, der er åben over for en profan åbenbaring. Sensibiliteten i Ensrettet gade er beslægtet med Louis Aragons En pariserbonde (1926) og André Bretons Nadja (1928), der begge tæller som surrealistiske hovedværker og programskrifter. Den tyske forfatter Walter Benjamin (1892-1940) er kendt for sine erfarings-, historie- og sprogfilosofiske tekster. Selv forstod han sig først og fremmest som litteraturkritiker. Ensrettet gade er et hovedværk – central for såvel Benjamins samlede produktion som for det 20. århundredes filosofi. I den fornemmes dobbeltheden i hans tankegang og stil af både filosofi og litteratur, metafysik og sansekonkretion. Sammen med Barndom i Berlin omkring år 1900 og Passageværket hører Ensrettet gade til Benjamins hovedværker.

”Ethvert levende væsen er en legemliggørelse af det evige, uforgængelige selv. Livets højeste formål er at vågne op til erfaringen af denne sandhed som selve eksistensens kerne."Hvad nu hvis alt det, du tror du er – krop, sind, følelser og tillært viden – faktisk er det, du ikke er? Hvad hvis alt dette blot er et selvbillede, baseret på falsk identifikation, vaner og antagelser? Med ’Højere end himlen, større end rummet’, opfordrer Mooji os til at opdage vores sande natur som ren bevidsthed gennem simpel undersøgelse, indsigt, belæringer og lignelser. Ved at pege direkte på sandheden, mens han samtidig forholder sig til helt almindelige dagligdags udfordringer, afdækker Mooji den tidløse, grænseløse kærlighed og frihed, som vor essentielle væren emmer af. Med sin usædvanlige evne til klart og med humor og varme at kaste lys på det, som sproget ikke kan beskrive, har Mooji gennem årene åbnet tusinder af menneskers øjne.

Forstå dit energisystem!Med denne bog får du indblik i de 7 centrale chakras, som er en grundlæggende del af kropsforståelsen i yogatraditionen. Du lærer om, hvordan du kan bruge dem til at forstå og balancere din væren i verden .Chakrasystemet er en uvurderlig kilde til selvindsigt og et brugbart redskab i din personlige udvikling. Metta Myrna tilbyder her en letforståelig og tilgængelig guide til denne ældgamle videnskab, sammen med konkrete eksempler og fif til, hvordan du selv kan bruge den i praksis.

Det moderne demokrati befinder sig i en krise. Nye tendenser truer fundamentet for det liberale, repræsentative demokrati. De klassiske trusler imod demokratiet – statskup fra oven, revolution fra neden – er blevet sjældenheder. I dag er det ikke generaler i uniform, der proklamerer demokratiets afslutning, men politikere og andre i jakkesæt, der underminerer demokratiet i demokratiets navn. Krisen manifesterer sig som regel ikke i dramatiske øjeblikke, men snarere i længerevarende udviklinger, hvor balancen mellem det demokratiske og det ikke-demokratiske langsomt og skridtvis skubbes i retning af det ikke-demokratiske. I dag snydes der mindre på valgdagen, men snarere alle de andre dage, hvor pressefrihed indskrænkes, oppositionspolitikere chikaneres, embedsværket politiseres, korruption sikrer loyalitet, og domstolenes uafhængighed krænkes. Alt sammen i et sprog, der ligner demokratiets. Demokratier dør i dag ikke med et skrig, men med en stille hvisken. I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.

Konfucius er Kinas bedst kendte filosof, og de tanker, som kommer til udtryk i konfucianismen, er nærmest blevet synonyme med traditionel kinesisk kultur. I Samlede samtaler har Konfucius’ elever og deres elever i århundrederne efter hans død nedskrevet deres erindringer af samtaler, mesterens udtalelser og observationer af hans adfærd. Samlede samtaler fremstår således som den ældste kerne i konfucianismen, og i mere end to tusinde år har utallige kinesere konsulteret værket for at forstå Konfucius, sig selv og de ideer, der har præget de kinesiske samfund gennem tiderne. Fra 1313 til 1905 var teksten obligatorisk eksamenspensum for kommende embedsmænd ved det kejserlige hof. Denne udgivelse af værket, som også rummer den første biografi om Konfucius fra Sima Qians Historikerens optegnelser, er oversat og kommenteret af Bent Nielsen, cand.phil, ph.d., lektor i kinesisk civilisation og kultur ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet blandt andet A Companion to Yijing Numerology and Cosmology (2003) og med Gimpel & Bailey Creative Spaces (2012).

