Filosofi

‘At forstå dyr’ er en bog om kæledyr. Det er en filosofisk bog, men den kan læses af folk uden filosofiske forkundskaber! Den er til kæledyrsejere, som faktisk forstår de dyr, de dagligt omgås, og som de ved, er intelligente og følsomme væsner – uanset hvor meget filosofien og videnskaben har omtalt dyrene som mekaniske og sprogløse instinktvæsner. ‘At forstå dyr’ er skrevet af filosofiprofessoren, men først og fremmest kæledyrsejeren Lars Fr. H. Svendsen. Han inddrager sin hund og sine to katte som eksempler, så de filosofiske tanker, om hvad dyr er, og hvordan man kommunikerer med dem, bliver konkrete og genkendelige.

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?

INDØVELSE I CHRISTENDOM udgør tolvte bind i paperback-genudgivelsen af Søren Kierkegaards værker.Søren Kierkegaard Forskningscenteret har under ledelse af Niels Jørgen Cappelørn i en årrække udgivet og i 2012 afsluttet den nye tekstkritiske og kommenterede udgave Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, bestående af 28 tekstbind og 27 kommentarbind. Hen over de kommende fire år genudgives 15 bind med Kierkegaards trykte og nogle af hans utrykte værker i et nyt og billigere udstyr. Disse værker forsynes med sproglige kommentarer, der i forhold til den store udgave er tilpasset og forøget med sigte på det brede marked. Arbejdet forestås af Niels Jørgen Cappelørn.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans tanker. Bindet om Platon i serien "De store tænkere" omfatter nogle af Platons vigtigste tekster, Den etiske godhed, Erkendelse og væren, Mennesket samt Staten og opdragelsen. Teksterne er oversat af professor i idehistorie Johannes Sløk, som også bidrager med forklarende noter og en spændende introduktion til Platons tanker.Serien "De store tænkere" samler værker fra de store filosoffer og vigtigste filosofiske retninger. Teksterne er særligt udvalgt af professor i idehistorie Johannes Sløk og professor i filosofi Justus Hartnack. Hvert bind indledes med et kyndigt essay og er suppleret med oversættelser og noter fra en række af dansk filosofis kapaciteter.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

I 1726 rejser den franske forfatter Voltaire til England. Tre år senere vender han hjem som engelsk filosof. Som vidnesbyrd om de religiøse, politiske, litterære og naturfilosofiske forhold i England udgiver han ‘Filosofiske breve – om den engelske nation’. Brevene bliver en skandaleombrust succes og grundlægger Voltaires status som den vigtigste af de tidlige Oplysningstænkere.Gennem 25 korte breve giver bogen et fantastisk indblik i, hvordan idéer rejser over landegrænser og sprogbarrierer: Voltaire optræder som kulturel rejseguide, der præsenterer sit franske publikum for religiøs tolerance, politisk frihed og empirisk naturforskning. Han bruger fremmedheden i den engelske kultur som anledning til en kritik af det gamle regime i Frankrig og skaber sig derved en ny rolle som intellektuel kritiker af det bestående. Denne forståelse af filosofiens formål blev en stor inspiration for den næste generation af philosophes, såsom Diderot, d’Alembert og Rousseau, og bliver betragtet som startskuddet til Oplysningsbevægelsen.I deres fyldige efterskrift opridser Christoffer Basse Eriksen og Thomas Palmelund Johansen konteksten for Voltaires breve og deres unikke og komplekse udgivelseshistorie.

Emma Gads "Takt og tone" er mere et kulturhistorisk fænomen, end det er en vejledning i, hvorledes man omgås. Forfatterinden er sig hele tiden bevidst om, at der er tale om et tidsbillede af begrænset varighed. Hun ved, at der om 50-60 år vil herske helt anderledes standarder, ligesom hun ved, at der fordums fandtes helt andre former for omgang. Derfor: Lad være med at grine dig halvt ihjel over, hvorledes man omgikkes i 1918 - vores egen daglige omgangsformer vil blive udsat for det samme i f. eks. 2075.

Bøger om høflighed hører til de mest populære udgivelser i Frankrig på enevældens tid. De fleste er skrevet som dialoger, breve eller essays, der forsøger at besvare et påtrængende spørgsmål om den korrekte adfærd ved hoffet og i salonerne. Hvordan behager man ved kongens hof? Hvordan bidrager man til den selskabelige munterhed? Hvordan konverserer man?Michael Høxbro Andersen argumenterer for, at disse bøger må læses som et væsentligt indslag i en generel afpolitiseringsproces på enevældens tid. De formede forestillingen om adelsmanden som den fuldendte undersåt, og de var med til at skabe en apolitisk og mondæn offentlighed. Dermed har de præget fransk kultur og litteratur helt frem til i dag.Kunsten at konversere analyserer den franske konversationskunsts lange historie fra dens begyndelse i renæssancen og frem til oplysningsfilosoffernes kritik af den i det 18. århundrede. Bogen indeholder kapitler, der behandler både Michel de Montaigne, Madame de Scudéry, La Rochefoucauld, Jean-Jacques Rousseau og Denis Diderot, men også i dag næsten glemte forfattere som Chevalier de Méré.Michael Høxbro er er lektor på Institut for Engelsk, Romansk og Germansk på Københavns Universitet. Han har publiceret artikler og bøger om både ældre og nyere fransk kultur og litteratur.

Vi sejler op ad åen og sikke'n fest. Vi danskere er i samme båd; få har for meget og færre for lidt, og alle har ret til en fed velfærd. Det er næsten for godt til at være sandt, og det er det også. For glansbilledet af den danske velfærdsstat krakelerer, når Carsten Jensen, skattebetalt velfærdsekspert ved Aarhus Universitet, sætter under lup: Vi elsker godt nok velfærd og åbner gerne pengepungen for at få endnu mere. Men netop kun af den velfærd, vi selv bruger. Alle dem, der ikke abonnerer på villa, Volvo og vovhund, kan sejle deres egen sø.

NEIN. Et Manifest er en filosofisk undersøgelse af vor tids mest presserende spørgsmål. Og mindst presserende. Inspireret af Nietzsches, Karl Kraus’, Walter Benjamins og Theodor W. Adornos aforismer, genopfinder Jarosinski filosofien for en verden, der er dømt til distraktion. Det er kritisk teori og filosofi for mennesker, der ikke kan koncentrere sig om kritisk teori og filosofi.NEIN. Et Manifest er ganske unik i form og indhold. Den forener korte, pointerende, filosofiske tekster med livets væsentligste – og uvæsentligste emner. Den blander populærkultur med akademisk lingo. Det er kritiske aforismer om dette og hint, skrevet med lyrisk tæft og intellektuelt overskud. Det er Frankfurterskolen møder Twitter, det er lyrisk, tysk og humoristisk-kritisk. Det er Brinkmann møder Adorno.

Signatura rerum er Giorgio Agambens metodebog og aldeles uomgængelig, hvis man vil forstå hans tænkning. Bogen indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogen er Agambens overvejelser over egen metode, skrevet efter adskillige prøver på denne – ganske som Vidensarkæologien var det for Foucault, som er den forfatter, Agamben kommenterer hele vejen igennem. Men ud over arkæologien er der også kommentarer til og studier i paradigmet, den hermeneutiske cirkel, analogien, dialektikken og »urfænomenet«.Det er en bog, hvor man vil se Agamben vedgå sin gæld til tyske og franske læremestre, samt til traditionen, og hvor man kan se ham gradvis komme i besiddelse af sine arbejdsredskaber. En polemisk brod stikker frem i Agambens forsøg på afklaring af de »arkæologiske« modellers ontologi; dér taler han de nutidige humanvidenskabers primitive kopiering af neurovidenskaberne midt imod.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

"Sig det med blomster", lyder Interfloras motto, men forretningen har ikke patent på ideen. Vi har givet gaver i millioner af år for at opbygge, bevare og bryde vore forbindelser til hinanden. Men en bemalet mælkekarton kan kun børn slippe af sted med, og en bårebuket til et bryllup falder næppe i god jord. Den rette gave kræver fingerspidsfornemmelse. Heldigvis er Anders Klostergaard Petersen, professor ved Aarhus Universitet, i sit gavmilde hjørne: En Tænkepause kan nemlig også være en gave. Er du begavet, så giv en gave, når du vil åbne verden.