Verden er i stigende grad utænkelig – en verden med globalekatastrofer, nye pandemier, tektoniske skift, mærkeligt vejr, oliedækkedehavflader og den dunkle og konstant lurende trussel om udryddelse. Trods voresdagligdags bekymringer, behov og ønsker bliver det stadig sværere at forståden verden, vi lever i og er del af. At stå over for denne tanke er at stå overfor en absolut grænse for vores evne til i det hele taget at få en fyldestgørendeforståelse af verden.Sådan indlederEugene Thacker I denne planets støv – der netop undersøger denmenneskelige tankes grænse; hvordan tænker vi det utænkelige? Gennem dæmonologi,okkultisme, mystik og genren overnaturlig horror samt filosofisk nihilisme ogpessimisme undersøger Thacker filosofiens rædsel: At vi mennesker lever på etstøvkorn i et uendeligt kosmos, på en planet uden mening og i en verden, derdybest set er indifferent i forhold til menneskets behov, håb og kampe.Eugene Thacker er filosof,digter og professor i mediestudier ved The New School i New York. Han kaldeskosmisk pessimist og hans arbejde kan associeres med den spekulative realisme.

Den 6. april 1967 holdt den store tyske filosof Theodor W. Adorno et foredrag ved universitetet i Wien efter at være blevet inviteret af en studenterforening. I dette foredrag beskriver Adorno sin dybe og smertende bekymring ved at se, hvordan højreradikalismen i 1960’erne igen er ved at vinde fodfæste i Tyskland og Europa – og så kort efter Holocaust og dermed et af verdenshistoriens mørkeste kapitler har udspillet sig.En 50 år gammel filosofisk flaskepost fra en tænker, der kendte til konsekvenserne af radikal populisme og accelererende højredrejning. Og en privilegeret indgang til en af de vigtigste filosoffer i det 20. århundrede.

Troja er faldet, og alle mænd er døde. Kvinderne skal fordeles ved lod mellem grækernes konger: Hvilken mand skal have hvilken kvinde?Fra den kollektive tragedie, som er Trojas fald, til det enkelte individs personlige tragedie, scene efter scene, er tragediens episodiske puls også Trojas sidste hjerteslag. Ikke bare er byen tom, hvor der før var liv, nu brændes den også ned, mens Trojas håb, Hektors søn Astyanax, bliver myrdet som den sidste gruopvækkende gerning i krigen. Trojas kvinder er et drama om håbløshed, efter den store tragedie er indtruffet.Mesterstykket, der blev opført første gang i 415 f.Kr., er stadig aktuelt. Tragedien fokuserer på fire kvinder, som har mistet deres fædre, mænd og sønner i krigen. De er tvunget til at forlade den brændende by og går en uvis skæbne i møde som slavinder i et fremmed land. Euripides viser, hvordan krig nedbryder alle implicerede parter, og hvordan fremtiden bliver til frygt, når fortiden ligger i ruiner.

Med sin læsebog for voksne demonstrerer professor og forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt, hvordan det sociale kan kortlægges i spændingsfeltet mellem det moralske, det politiske, det æstetiske og det økonomiske.Tilbage i filosoffens ungdom var 'Kapitalen' på alles læber, og den dominerer stadig manges analyser af samtidens samfund. Men ifølge "Det sociales ABC" er 'Kapitalen' erstattet af en dominansform, som Lars-Henrik Schmidt kalder for 'Digitalen' med henvisning til det moralske problem, at "Digitalen ved mere om mig, end jeg selv gør". Den er et vilkår i tiden, ligesom "mobilen er blevet den ny hjemlighed".Blandt bogens teser læser man, at "samtidens lystøkonomi er præget af et tragisk savn, som giver sig praktiske udtryk i dyrkelsen af 'nærvær uden nærhed' og 'nærhed uden nærvær'. Det kniber med tilstedeværet"."Rettidig omsorg"Bogens gennemgribende kritik af myndigheders tilbøjelighed til at ville dokumentere, måle og veje alt, står her som et filosofisk forsvar for, hvad pædagoger længe har sukket efter at kunne prioritere. Schmidts nøglebegreb for det er "rettidig omsorg".