Formålet med Mikkel Thorups bog ‘Gæld’ er ikke at skabe en ny teori om gæld eller at foreslå nye gældspraksisser. Det er langt mere beskedent, nemlig at være en løbende kommentering af det, vi kunne kalde for gældens kulturelle arkiv, dvs. en fremstilling af og kommentar til en række af de historiske og aktuelle tekster, der har været med til at forme og danne vores forestillinger om gæld. Det er altså gæld som idé og moralitet snarere end som økonomi, der er bogens omdrejningspunkt. Man kunne kalde bogen en gældens idehistorie. Bogen rummer kapitler om gældsmoral, gældsmennesket, gældspolitik og gældsmodstand.

Den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) formidler principperne for en ny verdensmoral, der danner grundlag for skabelsen af en fredens og kærlighedens kultur på jorden. Udvikling af en ny tilgivelseskultur og sundere levevis, skabelse af én retfærdig verdensstat, indførelse af verdenssproget esperanto, vegetarisme, udfoldelse af større kærlighed til planter, dyr og mennesker – til alt levende, såvel i mikro-, mellem- og makrokosmos – indgår som vigtige elementer i Martinus Kosmologi, der kan betegnes som et helstøbt verdensbillede, hvor alt er indbyrdes forbundet. Det er både lærerig og underholdende læsning under overskrifter som f.eks.: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Verdenssproget esperanto, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? og Kristi genkomst. Bogen viser konturerne af en ny kultur baseret på en ny verdensmoral og henvender sig til alle, der interesserer sig for politik, videnskab, filosofi, miljø, sundhed og fred. Bogen kan også læses som introduktion til hele Martinus’ livsværk Det Tredje Testamente.

Kristian Østergaard er præst i Sorø og en bemærkelsesværdig kristen kritiker i tiden. Hans litterære, filosofiske og teologiske portrætter er af høj kvalitet på én gang folkelige og fornøjelige. Mirakler og milepæle – 50 litterære nedslag er fyldt med underfundige iagttagelser, spændende opdagelser og skarpsindige analyser – let og lærd på samme tid – Kristian Østergaards omgang med litteraturen er øjenåbnende og hans læsninger fyldt med nerve, pointe og perspektiv.

Hvad er sammenhængen mellem en vittighed om en sovjetisk fangelejr og et eventyr af H.C. Andersen? Hvorfor er vi så fascinerede af andre kulturers syn på vores egen kultur? Og hvad kan vi lære af Joseph Beuys’ kunstværk Hvordan man forklarer billederne til den døde hare? I spændingsfeltet mellem filosofi, psykoanalyse, kulturstudier og sociologi giver Analysér! et overblik over, hvorfor kulturen skal analyseres, og hvordan man kan gribe det an. Med baggrund i Freuds indsigt i, at der ikke findes nogen ”normal” kultur, er påstanden, at alt kan være genstand for analyse. Bogen giver samtidig idéer til og anvisninger på, hvad det vil sige at udvælge sine analytiske eksempler, og hvordan man behandler dem med en præcision, der giver dem udsigelseskraft. En god analyse kan fremvise ting, vi ikke vidste om os selv – og måske endda hjælpe os med at blive til andet og mere, end vi vidste, vi kunne være.

Hvem har ikke brug for at geare ned og give sig selv et roligt øjeblik i dagens ræs ? Mette Kopps inspirerende lille bog er en guldgrube af forslag til, hvordan man griber nuet, finder tid til fordybelse og mærker efter, hvordan man egentlig har det. Resultatet vil være styrket arbejdslæde, mere energi og balance i livet. En livsbekræftende bog som man kan give sig selv eller til en, man holder af.

Den italienske renæssancefilosof Pico della Mirandolas berømte Tale om Menneskets Værdighed fra 1486 foreligger hermed for første gang på dansk med en grundig indledning om den historiske og filosofiske baggrund. Pico præsenteres som på én gang en humanistisk og universalistisk tænkende filosof og teolog

Filosofiens trøst er skrevet ca. 524 af en mand, som sad fængslet og ventede på at blive henrettet for forræderi mod kong Theodorik. Forfatteren Boethius var en fornem romersk senator og dybt fortrolig med hele antikkens filosofi og litteratur. I sin desperate situation fandt han trøst ved at forestille sig en samtale med Filosofien selv i skikkelse af en kvinde. Prosa veksler med digte i mange versemål og rap dialog med dybsindige udredninger af tidløse eksistensspørgsmål.Filsofiens trøst er blevet kaldt´tusind års bestseller´. Den var længe den mest læste bog i Europa efter bibelen og er kommet mange udgaver. I Danmark er den kun udkommet én gang før, i 1756. Det anonyme skrift Theoderiks historie skildrer goterkongens regeringstid - og giver Boethius´ baggrund i samtiden og beskriver hans henrettelse. Begge skrifter er oversat af Torben Damsholt.

Grækenland i det sjette og femte århundrede f.Kr. var både forbillede og udgangspunkt for Friedrich Nietzsches filosofi. Som så mange andre tænkere før ham, og nogle få efter, så han denne periode som en fuldkommen uforlignelig guldalder. Et højdepunkt i menneskets historie, hvor menneskets ånd udfoldede sig mere frit end nogensinde. Men samtidig så han også begyndelsen på et forfald.I Filosofien i grækernes tragiske tidsalder, der indeholder portrætter af fem græske filosoffer – Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides og Anaxagoras – fremstår det antikke Grækenlands betydning som ideal for Nietzsche tydeligt og anslår mange temaer i hans senere filosofi. Også den kortere tekst Fem fortaler til fem uskrevne bøger og Nietzches tiltrædelsesforelæsning Homer og den klassiske filologi behandler aspekter af den antikke græske kultur og livsform: den pessimistiske livsfilosofi, den politiske organisationsform og betydningen af rivalisering: agon.

40 UDFORDRINGER TIL PARFORHOLDET"Kærlighedsprøven" indeholder 40 udfordringer til dit ægteskab – én til hver dag. Udfordringerne tager udgangspunkt i, hvad Bibelen siger om kærlighed, og vi udfordres til at øve os på disse aspekter af kærligheden gennem praktiske øvelser.Forfatterne ønsker at gøre op med tanken om, at et ægteskab skal være baseret på en evig følelse af forelskelse, og at man bare skal pakke sit grej og gå, når hverdagen bliver kedelig eller problemfyldt. "Kærlighedsprøven" udfordrer læseren til at udforske en anden form for kærlighed. En kærlighed, der ikke brænder ud efter et par år. En kærlighed, der skal passes, plejes, trænes – og udfordres!Bogen er en stærk udfordring til ethvert ægteskab – uanset om det er problemfyldt og sårbart eller stærkt og velfungerende. "Kærlighedsprøven" kan bruges af både kærestepar, brudepar og sølvbrudepar.

Frejas Spådom er en vision med rødder i en tidløs tradition. Frejas Spådom er samtidig et orakel, der bygger på runernes magiske kraft, et glemt sprog med gnostisk-kristne træk, der stadig taler direkte til hjertet og vor tid, og skaber mening i en ellers meningsløs verden.Lars Muhl er en moderne shaman, for hvem spiritualitet, eftertanke og indsigt også er et litterært projekt. Siden hans tidligste ungdom har sprogets forvandlende kraft været omdrejningspunktet i hans liv og arbejde.

Stadier på Livets Vei er sjette bind i paperback-genudgivelsen af Søren Kierkegaards værker. Søren Kierkegaard Forskningscenteret har under ledelse af Niels Jørgen Cappelørn i en årrække udgivet og i 2012 afsluttet den nye tekstkritiske og kommenterede udgave Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, bestående af 28 tekstbind og 27 kommentarbind. Hen over de kommende fire år genudgives 15 bind med Kierkegaards trykte og nogle af hans utrykte værker i et nyt og billigere udstyr. Disse værker forsynes med sproglige kommentarer, der i forhold til den store udgave er tilpasset og forøget med sigte på det brede marked. Arbejdet forestås af Niels Jørgen Cappelørn.

Venner! Engang skulle vi have dem for hele livet. I dag skifter vi ud og rydder op i dem med et par hurtige klik på Facebook. For venskabets tidligere livslange forplig­telse af loyalitet og fortrolighed erstattes i den digitale tidsalder ofte af kortvarige og overfladiske relationer. Men uanset naturen af vores venskaber gælder det gamle ordsprog stadig: Vis mig dine venner, og jeg skal sige dig, hvem du er. I dag er det måske mere sandt end nogensinde. I Venskab. Det gode mellem mennesker gør filosof og idehistoriker Jonas Holst regnskabet op for vores ven­skaber. Det gør han både ved at undersøge begrebets idehistoriske betydning og udvikling fra Sokrates til Hannah Arendt. Og ved at analysere nogle helt særlige venskaber fra det 20. århundredes populærkultur, heriblandt Bilbo og Gandalf i Ringenes herre og Tore og Janus i Den kroniske uskyld. Til slut giver han sit bud på, hvad det er, der gør venskab så universelt. Og hvorfor vi gerne vil indgå i venskaber, selvom de ikke nødvendigvis holder hele livet.