I Dannelse og demokrati undersøger Oskar Negt, hvad dannelse er i en tid, der er præget af opbrud i samfund og kultur, og hvilke opgaver det stiller for uddannelse af børn, unge og voksne:Hvad skal mennesker vide, for at de kan forstå, hvad det er, der foregår i den aktuelle krisesituation? Hvilke kompetencer er nødvendige for et menneske, der bliver født i dag, hvis man på en tilfredsstillende måde selv kan gestalte sit liv? Hvad skal vores børn lære? Hvordan og hvad skal de lære?I bogen her præsenterer Negt en udvidet og opdateret udgave af sine begreber sociologisk fantasi og eksemplarisk erfaringslæring, der har spillet væsentlige rolle for den pædagogisk-didaktiske debat og udvikling i Danmark. Bogen skaber et fornyet grundlag – en genpolitisering – for diskussionerne om dannelse og læring og tilføjer dermed debatten nye dimensioner, som ellers ofte kommer til kort i de dominerende diskurser og praktiske, institutionelle og pædagogiske tiltag. Bogens oversættere, lektor emerita Karen Sonne Jakobsen og professor emeritus Birger Steen Nielsen, bidrager med et forord og et omfattende efterskrift. Oskar Negt (f. 1934) er en af vor tids største tænkere. Han har studeret hos Max Horkheimer og Theoder W. Adorno og spillet en væsentlig rolle i studenterbevægelsen i 1960’erne og 1970’erne. Fra 1970 til 2002 var han professor i sociologi i Hannover. I 1997 blev han udnævnt til æresdoktor på RUC.

Sproget og Ordet samler fire foredrag af den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976). De fire teksters tidsmæssige samhørighed dækker over en dyb tematisk sammenhæng, som denne samling gør særligt tydelig.For en overfladisk betragtning handler de to om poesi, de to andre om arkitekturens grundbegreb; ved nærmere eftersyn handler de alle fire om det samme: hvorledes det moderne menneske kan genvinde en autentisk forståelsesramme for sin jordiske tilværelse.Heidegger peger på digterne – Hölderlin, George, Trakl – kun for at nå frem til en ny artikulation af begreber som ”rum” og ”verden”. Bogen henvender sig til et bredt felt indenfor humaniora, filosofi og arkitektur.Sproget og Ordet udkom første gang i 2000. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

 "De største begivenheder i vores liv er kun sjældent forbundet med det, som er let. Tværtimod ligger livets dybe glæde ofte i alt det, som også kan være svært og tungt at bære." Hjertesorg rammer os ikke kun, når et menneske, vi holder af, forlader os eller dør fra os. Hjertesorgen er ikke kun forbundet med den romantiske kærlighed, men er et grundvilkår, der følger os hele livet - på godt og ondt. Med udgangspunkt i et væld af eksempler fra både litterære og religiøse tekster samt episoder fra sit eget liv beskriver sognepræst Anna Mejlhede, hvordan og hvornår hjertesorgen rammer os: når vi føler os svigtede; når ensomheden rammer os; når vi føler, at vi er forkerte eller ligefrem mister os selv. Med andre ord: Når vores sårbarhed og skrøbelighed står allermest tydeligt for os. Både som præst og som menneske undersøger Anna Mejlhede, hvordan hjertesorgen giver os en større forståelse af livet og af os selv - og hvordan den største sorg på paradoksal vis også er uløseligt forbundet med den største glæde. 

At tænke med agential realisme introducerer til fysiker og feministisk tænker Karen Barads arbejde. Agential realisme bearbejder forståelser af tid, rum, materialitet, kausalitet, agens, forskel, subjektivitet og objektivitet. Dette bringer Barad frem til en teoretisering af, hvordan verden og viden materialiseres, forvikles og forbindes. Barads transdisciplinære projekt er udviklet gennem en original samtænkning af kvantefysik, med poststrukturalistisk, feministisk, queerteoretisk og postkolonial tænkning samt feministiske teknologi- og videnskabsstudier.Agential realisme kan hjælpe med at åbne blikket for, hvad agentialiteter i forskningspraksisser og empiriske genstandsfelter kan være. Agential realisme er samtidig et bud på, hvordan man kan undersøge forskelsproduktion og hvordan man kan praktisere videnskab etisk forpligtet og responseabelt - et bidrag til videnskabsfilosofisk tænkning om vidensproduktionens forhold til etik, politik og retfærdighed.Hvor agential realisme også er et bidrag til naturvidenskaben, er nærværende bog først og fremmest et bidrag til human- og samfundsvidenskaben, samt til de, som arbejder henover vante skel mellem natur- og kulturvidenskaberne.Bogen rummer to dele. Første del giver indblik i agential realistisk tænkning og begreber. Anden del demonstrerer, hvordan man kan sætte analysearbejde i gang. Omdrejningspunktet er statuen Freedom, som Danmark i 2017 modtog som gave fra det tidligere Dansk Vestindien i forbindelse med 100-års markeringen af salget til USA. Med dette omdrejningspunkt trækkes der på postkolonial tænkning og forskning om koloniale relationer konkret. Dermed er bogen også et specifikt eksempel på at tænke med agential realisme.