Hvorfor spilde tiden på skønhed i en verden fuld af problemer? Med dette provokerende spørgsmål indleder filosof og idéhistoriker Dorthe Jørgensen sin undersøgelse af, hvad skønhed er, og hvordan den kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Hun fortæller ikke bare om, hvad kunstnere og tænkere forstår ved skønhed. Hun undersøger også, hvilke skønhedsforståelser, der findes inden for f.eks. natur- og sundhedsvidenskab, organisationsteori, teologi, pædagogik og marketing. Dorthe Jørgensen argumenterer for, at skønhed er meget mere, end vi som regel tror. Skønhedserfaringer er ikke bare sanselige oplevelser af lækre former. De kan åbne verden på en måde, så vi fornemmer dimensioner, vi i almindelighed blot overser. Skønhedsfilosofien sætter vor forståelse af os selv og verden i perspektiv. Den giver stof til overvejelser over, om vi lever, som vi har bedst af, og tænker, som vi bedst kan.

Kedsomheden er et moderne fænomen, et fænomen med voksende betydning. Den voksede frem i romantikken i kølvandet på renæssancens aflivning af Gud som meningsgiver.

”Hvad det gælder om er derfor at gøre sig det klart, at hykleriet der afsløres og livsytringerne der peges på, ikke ligger på samme plan. De tilhører forskellige lag. Alt hvad der gøres til genstand for afsløring er noget vi selv er skyld i; det er vor egen fornedrelse af vort liv. Ingen af de livsytringer, der kan opvises, skylder vi derimod os selv, de er givet os med vor tilværelse.”I Løgstrup Biblioteket er bl.a. udkommet:K.E. Løgstrup: Den etiske fordringK.E. Løgstrup: Opgør med KierkegaardK.E. Løgstrup og Hal Koch: Venskab og strid

Forholdet mellem videnskab og religion handler om magten til at definere mening og sandhed for mennesker. Og denne magtkamp er ikke ny, den har foldet sig ud gennem de sidste par tusinde år, hvor først religion og dernæst videnskab har haft førertrøjen på og ment sig i sin ret til at definere, hvad der er sandhed og sand mening for os mennesker – hvad vi har lov til at tænke og mene, og hvordan vi skal indrette de samfund, vi lever i.Men behøver det være sådan? Kan videnskab og religion ikke komme på talefod og berige hinanden med det bedste fra de to lejre?Det mener Ken Wilber, at de kan, og han giver i denne bog et meget tankevækkende og åbent bud på, hvad der skal til. En bog, der henvender sig til alle, der interesserer sig for filosofi og teologiske spørgsmål.

Hannah Arendt er en af det 20. århundredes største tænkere. Gennem sine analyser af totalitarisme, kærlighed, erkendelse, moral, filosofi og politik har hun sat afgørende spor i den vestlige tænkning og inspireret generationer af tænkere. Hun kendes ofte som en politisk filosof eller samfundstænker, men her præsenteres en tænker, der også er optaget af eksistentielle, religiøse og moralske spørgsmål.I en række engagerede artikler diskuterer og analyserer Arendt en række tænkere, herunder Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre, Albert Camus, Martin Heidegger, Karl Jaspers, Franz Kafka, Karl Marx, Platon, Augustin, Karen Blixen, lige som hun tager en række væsentlige temaer op fra eksistens¬filosofi, forholdet mellem moral og handling, litteraturens rolle i tænkningen og kristendommens funktion i det moderne. Udvalget af tekster viser en litterært og religiøst interesseret tænker med et aktivt og inddragende forhold til europæisk kultur og tradition.De udvalgte artikler demonstrerer, hvorledes hun forsøger at holde tænkningen åben, at give rum for samtalen med én selv (moral) og med andre (politik), og at dem, hun beundrer – herunder Karen Blixen, Franz Kafka, Søren Kierkegaard og Karl Jaspers – netop er dem, der kæmper for at tænke og skrive nyt, hvorved de udvider rammerne for det mulige og tænkelige.