Ville det ikke være vidunderligt, hvis vi ikke kun levede ét liv? Ville det ikke være godt at vide, at døden var en illusion, og at vi levede videre efter vores fysiske krop var holdt op med at fungere? Hvis vi kunne vide, at døden ikke var slutningen af livet, ville det så ikke gøre os meget mindre bekymrede eller bange, gøre os meget mere trygge og lykkelige? Hvis vi med ét slag kunne eliminere al frygt for døden, ville det så ikke give vores liv en helt ny mening og et nyt perspektiv? Det er hvad denne bog tilbyder læseren. "Reinkarnation i en Nøddeskal" forklarer, hvorfor reinkarnation er meget mere end en trossag. Med matematisk præcision forklarer forfatterne, hvorfor reinkarnation er et faktum, og de præsenterer argumentationen, logikken og beviserne for denne påstand. De forklarer også, hvordan reinkarnation finder sted, og hvad livets hovedplan er. Denne bog er din exit-nøgle fra ét-livsteorien og med denne nye indsigt vil du aldrig mere betvivle din egen udødelighed. Dit syn på livet vil forandre sig, når du indser, at døden er en illusion, og at din bevidsthed overlever det fysiske legemes død. Den indsigt, der afsløres i denne bog, stammer fra den store danske visionære forfatter Martinus´ åndsvidenskab. Da han var 30, oplevede Martinus en udvidelse af sin bevidsthed, som gav ham kosmisk bevidsthed. Hans arbejde er den mest dybtgående afsløring af åndelig visdom, der nogensinde er blevet givet til menneskeheden.

"Citadellet" er en vidunderlig samling af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupérys tanker om civilisation, kultur, religion og et væld af andre ting, der gør os til mennesker. Forfatterens store indsigt og filosofiske overvejelser, som så smukt kommer til udtryk i hans mest berømte værk, "Den lille prins", folder sig her ud i essayform og bringer os endnu tættere på Antoine de Saint-Exupéry."Levelære, statslære og religiøst bekendelsesskrift i ét." – Jens Kistrup"Et væld af livsvisdom." –Jørgen Andersenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAntoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads. I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet". Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.

Det digitale massemenneske handler om de menneskelige og etiske konsekvenser af digitaliseringen af vores samfund og hverdag, fra brug af robotter på arbejdspladsen og sundhedssektoren og algoritmestyrede programmer i den offentlige forvaltning til de sociale mediers og skærmenes indtog i vores liv.Forfatteren sætter udviklingen af den nye teknologi ind i et historisk perspektiv, og bogen bygger på tesen om, at vi i dag bruger teknologien til at bekæmpe det ensomhedsproblem, som massesamfundet skabte efter Anden Verdenskrig. Desværre opnår vi det modsatte resultat. Michael Böss inddrager sine egne erfaringer og bruger sin omfattende viden fra forskellige videnskaber til personligt at tage stilling til de emner og dilemmaer, han debatterer. Der er således tale om en bog, man kan blive både klog og provokeret af.

Hannah Arendt (1906-1975) var en af det 20. århundredes store politiske teoretikere, hun har i sine bøger behandlet en række af nutidens vægtige tankemæssige udfordringer. Hannah Arendt var blandt de første til at formulere en teori om nazismen som ideologi og som totalitær styreform. Som filosof gav hun samtidig sin politikforståelse et fundament i en teori om menneskets evne til at handle og tænke selvstændigt. I sine bøger behandlede hun en række af nutidens store tankemæssige udfordringer, heriblandt forskydningerne mellem privat og offentlig, politisk rodløshed og normale menneskers banale ondskab. Hannah Arendts fine filosofiske analyser gennemgås af Anna Marie Pahuus, der blandt andet giver en indføring i hovedværket Menneskets vilkår fra 1958, i bogen om Eichmann i Jerusalem og desuden introducerer Arendts teori om tænkningens etiske rolle skrevet kørt før hendes død.

”Mladen Dolars boger mærkværdigt underholdende, sådan som kun store intellektuelle fortællingerkan være det. Man opdager undervejs, at stemmen er et helt centralt filosofiskspørgsmål og en nøgle til genfortolkninger af etik, æstetik, politik ogmetafysik. Stemmen forener kroppen og sproget, ligesom koglekirtlen gjorde dethos Descartes, men med helt andre konsekvenser.” – Henrik Jøker Bjerre, filosofHvad er en stemme fornoget? Noget, vi kan beundre for dens skønhed? Noget, der overbringer meningfra en person til en anden? Er stemmen den bro, der forbinder den enkelte medde andre, naturen med kulturen, kroppen med sprog? Er stemmen ligefremløftestang for vores tænkning?En stemme – ikke andet er både en teori om stemmen og enhæsblæsende tur op igennem idehistoriens hav af stemmer, fra de gamle grækeretil den lacanianske psykoanalyse, vidende og vittigt fortalt af Mladen Dolar, hvilketgør bogen interessant for alle, der beskæftiger sig med kommunikation,filosofi, psykoanalyse, tale, retorik eller sang.Mladen Dolar (født 1951) er slovensk filosof,psykoanalytiker, kulturteoretiker og film- og musikkritiker. Dolar tilhører densåkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič, der beggesom Dolar arbejder med Jacques Lacans ideer om psykoanalysen i forhold tilpopulærkulturen.

I en eksperimenterende romanform, der er bygget op om to forbundne fortællinger sætter Kierkegaard spørgsmålstegn ved, om gentagelse findes. Den første fortælling fremstiller gentagelsen som noget tomt og trivielt, mens den anden beskriver den som noget etisk, der har forbindelse til det religiøse.Søren Kierkegaard udgav skriftet "Gentagelsen" i 1843 under pseudonymet Constantin Constantius.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Cartesianske meditationer er en introduktion til den sene Husserls fænomenologi og dens grundlæggende begreber. Teksten introducerer hovedbegreberne i Husserls transcendentale fænomenologi inklusive den transcendentale reduktion, epoché og eidetisk reduktion. Bogen er et centralt værk i filosofien og har blandt andet dannet grundlag for Heideggers og Merleau-Pontys senere filosofi. Cartesianske meditationer refererer til René Descartes' Meditationer over den første filosofi. Den transcendentale fænomenologi forkaster netop de velkendte doktriner fra Descartes’ filosofi.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Han studerede matematik og filosofi i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano og var professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1999.

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

"Konfutses udødelige tanker" indeholder et udvalg af den kinesiske filosofs tanker og lærdom.Bogen kommer blandt andet omkring Konfutses behandling af emner såsom rigdom, ære, fuldkommenhed og uddannelse. Men i centrum for det hele står mennesket og det gode, ærefulde liv.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKonfutse (551-479 f.Kr.) var en kinesisk filosof og embedsmand, der var kendt for sin filosofi, der omhandlede at ære de praktiske moralske værdier. Han blev grundlæggeren til kongfuzianismen, og hans lærer levede videre både i hans egne elever og i betydningsfulde dele af det kinesiske samfund.

‘At forstå dyr’ er en bog om kæledyr. Det er en filosofisk bog, men den kan læses af folk uden filosofiske forkundskaber! Den er til kæledyrsejere, som faktisk forstår de dyr, de dagligt omgås, og som de ved, er intelligente og følsomme væsner – uanset hvor meget filosofien og videnskaben har omtalt dyrene som mekaniske og sprogløse instinktvæsner. ‘At forstå dyr’ er skrevet af filosofiprofessoren, men først og fremmest kæledyrsejeren Lars Fr. H. Svendsen. Han inddrager sin hund og sine to katte som eksempler, så de filosofiske tanker, om hvad dyr er, og hvordan man kommunikerer med dem, bliver konkrete og genkendelige.